Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring
Faget Religion og filosofi er et obligatorisk fag i hele skoleforløbet og omfatter viden og færdigheder indenfor fagets 5 kategorier: Kristendomskundskab Inuitisk religion Andre religioner og livsanskuelser Filosofi og etik Æstetik Af læreplanens bemærkninger til formålet for undervisningen i faget fremgår det bl.a., at eleverne får videreudviklet færdigheder, herunder et sprog, så de magter at samtale om livets store spørgsmål, og i sammenlignende analyser identificeres ligheder og forskelle inden for de forskellige kulturer. Samtidig peges der i læreplanen på fagets muligheder som katalysator og for samarbejdsmuligheder med de øvrige fag, ligesom der gøres opmærksom på, at læringsmålene som helhed udtrykker et ønske om at give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen. Læringsmålene for ældstetrinnet bygger på, at eleverne på de tidligere trin i undervisningen har tilegnet sig en grundlæggende viden indenfor fagets fem kategorier, således at der på ældstetrinnet i højere grad kan lægges vægt på vurdering, sammenlignende analyser, overvejelser og argumentation for og imod synspunkter. Prøverne skal derfor tilrettelægges, så det bliver muligt at evaluere både elevernes viden og færdigheder indenfor faget. Færdigheder i religion og filosofi i folkeskolen er især koncentreret om, at eleven kan: vurdere anvende logiske og etiske argumenter for og imod et synspunkt gøre sig etiske overvejelser Da vurdering, argumentation og overvejelser er centrale for faget, må dette naturligvis også være omdrejningspunkt for undervisningen og dermed også afgørende elementer i vurderingen af elevernes præstationer både i den daglige undervisning og ved afgangsprøverne. Prøverne i religion og filosofi Der er to prøver i faget: en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve varer 2 timer og består af to dele: en multiple choice-opgave med 20 fakta spørgsmål samt en friere skriftlig del, hvor eleverne med udgangspunkt i oplæg med tekst og billeder skal redegøre for og tage stilling til forskellige forhold indenfor et valgt emne. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 1
Ud fra fagets formål og læringsmål udarbejder opgavekommissionen for religion og filosofi et prøvesæt, hvor flere af fagets kategorier og en alsidig repræsentation af læringsmålene er indeholdt. Multiple choice-delen af den skriftlige prøve, der evaluerer elevernes faktuelle viden, varer 10 20 minutter, og karakteren for denne del tæller ¼ af den samlede vurdering for den skriftlige prøve. Den friere del af prøven er et opgavesæt indeholdende 3 emner, hvoraf eleven skal vælge et. Til hvert emne er et oplæg med billeder og tekster med tilhørende spørgsmål. I denne del af prøven kan eleven få lejlighed til både at vise sin viden indenfor faget, men især sine færdigheder i at vurdere, overveje og argumentere. Denne del af prøven tæller ¾ af den samlede vurdering for den skriftlige prøve. Eleverne vælger selv, om de vil anvende grønlandsk eller dansk til prøven, da oplæggene foreligger på begge sprog. Som hjælp for lærere og censorer ved vurdering af elevpræstationerne har opgavekommissionen udarbejdet en rettevejledning med henblik på at sikre en ensartet bedømmelse. Retstavning, grammatik og lignende indgår ikke i bedømmelsen, da det ikke som i sprogfagene er elevens skriftlige udtryksfærdigheder, der skal bedømmes, ligesom der naturligvis ikke sker en vurdering af elevernes holdninger men af deres overvejelser og argumenter. Den mundtlige prøve udarbejdes af klassens lærer ud fra fagets formål og læringsmål samt den daglige undervisning og tekstopgivelser, der skal være alsidigt sammensatte og omfatte alle fagets kategorier. De enkelte prøveoplæg kan være en tekst eller en genstand, musik, billede, videoklip eller lignende med tilhørende tekst. Den mundtlige prøve består af en forberedelse og en fremlæggelse. Eleverne kan vælge at aflægge prøven individuelt eller som gruppe på højst 3 elever. Religion og filosofi som prøvefag I prøveterminen 2008 var religion og filosofi for første gang udtrukket som et mundtligt prøvefag på 15 skoler. I 2009 var faget udtrukket som mundtligt prøvefag på 6 skoler, ligesom en enkelt elev selv havde ønsket at komme til mundtlig prøve i faget. I 2010 var faget ikke udtrukket som mundtligt prøvefag, men 5 elever havde selv valgt at komme til mundtlig prøve i faget. I 2011 var faget udtrukket som mundtligt prøvefag på 5 skoler, og 1 elev havde valgt at gå til prøve i faget. I 2012 var faget udtrukket som mundtligt prøvefag på 7 skoler, og yderligere 5 elever havde valgt at gå til prøve i faget. I 2013 var religion og filosofi udtrukket som mundtligt prøvefag på 5 folkeskoler samt på Nuuk Internationale Friskole. I prøveterminen 2010 var religion og filosofi for første gang udtrukket som skriftligt prøve- Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 2
