RETNINGSLINJE FOR ANSATTE PÅ GJERN SKOLE OM ARBEJDSFORHOLD OG BESKRIVELSER AF FÆLLES ARBEJDSOPGAVER 1
FOR ANSATTE PÅ GJERN SKOLE 2014-2015 INDHOLD: Skolens personale Fravær Ferie Arbejdstid for lærere på Gjern skole Børnenes skema (Skolefest, Lejrskole, træningstid m.m.) Lærer og pædagogs samarbejde Lærer og pædagog samarbejdes form og indhold Personalemøders dagsordner Tilsyn med samlinger Læringscenter opgaver Skolens personale Definition: På Gjern Skole er personalet Lærere og Pædagoger, hvis man er uddannet i de pågældende fag. Vi betragter også nuværende ansatte med kompetencer svarende til pædagoger som pædagoger. Lærerne: Har al deres arbejdstid i undervisningsdelen. Pædagoger: Pædagogerne har i gennemsnit 20% af fritidstildelingstiden i skolen. Skolelederen planlægger og skemalægger arbejdstid i undervisningsdelen for lærere og pædagoger. Pædagogmedhjælper: Har en pædagogmedhjælper en ansættelsesgrad, som er højere end fritidsdelens åbningstid, placeres resttiden i undervisningsdelen. Det er skolefritidslederen som planlægger og skemalægger pæd. medhjælperens arbejdstid i fritidsdelen. Det er skolelederen i samarbejde med fritidslederen der herefter placerer/skemalægger evt. resttiden i undervisningstiden. Fravær Lærere og pædagoger: Ved sygdom: Er du syg, så ringer lærere til skolelederen mellem 6.50 og 7.00 og pædagoger og pædagogmedhjælpere ringer tilsvarende til fritidsleder. 2
Vikarseddel for dagen lægges så vidt muligt i samlemappen til formålet på LærerIntra. Planlagt fravær: Ønsker du på et kursus, have en omsorgsdag eller have andet lovligt fravær aftales det for lærere med Conni og for de pædagoger, der arbejder i skoledelen med Anne Mette og Conni. Ferie De 5 uger afholdes som følger: Lærernes fem ferieuger er fastlagt af skoleafdelingen, som fire uger i juli samt uge 7. Pædagogernes ferie er fastlagt med 3 uger i de fælles kommunale lukkeuger i sommerferien, samt jul og påske.. Den sidste uge vælger pædagogen selv i samarbejde med skolens ledelse. Den placeres normalt uden for de 40 skoleuger. De pædagoger, der skal arbejde i de fælleskommunale lukkeuger, aftaler med ledelsen, hvornår ferie afvikles. 6. ferieuge. Den 6 ferieuge kan enten indregnes (=fratrækkes årsnormen) udbetales eller afholdes. Ønskes 6.ferieuge afholdt, kan den afholdes i de uger, som ligger ud over de 42 undervisnings/skoleuger. Ønske om placering af ugen gives til ledelsen. Særregel vedr. 6. ferieuge: I helt særlige tilfælde kan der gives dispensation for tidspunktet for afholdelse af 6. ferieuge. Arbejdstid for lærere på Gjern skole 35 timers arbejdsdag i gennemsnit over 40 uger = 1400 t. Tilstedeværelsestiden er på 1400 timer: Tiden er til undervisning, understøttende undervisning, tilsyn/gårdvagt, forberedelse (forstået som individuel og fælles planlægning), teamsamarbejde, (forstået som pædagogisk refleksion), øvrige pædagogiske og strategiske møder, samarbejde med andre, efter- og videreuddannelse, fagteammøder og andre opgaver, pauser mm. Der afsættes i gennemsnit 7 timer ugentligt til teamsamarbejde, faseteamsarbejde, vejledning til og fra kolleger, fælles forberedelse og individuel forberedelse til hver lærer. En del af tiden er på forhånd fastlagt i møder i kalenderen, læsekonferencer føres på kalenderen senere på året og den øvrige fælles forberedelse planlægger lærerne selv. På Gjern skole opgøres timerne på ugebasis og på årsbasis i samarbejde med hver enkelt lærer, så det i alt giver en tilstedeværelse på 1400 timer for en fuldtidsansat. Ugerne kan have forskellig tilstedeværelsestid. Onsdag er mødedag. Her afholdes fagteammøder, faseteammøder, orienteringsmøder, lærermøder m.m. Møderne slutter normalt kl. 16.00. De på forhånd fastsatte møder lægges i kalenderen på lærerintra. Følgende opgaver i de 1400 timer ligger efter kl. 17.00. 3
Forældremøder / Forældrearrangementer o.l. (Tiden reguleres i mødeplanen) Skolefest den 26. marts 18.00-21.30. (Tiden er i mødeplanen) Lejrskole 4.- 5.kl. (Tiden er i mødeplanen i uge 16) Skolebestyrelsesarbejdet. (Tiden for de 8 fastlagte møder er fratrukket de 1400 timer. Tid til øvrige møder, skal reguleres i tilstedeværelsestiden) Afspadsering/nedsættelse af de 35 timers tilstedeværelse pr. uge pga. opgaver efter kl. 17.00 tages som udgangspunkt fra morgentimerne, når det er muligt. Udviklingstid 40 timer. De 20 timer placeres i skoleåret 2014-2015 i uge 32: Der er på forhånd planlagt til 2 hele dages kursus i uge 32 og et lærermøde. De sidste 3-4 timer bruges til klargøring inden børnene kommer. De resterende 20 timer bruges til pædagogisk udvikling i løbet af året. Arbejdet placeres så vidt muligt på arbejdsdage inden kl. 17.00. Vi har på forhånd to pædagogiske arrangementer for hele personalet. Den resterende tid og som min. 3-4 timer bruges af lærerne til mødetid på skolen i uge 26 til afrunding og færdiggørelse af det fælles arbejde med årsplaner. Pædagoger deltager i aktiviteterne i udviklingstiden, når det er relevant. Elevsamtaler Elevsamtaler til understøttelse af arbejdet med læringsmål foregår i undervisningen hen over året. Klasseteamet kan henvende sig for undervisningstillæg svarende til en halv time pr. elev til elevsamtaler, hvis elevsamtalerne ikke kan klares i undervisningstiden. Klasseteamet meddeler skolelederen, hvor mange undervisningstillæg, de hver især skal have. Børnehaveklasselederen har de nødvendige elevsamtaler, når der er to voksne på klassen, hvis det er muligt. Hvis ikke, kan børnehaveklasselederen også henvende sig for undervisningstillæg svarende til en halv time pr. elev til elevsamtaler Opgavefordelingsplan Hver lærer får en opgavefordelingsplan. Skoleleder og lærer gennemgår sammen opgavefordelingsplanen. Det