Redskaber i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats hvad virker? Integrationstræf 16 flere flygtninge i job 13 september 2016 Carsten Koch, Beskæftigelsesrådet og Ekspertudvalget vedr. udredning af den aktive beskæftigelsesindsats
Det vil jeg gennemgå: Udviklingen i antal flygtninge og familiesammenførte Tal for flygtninges og familiesammenførtes erhvervsdeltagelse Årsager til den lave arbejdsmarkedsintegration i Danmark Hvad virker og hvad virker ikke i integrationspolitikken Hvorfor er det så svært, at måle effekter af de forskellige tiltag De forskellige midler: Udvalgets forslag og implementeringen heraf 3-og 2-partsaftalerne fra marts 2016 Andre midler Afslutning, opsummering
Den seneste udvikling i antal flygtninge og familiesammenførte Ca. 11.000 flygtninge fik opholdstilladelse i 2015, og kommunerne forventes at skulle modtage 7500 flygtninge i 2016. Det vurderes, at der vil blive givet opholdstilladelse til 8500 flygtninge i 2017. Hertil kommer familiesammenførte: I 2015 blev der i 2015 givet 8100 familiesammenføringstilladelser, hvoraf 5.500 til mindreårige børn og 2500 til ægteskab o.l. Lidt over halvdelen af de voksne flygtninge, der kommer til Danmark, har kun grundskolen med i bagagen, mens blot 13 pct. har gennemført en videregående uddannelse.
De nyankomnes kvalifikationer og forudsætninger
Erhvervsdeltagelse for flygtninge og familiesammenførte
Beskæftigelsesfrekvens fordelt på opholdstid
Stor forskel på flygtningekvinders og - mænds erhvervsfrekvens
Holdepunkter for erhvervsdeltagelse Tommelfingerregel: En erhvervsfrekvens på 75 % svarer til den for etniske danskere gældende og svarer til finanspolitisk bæredygtighed. Regeringens målsætning: 50 %
Mulige årsager til den lave arbejdsmarkedsintegration i Danmark Høj mindsteløn svarende til kvalificerede ufaglærte medarbejdere medfører, at der ikke er et passende lavtlønsarbejdsmarked I modsætning til f.eks. Tyskland og Sverige har vi i Danmark ikke ret mange store industriarbejdspladser med muligheder for indtag af mange flygtninge Små og mellemstore virksomheder har ikke stor absorptionskapacitet Den høje grad af lighedspolitik også på kønsområdet gør kultursammenstødet mærkbart
Det siger forskningen om arbejdsmarkedsindsatsernes effekt på beskæftigelse/selvforsørgelse De har positive effekter: Privat løntilskud Praktik Samtaler Motivation Hvad har ingen eller negativ effekt? Passivitet Offentlige løntilskud Øvrig vejledning og opkvalificering Hvad med uddannelse? Lidt mere uklart, men kan af andre grunde være nyttigt
Hvordan arbejdes der i forskningen vedr. beskæftigelseseffektevaluering? Når effekten af en arbejdsmarkedsindsats skal måles opstår det fundamentale problem kaldet KONTRAFAKTUM Vi kan godt måle beskæftigelsesudviklingen efter iværksættelsen af et beskæftigelsestiltag, men hvordan kan vi vide om den udvikling ikke også havde forløbet UDEN beskæftigelsestiltaget? Her er problemet at vi jo ikke kan måle hvordan resultatet på de samme borgere ville have været uden tiltaget. Hvad gør man så? Flere metoder: Lodtrækning Matching Difference-in-difference Naturlige eksperimenter Timing of event Ingen af metoderne er perfekte, men de er det muliges kunst og de er langt, langt at foretrække end alternativet: følelser og fornemmelser
Ekspertgruppens anbefalinger til et nyt integrationsprogram Virksomhedsrettet indsats som obligatorisk del af programmet - virksomhedspraktik - løntilskudsjobs evt. m. forskellig timetal (fleksible løntilskud) - forberedende virksomhedsforløb - motivation til virksomhedspraktik og løntilskud Let og ubureaukratisk indgang for virksomhederne Et kortere og mere intensivt integrationsprogram Umiddelbart før afslutning af integrationsprogrammet skal aktivitetsparate forpligtes til tværfaglig afklaring og videre forløb i rehabiliteringsteamet Resultattilskud for beskæftigelse og uddannelse skal udvides og der bliver mere fokus på gode beskæftigelsesresultater i en længere periode (den generelle indsats)
Ekspertgruppens anbefalinger til et nyt integrationsprogram II Tidlig og grundig kompetenceafklaring. Danskuddannelse på arbejdspladsen Mentorstøtte skal opprioriteres Koordinerende sagsbehandler til aktivitetsparate Opkvalificering af medarbejder Forsøg med kommunale partnerskaber
Hvad er kommet til efter ekspertgruppens anbefalinger? IGU Branchepakker Tidligere indsats Ét-årigt integrationsprogram En mere hensigtsmæssig fordeling af flygtninge på kommuner ikke afklaret Dansk sprog på jobbet: Hvordan og hvornår ikke afklaret
Opsummering Integrationsudfordringen er betydelig ingen lette løsninger og slet ikke på den korte bane Rigtig gode takter i kommunernes virksomhedsrettede indsats. Det skal blive spændende at følge effekterne Vi skal have afklaret dansk sprog strategien Vi skal have endnu flere virksomheder med, men må til gengæld levere ubureaukratiske modeller.
I de kommuner, der har mest succes med at få de svageste indvandrere i job, er indvandrerne i gennemsnit i virksomhedspraktik eller løntilskud i 10 uger i de første to års ledighed. I de mindst succesfulde kommuner sker det kun i gennemsnitligt fem uger.