fag på 13 skoler. I 2011 var faget udtrukket som skriftligt prøvefag på 9 skoler. I 2012 var faget udtrukket som skriftligt prøvefag på 14 skoler. I 2013 var faget udtrukket som skriftligt prøvefag på 18 skoler. Religion og filosofi kan således ikke længere betragtes som et nyt prøvefag, idet der på alle prøveafholdende folkeskoler nu bør være opbygget erfaringer med undervisning af elever, der skal til prøve i faget og erfaring omkring prøveafholdelse og prøvekrav ved prøverne i religion og filosofi. Årets prøver Årets skriftlige prøve blev afviklet på 18 skoler med i alt 393 anmeldte elever (at der er færre elever i de følgende statistikker kan skyldes sygdom o.l., men også at 28 elever udeblev fra den skriftlige prøve). De udtrukne skoler var: Nanortallip Atuarfia Kangaamiut Atuarfiat Atuarfik Jørgen Brønlund Tasersuup Atuarfia Nalunnguarfiup Atuarfia Qeqertarsuup Atuarfia Atuarfik Tuuisaq Qinguata Atuarfia Prinsesse Margrethe Skolen Arsuup Atuarfia Kangaatsiap Atuarfia Avanersuup Atuarfia Nuussuup Atuarfia Atuarfik Kristian Lundblad Kulusumi Alivarpi Kangillinnguit Atuarfia Juunarsip Atuarfia Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Årets mundtlige prøve blev afviklet på 6 skoler med i alt 209 elever (at der er færre elever i de følgende statistikker kan skyldes sygdom, udeblivelse o.l.). De udtrukne skoler var: Narsap Atuarfia Nuuk Internationale Friskole Kullorsuup Atuarfissua Atuarfik Samuel Kleinschmidt Minngortuunnguup Atuarfia Tasiilami Alivarpik Den skriftlige prøve Den fakta orienterede del multiple choice Samtlige beskikkede censorer finder, at den afsatte tid til spørgsmålene er passende, og spørgsmålssættet bedømmes som værende OK, ikke krævende og noget man i mange tilfælde kan gætte sig til. I modsætning til tidligere er rigtighedsprocenterne indenfor inuitisk religion (spm. 16 og 17) blandt de højeste (71-86 %), mens der for de øvrige kategoriers vedkommende ikke tegner sig et entydigt billede, idet rigtighedsprocenterne er vidt forskellige for enkelte spørgsmål inden- Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 3
for de øvrige kategorier. Således svinger rigtighedsprocenten i kategorien kristendomskundskab mellem 15 og 80 procent (spm. 1-6). Da kristendomskundskab traditionelt har fyldt meget i religionsundervisning, og da de fleste elever har gået til konfirmandforberedelse, er det overraskende, at kun 15 % af eleverne blandt 4 muligheder kan placere fortællingen om den barmhjertige samaritaner i Det nye Testamente, og at kun 21 % af eleverne ved, hvem Martin Luther var (spm.. 5) spørgsmål som kan betragtes som basal viden indenfor protestantisk kristendom. I kategorien andre religioner og livsanskuelser (spm.. 7-15) svinger rigtighedsprocenterne mellem 19 og 58 procent. At under halvdelen af eleverne blandt 4 muligheder ikke kan udpege Koranen som værende muslimernes hellige bog (spm..10), og at 42 % af eleverne ikke er i stand til at udpege, hvilken religion, der har flere guder blandt mulighederne: Hinduisme, jødedom, kristendom og islam (spm.. 14) giver anledning til bekymring om undervisningen i faget generelt. Den høje rigtighedsprocent i spm.. 20 om FNs børnekonvention (80 %) tyder på, at dette vigtige område tages alvorligt i undervisningen og / eller har elevernes interesse. I denne del af prøven klarer piger og drenge sig nogenlunde lige godt. Multiple choice-spørgsmål, svarprocenter Kilde: Forcensur 2013, Inerisaavik Ovenstående kunne tyde på, at undervisningen mange steder måske er lidt tilfældig uden tilstrækkeligt fokus på grundlæggende viden om de forskellige religioner, deres forskelle og ligheder. Karakterfordelingen for denne del af prøvesættet fremgår af nedenstående tabel. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 4
