Manual med anbefalinger til sundhedsfremme i skolen

Manual med anbefalinger til sundhedsfremme i skolen Overblik over indhold i manualen: 1. Introduktion - om baggrunden for manualens anbefalinger 2. Politikskabelse hvad skal og kan en politik, hvordan man udvikler den osv. 3. Handlingsplan hvad skal og kan en handlingsplan 4. Læseplan anbefalinger til kommunal læseplan for, hvordan fagene Idræt og Hjemkundskab kan bidrage til skolens sundhedsundervisning 5. Skolens samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste 6. Vidensdeling og kompetenceudvikling - Kommunale netværk, muligheder for rådgivning, konsulentbistand, efteruddannelse og kursusvirksomhed 1

Forord - 1. Introduktion: I denne manual kan du finde anbefalinger og ny inspiration til hvordan I kan arbejde med sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedspædagogik på jeres skole. Manualen formidler ny viden om, hvordan man kan arbejde med sundhedsundervisningen som klasselærer i samarbejdet med den kommunale sundhedstjeneste og i fagene Idræt og Hjemkundskab. Den ny viden stammer primært fra udviklingsprojektet Børnevenlig kommune, der er afviklet i skoleåret 2007-2008. Der er også anbefalinger og ny inspiration til, hvordan I kan udvikle en sundhedsfremmende politik for mad og bevægelse trin for trin. Derudover finder du en oversigt over hvilke ressourcer og hvilken viden I som skole kan trække på - dels i forhold til Faaborg-Midtfyn Kommune og University College Lillebælt. Formålet med manualen er at fungere som vejledning til, hvordan I på skolerne ud fra jeres egne behov og ønsker kan arbejde med at udmønte den kommunale sundhedspolitik. 2. Politikker for mad og bevægelse hvad er en politik, og hvad kan vi få ud af at arbejde med politikudvikling? En politik og navnlig udviklingen af den kan være et redskab til at forankre det sundhedsfremmende arbejde i skolen. Politikken kan skabe fælles fodslag og gøre et ellers meget komplekst område som sundhed nemmere og sjovere - at arbejde med. Som led i projekt Børnevenlig Kommune er der lavet et udkast til en politik, der kan fungere som fortolkningsramme for skolens arbejde med sundhed med andre ord at skabe et fælles værdigrundlag, et fælles sprog, nogle fælles visioner og den organisering, der skal til for at omsætte disse i handlinger til gavn for børn og voksne. Overvej, hvordan Skolebestyrelsen kan involveres i politikudviklingen. 2

Politikken er således en overordnet ramme eller krop - og den har 2 ben at gå på - dels en handlingsplan, der retter sig mod at skabe understøttende rammer på skoleniveau og dels en læseplan, der retter sig mod, hvordan der arbejdes med sundhed i undervisningen i de enkelte fag (i første omgang Idræt og Hjemkundskab). Her kan du se forslaget til en politik (hyperlink indsættes). Politikken er udformet, så den kan kobles til eksisterende eller kommende politikker på området, f.eks. skolens mad- og måltidspolitik. Du kan læse mere om faserne i en politikudvikling på University College Lillebælts hjemmeside for udvikling af sundhedsfremmende politikker for børn og unge. 3. Handlingsplan En handlingsplan skal ses som et redskab til at I på skolen får etableret nogle understøttende rammer, der kan styrke udviklingen af elevernes vaner og handlekompetence i forhold til trivsel, mad og bevægelse. Man kunne kalde det de rammebetingelser, der skal være til stede, hvis de sunde valg også skal være de nemme valg. Handlingsplanen bør derfor omhandle disse områder: Understøttende rammer og miljøer for spisning og bevægelse. Overvej, hvordan I på jeres skole kan sætte fokus på: de fysiske rammer inde og ude - at der er attraktive bevægelses- og spisemiljøer de strukturelle rammer forstået som den tid der er afsat til spisning og bevægelse især pausernes længde og placering, der påvirker elevernes muligheder for regelmæssige måltider og bevægelse i løbet af skoledagen de sociale rammer mulighederne for at gøre bevægelse eller fællesspisning til noget man samles om eller inviteres med ind i og som opleves som noget med en værdi i sig selv 3

At I formulerer kvalitetsmæssige målsætninger for mad og bevægelse (f.eks. for at den mad, der sælges på skolen, imødekommer ernæringskrav og anbefalinger fra nationale aktører samt i forhold til hygiejne mm.) At I fremmer tilgængeligheden af f.eks. frugt og grønt, af inviterende bevægelsesmiljøer og rekvisitter samt adgang til drikkevand At området ud fra den givne politiske ressourcetildeling prioriteres ledelsesmæssigt 3.1 Forslag til handlingsplan for hvordan hjemkundskabsfagligheden kan kvalificere skolens sundhedsundervisning: Undervisere i hjemkundskab bør være linjefagsuddannede. Prioritér efteruddannelse af hjemkundskabslærere samt efteruddannelse/kursus i faget: Sundhed og seksualundervisning og familiekundskab. Prioritér ressourcerne til faget, så der bliver bedre muligheder for at udøve fagets teoretiske og praktiske dimensioner. Overvej mulighederne for at placere undervisningen på flere klassetrin (4., 5., 6., 7.) og for at faget udbydes som valgfag. Faget kan f.eks. tilrettelægges over to år med to/tre lektioner hver anden uge. I overbygningen kan faget evt. også udbydes som kursus-/projektfag. Hjemkundskabslæreren kan deltage i relevante forældremøder i forhold til diskussioner om sundhed i skole-hjemsamarbejdet. Hjemkundskabslæreren kan fungere som en ressourceperson, der kan deltage i sundhedsundervisningen på flere klassetrin Der kan etableres et netværk for hjemkundskabslærere i kommunen, der kan mødes og planlægge undervisning og give supervision. Der kan oprettes en konference for kommunens hjemkundskabslærere. Hjemkundskabslæreren bør deltage i eventuelle udvalg eller arbejdsgrupper, der videreudvikler skolens sundhedspolitik. 4

