KonjunkturNyt Uge 2 (2.-2. juni 26)
Side 2 af 8 KonjunkturNyt Uge 2, 26 Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet Center for konjunktur og økonomisk politik Christiansborg Slotsplads 28 København K Telefon 3392 3333 Redaktionen er afsluttet fredag kl. 6 Henvendelse kan rettes til hco@fm.dk
Side 3 af 8 Danmark Fortsat flere lønmodtagere i april Priserne på ejerlejligheder steg fortsat kraftigt i. kvartal Svagt faldende forbrugerpriser (HICP) både i Danmark og euroområdet i maj Uændret detailsalg i maj Lille stigning i forbrugertilliden i juni Færre offentligt forsørgede i. kvartal 26 Internationalt Euroområdet: Forbrugertilliden faldt i juni, mens erhvervstilliden steg i fremstillingserhverne og faldt i serviceerhvervene i juni USA: Flere nytilmeldte ledige i tredje uge af juni, stigende huspriser i april og stigning i hussalget i juni Tyskland: Stigende erhvervstillid i juni Sverige: Stigning i ledigheden i maj Norge: Uændret ledighed i april Japan: Lille stigning i erhvervstilliden i juni Verden: Stigning i handlen med varer i april Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den britiske befolkning stemte for en udmeldelse af EU OMXC2-indekset steg Norges Bank fastholder rente på, pct. Svagt fald i den effektive kronekurs Olieprisen steg svagt
Side af 8. Dansk konjunkturnyt Fortsat flere lønmodtagere i april Lønmodtagerbeskæftigelsen fortsatte sin opadgående tendens i april med en stigning på 2.3 personer, jf. figur.. Det dækker over en stigning i den private sektor på. personer, mens der blev.7 færre lønmodtagerbeskæftigelse i den offentlige sektor. Fremgangen i april var lidt langsommere end i de forudgående 2 måneder, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen gennemsnitligt steg med 3.7 personer om måneden. Det er den private sektor, der gennem en længere periode har stået for fremgangen i den samlede lønmodtagerbeskæftigelse. Lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor er steget siden foråret 23 og samlet set med 9. personer, svarende til en fremgang på 6, pct., jf. figur.2. Den offentlige beskæftigelse har derimod været svagt nedadgående i perioden, så stigningen i den samlede lønmodtagerbeskæftigelse har været lidt mindre, på omkring. personer. Fremgangen har hovedsageligt været drevet af stigende beskæftigelse i en række serviceerhverv, især handel og transport samt erhvervsservice. Der har dog også været betydelig fremgang i beskæftigelsen i blandt andet byggeriet og industrien. Den månedlige lønmodtagerbeskæftigelse opgør antal personer med lønmodtagerjob uden omregning til fuldtidsbeskæftigelse. Det vil sige, at alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid. Det svarer omtrent til opgørelsen i nationalregnskabet. Figur. Lønmodtagerbeskæftigelsen Figur.2 Lønmodtagerbeskæftigede i privat og offentlig sektor. personer. personer 2.7 2.7. personer. personer.8 9 2.7 2.7.82.8 92 9 2.6 2.6.78 88 2.6 2.6.76 86 2. 2..7.72 8 82 2. 8 9 2 3 6 2..7 2 3 6 8 Private lønmodtagere Offentlige lønmodtagere (h. akse) Anm.: Den private lønmodtagerbeskæftigelse udgøres af private og offentlige virksomheder samt private non-profit organisationer (herunder privatskoler mv.). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Side af 8 Priserne på ejerlejligheder steg fortsat kraftigt i. kvartal Priserne på enfamiliehuse steg med, pct. (efter egen sæsonkorrektion) fra. kvartal 2 til. kvartal 26, jf. figur.3. Udviklingen dækker over prisfremgang i Region Hovedstaden og Region Nordjylland, mens priserne faldt lidt i Region Midtjylland og Region Sjælland i. kvartal, jf. figur.. Samlet set lå priserne på enfamiliehuse for hele landet i. kvartal 26 3, pct. højere end i samme kvartal året før. Over det seneste år har alle regioner oplevet prisfremgang, idet de største stigninger har været i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor priserne er steget med henholdsvis 7, pct. og 3,3 pct. Fremgangen har blandt andet været drevet af de lave boligrenter. Priserne på ejerlejligheder har på landsplan været kraftigt stigende de seneste godt tre år. Priserne steg igen i. kvartal 26 med 2,3 pct., og i forhold til. kvartal 2 er priserne på lejligheder steget med, pct. Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at ejerlejlighederne er koncentreret i de større byer, hvor prisudviklingen har været stærkest. Figur.3 Boligpriser Figur. Priser på enfamiliehuse for regioner Indeks (26=) Indeks (26=) Indeks (26=) Indeks (26=) 2 2 9 9 9 8 9 8 8 8 7 7 6 6 7 6 7 8 9 2 3 6 Enfamiliehuse Ejerlejligheder Sommerhuse 7 6 7 8 9 2 3 6 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den første offentliggørelse bygger på ca. 9 pct. af handlerne, og opgørelsen af priserne bliver løbende revideret i de efterfølgende kvartaler. Historisk set har der været en tendens til, at tallene er blevet revideret opad. Derfor ændrede Danmarks Statistik i april 23 opgørelsesmetoden for at tage højde for, at dyrere boliger generelt ligger iblandt de pct. af handlerne, der først registreres til den endelige opgørelse.