Karakterfordeling af Multiple Choice-spørgsmål i procent multiple choice karakterfordeling Forcensur Inerisaavik 2013 F Fx Kilde: Forcensur 2013,Inerisaavik E D C B GGS Skala Antal elever I procent Procentgrupper A 3 1 7 B 21 6 C 43 12 44 D 113 32 E 121 35 35 Fx 47 13 13 F 1 0 I alt 349 100 % 100 % I denne fakta orienterede del er karaktererne D og E, som svarer til 6-11 rigtige, de hyppigste karakterer, og gennemsnitskarakteren er 3,55 1, hvilket svarer til knap karakteren D. 7 % af eleverne får karaktererne A eller B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 44 % af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode og jævne præstation. 35 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 13 % af eleverne får karaktererne Fx og F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Resultatet er således en del dårligere end i 2012, hvor den hyppigste karakter var C, og hvor 11 % af eleverne fik karaktererne A eller B og 7 % af eleverne fik karaktererne Fx eller F. I denne del af prøven klarer drenge sig en smule bedre end piger, som det fremgår af nedenstående tabel. A 140 120 100 80 60 40 20 0 1 Da GGS-skalaen indeholder flere spring mellem karakterangivelser, er gennemsnitsudregninger ikke helt reelle udtryk for middelpræstationer Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 5
Procent Karakterfordeling dreng/pige for multiple choice-delen i procent 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 F FX E D C B A Piger Drenge Kilde:Forcensur2013,Inerisaavik Den emneorienterede del Emner De tre emner, som eleverne kunne vælge mellem, var: 1. Hvad er retfærdigt? 2. At bede 3. Mellem himmel og jord Censorerne finder, at årets emnesæt er godt med relevante og vedkommende temaer og emner, og at opgaverne er på et passende niveau og dækkende ift. fagets læringsmål med gode illustrationer, der understøtter emnerne og kan give input til eleverne hvis de bruges. I 2011 fandt flere censorer, at tekstmængden var i underkanten. I 2012 pegede flere censorer på, at der måske har været (for) mange og lange tekster i forhold til den afsatte tid. I år er der en del uenighed blandt censorerne, hvad angår teksternes længde og sværhedsgrad. De fleste censorer finder tekstmængde og sværhedsgrad passende, mens der både er censorer, der finder nogle tekster svære, lidt for lange eller for mange, og andre finder teksterne lette og anfører, at der burde være mere tekst, så eleverne har mere at gå ud fra. En sammenligning af årets emnesæt med tidligere års emnesæt viser, at tekstmængden er stort set den samme i perioden 2010-13, så måske kan man konkludere, at tekstmængden er passende. Disse forskellige udmeldinger, i år og over år, afspejler måske et af dilemmaerne for opgavekommissionen: hvordan sikrer man at den skriftlige prøve i faget ikke bliver en prøve i tekstanalyse og skriftlig fremstilling, samtidig med at eleverne skal have input og noget at tage udgangspunkt i for at kunne vise, at de magter at anvende logiske og etiske argumenter for og imod holdninger til forskellige spørgsmål? Det mest populære emne har i år været emne 2 At bede, som ca. halvdelen af eleverne har valgt at skrive om. Det er samtidig det emne, det har givet det laveste karaktergennemsnit og Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 6
Procent færrest karakterer i toppen af skalaen (A-C). Emnepopularitet 2013 i procent Kilde: Forcensur 2013, Inerisaavik I modsætning til 2012 er der i år ikke store forskelle mellem drenge og pigers valg af emne, som det fremgår af diagrammet herunder, idet dog emne 1 har været lidt mere populært hos drenge end hos piger og omvendt for emne 2. Emnepopularitet fordelt på køn i procent 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 Emne Piger Drenge Emne 1 Emne 2 Emne 3 Ubestemt emne 4 I alt Piger 14,7 57,6 27,6 0 100 % Drenge 20,7 47,3 28,4 3,5 100 Kilde: forcensur 2013, Inerisaavik Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 7