3.2 Forslag til handlingsplan for hvordan idræts- og bevægelsesfagligheden kan kvalificere skolens sundhedsundervisning: Skab understøttende rammer og miljøer for bevægelse. Her bør der sættes fokus på: de fysiske rammer inde og ude - at der er attraktive bevægelsesmiljøer adgang til legearealer adgang til baner til boldspil m.m. adgang til naturskabte arealer med træer, buske, bakker m.m. skolevejen som motionsmulighed gå, løbe, cykle indendørs arealer til bevægelsesaktiviteter Se på de strukturelle rammer for bevægelse. Her bør der sættes fokus på: den tid der er afsat til bevægelse især pausernes længde og placering, der påvirker elevernes muligheder for regelmæssig bevægelse i løbet af skoledagen skolevejen pausernes længde SFO tid bevægelsesaktiviteter i undervisningstimerne længde og placering af idrætstimer udeskole Udnyt de sociale rammer for bevægelse. Her bør der fokuseres på: mulighederne for at gøre bevægelse til noget man samles om eller inviteres med ind i og som opleves som noget med en værdi i sig selv samlinger med bevægelsesakiviteter pauser med bevægelsesakiviteter transport til og fra skole skolen som fitnessrum idræt efter skoletid motionsarrangementer udflugter klassearrangementer 5

samarbejde med foreninger Formulér kvalitetsmæssige målsætninger for bevægelse i relation til: fysisk intensitet sociale relationer trivsel alsidighed varighed sikkerhed organisering krav til deltagere Frem tilgængeligheden af: legefaciliteter bevægelsesmiljøer inde og ude rekvisitter voksne med viden, initiativ og ansvar Overvej hvordan ledelsesniveauet kan prioritere ressourcer til området gennem: timetal til idræt timer til igangsættere af bevægelse uddannelse, kurser og anden kvalificering af idrætslærerne opbygning af netværk for idrætslærere idrætslærernes deltagelse i møder med bestyrelse, forældre, kolleger og elever m.fl. 6

4. Læseplan I det følgende præsenteres et udkast til kommunal læseplan for hvordan Hjemkundskab og Idræt kan bidrage til skolens sundhedsundervisning og hvordan idræts- og hjemkundskabslærerne derved kan fungere som ressourcepersoner for skolens sundhedsfremmende arbejde. I det følgende præsenteres et udkast til kommunal læseplan for hvordan Hjemkundskab og Idræt kan bidrage til skolens sundhedsundervisning og hvordan idræts- og hjemkundskabslærerne derved kan fungere som ressourcepersoner for skolens sundhedsfremmende arbejde. Kort om formen: Læseplanen er afgrænset på den måde, at den tager udgangspunkt i eksisterende faghæfter og fælles mål for Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab (Faghæfte 21), Hjemkundskab (Faghæfte 11) og Idræt (Faghæfte 6). Derudover er der nogle overvejelser over et dannelsesideal for sundhedspædagogikken. Det findes vigtigt, at eleverne både tilegner sig handlekompetence, lysten, modet, viljen og evnen til at træffe sunde valg OG gode sundhedsvaner. Her tænkes særligt på vigtigheden af at iværksætte et sundhedsfremmende miljø, hvor rammer og spilleregler avler gode sundhedsvaner. I en opfølgning af projektet kan der udvikles lignende planer for, hvordan en række yderligere fag f.eks. de naturfaglige fag - kan bidrage til sundhedsundervisningen. Læseplanen skal sikre: at sundhedsundervisningen gøres synlig og konkret at arbejde med at klasselærere, hjemkundskabs- og idrætslærere får inspiration og vejledning til samarbejde omkring planlægning og gennemførelse af sundhedsfremmende undervisningsforløb, herunder involvering af elever og forældre at der etableres en forståelsesramme for vidensdeling på tværs af skolerne Læseplan og handlingsplan bør forankres i skolens politik for mad og bevægelse. 7

4.1 Introduktion til læseplan for hvordan idrætsfaget kan bidrage til skolernes sundhedsundervisning Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment kendt at vi skal bevæge os i et vist omfang for at fremme sundheden, og idræt er skolens bevægelsesfag. Fælles Mål for idræt beskriver imidlertid ikke idrætsfaget som et sundhedsfag men mere som et kultur- og redskabsfag, der skal fremme elevernes muligheder for at involvere sig i idræt. Der er altså mange andre krav end de sundhedsfremmende, idrætslærerne skal opfylde gennem deres idrætsundervisning. Man kan hævde, at da eleverne skal bevæge sig i idrætstimerne og bevægelse er sundt, må deltagelse i idrætstimerne være sundhedsfremmende. Der er imidlertid 2 væsentlige indvendinger mod at opfatte opgaven så enkelt: 1. Der skal meget mere bevægelse til end de 60-90 minutter eleverne får pr uge, hvis aktiviteterne skal have betydning for elevernes fysiske sundhed og mange elever deltager ikke i fuldt omfang i idrætstimernes bevægelsesaktiviteter 2. Målsætningen for sundhedsundervisningen er en bevidstgørelse af eleverne om hvad sundhed er ikke egentlige handlinger, der fremmer sundhed. Opgaven for pilotprojektet har været at forholde sig til ovenstående 2 elementer, således at en kommunal læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisningen kan anvendes af idrætslærerne som et meningsfuldt udgangspunkt for deres tilrettelæggelse af sundhedsundervisningen. På den ene side arbejder idrætslærerne i en virkelighed, med meget forskellige klasser og elever. Oplevelserne af elever i idrætstimerne spænder fra dem, der er 8