skal være sikret, at den enkelte forstår sin opgave og har mulighed for at gøre indsigelser. Opgaveplanen kan ændres, hvis der opstår større forandringer i opgavernes art eller belastning i løbet af året. Opgavefordelingsplanerne for alle ansatte lægges i en samlemappe på LærerIntra. Kun lærerne har adgang til denne mappe. Beskrivelserne af opgaver i denne folder er en del af den enkeltes opgavefordelingsplan. Vikararbejde. En lærer kan tildeles et antal vikartimer i opgaveplanen. For lærere, der ikke har vikararbejde i opgavefordelingsplanen, optælles vikararbejdet og aflønnes eller afspadseres. Det kan kun afspadseres, hvis en lærer ønsker fri til en privat begivenhed og ønsket er foreneligt med skolens planer. Tilsyn med fagsamlinger. Tilsyn føres efter de udarbejdede tilsynsbeskrivelser se sidst i denne samlede beskrivelse. Et tilsyn omfatter ikke den daglige oprydning i faglokaler og samlinger. Den daglige oprydning foretages umiddelbart efter undervisningen af den lærer, der har anvendt lokalet eller samlingen. Fagudvalgene står for oprydning i faglokaler og samlinger, En gang om året er der fælles oprydning for de, der bruger faglokalet. Den tilsynsførende indkalder. Pædagoger kan også pålægges tilsynsopgaver. 4
Tilsyn i pauser. Lærere og pædagoger fører på skift tilsyn i elevernes fælles pauser. Der er normalt to tilsynsførende i udeområdet, hvor den ene kan være tilsynsførende for en enkelt elev. Skolelederen lægger en plan for fordelingen at tilsyn i de to fælles pauser. Spisepause deles mellem de voksne, der er til stede i klassen op til spisepausen. De voksne, der har ansvar for undervisningsaktiviteten mellem 13.10 og 15.10 fører et passende tilsyn i de 10-minutter bevægelsespause, der er lagt i det tidsrum. Har en lærer undervisning far 12.25 til 14.10 er der ikke indlagt en pause. Lærere der har undervisning om morgenen deltager i morgensang. MED-møder. Medudvalgsarbejde udføres på skolen. Den afsatte tid 16 timer - lægges som møder i kalenderen med tilhørende tid til forberedelse. Er der til enkelte af de afsatte møder ingen punkter til dagsorden fra Med-udvalgsmedlemmer, andre kolleger eller fra Område- eller Hovedmedudvalget, bruger de ansatte tiden til andet arbejde på skolen med udgangspunkt i egen opgavefordelingsplan. TR og AMR Tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant placerer selv deres tilstedeværelsestid for funktionen i forlængelse af den almindelige tilstedeværelse. Forældresamarbejdet Forældresamarbejdet følger skolens principper og politikker. Forældre kan ikke møde uanmeldt op på skolen og forvente at komme til at tale med en lærer selv om vedkommende er på arbejde endnu. Forældre skal lave aftale før samtale om andet end småting med en lærer. Lærernes arbejdsdag skal i det daglige være så forudsigelig m.h.t til disponering af tid til planlægning af undervisning og samarbejde som muligt. Lærerne melder fra årets start ud til forældrene, hvornår det er bedst at forældre kontakter dem. Børnenes skoledag Alle børn møder klokken 8.10. Børnene i 0. til 3 klasse har en skoledag på 28 + 2 timer Børnene fra 4. til 6. klasse har en skoledag på 30 + 3 timer. Særlige dage med mindre undervisning for eleverne. Undervisning Juleafslutning 8.10 11.00 Sidste skoledag 8.10 11.45 Tilstedeværelse slutter for lærerne samme tid. Timerne kompenseres for eleverne ved skolefest. SFO åbner når undervisningen slutter Lejrskole Børn, der er på lejrskole i løbet af skoleåret, har knap en time mindre skoletid årets øvrige uger. 5
Lærere, der er på lejrskole i løbet af skoleåret, får trukket fra i tilstedeværelsestiden, hvis ikke andet aftales. Lærer, der er på lejrskole, skal tælles for 70 undervisningstimer lagt netop i denne uge. Lærerne får udbetalt undervisningstillæg for den undervisning, der overstiger de 750 timer. Lærer vil kunne forvente ca. samme undervisningsmængde, som hvis de ikke skulle på lejrskole. Det betyder for de fleste, at det giver en del undervisningstillæg. Skoledagen er sammensat af: Formiddag: Fælles morgensang kl. 8.10. To moduler á 90 minutter med faglig undervisning om formiddagen. To fælles pauser, hvor alle børn er ude at bevæge sig. (Legepatrulje) 15 minutters spisepause. Eftermiddag: Faglig undervisning Understøttende undervisning Træning 10 minutters pause til bevægelse pausen placeres passende for den opgave, der løses.. Skemaet er lagt, så det ligner det, børnene plejer at få. Det betyder, at forældre ved hvilke lærere, der har ansvar for hvilke fag og at lærerne ved, hvornår de som udgangspunkt arbejder med børnene. Lærerne, der har det faglige ansvar, er skemalagt så det kan lade sig gøre hver uge at have en naturfaglig formiddag samt en dansk/ humanistisk formiddag på tværs af klassetrin. Det er planen, at 0. -1. - 2. klasse, 3. - 4. klasse og 5. - 6. klasse kan have fælles projekter på fagdage. Det er tilladt ethvert lærerteam at lave fagligheden anderledes end skemaet siger og bytte undervisningstidspunkter med hinanden, når det fremmer det mål, de har sat sig. Alle lærere har på forskelligvis bevægelse inde i den fagdelte undervisning. Om træningstid på skolen Træningstid Træning, skal bruges til at træne, øve, fordybe sig og læse lektier. I skoleår 2014-2015 er træningstimerne frivillige og skal som følge ligge sidst i skemaet. Fra skoleåret 2015-2016 er træningstiden ikke frivillig mere. I træningstiden er en lærer eller en pædagog til stede til at hjælpe børnene. Skolen ønsker og forventer, at de fleste børn deltager i træningen. Derfor skal forældre vælge deres børn fra, hvis de ikke ønsker, at deres barn skal deltage. Framelding gøres under ARRANGEMENTER på ForældreIntra. Er et barn ikke frameldt, deltager barnet i den tid, der er afsat til træning, nøjagtig som i alle andre skoleaktiviteter. Hvordan gøres opgaven overkommelig for de tilstedeværende voksne og relevant for det enkelte barn? Alle lærere skriver lektier på ugesedlen. Klasselærerne sørger for at alle har ekstraopgavemappe/evt. træningsopgaver på computer. 6