Side 6 af 8 Svagt faldende forbrugerpriser (HICP) både i Danmark og euroområdet i maj De harmoniserede forbrugerpriser (HICP) faldt på årsbasis med, pct. i maj både i Danmark og i euroområdet, jf. figur.. Dermed er faldet i de harmoniserede forbrugerpriser en anelse mindre end i forrige måned. Det er blandt andet oliepriserne, der holder forbrugerprisudviklingen nede både i euroområdet og Danmark. I maj var kerneinflationen dvs. den harmoniserede forbrugerprisinflation korrigeret for prisændringer i energi og uforarbejdede fødevarer således noget højere med, pct. i Danmark og,8 pct. i euroområdet, jf. figur.6. Kerneinflationen i Danmark har været lavere end i euroområdet i de første fem måneder af 26 efter at have ligget højere gennem hele 2. Figur. Forbrugerprisinflation (HICP) Figur.6 Kerneinflation Pct. Pct. Pct. Pct. 3 3 3 3 2 2 2 2-8 9 2 3 6-7 8 9 2 3 6 Danmark Euroområdet Euroområdet Danmark Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat.
Side 7 af 8 Uændret detailsalg i maj Detailomsætningen var uændret fra april til maj, når der tages højde for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage, jf. figur.7. Samtidig blev detailomsætningen for marts og april revideret lidt op i forhold til den seneste opgørelse. Stagnationen i detailsalget sker efter en pæn fremgang på, pct. i april. Detailsalget i april var imidlertid kunstigt højt grundet påskens tidlige placering og den deraf følgende forskydning af forbruget. Udviklingen i det samlede detailsalg skal ses på baggrund af en stigning på, pct. i varegruppen beklædning mv., hvor stigningen i denne varegruppe var, pct. i april. Derudover var der i maj en stigning i fødevarer og andre dagligvarer på,3 pct. og et fald i andre forbrugsvarer på, pct., jf. figur.8. Figur.7 Mængdeindeks for detailomsætning Figur.8 Detailomsætningens underkomponenter Indeks (2=) Indeks (2=) Indeks (2=) Indeks (2=) 3 3 2 2 9 9 9 9 9 6 7 8 9 2 3 6 9 8 6 7 8 9 2 3 6 Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer 8 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Side 8 af 8 Lille stigning i forbrugertilliden i juni Forbrugertillidsindikatoren steg til, i juni fra 3,2 i maj, jf. figur.9. Det er fortsat på niveau med gennemsnittet for det seneste halve år og noget over det historiske gennemsnit. Stigningen i forbrugertilliden i juni dækker over fremgang i alle indikatorens underkomponenter. Vurderingen af såvel den nuværende som den fremtidige økonomiske situation er positiv. Et flertal af husholdningerne finder det dog fortsat ikke fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder. Et omtrent lige stort antal familier forventer henholdsvis faldende og stigende ledighed det kommende år (nettotal -,3), jf. figur.. Det seneste halve år har forventningerne været omtrent balancerede, efter at der i et par år var et klart flertal, som ventede en faldende ledighed. Figur.9 Forbrugertillidsindikatoren Figur. Forventninger til ledigheden Nettotal Nettotal 2 2 - - - - - - -2-2 2 3 6 7 8 9 2 3 6 Nettotal Nettotal 6 6 3 3 2 2 - - -2-2 -3-3 2 3 6 7 8 9 2 3 6 Anm.: I figur. betyder et positivt tal, at hovedparten af forbrugerne forventer en stigning i ledigheden over de næste 2 måneder. Forbrugernes vurdering af ledighed indgår ikke i den samlede forbrugertillidsindikator. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Side 9 af 8 Færre offentligt forsørgede i. kvartal 26 Antallet af offentligt forsørgede 6-6-årige faldt med 3.6 fuldtidspersoner i. kvartal 26 det største kvartalsvise fald, siden statistikken startede i 28. 