umotiverede og ugidelige med bevægelseskompetencer på et lavt niveau over dem, der kan noget (boldspil) og kun vil engagere sig i det, til elever og hele årgange, hvor alting kan lade sig gøre. På den anden side findes et faghæfte for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, hvor målene er nået, når eleverne kan beskrive-, forholde sig til-, reflektere over- og diskutere forhold af betydning for sundhed. En meget kundskabsorienteret tilgang til handlekompetence. Som idrætslærer er man fokuseret på idrætsaktiviteter ikke på teoretiske oplæg og diskussioner. Man er imidlertid forpligtet på at arbejde både med konkrete praktiske aktiviteter og med viden, der kan begrunde og perspektivere disse aktiviteter, så de fører til kropslig læring og intellektuel forståelse. Vi har valgt at udforme denne læseplan så læringen hos eleverne skabes ved først at opleve og derefter formulere sig om disse oplevelser og sammenholde dem med andres oplevelser. Når læreren sætter begreber på oplevelserne og systematiserer dem til egentlig teori, er der skabt et grundlag for at eleverne tilegner sig såvel bevidsthed om hvordan sundhed fremmes og erfaringer med hvordan det opleves, når man arbejder med sundhedsfremme i praksis. Læseplanen illustrerer, hvordan idrætslæreren gennem sin undervisning kan fremme elevernes muligheder for bestemte oplevelser og dermed sætte de temaer på dagsordenen, hun ønsker eleverne skal forholde sig til. 9

Læseplan for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab er et af folkeskolens tre obligatoriske emner på 1. 9. klassetrin. Disse emner er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag, dvs. inden for de obligatoriske fags timetalsramme. I det omfang, det ikke fremgår af læseplanen, hvilke fag undervisningen henlægges til, påhviler det skolelederen at træffe beslutning om, hvilke fag undervisningen i de obligatoriske emner skal foregå i, eller om den gives af klasselæreren i forbindelse med klassens tid. Samarbejdet med skolens sundhedspleje giver andre muligheder for at inddrage det obligatoriske emne. Indledning: Formålet med denne læseplan er at danne grundlag for udvikling af lokale planer for hvordan idrætsfaget kan bidrage til sundhedsundervisning Eleverne skal deltage i idræt og andre bevægelsesaktiviteter, der giver dem muligheder for oplevelser, som de kan reflektere ud fra og forholde sig til i et sundhedsperspektiv. Som regel koordinerer klasselæreren arbejdet med klassens lærere og øvrige ressourcepersoner. Hvert forløb består af 2 elementer: Sundhed, seksualitet og familieliv vedrører elevernes personlige, sociale og samfundsmæssige liv. Der arbejdes med emner, hvor lyst og livskvalitet, tanker om livet, etik, ansvarlighed og handlemuligheder står i centrum. Elevernes opfattelser af sundhed, seksualitet og familieliv er forskellige og i en stadig udvikling. Denne dynamik er undervisningens omdrejningspunkt. 1. Oplevelser: Idrætslige oplevelser Oplevelser af kroppens reaktioner på idrætsaktiviteter Oplevelser af arbejdsformer og deres effekter på sociale forhold i undervisningen Oplevelse af egne og andres følelsesmæssige reaktioner på ovennævnte 2. Erkendelser: Refleksioner, analyser og vurderinger af oplevelserne set i et sundhedsperspektiv 1. forløb 1.-3. klassetrin Gennem skoleforløbet skal der være en progression i såvel aktiviteterne som refleksionerne. Det centrale i undervisningen er elevernes nære omgivelser og dagligdag. Det er i den forbindelse vigtigt, at eleverne udvikler en bevidsthed om forskelligheder i familie- og boligformer. Undervisningen skal udvikle elevernes bevidsthed om 10

sund mad, bevægelse samt fysisk og psykisk velvære. Årsager og betydning 1. forløb: 1.-3. klassetrin undersøge forskellige måder at bo på stille enkle spørgsmål til boligens indretning beskrive sund og usund livsstil, herunder mad og bevægelse inddrage egne erfaringer i at lytte til kroppen og dens reaktioner undersøge situationer og forhold af betydning for psykisk sundhed erkende egne grænser opnå forståelse for kulturel forskellighed. Idrætsaktiviteterne skal være grundlæggende og dog udfordrende. Indhold, arbejdsformer og organisering begrundes med henblik på at fremme elevernes refleksion. Refleksionerne har som formål at vende elevernes opmærksomhed mod sundhedsaspekter i forskellige former for idrætsaktivitet. Visioner og alternativer udvikle og fremlægge egne visioner til deres bolig undersøge og vurdere forskellige familieformer i relation til forskellige generationer og kulturer udvikle ideer til godt samvær og kammeratskab begrunde egne følelser og deres betydning for andre. Handling og forandring udvikle strategier for samarbejde afprøve forskellige løsningsmodeller i forhold til klassen, kammerater og skolen. Eleverne skal opleve: Idrætsaktiviteter beskrevet i trinmålene for faget idræt Varierede arbejds- og organiseringsformer herunder åbne og lukkede opgaver og holddeling, beslutningsprocesser og evaluering Egne og andres kropslige færdigheder Egne og andres følelsesmæssige reaktioner på kropslige og sociale oplevelser Eleverne skal forholde sig til: Hvad der sker i kroppen, når man træner. Hvordan man kan mærke det. Hvorfor det er vigtigt at være fysisk aktiv. Valg af aktiviteter, samt arbejds- og organiseringsformer Forskellige former for eksplicitering af oplevelser og erfaringer i idrætsundervisningen Årsager til- og virkninger af følelsesudtryk i forbindelse med idrætsundervisning - for den enkelte og for fællesskabet Undervisningen omfatter især personlig udvikling gennem natur- og kulturoplevelser madkultur og bevægelse krop, kropsbevidsthed og kropssprog tolerance i forhold til forskellige kulturer boligen som ramme for indretning, familieformer og øvrige netværk. 11