Alle har en frilæsningsbog. Man kan også fordybe sig i en praktisk opgave. Skoleledelse Det er skolelederen, der planlægger for skolen og udfører personaleledelsen på skolen. Det er fritidslederen, der planlægger for fritidsdelen og udfører personaleledelsen i fritidsdelen. Skoleleder og fritidsleder arbejder tæt sammen om det fælles personales arbejde og trivsel. Skoleleder og fritidsleder danner et ledelsesteam. Stedfortræder for skoleleder kan indgå i teamet, når det er formålstjenligt. Der afsættes tid til det. Ledelsesteamet samarbejder om implementering af arbejdet med læringsmål og deltagelser i relevante teammøder og faseteammøder. Ledelsesteamet samarbejder om implementeringen af skolens værdier og arbejdet med børnenes trivsel og læring. Lærer og pædagog samarbejdet Der er pædagog/pædagoger tilknyttet alle klasser Alle pædagoger og lærere er primært tilknyttet en klasse, men kan alle have undervisning i andre klasser. Pædagogen, der møder ind til morgenåbning deltager som hovedregel efterfølgende i undervisningen den dag. Klasselærere Hver klasse har 2 klasselærere, som samarbejder med hinanden og klassepædagogen om opgaven med læringsmål, elevernes trivsel og forældresamarbejdet efter skolens principper. Når teamet har forberedt sig sammen er det i orden at uddelegere opgaver til hinanden, så f.eks. kun en klasselærer deltager i K-møde eller netværksmøder om en elev. Det er i orden at dele eleverne i klassen, så hver elev har en bestemt i teamet som kontaktperson. Klasselærerne melder fra årets start ud til forældrene i egen klasse, hvornår det er bedst at forældre kontakter dem. Skolehjem samarbejde Forældremøder og skolehjemsamtaler lægges i kalenderen på LærerIntra og på ForældreIntra inden skoleårets start. Lærer og pædagogs samarbejdes form og indhold Klassepædagogen deltager i mindst et teammøde om måneden i indskolingen og derudover efter behov. Klassepædagogen deltager i den del af mødet, der har relevans for klassepædagogens arbejde i skole og fritid. Klassepædagogen deltager i relevante K-møder og netværksmøder. Klassepædagog har adgang til beslutningsreferater fra teammøder. 7
Klassepædagogen skal altid inddrages i planlægningen på en sådan måde, at pædagogens opgave er målsat og tydelig. Klassepædagogen skal deltage i fællesforberedelse efter behov/aftale. Arbejdsopgaver til lærers og pædagogs fælles planlægning af undervisning: - Vælg det fag/faglige område, der skal arbejdes med. - Vælg den eller de elever, der skal laves indlæringsmål for. - Drøft elevens/elevernes faglige standpunkt og elevens læringsparathed. - Nedskriv elevens/elevernes faglige læringsmål. - Aftal hvordan, I tænker jer at samarbejde om elevens/elevernes læring i forhold til læringsmålet. - Nedskriv kort, hvordan I tænker jer at arbejde. Pædagoger i undervisningen kan bl.a.: - tage hånd om de børn, som har det vanskeligt socialt og fagligt. - hjælpe - give generel støtte til ukoncentrerede elever. - udnytte egne kompetencer i forhold til lærer, klasse f.eks. ICDP, Friluftsliv m.m. - være ekstra hænder/ressourcer ved praktiske aktiviteter i undervisningen. - lave træning med elever i sociale, motorisk og fagligt færdigheder.. Alle voksne om en klasse noterer væsentlige observationer i klasselog. Alle voksne om en klasse orienterer hinanden om relevante forældrehenvendelser. Alle voksne sætter datoer for arrangementer i LærerIntras kalender. Alle deltager min. 2 aftener om i året pædagogiske fællesmøder. Pædagoger i den understøttende undervisning deltager i faseteammøder, hvor ideer/ indhold til den understøttende undervisning og lektielæsning planlægges. Faseteammødet sikrer også, at der arbejdes med og vises fælles holdning til: o hvad ordentlig behandling af hinanden er? o hvad ordentlig tiltalesprog er? o hvordan man passer på tingene? o hvordan man rydder op? Samarbejdet med forældrene: Det er et fællesansvar at samarbejde med forældrene om børnenes læring og trivsel og lave fælles handleplaner. Det er et læreransvar at tage og have kontakten med forældrene om barnets faglige udvikling og trivsel i klassen, når undervisningsopgaven er lærerens ansvar. Det er et pædagogansvar at tage og have kontakten med forældrene i sammenhænge, der kun angår fritidsafdelingen. Klassepædagogen deltager i forældresamtaler på skolen mindst 1 gang om året, når det er relevant. Klassepædagogen deltager i forældremøder, når det er relevant. Når ordene BEHOV og RELEVANT er brugt, betyde det, at man taler om det i samarbejdet. Uenighed afgøres i lederteamet. Personalemøder Almindelig orientering gives til alle via. et fælles ugentligt nyhedsbrev i NYHEDS-samlemappe på LærerIntra. Hver nyhedsbringer skriver selv i nyhedsbrevet. I samme samlemappe skrives ønsker til dagsordenspunkter til fællesmøder for alle ansatte. 8