2 Antallet har generelt været aftagende siden starten af 23, jf. figur.. Samlet set er der blevet 33.7 færre offentligt forsørgede siden i. kvartal 23. Ses der bort fra SU-modtagere, faldt antallet af offentligt forsørgede med 2. i. kvartal, og siden. kvartal 23 er antallet (ekskl. SU-modtagere) reduceret med 62.7 personer. I samme periode er der blevet 29. flere SU-modtagere. Knap pct. af de offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere udgøres af personer på førtidspension og efterløn. Både antallet af førtidspensionister og efterlønsmodtagere faldt i. kvartal, med henholdsvis. og 2. fuldtidspersoner. For førtidspensionisterne er der tale om den største kvartalsvise reduktion i statistikkens (korte) historie. Antallet af efterlønsmodtagere har været aftagende siden 28, 3 mens antallet af førtidspensionister har været faldende siden starten af 23, hvor reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft, jf. figur.2. Også antallet af kontanthjælpsmodtagere faldt lidt i. kvartal 26, og antallet er generelt reduceret lidt siden starten af 2. Det skal formentlig ses i sammenhæng med kontanthjælpsreformen. Figur. Offentligt forsørgede fuldtidspersoner Figur.2 Udvalgte offentligt forsørgede fuldtidspersoner. personer. personer.2.2.... 9 9 8 8 7 7 8 9 2 3 6 I alt I alt ekskl. SU-modtagere. personer. personer 2 2 3 23 2 22 2 2 9 9 8 8 7 7 6 6 8 9 2 3 6 Efterløn Støttet beskæftigelse Kontanthjælp Førtidspension (h. akse) Anm.: Kontanthjælpsmodtagere i figur.2 er kontanthjælpsmodtagere, der hverken er jobparate eller aktiverede. Kilde: Danmarks Statistik. 2 Danmarks Statistik oplyser, at antallet af ydelsesmodtagere kan være undervurderet i det seneste kvartal. 3 Antallet af efterlønsmodtagere har været aftagende siden 2, men den viste opgørelse går ikke længere tilbage end til 28.
Side af 8 2. Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Forbrugertilliden faldt fra -7, i maj til -7,3 i juni, men er fortsat et stykke over det historiske gennemsnit, jf. figur 2.. Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene, målt ved PMI-indikatoren, steg i juni til indeks 2,6, jf. figur 2.2. Erhvervstilliden i serviceerhvervene faldt derimod til indeks 2,3. Dermed er forventningerne i fremstillingserhvervene højere end i serviceerhvervene, hvor det omvendte ellers har været gældende siden marts 2. Det samlede indeks faldt svagt til indeks 2,8. Alle indeks ligger fortsat over niveau, hvilket indikerer fremgang. Figur 2. Forbrugertillid, Euroområdet Figur 2.2 Erhvervstillid (PMI), Euroområdet Indeks Indeks - - - - - - -2-2 -2-2 -3-3 -3-3 - - 7 8 9 2 3 6 Indeks Indeks 6 6 6 6 3 3 3 3 7 8 9 2 3 6 Forbrugertillid Historisk gnst. (98-26) PMI fremstilling PMI service Kilde: Thomson Reuters Eikon
Side af 8 USA I USA er der 9. flere nytilmeldte ledige i tredje uge af juni sammenlignet med samme uge måneden før, jf. figur 2.3. Dermed fortsætter den svagt stigende tendens, som har gjort sig gældende de seneste ni uger. Huspriserne steg ifølge Federal Housing Finance Agencys boligprisindeks med,2 pct. fra marts til april, jf. figur 2.. Dette er knap 6 pct. højere end samme måned sidste år. Figur 2.3 Nytilmeldte ledige, USA Figur 2. Huspriser (FHFA), USA. personer. personer 7 7 6 6 6 6 3 3 3 3 2 2 2 2 6 7 8 9 2 3 6 Nytilmeldte ledige Historisk gnst. (siden 967) Indeks (27M = ) Indeks (27M = ) 2 2 8 8 6 6 7 8 9 2 3 6 ugers glidende gnst. Kilde: Thomson Reuters Eikon Hussalget steg i juni med, pct., jf. figur 2.. Det sker på baggrund af en stigning i salget af eksisterende boliger på,8 pct., mens salget af nye huse faldt med 6 pct. Figur 2. Hussalg, USA. boliger. boliger.2 6.. 8 6 2 7 8 9 2 3 6 Salg af nye boliger Salg af eksisterende boliger (h. akse).... 3. 3. Kilde: Thomson Reuters Eikon