2. forløb 4.-6. klassetrin Undervisningen bør stadig tage udgangspunkt i de nære forhold, men efterhånden inddrages større fællesskaber og netværk i arbejdet. Det er vigtigt at være opmærksom på elevernes forskellige udviklingstrin og modenhed. Årsager og betydning afdække, hvordan livsstil påvirker sundhed afdække faktorer, der influerer på valg af livsstil undersøge, hvordan levevilkår påvirker sundhed definere og forholde sig til begreberne selvtillid, selvværd og ligeværd udforske skolen og klassen som eksempel på fysisk og psykisk arbejdsmiljø beskrive kroppens udvikling fra barn til voksen finde ligheder og forskelle mellem kønnene i skolen, familien og samfundet afdække og beskrive følelsers grundlag og udtryksformer. Visioner og alternativer afdække forskelle historiske og kulturelle perspektiver på sundhed fremlægge egne vurderinger af et godt liv definere sociale netværk og social kapital forholde sig til klassens sociale kapital. Handling og forandring opstille og diskutere handleplaner for forbedringer af egen og andres sundhed afprøve og evaluere forskellige sundhedsfremmende tiltag på skolen og i lokalsamfundet. Undervisningen omfatter især 2. forløb: 4.- 6. klassetrin Viften af idrætsaktiviteter skal gennem forløbet bredes ud og deres træningsmæssige effekter opleves, beskrives og kategoriseres. Gennem forløbet skal eleverne i stigende omfang arbejde selvstændigt med løsning af opgaver gennem inddragelse i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsaktiviteter for den enkelte, gruppen, klassen og årgangen. Refleksionerne har som formål at identificere og beskrive effekter af idrætsundervisning og hverdagsmotion. I forlængelse af dette skal elever og lærere i fællesskab komme med forslag til udvikling af disse aktiviteter mhp sundhedsfremme. Eleverne skal opleve: Idrætsaktiviteter beskrevet i trinmålene for faget idræt Aktiviteter målrettet fitness Varierede arbejds- og organiseringsformer herunder åbne og lukkede opgaver samt holddeling, beslutningsprocesser og evaluering Egne og andres kropslige færdigheder Egne og andres følelsesmæssige reaktioner på kropslige og sociale oplevelser. Eleverne skal forholde sig til: Effekten af fysisk træning - herunder sved, puls og muskeltræthed men også udvikling af færdigheder. Elementær træningslære Fysisk og psykisk fitness betydning for motivation, præstation og oplevelse Hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige reaktioner på kropslige og sociale oplevelser Evaluering og evalueringsformer Sammenhænge mellem undervisningens indhold, arbejdsform og oplevelse Samspil mellem elevernes indbyrdes relationer og deres oplevelser af idrætsundervisningen Sammenhænge mellem idræt, hverdagsmotion og 12

sundhed, vaner og livsstil fysisk og psykisk arbejdsmiljø seksualitet, lyst og sansning familie, bolig og sundhed sociale netværk. sundhed Forslag til fremme af idræt og hverdagsmotion for den enkelte, klassen og skolen Forslag med henblik på at fremme gode relationer mellem eleverne gennem idrætsaktiviteter Forslag der kan fremme hensigtsmæssig håndtering af følelser i forbindelse med idræt 3. forløb 7.-9. klassetrin Eleverne har i højere grad end tidligere mulighed for at overskue og forholde sig til komplekse sammenhænge, fx at se sundhedsbegrebet i et globalt perspektiv. Derfor bør hovedvægten lægges på elevernes forståelse for individets handlemuligheder set over tid. Årsager og betydning analysere, hvordan sociale forhold, herunder erhverv og arbejdsløshed, påvirker sundhed udforske, hvordan kulturelle og sociale faktorer påvirker livsstil og adfærd inden for fx fedme, stress, seksuelt overførbare sygdomme og misbrug afdække samspillet mellem sundhed, miljø, sociale og økonomiske forhold i relation til bæredygtig udvikling undersøge forskelle og uligheder inden for det sundhedsmæssige område på globalt, nationalt og lokalt plan diskutere forskellige kulturers syn på sundhed, seksualitet og familieliv gennem tiderne undersøge og diskutere begrebet kønsroller i forhold til forskellige kulturer, generationer og medier analysere årsager til og udbredelse af seksuelt relaterede sygdomme diskutere lyst, grænser og ansvar i forhold til seksuallivet undersøge sammenhænge mellem sundhed, miljø, fred og fattigdom på globalt plan. Visioner og alternativer argumentere for sundhed som begreb med mange dimensioner, herunder fysiske, 3. forløb: 7.- 9. klassetrin Elever og lærere arbejder i fællesskab med at begrunde, udvælge og gennemføre aktiviteter indenfor idræt og hverdagsmotion ift deres sundhedsmæssige potentialer. Refleksionerne har som formål at analysere og vurdere hvilke relationelle og følelsesmæssige aspekter der kommer i spil, når man igangsætter idræt og hverdagsmotion for at fremme sundhed. Eleverne skal opleve: Idrætsaktiviteter beskrevet i trinmålene for faget idræt Fitness og sundhed i teori og praksis Varierede arbejds- og organiseringsformer herunder åbne og lukkede opgaver samt holddeling, beslutningsprocesser og evaluering Selv at medvirke til tilrettelæggelse og gennemførsel af idrætsaktiviteter med anvendelse af varierede arbejds- og organiseringsformer Egne og andres kropslige færdigheder Egne og andres følelsesmæssige reaktioner på kropslige og sociale oplevelser Teambuilding og beslutningsprocesser på et anerkendende grundlag Eleverne skal forholde til: Effekten af fysisk træning - herunder sved, puls og muskeltræthed men også udvikling af færdigheder. Grundlæggende træningslære i relation til idræt, hverdagsmotion og sundhed Samspil mellem ansvarlighed og idrætsoplevelser Fysisk og psykisk fitness betydning for motivation, præstation og oplevelse Hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige reaktioner på kropslige og sociale oplevelser 13