Ser man der imod på emnepopularitet i forhold til det sprog, eleverne har valgt at skrive på, er det bemærkelsesværdigt, at emne 1 er 3 gange så populært hos de elever, der har valgt at skrive på dansk, som hos de elever, der har valgt at skrive på grønlandsk. Da det især er en enkelt skole i Nuuk, hvor eleverne i høj grad har valgt emne 1, er det svært at sige, om dette skyldes forskelle i interesse mellem de grønlandsksprogede og de dansksprogede elever, eller om det skyldes forskelle i interesse mellem storby-elever og elever fra mindre steder. Emnepopularitet fordelt på sprog i procent Kilde: Forcensur 2013, Inerisaavik Emne 1: Hvad er retfærdigt? Censorerne finder, at oplægget er vedkommende for eleverne, og at de har haft noget på hjerte omkring dette emne, som også giver god mulighed for at vise faglig viden og refleksion, og derfor måske især er valgt af de fagligt stærke elever. Teksterne er måske lidt svære for eleverne, men må med udgangspunkt i fagets læreplan formodes kendte for dem. Censorerne peger på, at de to korte kernetekster fra Det Gamle Testamente og Det Ny Testamente samt lignelsen tilsyneladende har været ukendte og meget svære at forstå/forklare for eleverne. Alt for mange elever misforstår teksternes budskab og skelner ikke mellem retfærdighed og lighed, hvorfor mange besvarelser er svært forståelige, mens der samtidig også er elever, der har begrundelser i orden, reflekterer og vejer for og imod. Det er lidt bekymrende, at mange elever ikke har forståelse for forskellene mellem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamentes budskaber og betydninger, og at der tilsyneladende hersker forvirring om et centralt begreb som retfærdighed. Besvarelser af emne 1 har procentvis givet både flere karakterer i toppen af skalaen (A-C), og i bunden af skalaen (F-Fx). Emne 2: At bede Censorerne finder, emnet er relevant for eleverne og forholdsvis let at gå til med tekster af passende sværhedsgrad og længde. Nogle censorer anfører, at opgaven kan besvares meget Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 8
kort selv uden den store faglige viden og uden brug af faglige begreber, mens der samtidig er muligheder for de fagligt stærke og refleksive elever. Der er mange korte besvarelser, og mange elever kan ikke forholde sig til de 2 bønnetekster, der skal sammenlignes, men nævner blot en enkelt eller 2 ting, og forholder sig konkret til ord og tekster, ikke til budskaberne, og alt for mange svarer blot, at den ene tekst er længere end den anden. En del elever svarer ikke på spørgsmålene, fx skriver mange elever, hvad man kan bede om, når de bliver spurgt om, hvem man kan bede til. I øvrigt besvarer mange elever tilsyneladende opgaven ud fra en antagelse om, at kun kristne beder. Besvarelser af emne 2 har givet det laveste karaktergennemsnit blandt de 3 emner og forholdsvis mange karakterer i området D til Fx, idet 68 % af eleverne har opnået karakterer i dette interval. Emne 3: Mellem himmel og jord Censorerne finder, at emnet er spændende og relevant for eleverne, og at opgaven kan besvares uden megen faglig viden og faglige begreber, hvorfor svage elever bliver tilgodeset i denne opgave. De fleste elever skriver meget kort med udgangspunkt i billederne og har svært ved at forholde sig til teksterne, der ofte blot genfortælles. Censorerne skriver, at eleverne har haft svært ved mange spørgsmål, og at mange besvarelser er noget overfladiske. På trods af dette har besvarelserne af emne 3 givet det højeste karaktergennemsnit (4,3) med de fleste af karakterne givet mellem C og Fx (85 %). Karakterfordeling for den frie skriftlige del fordelt på emner i procent Kilde: Forcensur 2013, Inerisaavik af emne 2 har givet det højeste karaktergennemsnit og de procentvis de fær Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 9
Resultater I denne frie skriftlige del af prøven er gennemsnitskarakteren 3,7, hvilket svarer til knap karakteren D, og stort set det samme som i 2012. Karaktererne C til Fx er omtrent lige hyppige på ca. 20 % af de samlede angivne karakterer. Resultatet adskiller sig således ikke meget fra resultaterne i 2011 og 2012, idet der dog er lidt flere af eleverne, der får karakterer i toppen og i bunden af karakterskalaen. 10 % af eleverne får karaktererne A eller B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 42 % af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode og jævne præstation. 21 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 25 % af eleverne får karaktererne Fx og F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Resultaterne ses i nedenstående tabel. Karakterfordeling for den frie skriftlige del i procent F skriftlig del - karakterfordeling Forcensur Inerisaavik 2013 Fx E D C B A 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 GGS Skala Antal elever I procent Procentgrupper A 4 1 10 B 33 9 C 71 20 42 D 78 22 E 73 21 21 Fx 77 22 25 F 12 3 I alt 348 100 % 100 % Kilde: Forcensur 2013, Inerisaavik Karakterfordeling fordelt på køn for den frie skriftlige del i procent Kilde: Forcensur 2013, Inerisaavik Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 10