Alle møder har som mål, at samarbejde om at udvikle vores indsats til gavn for børnenes læring og trivsel. Klasseteam/ Faseteam/ Fagteam/ LR/ PR/ lægges i skema eller kalender: Klasseteammødet Læringsmål beskriver ikke længere, hvad der skal gennemgås, men hvad eleverne til slut skal kunne. Nu skal indholdet af undervisningen tænkes som middel, ikke som mål i sig selv. Dermed skal læreren også i endnu højere grad kunne reflektere over, om metoderne er de rigtige. Det kræver uddannelse i undervisningskompetencer. Den internationale litteratur viser dog også, at læringsmål gør undervisningen mere transparent. Det bliver tydeligt for enhver, hvor man skal hen. Det er også en hjælp til teamsamarbejde, når målene er klare o.s.v. Eksemplarisk dagsorden til teammødet: Punkt Tid Emne 1. Hvem skriver beslutningsreferat, og hvem laver næste dagsorden? 2. 2. min. Godkend dagsorden 3. Godkend referat og følg op på aftaler fra sidst. 4. Praktiske aftaler. Hvilke, hvem, hvordan, hvornår? 5. Faglig evaluering og planlægning. 6. 40 min. Elever/ systematisk gennemgang af 4 5 elevedel/ Relations cirklen/ Smttemo- andet? 7. Elever med aktuelle vanskeligheder. Evt. handleplan nedskrives. 8. Tjek årshjul og sæt i dagsorden til de næste møder. 9. Andet! Punkternes rækkefølge tilpasses pædagogen, når denne deltager, så der ikke spildes tid Faseteammødet: Faseteamet Tid. (Ca. 2 timer pr. måned) Vi har 3 faseteam: Fase 1: 0.,1. og 2. klasse DH, FS, ML, DR - TG,TK, HHT Fase 2: 3. og 4. klasse AK, TS, JM, HB - MP Fase 3: 5. og 6. klasse TS, GE, MV, ML, JM - JN 9
Faseteamet er forum for bl.a.: Fælles planlægning af tværfaglige forløb/fagdage m.m.. Den --understøttende undervisning temaer. Det sociale arbejde med eleverne, bl.a. hvordan man hjælper nogle minoritetselever med at finde andre ligesindede på tværs af klassetrin. Didaktisk sparring og udvikling af forskellige måder at lære på. T-videndeling. Didaktisk sparring og udvikling af måder at arbejde med læringsmål og evaluering. Orientering om, hvad de enkelte klasser laver i fagene lige nu/udveksling af gode uv.-forløb og materialer. Didaktisk inspiration Ideeforum til LR/PR. Faseteamdeltagerne løser på skift opgaven med referat. Dagsorden med konkret indhold til kommende møde skrives i referatet. Mødeleder udpeget for skoleåret. Fagteamet Ansvarlig for dagsorden og mødeledelse er tildelt til alle fag. Referatopgaven går på skift. Fagteamarbejdets omfang: Dansk- krist/ Mat. NT ( 1,5 2 timers varighed 3-4 gange om året) Sprog fagudvalg mødes mindst 2 gange og efter behov. Øvrige fag mødes mindst en gang om året Fagteamenes tid ligger i 7 timers puljen. Der planlægges yderligere fagteammøder, når læringsmålene for fagene kommer, hvis det er muligt. Fagteamene er pædagogisk forum for lærersamarbejdet om et fag. Lærersamarbejdet om et fag kan bl.a. bestå i: Aftaler om fagdage/ Ideer til fagdage. Didaktisk sparring om metoder/ læringsmål. Udveksling af ideer, videregivelse af viden og erfaring fra kurser, bøger, undervisning i faget. Materialer/ IT-programmer Fælles refleksion over ministeriet nye læringsmål i faget. Hvad fagteamet selv definerer. Udvikling af undervisningen i fagene og planlægning af indsatsområder. Opbygning, vedligeholdelse og fordeling af opgaver i forhold til materialesamlingen. Fagteamene står for oprydning i faglokaler og samlinger Forslag til nye indkøb. Ideeforum for LR/PR Lærermøde Vi sætter ca. 6-7 møder af 1 til 2 timer i kalenderen. Dagsordenen kan indeholde: Videndeling også videndeling IT /Orientering, som man ønsker fælles respons på/ Fagfordeling/ Featureuger / emnedage for hele skolen første struktur. 10
Regler og principper for eks. frikvarter/ bevægelsestid/ orden skolens kodex. Ønsker til skoleudvikling. Mødet planlægges af skolens leder. Pædagogisk personalemøde PP- for alle ansatte. (2 møder afsættes på forhånd) Dagsorden kan indeholde: Et læringsmæssigt fokus, som fx classroom management, didaktiske metoder, implementering af læringsmål i UUV, Mindfullness/ Neuropædagogik/ Hvordan arbejde bevidst med at bygge stillads, tankeskemaer/den didaktiske relationsmodel/ Fælles indsatsområder - sprog, opførsel, skolens kode/ Foredrag/input/ Struktur ens regler på hele institutionen/fælles orientering om særlige aftaler omkring børn. Mødet planlægges af skolens ledelse. Tilsyns og opgavebeskrivelser for lærere Tilsyn med fagsamlinger. Tilsyn føres efter de udarbejdede tilsynsbeskrivelser se sidst i denne samlede beskrivelse. Et tilsyn omfatter ikke den daglige oprydning i faglokaler og samlinger. Den daglige oprydning foretages umiddelbart efter undervisningen af den lærer, der har anvendt lokalet eller samlingen. Fagudvalgene står for oprydning i faglokaler og samlinger. En gang om året er der fælles oprydning for de, der bruger faglokalet. Den tilsynsførende indkalder. Pædagoger kan også pålægges tilsynsopgaver. Elevråd. Arbejdsbeskrivelse: Omfang ca. 8 møder på 45 min. om året planlægge møderne i samarbejde med rådets formand og næstformand. sikre (styre), at der bliver lavet og omdelt dagsorden og at møderne afholdes efter en forretningsorden. sikre (styre), at der bliver lavet et referat efter hvert møde, og at dette bliver omdelt. sikre (styre), at alle indkomne forslag behandles og at forslag/ønsker sendes videre igennem de rette kanaler. hjælpe eleverne med at forberede sig til deltagelse i skolebestyrelsesmøder. Koordinere legepatrulje. (Anne Mette tager opgaven med oplæring af legepatrulje) Referater opbevares i en mappe på kontoret og i Arkiv - Dokumenter på Lærerintra. Teaterkontakt. Arbejdsbeskrivelse: modtagelse og gennemsyn af løbende post. udvælgelse af relevante forestillinger. hænge plakater op. udformning af forældrebreve med tilbudte forestillinger til forskellige aldersgrupper. uddeling af programmer. foreløbig reservation af billetter. 11