psykiske, sociale og æstetiske aspekter sammenligne og vurdere forskellige familieformer og sociale netværk udvikle og begrunde egne visioner om livskvalitet sammenligne og tage stilling til alternative livsformer i forhold til den enkelte og fællesskabet udvikle ideer til et sundere liv og et sundere samfund med større lighed i sundhed. Samspil mellem målsætninger og arbejdsformer Evalueringsformer og deres betydning Betydning af anerkendelse og ansvarlighed i relation til teambuilding Organisering af aktiviteter til fremme af idræt og hverdagsmotion for den enkelte, klassen og skolen evt i samarbejde med foreninger Handlinger der fremmer teambuilding i klassen Handling og forandring udarbejde forslag til forbedring af familiens vilkår, set i et socialt, økonomisk og juridisk perspektiv argumentere for "det åbne, det kritiske og det søgende menneske" udvikle og anvende strategier til stresshåndtering tage stilling til abort og forskellige former for prævention opstille forslag til forbedring og indflydelse på egen arbejdssituation kontakte miljøbevægelser, lokale "Agenda 21 centre" m.fl. med henblik på at undersøge, inspirere og påvirke deres budskaber og aktiviteter. Undervisningen omfatter især fred og sundhed miljø og sundhed samliv sex, sundhed og sygdom. 14

4.2 Læseplan for hvordan hjemkundskabsfaget kan bidrage til skolernes sundhedsundervisning Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan sundhedsundervisning i relation til hjemkundskab Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab er et af folkeskolens tre obligatoriske emner på 1. 9. klassetrin. Disse emner er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag, dvs. inden for de obligatoriske fags timetalsramme. I det omfang, det ikke fremgår af læseplanen, hvilke fag undervisningen henlægges til, påhviler det skolelederen at træffe beslutning om, hvilke fag undervisningen i de obligatoriske emner skal foregå i, eller om den gives af klasselæreren i forbindelse med klassens tid. Samarbejdet med skolens sundhedspleje giver andre muligheder for at inddrage det obligatoriske emne. Som regel koordinerer klasselæreren arbejdet med klassens lærere og øvrige ressourcepersoner. Sundhed, seksualitet og familieliv vedrører elevernes personlige, sociale og samfundsmæssige liv. Der arbejdes med emner, hvor lyst og livskvalitet, tanker om livet, etik, ansvarlighed og handlemuligheder står i centrum. Elevernes opfattelser af sundhed, seksualitet og familieliv er forskellige og i en stadig udvikling. Denne dynamik er undervisningens omdrejningspunkt. Hjemkundskab er et obligatorisk fag på 4.- 7.klassetrin og valgfag på 8.-9.klassetrin. Undervisningen i hjemkundskab, kan være en del af sundhedsundervisningen fra 4.- 9 klassetrin. I sundhedsundervisningen på 1.-3. klassetrin kan hjemkundskabslæreren undervise og være faglig vejleder. Undervisningen i hjemkundskab vedrører et livsområde, der omhandler hverdagslivet. I hjemkundskabs har eleverne mulighed for at tilegne sig sundhedsfaglig viden om madens betydning for sundheden på flere måder. I det konkrete, praktiske og analytiske arbejde tilegner eleverne sig en teoretisk og praktiks viden samt sansemæssige oplevelser om madens betydning for sundheden. 1. forløb 1.-3. klassetrin Det centrale i undervisningen er elevernes nære omgivelser og dagligdag. Det er i den forbindelse vigtigt, at eleverne udvikler en bevidsthed om forskelligheder i familie- og boligformer. Undervisningen skal udvikle elevernes bevidsthed om sund mad, bevægelse samt fysisk og psykisk velvære. 1.-3. klassetrin Hjemkundskabslærere kan på disse klassetrin være vejleder når sundhedsundervisningen om- handler 15

Årsager og betydning undersøge forskellige måder at bo på stille enkle spørgsmål til boligens indretning beskrive sund og usund livsstil, herunder mad og bevægelse inddrage egne erfaringer i at lytte til kroppen og dens reaktioner undersøge situationer og forhold af betydning for psykisk sundhed erkende egne grænser opnå forståelse for kulturel forskellighed. mad, kost og ernæring samt varetage underviser i hjemkundskabslokalet, når sundhedsundervisningen henlægges til faglokalet. Hjemkundskab er ikke et skolefag fra 1-3. klasse, men på hvert klassetrin arbejder eleverne med at: tilberede sund mad af forskellige råvarer undersøge ved hvilke lejligheder de spiser sund mad og ikke sund mad Visioner og alternativer udvikle og fremlægge egne visioner til deres bolig undersøge og vurdere forskellige familieformer i relation til forskellige generationer og kulturer udvikle ideer til godt samvær og kammeratskab begrunde egne følelser og deres betydning for andre. undersøge og tilegne sig viden om forskellige fødevarer ved at se, røre, dufte, føle og smage på dem. fremstille et måltid og diskutere hvilke dele, der indgår i et måltid. Fremstille det måltid eleverne indtager i skolen og diskutere, hvilke dele der indgår i dette måltid. Handling og forandring udvikle strategier for samarbejde afprøve forskellige løsningsmodeller i forhold til klassen, kammerater og skolen. udvikle en spiselyst, madglæde og et fællesskab i relation til spisepausen. Undervisningen kan afsluttes med et større arrangement for flere kasser og et forældrearrangement. Undervisningen omfatter især personlig udvikling gennem natur- og kulturoplevelser madkultur og bevægelse krop, kropsbevidsthed og kropssprog tolerance i forhold til forskellige kulturer boligen som ramme for indretning, familieformer og øvrige netværk. 16