Af ovenstående diagram fremgår at pigerne i den frie skriftlige del klarer sig en del bedre end drengene. Især er det markant, at godt en tredjedel (33,9 %) af drengene får karakterne F-Fx, men det kun gælder for 17,2 % af pigerne, og samtidig er der også flere piger, der får karaktererne A-C, nemlig 35,7 % mod 26,4 % for drengenes vedkommende. At godt en tredjedel af drengene får karaktererne F-Fx bør give anledning til overvejelser både blandt undervisere og i opgavekommissionen. Tilgodeser undervisningen i valg af emner og undervisningsmetoder i for høj grad pigerne, og / eller tilgodeser prøvens form og emnevalg især piger? At sådanne og andre - overvejelser kan være relevante, understreges måske af nedenstående diagram, der bl.a. viser, at selvom drengene generelt klarer sig dårligere end pigerne, så adskiller drengenes resultater sig positivt fra pigernes, hvis drengene har valgt at skrive om emne 1. Har drengene haft mere på hjerte ved besvarelse af dette emne? Har tekster og / eller billeder været mere relevante for drenge end for piger? Karakterfordeling fordelt på køn og emner for den frie skriftlige del i procent Kilde: Forcensur 2013, Inerisaavik I år har censorerne for første gang registret brugen af PC i elevbesvarelserne. 31 % af eleverne har anvendt PC ved besvarelserne. Det er bemærkelsesværdigt, at elever der har anvendt PC, får markant bedre karakterer, end elever, der ikke har anvendt PC. Således har 61,1 % af de elever, der har anvendt PC, opnået karakterer fra A til C, mens det kun gælder for 17,5 % af de elever, der har skrevet i hånden. Hvorvidt de markant bedre resultater alene skyldes det faktum, at der er anvendt PC, eller om det bunder i forhold ved undervisningen, er det ikke muligt at sige noget om på nuværende tidspunkt, dog drejer brug af PC sig om 5 ud af de 17 skoler, og på de 4 af disse skoler har alle eller næsten alle elever anvendt PC. Samtidig er det mange læreres opfattelse, at elever skriver mere og bedre, når de anvender PC især hvis de er uøvede med at skrive i hånden. Under alle omstændigheder kan man kun opfordre til, at eleverne anvender PC ved den skriftlige prøve i faget, da det er tydeligt ved mange håndskrevne besvarelser, at mange elever har en håndskrift, der ofte er næsten ulæselig og hos mange elever ser ud til at være noget, de ikke er særlig øvede i. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 11
Karakterfordeling i procent for besvarelser med og uden brug af PC Kilde: Forcensur 2013, Inerisaavik Karaktergivningen Ved den skriftlige prøve i faget gives en samlet karakter på baggrund af en helhedsvurdering, hvor fakta delen tæller ¼ og emnedelen tæller ¾. Ved karaktergivningen lægges der især vægt på følgende kriterier: Eleven kan anvende religionsfaglig viden Eleven kan anvende faglige begreber og terminologi Eleven kan gøre brug af egen viden, erfaringer og holdning til stoffet Eleven kan argumentere og vise refleksion Eleven kan vurdere og anvende eventuelle kilder Karaktererne gives ud fra graden af opfyldelse af læringsmålene og efter GGS skalaen, hvor karakteren C er defineret som god. Prøveresultater 2013 Ved årets skriftlige prøver blev der givet karakterer fra A til F med karakteren D som den hyppigste. Gennemsnitskarakteren var 4,0 svarende til D, hvilket er en anelse lavere end i 2012 men bedre end resultatet for 2011. I forhold til 2012 er gruppen af elever med karakterne F-Fx vokset meget, hvilket bør give anledning til bekymring Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 12
Karakterfordeling skriftlig prøve samlet karakter GGS Skala Antal elever I procent Procentgrupper A 2 0,6 10 B 33 9,5 C 77 22,1 48 D 89 25,6 E 84 24,1 24 Fx 58 16,7 18 F 5 1,4 I alt 348 100 % 100 % Kilde: karakterdatabasen, Inerisaavik 2 10 % (mod 7 % i 2012) af eleverne får karaktererne A eller B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 48 % (mod 53 % i 2012) af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode og jævne præstation. 24 % (mod 28 % i 2012) af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 18 % (mod 12 % i 2012) af eleverne får karaktererne Fx og F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Karakterfordeling dreng/pige den samlede skriftlige prøve Kilde: Karakterdatabasen, Inerisaavik 2 NB. Karaktererne for den samlede skriftlige prøve afviger en smule fra data for færdighedsdelen og den frie skriftlige del, idet data fra deldisciplinerne er fra forcensur, og data for den samlede karakter er endelige færdigforhandlede karakterer. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 13