Færdselslærer. Arbejdsbeskrivelse: færdselskontaktlærer. kontaktperson til Rådet for større Færdselssikkerhed. kontaktperson til politiet vedr. færdselsundervisning og trafiksikkerhedsmæssige eftersyn. tilsyn med materiel og materialer til færdselsundervisningen. rådgivning af kolleger om færdselsundervisning. Sløjd. Arbejdsbeskrivelse: Ny beskrivelse: Tilsyn med og vedligeholdelse af maskiner, værktøj og høvlbænke, herunder slibning af håndværktøj, efterspænding af høvlbænke, udskiftning af rundsavsklinge og høvljern efter behov. Større reparationer er ikke indeholdt i denne tilsynsopgave. Vurdere om de sikkerhedsmæssige forskrifter er opfyldt i henhold til Når Klokken Ringer 2012 og At-meddelelse nr. 4.01.7 og give besked til skolens leder, hvis der er mangler. Stille forslag til anskaffelse eller reparation af maskiner, værktøj og inventar til skolens leder. Tilsyn med udsugningsanlæg, herunder tømme spånspande i affaldssække og ryste filterpose efter behov. Datoer for tømning påføres skema i lokalet. Tjekke ledninger til håndbårne maskiner i ugen inden efterårsferien og i ugen inden påskeferien. Dato for el-tjek påføres dertil indrettet dokument på lærerintra. Opdatere og ajourføre samlingen af sikkerhedsdatablade og lokale arbejdspladsbrugsanvisninger i henhold til Når klokken ringer 2012 og At-vejledning nr. C.0.11. Datablade og arbejdspladsbrugsanvisninger skal forefindes på papir i lokalet samt gerne i sløjdsamlemappen på lærerintra. Tilsynsførende støvsuger gulvet og rydder op i lokalet i ugen op til hver større ferie. Ved større ferie forstås: Sommerferie, efterårsferie, juleferie og påskeferie. Billedkunst. Arbejdsbeskrivelse: tilsyn med og vedligeholdelse af samlingen. koordinere og planlægge brug af keramikovn. vejlede kolleger med hensyn til materialer. indkøb af materialer og lignende til vedligeholdelse og fornyelse af samlingen, jf. skolens interne indkøbsprocedure. koordinere og fremsætte forslag til indkøb af nye materialer, håndbøger, apparater og lignende. Faglokalet skal være tilset og i orden inden hver større ferie. Ved større ferie forstås: Sommerferie/ efterårsferie/ jul/ vinterferie/ påske. Til efterårsferien og påskeferien tjekker den lærer, der har tilsyn med faget også ledninger til håndbårne maskiner. Skriv på lærerintra i dertil indrettet dokument dato for at du har udført opgaven. Idræt. Arbejdsbeskrivelse: 12
tilsyn med idrætsmateriel. tilsyn og vedligeholdelse af materiellet, herunder udførelse af småreparationer. forestå systematisering af opbevaringsmuligheder. sørge for, at samlingen opfylder de sikkerhedsmæssige forskrifter, og vejlede kolleger i materiellets rette brug. indkøb af materialer og lignende til vedligeholdelse og fornyelse af samlingen jf. skolens interne indkøbsprocedure. koordinere og fremsætte forslag til indkøb af nyt materiel, apparater, håndbøger o. lign. Faglokalet skal være tilset og i orden inden hver større ferie. Ved større ferie forstås: Sommerferie/ efterårsferie/ jul/ vinterferie/ påske. Håndarbejde. Arbejdsbeskrivelse: tilsyn med håndarbejdsmateriel. tilsyn og vedligeholdelse af materiellet, herunder udføre småreparationer. forestå systematisering og opbevaringsmuligheder. vejledning af kolleger i materialets rette brug. indkøb af materialer og lignende til vedligeholdelse og fornyelse af samlingen jf. skolens interne indkøbsprocedure. koordinere og fremsætte forslag til indkøb af nye materialer, maskiner, håndbøger og lignende. Faglokalet skal være tilset og i orden inden hver større ferie. Ved større ferie forstås: Sommerferie/ efterårsferie/ jul/ vinterferie/ påske. Til efterårsferien og påskeferien tjekker den lærer, der har tilsyn med faget også ledninger til håndbårne maskiner. Skriv på lærerintra i dertil indrettet dokument dato for at du har udført opgaven. Hjemkundskab. Arbejdsbeskrivelse: tilsyn med hjemkundskabslokale. tilsyn og vedligeholdelse af materiellet. forestå systematisering af opbevaringsmuligheder. Initiativtaget til oprydning og ekstra tilsyn i forbindelse med topbelastning af lokalet. vejledning af kolleger i forbindelse med brug af lokalet. indkøb af materialer/redskaber til vedligeholdelse og fornyelse af samlingen jf. skolens interne indkøbsprocedure. koordinere og fremsætte forslag til indkøb af nyt materiel, apparatur, håndbøger og lignende. Faglokalet skal være tilset og i orden inden hver større ferie. Ved større ferie forstås: Sommerferie/ efterårsferie/ jul/ vinterferie/ påske. Til efterårsferien og påskeferien tjekker den lærer, der har tilsyn med faget også ledninger til håndbårne maskiner. Skriv på lærerintra i dertil indrettet dokument dato for at du har udført opgaven Musik. Arbejdsbeskrivelse: 13
tilsyn med musikmatariel tilsyn og vedligeholdelse af materiellet, herunder udføre småreparationer. forestå systematisering af opbevaringsmuligheder. vejledning af kolleger i materiellets rette brug. indkøb af materialer og lignende til vedligeholdelse og fornyelse af samlinger jf. skolens interne indkøbsprocedure. koordinere og fremsætte forslag til indkøb af nye materialer, iinstrumenter, håndbøger og lignende. Faglokalet skal være tilset og i orden inden hver større ferie. Ved større ferie forstås: Sommerferie/ efterårsferie/ jul/ vinterferie/ påske. Til efterårsferien og påskeferien tjekker den lærer, der har tilsyn ed faget også ledninger til håndbårne maskiner. Skriv på lærerintra i dertil indrettet dokument dato for at du har udført opgaven Natur/Teknik. Vedligeholdelse af materialesamlingen, herunder småreparationer af udstyr. Opmærkning og katalogisering af materialesamlingens indhold, herunder såvel apparater, glasvarer og andet udstyr som kemikalier og lærebøger på depotet. Tilse at samlingens udstyr opfylder de sikkerhedsmæssige forskrifter i henhold til Når klokken ringer 2012 og At-meddelelse nr. 4.01.0. Fremsætte og koordinere forslag til indkøb af materialer og udstyr til vedligeholdelse og fornyelse af materialesamlingen jævnfør skolens naturteknik-strategi. Herefter indkøbe det besluttede. Tjekke ledninger til apparater og udstyr i ugen inden efterårsferien og i ugen inden påskeferien. Dato for el-tjek påføres dertil indrettet