2. forløb 4.-6. klassetrin 4.-7.klassetrin Undervisningen bør stadig tage udgangspunkt i de nære forhold, men efterhånden inddrages større fællesskaber og netværk i arbejdet. Det er vigtigt at være opmærksom på elevernes forskellige udviklingstrin og modenhed. Årsager og betydning afdække, hvordan livsstil påvirker sundhed afdække faktorer, der influerer på valg af livsstil undersøge, hvordan levevilkår påvirker sundhed definere og forholde sig til begreberne selvtillid, selvværd og ligeværd udforske skolen og klassen som eksempel på fysisk og psykisk arbejdsmiljø beskrive kroppens udvikling fra barn til voksen finde ligheder og forskelle mellem kønnene i skolen, familien og samfundet afdække og beskrive følelsers grundlag og udtryksformer. Hjemkundskab er obligatorisk på et eller flere klassetrin fra 4.-7.klasse. På disse klassetrin er hjemkundskab en del af sundhedsundervisningen, der omhandler maden, kostens og måltidernes betydning for fysisk, psykisk og social velvære og trivsel. Eleverne kan arbejde med at Planlægge og sammensætte måltider ud fra kostanbefalinger og kostråd. Tilberede, anrette og præsentere forskellige måltider og retter ud fra forskellige kulturer Vurdere hvad man spiser og hvorfor. Visioner og alternativer afdække forskelle historiske og kulturelle perspektiver på sundhed fremlægge egne vurderinger af et godt liv definere sociale netværk og social kapital forholde sig til klassens sociale kapital. Undersøge forskellige fødevarer og deres betydning i et sundt måltid. Herunder læsning af en varedeklaration. Undersøge, diskutere og etablere forskellige måltider i skolen Undersøge hvilke sammenhænge der er mellem mad og livsstil Handling og forandring opstille og diskutere handleplaner for forbedringer af egen og andres sundhed afprøve og evaluere forskellige sundhedsfremmende tiltag på skolen og i lokalsamfundet. Undervisningen omfatter især Undersøge den sunde smag Anvende metoder og tekniker i forhold til mad-, køkken og personlig hygiejne Vurdere hygiejnes betydning for sundheden. 17

sundhed, vaner og livsstil fysisk og psykisk arbejdsmiljø seksualitet, lyst og sansning familie, bolig og sundhed sociale netværk. 3. forløb 7.-9. klassetrin Eleverne har i højere grad end tidligere mulighed for at overskue og forholde sig til komplekse sammenhænge, fx at se sundhedsbegrebet i et globalt perspektiv. Derfor bør hovedvægten lægges på elevernes forståelse for individets handlemuligheder set over tid. Undervisningen afsluttes med: 7.-9. klassetrin - at eleverne underviser yngre elever om sund mad - at eleverne præsenterer /inviterer forældrene på et måltid/skolemad. - Sælge sunde snacks ved et arrangement på skolen. Evt. ved et forældremøde, et lærermøde, et elev-forældremøde. Årsager og betydning Hjemkundskab er valgfag på 7.-9. klassetrin analysere, hvordan sociale forhold, herunder erhverv og arbejdsløshed, påvirker sundhed udforske, hvordan kulturelle og sociale faktorer påvirker livsstil og adfærd inden for fx fedme, stress, seksuelt overførbare sygdomme og misbrug afdække samspillet mellem sundhed, miljø, sociale og økonomiske forhold i relation til bæredygtig udvikling undersøge forskelle og uligheder inden for det sundhedsmæssige område på globalt, nationalt og lokalt plan diskutere forskellige kulturers syn på sundhed, seksualitet og familieliv gennem tiderne undersøge og diskutere begrebet kønsroller i forhold til forskellige kulturer, generationer og medier analysere årsager til og udbredelse af seksuelt relaterede sygdomme diskutere lyst, grænser og ansvar i forhold til seksuallivet undersøge sammenhænge mellem sundhed, miljø, fred og fattigdom på globalt plan. Eleverne inddrages i planlægningen af undervisningens emner og forløb, der tager udgangspunkt i elevernes hverdagsliv. Undervisningen fokusere på livsstil og livskvalitet i forhold til sundhedsbegrebet og elevernes erfaringer med forbrugerrollen. Eleverne kan arbejde med at: - Analysere og diskutere mad og måltiders betydning for sundhed og livskvalitet - Diskutere og undersøge, hvilke samfundsmæssige og kulturelle forhold, der påvirker mad og måltidskulturen Visioner og alternativer argumentere for sundhed som begreb med mange dimensioner, herunder fysiske, psykiske, sociale og æstetiske aspekter sammenligne og vurdere forskellige - Tilberede forskellige måltider og analysere dem ved hjælp af kostanbefalinger og digitale kostberegninger samt vurdere måltidernes sundhedsværdi - Sammenligne og vurdere deklarationer, priser, kvalitet af færdigretter, halvfabrikata og råvarer 18