Af ovenstående tabeller over karakterfordelingen ved de skriftlige prøver fremgår det, at 58 % (mod 31,4 % i 2012) af eleverne har fået karakteren C eller derover, og at 18 % (mod 11,9 % i 2012) af eleverne har fået karaktererne Fx eller F, som gives for henholdsvis den utilstrækkelige og den uacceptable præstation. Der er således tale om, at der er blevet flere elever både i toppen og i bunden og færre elever i midten. At flere elever klarer sig godt, er glædeligt, men det er samtidig meget bekymrende, at gruppen af elever med karakterne F-Fx omtrent er fordoblet. Dette bør give anledning til pædagogiske diskussioner på skolerne. Der er stor forskel mellem drenge og pigers resultater, idet 50 % af drengene får E eller derunder, mens det gælder for 35 % af pigerne, ligesom godt 36 % af pigerne får karakteren C eller derover, hvilket kun gælder for knap 28 % af drengene. Som omtalt tidligere bør også denne kønsforskel give anledning til diskussioner på skolerne. En sammenligning af karakterer 2010-2013, viser at karaktererne fordeler sig nogenlunde ens i 2010 og 2012, mens resultaterne i 2011 lå på et væsentligt lavere niveau, og årets resultater er bedre end i 2012, men lavere end i 2011. Selvom prøveresultater kan variere fra år til år, da sværhedsgraden i opgavesættene kan variere, kan man dog set over år udlede tendenser om den faglige udvikling hos eleverne, men i dette tilfælde er det ikke muligt at pege på en tendens i hverken negativ eller positiv retning. Karakterfordeling skriftlig prøve 2010-2013 i procent Kilde: Karakterdatabasen, Inerisaavik Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 14
Religion og filosofi 2010 2011 2012 2013 Elever / gns. Elever / gns. Elever / gns. Elever / gns. skriftlig prøve 369 / 4,15 225 / 3,12 340 / 4,11 348 / 4,03 A-B 11,7 % 4,4 % 7,4 % 10,1 % C-D 46,1 % 39,6 % 52,9 % 47,7 % E 29,3 % 35,1 % 27,6 % 24,1 % Fx-F 13,0 % 20,9 % 12,1 % 18,1 % Kilde: Karakterdatabasen, Inerisaavik Censorernes generelle betragtninger Det er et generelt træk i censorernes indberetninger, at for mange besvarelser er præget af manglende faglig viden, manglende refleksion og overvejelser samt evne til at gå i dybden, ligesom mange elever har svært ved at begrunde holdninger og gøre brug af opgavernes tekster. Det er ligeledes gennemgående i censorrapporterne, at alt for mange elevers kendskab til faglige begreber og viden om religioner er endog meget mangelfuld. Flere censorer anfører, at der er store forskelle mellem elevbesvarelser på klasseniveau; altså at nogle klasser generelt klarer sig godt og viser fordybelse, mens andre klasser tilsvarende klarer sig dårligt med oversprungne spørgsmål og korte ubegrundede svar, hvilket kunne tyde på, at der er store forskelle på kvaliteten af undervisningen i faget på de enkelte skoler. Der er således både skoler, hvor samtlige elever får karakterer mellem D og Fx, og andre skoler hvor eleverne får karakterer mellem B og E; en skole hvor godt 65 % af eleverne får Fx og en anden skole, hvor godt 78 % af eleverne får karaktererne B-C. Disse konstateringer peger på, at det er muligt at give en god undervisning i faget, så eleverne opnår gode resultater ved prøven i faget, men også på at der er en direkte sammenhæng mellem en klasses generelle præstationer og undervisningen. Nogle censorer anfører, at mange elever ikke svarer på alle spørgsmål og spekulerer på, om eleverne har for lidt tid, eller om de undlader at svare på spørgsmål, fordi de finder dem svære. En del censorer giver udtryk for, at der tilsyneladende er store mangler i undervisningen mange steder, og at mange elever enten ikke tager prøven alvorligt eller ikke er vant til at arbejde med faget ud fra de krav, der stilles ved prøven. Eksempelvis skriver en elev: Hvor skulle jeg vide det fra og en anden: Det kan jeg ikke svare på, vi plejer ikke