dokument på lærerintra. Opdatere og ajourføre samlingen af sikkerhedsdatablade og lokale arbejdspladsbrugsanvisninger i henhold til Når klokken ringer 2012 og At-vejledning nr. C.0.11. Datablade og arbejdspladsbrugsanvisninger skal forefindes på papir i lokalet samt gerne i naturteknik-samlemappen på lærerintra. Tilsynsførende ansvar for, at der ryddes op i lokalet i ugen op til hver større ferie. Ved større ferie forstås: Sommerferie, efterårsferie, juleferie og påskeferie. Denne oprydningsforpligtelse omfatter ikke inventar såsom borde, stole, skamler eller løse reoler. Vejlede i brug af samlingens apparater og materialer i begrænset omfang. Skolebod. Arbejdsbeskrivelse: Oplæring af bodhold. Følge op på arbejdet i boden. Skolens sekretær har alle kontakter omkring mælkeordningen. Skolens sekretær opretter et kontonummer til boden på skolens konto og holder bodens regnskab. Boden betaler selv for evt. levering af varer m.m.. Specialundervisningskoordinator. Indkøb af test og specialundervisningsmaterialer m.m.. Møder med konsulenter. Ca. 4 gange om året. Deltage i K-møder ca. 5-6 gange om året. Specialmøder: 4 gange om året. 14
Skolebibliotek/Læringscenter Gjern skole Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre I medfør af 19, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, som ændret ved 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, 1 i lov nr. 1640 af 26. december 2013 og lov nr. 1641 af 26. december 2013 fastsættes: Formål 1. Læringscentret skal fremme elevernes læring og trivsel i en motiverende og varieret skole-dag ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for eleverne samt inspirere og under-støtte det undervisende personales fokus på læreprocesser og læringsresultater. Stk. 2. Det pædagogiske læringscenter skal herunder medvirke til at 1) understøtte skoleudviklingsinitiativer i samspil med ledelsen, Det er vel i høj grad it-vejleder og læsevejleder 2) formidle kulturtilbud til børn og unge, Bibliotekar 3) sætte forskningsbaseret viden om læring i spil på skolen og It- og læsevejleder. + bibliotekar (mere specifikt) 4) understøtte samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner. 4 årlige møder Opgaver 2. Følgende opgaver varetages af det pædagogiske læringscenter: 1) Skabe overblik over og formidle tilgængelige læringsressourcer. It- og læsevejleder. + bibliotekar (mere specifikt) 2) På baggrund af Fælles Mål at understøtte det undervisende personales planlægning, gennem-førelse og evaluering af undervisning og pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i navnlig: a) Aktuelle indsatsområder på skolen. b) Digitale medier. c) Pædagogisk praksis og læring. d) Samarbejdet med eksterne parter om læring, udvikling og trivsel. e) Nyeste viden om målstyret undervisning, læringsaktiviteter og evaluering. It- og læsevejleder. + bibliotekar (mere specifikt) Stk. 2. Inden for lovgivningens bestemmelser, kommunalbestyrelsens mål og rammer og skole-bestyrelsens principper træffer skolens leder beslutning om, i hvilket omfang følgende opgaver va-retages som en del af læringscentrets opgaver: 1) Understøtte organisering og tilrettelæggelse af en længere og mere varieret skoledag. 2) Understøtte samarbejdet med idræts-, kultur- og foreningslivet. 3) Koordinere og samle dokumentation om læringsresultater og evaluering. Læsevejlederne på læsefronten. Ikrafttræden 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2014. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 174 af 13. marts 1995 om skolebiblioteker i folkeskolen ophæves Læringscentrets medarbejdere: Bibliotekar, IT-vejledning og læsevejledning. Læringscenter medarbejderne tilbyder inspiration og vejledning til årsplansarbejdet Læringscentret understøtter: 15
- understøtter at eleverne forholder sig kritisk til indsamlede informationer - understøtter at eleverne bliver i stand til at bruge mange forskellige udtryksformer i forhold til formidling af deres viden - fremmer elevernes læselyst og understøtter læseundervisningen - fremmer at eleverne bliver selvhjulpne - er et centralt omdrejningspunkt i formidlingen af kultur - er det digitale udgangspunkt på skolen. - fremmer og understøtter vidensdeling på skolen i samarbejde med fagteamene Handling Pædagogisk LæringsCenter er indrettet som et dynamisk lærested og hyggeligt værested, der til stadighed giver mulighed for udfordring og forundring. Et sted, der er med til at pirre elevernes nysgerrighed og lærelyst. Undervisningsmidler Det er et mål, at læringscentret stiller tidssvarende fysiske og virtuelle undervisningsmidler til rådighed for forberedelse, læring og undervisning. Læringscentret udvikling styres af skolebibliotekar i et samarbejde mellem IT-vejleder, læsevejleder og skoleleder. Læringscenterteamet mødes min. 4 gange om året, hvor arbejdet evalueres, udviklingsplanen redigeres og de næste tiltag fastlægges. På de samme møder evalueres skolens IT-strategi og læsestrategi/politik. Alle skal bidrage til dagsordenen. Næste år 2014 2015 planlægges tre rådgivningseftermiddage inden for rammerne: læsning/it/litteracy (forstået udvidet, altså at optage indtryk/læring (læse, lære af Youtube-videoer, mm og formidle altså skrive, indspille videoer, fremlægge). Det skal have workshopkarakter, der skal lægge op til hands-on og inspiration både i form af oplæg og gruppens deltagere. Caferådgivningen holdes af hhv. Bibliotekar, it-vejleder og læsevejleder. Skolebibliotekarens administrative arbejde: Skoleårets start/ slutning: supplering, klargøring, udlevering og indsamling af taskebøger og klassesæt. Udarbejder årsplan/årskalender for biblioteket (Den er dynamisk og ændres. hvis bedre tiltag dukker op) Materialevalg til udvidelse af samlingen (indkøb, klargøring, registrering) Indberetning af statistik for biblioteket. Vedligehold (oprydning, reparation + kassation) Styrer biblioteksbudget. 16