familieformer og sociale netværk udvikle og begrunde egne visioner om livskvalitet sammenligne og tage stilling til alternative livsformer i forhold til den enkelte og fællesskabet udvikle ideer til et sundere liv og et sundere samfund med større lighed i sundhed. - Diskutere og vurdere ressourcer i forbindelse med fremstilling af sund mad - Undersøge og vurdere kønsrollernes betydning for definering af sunde måltider. Handling og forandring udarbejde forslag til forbedring af familiens vilkår, set i et socialt, økonomisk og juridisk perspektiv argumentere for "det åbne, det kritiske og det søgende menneske" udvikle og anvende strategier til stresshåndtering tage stilling til abort og forskellige former for prævention opstille forslag til forbedring og indflydelse på egen arbejdssituation kontakte miljøbevægelser, lokale "Agenda 21 centre" m.fl. med henblik på at undersøge, inspirere og påvirke deres budskaber og aktiviteter. Undervisningen kan tage udgangspunkt i en problemstilling og afsluttes med en fremlæggelse for elever eller forældre, hvor der opstilles forskellige løsningsmuligheder. Undervisningen omfatter især fred og sundhed miljø og sundhed samliv sex, sundhed og sygdom. 19

5: Samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste: I Faghæfte 21: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab arbejdes ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb. I skolens samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste er fokus på elevernes sundhed hvor det at sundhedsbegrebet er bredt betyder at man ser både på faktorer omkring børns livsstil, dvs. de valg eleverne foretager omkring bl.a. kost, rygning, alkohol og motion og samtidig ser på børnenes levekår. dvs. de rammer, kammerater, familien og sociale forhold, som påvirker disse valg og dermed deres sundhed. - at det er positivt betyder, at det at være sund er mere end at være rask og fri for sygdom - nemlig at eleven har et godt liv, har livskvalitet. Det er den ramme fagene og det forebyggende sundhedsarbejde skal ses i hvor skolens opgave er at dels at medvirke til at eleverne finder det meningsfuldt og betydningsfuldt at engagere sig aktivt i forhold til egen sundhed, de relationer de indgår i og det samfund, de er en del af, og hvor det også er skolens opgave at være opmærksom på de muligheder eleverne har og specielt på de socialt udsatte elever. Den kommunale sundhedstjeneste har selvstændige sundhedsfremmende ydelser til skolebørn ( jfr. Bekendtgørelsen om sundhedsfremmende sundhedsordninger for børn og unge), men samtidig kan de også indgå som ressourcepersoner i implementeringen af faghæfte 21 med deres sundhedsfaglige viden og erfaring og hvor sundhedsplejersken har et kendskab til mange af familierne fra tidligere. Udfordringen ved at have et faghæfte, som nok er obligatorisk, men ikke timesat er, at nogle sundhedsrelaterede emner kan komme til at opleves som en isoleret appendix til, hvad der i øvrigt sker på skolen, og dermed ikke opleves af elever og forældre som et integreret hele. 20

Det samme kan ske i forhold til skolesundhedstjenestens arbejde. Det har derfor i arbejdsgruppen været vigtigt at se på, hvorledes ressourcerne bliver brugt og give forslag til handleplan, der kan udnytte den synergieffekt, som vil kunne opstå ved et integreret tværprofessionelt samarbejde mellem sundhedstjenesten og lærere, elever og forældre for at udmønte de tanker, der ligger i faghæfte 21. Forslaget skal ses både som en kvalitetsudvikling af det lovbestemte samarbejde skolen har på nuværende tidspunkt med den kommunale sundhedstjeneste men samtidig er det også et forslag til et udvidet tværprofessionelt teamsamarbejde omkring politikker for et integreret sammenhængende sundhedsfremmende og forebyggende arbejde på skolen. Her kan skolelæge, sundhedsplejerske og tandprofylaksemedarbejder være ressourcepersoner i forhold til skolebestyrelsen, fag- og klasselærere, elever og forældresamarbejdet. For at kvalitetsudvikle det lovbestemte arbejde har gruppen specielt set på, hvorledes sundhedsplejerskens og skolelægens individuelle sundhedssamtaler kan forberedes og efterbearbejdes, således at klasselærer, elever og forældre oplever det som en integreret indsats. I en tværsnitsundersøgelse, som indgår i den danske skolebørnsundersøgelse, der er en del af den internationale WHO undersøgelse, fremgår det, at over halvdelen af de elever, der har deltaget i sundhedssamtalen efterfølgende har tænkt over samtalen, drøftet den med en nærtstående, fulgt sundhedsplejerskens råd og/eller deres egen beslutning. Godt hver 10. vendte tilbage til sundhedsplejersken, primært elever fra lav socialgruppe og piger fra sammenbragte familier. (Kilde: Skoleelevers refleksioner, diskussioner og handlinger. Videnskab og sygepleje. Sygeplejersken 3/2007) 21

I forhold til et udvidet tværprofessionelt teamsamarbejde ser gruppen, at der i en række af de forslag, der er fra hjemkundskabs- og idrætsgruppen kan trækkes på viden og kompetencer fra det tværprofessionelle sundhedsteam eller andre professionelle eller projektgrupper fra den kommunale sundhedstjeneste. Gruppen har desuden set på hvorledes de obligatoriske elevplaner kan være en ny snitflade for et tværprofessionelt teamsamarbejde med skolelæge, sundhedsplejerske og profylaksemedarbejder omkring elevernes sundhed med det formål - at sundhed er ikke noget løsrevet, men en del af en sammenhæng. - at tydeliggøre, at det at forholde sig til egen sundhed er værdifuldt, ligesom læring og social adfærd. - at både elev og forældre oplever ejerskab og mening med de udarbejdede mål - at etablere et samarbejde med forældrene med henblik på iværksættelse af evt. støtte og hjælp til at nå de ønskede mål - at afdække om forældrene har den fornødne viden til at træffe sunde valg for deres børn og sikre sig, at der sker en refleksion på de valg, der træffes i forhold til levevis - at afklare, om der er behov for vidensformidling eller behovssamtaler omkring emner, der har med den enkelte elevs sundhed at gøre - at samarbejde om/med socialt udsatte elever 22