at snakke om den slags ting. Blandt censorerne bliver der også peget på forhold, der ikke direkte har rod i undervisningen i faget, men som påvirker elevernes præstationer ved prøven. Ud over problemer for læsesvage elever peges der således på manglende brug af tekster og illustrationer til besvarelse af opgaverne og specifikt på problemer for eleverne med at analysere og finde budskaber i korte tekster og at finde forskelle og ligheder mellem 2 tekster omhandlende forhold, der iflg. læringsmålene burde være kendte for eleverne. Således omfatter fagets læringsmål bl.a. kendskab til Bibelens forskellige genrer, dens kernetekster og mulige tolkninger heraf, indblik i religioners og livsanskuelsers særegenhed gennem sammenlignende analyser og anvendelse Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 15
af logiske og etiske argumenter for og imod egne og andres synspunkter og holdninger. Prøven i faget er naturligvis ikke en prøve i tekst- og billedanalyse, men at kunne læse og forstå en kort tekst og uddrage det væsentlige heraf samt udtrykke dette skriftligt, må vel anses for at være redskaber, som man med rimelighed kan forvente, at eleverne behersker i 10. kl. Den mundtlige prøve Den mundtlige prøve består af en forberedelse samt en fremlæggelse. Eleverne kan vælge at aflægge prøven individuelt eller som gruppe på højst 3 elever. Til prøven trækker eleverne et af læreren udarbejdet prøveoplæg. Prøveoplæggene har udgangspunkt i den daglige undervisning og fagets læringsmål for ældstetrinnet og skal omfatte fagets 5 kategorier. Tekstopgivelser Før prøven sender skolen tekstopgivelser til Inerisaavik og censor. Tekstopgivelserne er udtryk for, hvilke emner der er arbejdet med i den daglige undervisning og danner grundlag for udarbejdelse af prøveoplæg. Læreren skal sikre, at alle fagets kategorier og læringsmålene for ældstetrinnet er repræsenteret i tekstopgivelserne, som skal omfatte et alsidigt udvalg af tekster på 30 40 normalsider. Her ud over kan tekstopgivelser omfatte andre udtryksformer, fx genstande, film, billeder, musik. Eleverne skal i vidt omfang være medbestemmende ved udvælgelsen af opgivelserne. Der har i 2013 været en del lærere, som har udarbejdet gode og alsidige tekstopgivelser. Enkelte steder er ikke alle kategorier ligeligt dækket, og der opgives stadig en del internet-fakta sider, men overordnet er der kommet større variation i tekstudvalget. Således ses nu i modsætning til tidligere bl.a. skønlitterære tekster af fx H.C. Andersen og forskellige grønlandske sagn og myter samt salmer altså tekster der lægger op til diskussioner og fortolkninger indenfor fagets begrebsramme. Det er en glædelig udvikling, at der mange steder opgives film og forskellige former for billeder og musik, herunder nyere populærmusik. Hvis denne udvikling fortsætter, kan det måske føre til større interesse og engagement fra elevernes side og på sigt medvirke til, at eleverne kan hæve sig fra det beskrivende til det analyserende og refleksive niveau, som de bliver vurderet på til prøverne i faget. For mange steder kniber det dog stadig med at fremsende tekstopgivelser i tide og overholde formalia både med hensyn til sidetal, litteraturhenvisninger og at dække alle fagets kategorier. Dette giver ikke optimale forhold for hverken censorer eller elever. Prøveforløbet Under prøven fremlægger eleven ud fra et prøveoplæg sit forberedte stof, hvorefter prøven fortsætter som en dialog mellem elev og lærer og censor, idet læreren leder dialogen på elevens præmisser. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 16
Både gruppeprøver og individuelle prøver blev benyttet. Omkring prøveoplæg siger de beskikkede censorer hovedsaglig to forskellige ting. Mange prøveoplæg er spændende, åbne og giver rig lejlighed for eleverne til selvstændigt at fremlægge, tage stilling og vise, hvad de kan. De samme censorer siger dog også, at de nogle steder har modtaget prøveoplæg urimelig sent og har måttet bede om ændringer, da oplæggene enten bestod af endog meget lange tekster eller var uden egentlige oplæg og med mange lukkede (overhørings)spørgsmål. Med hensyn til selve prøveforløbet er prøven de fleste steder afviklet enkeltvis for eleverne. Også her siger censorerne grundlæggende to forskellige ting; nogle elever virker engagerede og seriøse, redegør selvstændigt og indgår i samtale med lærer