Side 2 af 8 Tyskland Erhvervstilliden, målt ved IFO-indikatoren, steg i juni, jf. figur 2.6. Det skyldes både en forbedring af virksomhedernes vurdering af den nuværende situation og styrkede forventninger til fremtiden. Figur 2.6 Erhervstillid, Tyskland Indeks (2=) Indeks (2=) 3 3 2 9 8 7 7 8 9 2 3 6 2 9 8 7 IFO samlet IFO forventninger IFO tilstand Kilde: Thomson Reuters Eikon Sverige Ledigheden steg med, pct.-point i maj i forhold til måneden før og ledighedsprocenten ligger således på 7,2 pct., jf. figur 2.7. I forhold til samme tid sidste år er ledighedsprocenten faldet med, pct.-point. Beskæftigelsen faldt med 2. personer i maj. Figur 2.7 Ledighed, Sverige Pct. af arbejdsstyrken 9 8 7 6. personer 2 - - - 7 8 9 2 3 6-2 Beskæftigelse m/m (gns. 3 mdr.) (h. akse) Ledighed (sk.) Kilde: Thomson Reuters Eikon
Side 3 af 8 Norge Ledigheden var uændret i april og har således ligget fast på,6 pct. af arbejdsstyrken tre måneder i træk, jf. figur 2.8. Der var et lille fald i beskæftigelsen på 3. personer i april, men arbejdsstyrken faldt altså tilsvarende. Figur 2.8 Ledighed, Norge Pct. af arbejdsstyrken 3 2 Ændringer i. personer 2 - - - 7 8 9 2 3 6-2 Ændring i beskæftigelse (h. akse) Ledighed Kilde: Thomson Reuters Eikon Japan Erhvervstilliden, målt ved Tankan-indekset, steg fra indeks 2 i maj til indeks 3 i juni, jf. figur 2.9. Indekset faldt med 8 indekspoint sidste måned, og denne måneds stigning er derfor beskeden i sammenligning. Der tegnes fortsat et billede af svagt momentum i japansk økonomi. Figur 2.9 Erhvervstillid, Japan Indeks 2-2 - -7-6 7 8 9 2 3 6 Indeks 2-2 - -7 - Kilde: Thomson Reuters Eikon
Side af 8 Verden Verdenshandlen med varer steg,6 pct. i april ifølge CPB s (Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis) opgørelse, jf. figur 2.. Verdenshandlen faldt fra udgangen af 2 og ind i foråret 2, men har ligget relativt stabilt efterfølgende. Figur 2. Verdenshandlen Indeks (28M = ) Indeks (28M = ) 2 9 9 9 9 8 8 8 8 7 7 6 7 8 9 2 3 6 Indeks 3 mdrs. glid. gennemsnit Kilde: Thomson Reuters Eikon
3. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den britiske befolkning valgte ved folkeafstemningen den 23. juni at stemme for en udmeldelse af EU, hvilket har medført markante fald i aktiekursindekser, faldende renter samt en markant svækkelse af pund over for euroen og en svækkelse af euroen over for den amerikanske dollar i løbet af fredag den 2. juni. Det danske OMXC2-indeks er steget 7,8 pct. siden sidste torsdag. I forhold til torsdag den 23. juni er indekset faldet 2,9 pct. Det japanske Nikkei er faldet markant, mens også euroområdets Eurostoxx-indeks og det kinesiske Shanghaiindeks er faldet. Omvendt er det amerikanske S&P steget, hvilket også gør sig gældende for Storbritanniens FTSE, som rettede op i løbet af fredag eftermiddag efter et markant fald om formiddagen. Norges Bank valgte på rentemødet den 23. juni at fastholde den ledende rente på, pct. Inflationen har den seneste tid været over 2, pct., hvilket dog fremadrettet forventes at aftage som følge af lavere lønstigninger og en styrket krone. Centralbankchef Øystein Olsen udtalte i forbindelse med rentemødet, at der fortsat er udsigter til, at den ledende rente kan blive sat ned i løbet af året. Den effektive kronekurs er faldet svagt over den seneste uge. Det dækker over en styrkelse over for blandt andet det britiske pund og den amerikanske dollar, og omvendt svækkelser over for den norske og svenske krone samt den japanske yen. Kronekursen på euro er 7,37 kr./eur, hvilket er til den stærke side i forhold til paritetskursen. Nationalbanken har tidligere interveneret med køb af valuta ved dette niveau. Olieprisen steg med, USD siden sidste torsdag til godt 6,2 USD pr. tønde.