Indretter og skaber så hyggeligt og brugbart et bibliotek som muligt i de givne rammer. Behandling og udvikling af udlånssystemet. CFU overordnet koordinator: o Fælles informationer o De involverede lærere pakker selv ud af kasser og tæller op og afleverer igen til nedpakning. o Hjælpe ved bestillinger, når der er brug for det nye ansatte skal lære det. Administrere lån til og fra andre eksterne lånere. Udskrive rykkere til elever og lærere en gang årligt. Skolebibliotekarens vejledende arbejde og Læsevejleders vejledende arbejde. Dele af arbejdet kan også være i IT-vejlederens regi. Læringsplan for biblioteks- og materialekundskab 0. klasse Mål at eleverne lærer at orientere sig i læringscentret indretning at eleverne lærer forskellige billed- og oplæsningsbøger at kende at eleverne bliver fortrolige med udlåns- og afleveringsprocedurer at eleverne lærer, hvordan man opfører sig på læringscentret at eleverne lærer at behandle materialerne og inventar korrekt Handlinger og vejledning Rundvisning på læringscentret, med fokus på billedbøger og deres opsætning (Læringscentret) Oplæsning af forskellige billed- og oplæsningsbøger (Læringscentret og læreren) Forklaring af diverse regler mht. at være på læringscentret, brug af faciliteterne samt lån og aflevering af bøger (Læringscentret og læreren) Møde med læsevejleder om resultaterne af sprogvurdering, samt plan for det videre arbejde. 1. klasse Mål at eleverne får gode læseoplevelser og begyndende læsevaner at eleverne får kendskab til genrerne: billedbøger, letlæsningsbøger og lette fagbøger at eleverne kender bøgernes overordnede placering at eleverne kan orientere sig i letlæsningsbøgerne og deres opstilling efter let-tal og derved finde bøger til selvlæsning, som svarer til deres læseniveau Handlinger og vejledning Introduktion til samt vejledning i lån af letlæsningsbøger (opsætning og sværhedsgrad) (Læringscentret samt læreren) Præsentation og oplæsning af et udvalg af bøger fra forskellige genrer samt samtaler om forfatter, titel, illustrator, indhold og illustrationer ( Evt. læsevejledervejledning i læsefor- 17
2. klasse Mål løb mht. de første læsestrategier som forforståelse, forlyd, lydering, de 120 ord eller lignende.) Repetition af udlåns- og afleveringsprocedurene samt opførsel på læringscentret (Læringscentret) at eleverne får gode læseoplevelser og læsevaner at eleverne kan kende forskel på skøn- og faglitteratur at eleverne med hjælp kan finde skøn- og faglitteratur til selvlæsning at eleverne kan orientere sig i fagbøger Handlinger og ansvarlig Vejledning i lån af letlæsningsbøger (Læringscentret og læreren) Oplæsning samt samtale om forskellige fag- og skønlitterære bøger og præsentation af de to hovedgenres genretræk (Læringscentret) Introduktion til faglitteratur og fagbøgernes placering (Læringscentret) Evt. vejledning i fagligt læseforløb. Evt. vejledning i læsestrategier som søgelæse Evt. vejledning i sprogforståelse og genrer. 3. klasse Mål at eleverne får gode læseoplevelser og læsevaner at eleverne kender til de overordnede opstillingskriterier for skøn- og faglitteratur at eleverne kan anvende de lærte bibliotekskundskaber (fra 0.-3. kl.) i praktisk sammenhæng Spotkursus i brug af elevwebben/bibliomatik (Læringscentret) Handlinger og vejledning Introduktion til børnebogsafdelingen herunder bøgernes opstilling og øvelser i dette (Læringscentret og læreren) Introduktion til de overordnede opstillingskriterier for skøn- og faglitteratur (Læringscentret) Det lille bibliotekskørekort Øvelser i de lærte bibliotekskundskaber (0.-3. kl.)(læringscentret) Evt. vejledning i arbejdet med tekstforståelse Evt. vejledning i forløb om takstanalyse 4. klasse Mål at eleverne kan anvende skolens interne søgesystem at eleverne bliver fortrolige med den grundlæggende opbygning af fagbøger 18
at eleverne lærer forskellige læseteknikker inden for faglitteratur at kende at eleverne udvider deres kendskab til børnelitteratur og bevarer læselysten Handlinger og ansvarlige Fagligt læsekursus (Læringscentret og læreren) Regelmæssige besøg på skolebiblioteket (Læreren) Iværksætter tiltag, der fremmer elevernes læselyst (Læringscenterteamet) Handlinger og vejledning 5. klasse Mål Spotkursus i brug af elevwebben/bibliomatik (Læringscentret) Regelmæssige besøg på skolebiblioteket (Læreren) Iværksætter tiltag, der fremmer elevernes læselyst (Læringscenterteamet) Evt. vejledning i arbejdet med tekstforståelse Evt. vejledning i fagligt læsekursus Evt. vejledning i forløb om takstanalyse Evt. vejledning i hvordan man arbejder med øget læsehastighed at eleverne lærer om opstillingskriterierne for faglitteratur (decimalklassesystemet) at eleverne udvider deres kundskaber i brug af skolens interne søgesystem at eleverne kender til opslagsværker og deres anvendelighed at eleverne bliver mere fortrolige med fagbogens opbygning samt læseteknikker at eleverne udvider deres kendskab til børnelitteratur og bevarer læselysten Handlinger og vejledning Indtroduktion til samt øvelser i decimalklassesystemet (Læringscentret og klassens lærere) Opfordring til selvhjulpenhed i forbindelse med intern materialesøgning i elevwebben/bibliomatik (Læringscentret og læreren) Undervisning i opslag forskellige fagrelaterede opslagsværker (Klassens lærere) Repetition af fagbogens opbygning samt teknikker til faglig læsning (Klassens lærere og evt. læringscentret) Regelmæssige besøg på skolebiblioteket (Klassens lærere) Evt vejledning i brug af varierede læseforståelsesstrategier, noteteknik, førlæsning og efterlæsning. Evt. vejledning i undervisning i forskellige læsestrategirer som skimme-, punkt- og nærlæse, samt hvornår man bruger hvilke strategier.(faglig læsning) Evt vejledning i vedligeholdelse af den gode læsekultur. 6. klasse Mål at eleverne kan anvende indlærte bibliotekskundskaber i forskellige fag samt tværfaglige sammenhænge at eleverne bliver mere fortrolige med opslagsværker samt fagbøger og deres anvendelighed 19