Udover ovenstående formål vil alle i et professionelle sundhedsteam kunne arbejde målrettet videre med de aftaler, der er indgået og være velinformeret om, hvem der gør hvad. For det professionelle team vil der ske en vidensdeling og indsigt i hinandens arbejdsområder og metoder, samt give erfaring i team- og forældresamarbejde. Gruppen har udarbejdet et forslag til handleplan, som kan danne grundlag for et projekt eller enkeltstående tiltag, der kan indarbejdes i det arbejde, der allerede er på skolerne. 5.1 Arbejdsgruppens forslag til handleplaner: Samarbejde omkring sundhedstjenestens individuelle sundhedssamtaler: Aftale om fast procedure omkring klasselærer/sundhedsplejerske/skolelæge samarbejde i forbindelse med de individuelle sundhedssamtaler Afsat tid til drøftelse både før og efter undersøgelsen af relevante oplysninger efter forudgående aftale med forældrene. Udarbejdelse af individuelle handlingsplaner. Hvem gør hvad? Inddragelse af relevante professionelle samarbejdspartnere eller projektgrupper i kommunen, bl.a. Sorggruppen; Overvægtige børn, PPR, Rygestopinstruktører, Det mobile Sundhedscenter. For at kvalificere de individuelle sundhedssamtaler med eleverne kan der tages aktuelle emner op i klassen ved klasselærer eller/og sundhedsplejerske, tandprofylaksemedarbejder, skolelæge før og efter samtalerne. Der kan her anvendes metoder som Du bestemmer eller Aktive vurderinger 23

Oplæg på forældremøder omkring tanker bag faghæfte 21 og aktuelle sundhedsrelaterede emner ved repræsentanter for det tværprofessionelle sundhedsteam. Samarbejde mellem lærere og skolesundhedstjenesten omkring generelle sundhedsfremmende emner efter klassens behov. I forhold til fagene hjemkundskab og idræt vil sundhedstjenesten kunne bidrage med input omkring fagenes betydning for krop og sundhed/sygdom, herunder inddrage viden og forskning på området. Generelt kan der samarbejdes om følgende emner: - sundhed, vaner og livsstil, det sociale fællesskab, mobning, pubertet, hygiejne, rusmidler, røg, arbejdsmiljø, madvaners betydning for tænder og krop. - Motiverende samtaler i forhold til KRAM faktorer. - Emnevalg ud fra elevønsker, så der tages udgangspunkt i elevernes opfattelser og orienteringer om sundhed, idet ejerskab/involvering fremmer engagementet og udbyttet i - undervisningen. - Deltagelse i forældremøder med relevante emner. Elevplaner, som redskab, for et integreret samarbejde Elevplanerne udvides med et sundheds/trivsels spørgsmål, som drøftes i forbindelse med skole/hjemsamtalen, hvor sundhedstjenesten medarbejdere indgår ad hoc, som en naturlig del af skole/hjemsamtalen 24

Ud fra principperne fra den motiverende samtale og med udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker, formuleres mål med henblik på at bevare eller øge elevens sundhedstilstand. Relevante professionelle samarbejdspartnere kan inddrages i de handlingsplanerne, der lægges for elevens målopfyldelse. For at forberede forældrene på dette nye tiltag vil vi anbefale, at forældrene allerede fra skolestart og måske flere gange i skoleforløbet informeres på forældremøder, om det udvidede samarbejde omkring elevplanerne, samt får en introduktion/diskussion af det brede og positive sundhedsbegreb. Sundhedseksperimentatium og sundhedscafé som metode til at sætte fokus på elvernes sundhed. Indhold: - Lær din mund at kende (hvordan ser en sund tand ud, mundhygiejne, sukker, plak, ph-værdi). - Lær din krop at kende (lyt til hjerte og lunger, peek-flow, blodtryk, kondition, ryggens smidighed, vægt, syn, balance koncentration, følesans, hvem bestemmer over dit liv) - Eleverne har et opgavehæfte og går fra opstilling til opstilling Deltagere: - Elever, klasselærer + ekstra lærer, sundhedsplejerske, skolelæge, - Evt. deltagelse af elevernes forældre. Eleverne i de små klasser får mest ud af det, når de er sammen med deres forældre. Der kan evt. laves Sundhedscafe. Arbejdsgruppen har udarbejdet et projekt for et forløb på 4-6 klassetrin. Heri er beskrevet formål med ovenstående handleplan ( vedlægges som bilag) 25

6: Vidensdeling og kompetenceudvikling For at understøtte skolernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse vil vi her pege på tre væsentlige ressourcer: At der etableres et kommunalt netværk med repræsentanter fra skolerne til at sikre vidensdeling, koordinering og dokumentation. Netværket faciliteres via konsulentbistand fra University College Lillebælt Rådgivning fra Sekretariatet for Forebyggelse og Sundhed. Se mere på Det mobile Sundhedscenter University College Lillebælt har et Videncenter for Sundhedsfremme og Forebyggelse, der kan kontaktes for rådgivning og forskellige former for konsulentbistand, efteruddannelse og kursusvirksomhed 26