Side 6 af 8 Tabel 3. Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag 2/6 sidste torsdag 2/6 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Ledende renter, pct. p.a.: 3-md. pengemarkedsrente -,9 -, pct.-point USA (federal funds rate),, pct.-point Stat. -årig,9 -,23 pct.-point Japan (unc. call rate) -,, pct.-point Realkreditrenter : Sverige (repo) -,, pct.-point Kort realkreditlån* -,32 -, pct.-point Euroområdet (refinansierings-renten),, pct.-point Langt realkreditlån* 2,7 -,8 pct.-point Storbritannien (repo),, pct.-point Nationalbankens satser: Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto*,, pct.-point USA, -, pct.-point Indskud på folio*,, pct.-point Japan -,9, pct.-point Indskudsbeviser* -,6, pct.-point Tyskland -,8 -,6 pct.-point Udlån*,, pct.-point Storbritannien,7 -, pct.-point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser 2 : Kort (3-mdr.) -, -, pct.-point JPY/EUR,88 2,9 pct. Langt (-årigt):,7 -,8 pct.-point GBP/EUR 23,9-2, pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/EUR 9,8, pct. OMXC2 (3/7-89 = ) 979,63 7,83 pct. CNY/EUR 3,8 -,9 pct. Valutakurser 2 : USD/CNY 662,3, pct. EUR/DKK 73,67, pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/DKK 67,7,33 pct. USD, S&P 2.3,7 pct. SEK/DKK 79, -, pct. Japan, Nikkei 22.92-3,2 pct. NOK/DKK 79,36,3 pct. Kina, Shanghai composite 2.8 -,67 pct. Euroomr., Eurostoxx GBP/DKK 922,98 -,93 pct. indeks 3 -,66 pct. JPY/DKK 6,6 3, pct. Storbritannien, FTSE 6.,76 pct. Effektiv kronekursindeks (98 = )*,86 -,2 pct.-point Oliepriser: Brent (USD) 6,2, USD Brent (DKK) 3,62 9,8 DKK Anm.: * Opdateret torsdag den 23. juni. Resterende tal er opdateret i tidsrummet -6 fredag den 2. juni. ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 2) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx. vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.
Side 7 af 8 Figur 3. Pengepolitiske renter Figur 3.2 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct. 7 7 6 6 3 3 2 2 - - 2 3 6 7 8 9 2 3 6 USA Danmark¹ Euroområdet Pct. Pct.-point 2,, 2,,8,,6,,,,2,, -, -,2 -, -, -, -,6-2, -,8-2, -, jun okt feb jun okt feb 6 jun 6 -årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) -årig, dansk 3-mdr., dansk Anm.: ) Diskontoen. Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og euro Pct.-point Pct.-point 6 6 3 3 2 2 - - apr aug dec apr aug dec apr 6 Euro Dollar 2 2 9 9 8 8 7 7 6 6 3 3 2 2 jun okt feb jun okt feb 6 jun 6 Italien Spanien Irland Frankrig Portugal Euro Dollar (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser Indeks (2=) Indeks (2=) 2 6 9 2 8 38 6 3 3 3 26 2 22 8 9 7 6 6 jun okt feb jun okt feb 6 jun 6 Eurostoxx Nikkei 22 S&P OMX C2 (h.a.) Shanghai composite (h.a.) EUR/USD JPY/USD,,,3,98,96,3,9,2,92,2,9,,88,86,,8,,82,,8 jun okt feb jun okt feb 6 jun 6 EUR/USD JPY/USD (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg.
fm.dk