at eleverne udvider deres kendskab til børnelitteratur og bevarer læselysten at eleverne udvider deres kendskab til netbasserede søgemuligheder Handlinger og vejledning Gennem jævnligt brug af skolebiblioteket og dets materialer i både faglige og fritidsmæssige sammenhænge opøver eleverne deres bibliotekskunkskab (Klassens lærere og læringscentret) Kursus i netsøgning (Læringscentret) Evt vejledning i brug af varierede læseforståelsesstrategier, noteteknik, førlæsning og efterlæsning. Evt. vejledning i undervisning i forskellige læsestrategirer som skimme-, punkt- og nærlæse, samt hvornår man bruger hvilke strategier. (Faglig læsning) Evt vejledning i vedligeholdelse af den gode læsekultur. IT-tilsyn og vejledning. Tilsyn: Kontakt til IT-afdelingen ang. fejl på maskiner samt akuthjælp. Udføre mindre reparationer Tilsyn med AV/IT-depot (kameraer, video, TV, projektorer mv.). Kontakt til BH eller eksterne personer vedrørende reparation. Indkøb af udstyr og tilbehør samt almindelige oprydning/sortering. IT-vejledermøder med konsulenten incl. transport. Skolekom-ansvarlig Administrator af Skoleintra (KN og CO er også administartorer). Fagskabenes indhold skal være tilset og i orden inden hver større ferie. Ved større ferie forstås: Sommerferie/ efterårsferie/ jul/ vinterferie/ påske. Pædagogisk/teknisk vejledning af kollegaer. Efter aftale tilbydes vejledning af lærere med udgangspunkt i de faglige årsplaner eller kollegaernes specifikke spørgsmål. Tyge fastsætter tid, hvor man kan komme og blive klogere på udvalgte digitale værktøjer, når det er relevant. Videndeling af erfaringer med digitale værktøjer er en fælles opgave fx på Google Drev Nødvendig teknisk vedligeholdelse prioriteres først, og omfanget af vejledningsopgaver tilpasses derefter. Læsevejledning. Læsevejlederen deltager i kommunale læsevejledermøder. Læsevejledningen retter sig mod normalundervisningen og dennes tilrettelæggelse. Læsevejlederens arbejde retter sig mod vejledning i forhold til læsning i alle fag og ikke kun mod danskundervisningen som sådan. Se også læringscenter vejledning. 20
Opgaver for læsevejlederen: Læsevejlederen deltager i et årligt teammøde til og med 5. klasse. Læsevejlederen tilrettelægger mødet så teamet får diskuteret børnenes aktuelle læseudvikling, principper og metoder for læseundervisningen samt målfastsættelse og evaluering i forbindelse med læseundervisningen. Møderne holdes inden udgangen af september således at drøftelserne kan ligge til grund for arbejdet med læsning det kommende skoleår. Læsevejlederen skal på baggrund af gruppelæseprøverne (IL-basis, (tages kun i hele sit omfang med børn, hvis resultater er bekymrende), OS64, OS120, SL40, LÆS5 m.fl. gennemføre en årlig læsekonference for til og med 5. klasse. Dansklærerne tager prøverne. På konferencen gennemgås og drøftes hver enkelt elevs udvikling i læsning, ligesom læseundervisningen for hele klassen, grupper af elever og enkelte elever evalueres og planlægges. Læsevejlederen kan tilbyde Her-og-nu vejledning til alle lærere, både dansklærere og faglærere, når der er behov for det i den daglige arbejde med klassernes læsning og i forbindelse med pludseligt opståede behov. Forældremøde i 1. klasse Læsevejlederen deltager på første forældremøde 1. klasse og fortæller bl.a. forældrene om, hvordan de kan understøtte deres børns læseudvikling med aktiviteter hjemme. Læsevejlederen vejleder i den første læseundervisning i 1. klasse. En del af arbejdet er her at tage gruppeprøven samt at undersøge enkelte elever grundigere således, at alle elever på skolen hurtigst muligt kan få en passende læsestøtte. Desuden indgår læsevejlederen som ekstra støtte i den første læse-/skriveundervisning og dansklæreren kan sparre med læsevejlederen. Conni Overbye 21
Opgaver: Beskrivelse Hvem har opgaven i år Teaterkontakt AK Færdselskontakt AK Musiktilsyn TS og MV Hjemkundskab Beskrivelserne er i retningslinje for lærer DR og MP Idræt arbejdet i 2014 2015. Retningslinjen er FS Billedkunst på lærerintra i samlemappen: Reformen HB Håndarbejde alle aftaler. Retningslinjen er også på MR NT hjemmesiden under PRAKTISK fra A til Å. JM Sløjd JM IT TS Spec. koordinator ML Læringscenter: Bibliotek Læsevejleder It-vejleder Andre opgaver: Skolebestyrelse Medudvalg Tillidsrep. Arbejdsmiljørep. Stedfortræder for skoleleder ved skoleleders længere fravær. Morgensang Ahl Hage kontakt Mediepatrulje Praktikvejleder Skolebod Elevråd Fælles idrætsplanlægning Modtager og uddeler post og tager til mødet på Sølystskolen, hvis vi skal have børn på en af sommerlejrene. AK GE TS FS, GE (Supp. TS) FS, TS FS (Supp. TS) TS GE MV (AK er afløser) DR TS GE JM og GE FS FS Fagteam og faseteam: Fagteam dansk/ kristendom Mødeleder og ansvarlig for dagsorden. GE Dansk Mødetidspunkter for store fagudvalg er i Fagteam Matematik/ NT kalenderen. Den der laver dagsorden, finder HB Mat. JM NT Fagteam Idræt også mødetidspunkter for de små ud- FS Fagteam engelsk valg. ML Fagteam musik I retningslinjerne stå, hvad møderne skal Fagteam historie indeholde og at referent opgaven går på HB Faseteam 1 (0. -1. -2. skift. ML kl.) Faseteam 2 (3. - 4. kl.) DH deltager i det omfang, det giver mening. Så tag hensyn, når I laver dagsorden. HB Faseteam 3 (5. - 6. kl.) GE 22