og til dels censor, mens lærer og censor hos andre elever næsten må trække svar ud af eleverne, som virker ligegyldige og i enkelte tilfælde nægter at sige noget eller optræder direkte ubehøvlet. Nogle elever virker velforberedte og møder med notater, mens andre ikke virker særlig forberedte og usikre på, hvordan prøven skal forløbe, og rigtig mange elever medbringer ikke egne notater. Nogle elever ser ikke ud til at kunne udnytte forberedelsestiden eller at kunne tage notater under denne, mens andre elever møder til selve prøven fit for fight. Mange censorer beretter om udeblivelser og elever, der kommer for sent. Votering Efter fremlæggelsen voterer lærer og censor efter følgende kriterier: Eleven kan gøre rede for prøveoplægget Eleven kan perspektivere indholdet i forhold til kendt stof og egen hverdag Eleven kan anvende faglige begreber Eleven kan vurdere, analysere og anvende kilder Eleven kan fremlægge og gøre brug af egen viden og holdning til stoffet Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 17
Prøveresultater Karakterfordeling mundtlig prøve 2013, antal elever Kilde: Karakterdatabasen, Inerisaavik GGS Skala Antal elever I procent Procentgrupper A 21 11,9 25,5 B 24 13,6 C 34 19,2 37,3 D 32 18,1 E 47 26,6 26,6 Fx 17 9,6 10,7 F 2 1,1 I alt 177 100 % 100 % Som det fremgår af ovenstående graf er den hyppigste karakter E, mens godt en fjerdedel af eleverne opnår karaktererne A og B, hvilket er en hel del bedre end for resultaterne ved den skriftlige prøve. Gennemsnitskarakteren blev 5,34, hvilket er en anelse under niveauet fra 2012, der igen lå lidt under 2011-niveuaet (Faget var ikke mundtligt prøvefag i 2010). Der er altså tale om en svag men jævn tilbagegang set over de sidste 3 år, hvilket er bekymrende. Karaktererne dækker dog over meget store forskelle både mellem eleverne i en klasse og mellem skolerne, idet der de fleste steder er karakterer både i toppen og i bunden af skalaen, og i ca. halvdelen af klasserne er den hyppigste karakter E, mens der samtidig er en klasse, hvor den hyppigste karakter er B og en klasse på en friskole, hvor den hyppigste karakter er A. I det hele taget skiller Nuuk Internationale Friskole sig ud fra folkeskolerne, idet karaktergennemsnittet her er 8,84 (se graf herunder). Karakterfordeling mundtlig prøve 2013 landsresultat / Nuuk Internationale Friskole Kilder: Karakterdatabasen, Inerisaavik Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 18
Da der ikke tidligere har været afholdt afgangsprøve i faget på friskoler her i landet, og da resultaterne her adskiller sig betydeligt fra landsresultatet, er det interessant at se på landsresultatet uden friskolen, når der skal foretages en sammenligning med tidligere år, der jo kun omfatter folkeskoleresultater. Uden karaktererne fra friskolen er karaktergennemsnittet for folkeskolerne i år 5,14, hvilket forstærker billedet af den nedadgående tendens for faget ved den mundtlige prøve i folkeskolen. I grafen herunder er dog alle skoler medtaget (også friskolen), og alligevel ses der en klar tendens med flere og flere karakterer i bunden af skalaen. Ved en sammenligning over år skal man dog huske på, at prøveresultaterne kan variere noget fra år især ved de mundtlige prøver da resultaterne er baseret på forskellige klasser og lærere og lærernes egne fremstillede prøveoplæg, der derfor kan variere i sværhedsgrad. Karakterfordeling mundtlig prøve 2010-2013 Kilde: Karakterdatabasen, Inerisaavik Ser man på karakterfordelingen mellem drenge og piger ved den mundtlige prøve, kan man konstatere, at drengene i denne prøve får højere karaktergennemsnit end pigerne, nemlig 5,48 mod pigernes 5,2 altså det samme forhold som gør sig gældende ved færdighedsprøven i faget, hvor drengene også klarer sig lidt bedre end pigerne. I den frie skriftlige del derimod og i den samlede skriftlige karakter klarer pigerne sig ligesom sidste år en del bedre end drengene. En sammenligning med årskarakterer fordelt på køn viser, at der procentvis er lige mange piger og drenge med karakterer i bunden af skalaen, og lidt flere drenge end piger, der får A, mens pigerne langt hyppigere end drengene får B, og dermed opnår et højere gennemsnit end drengene. Hvorfor det forholder sig på denne måde, kan vi ikke sige noget om på nuværende tidspunkt, ligesom vi ikke kan sige noget om, hvorvidt disse kønsforskelle er en tilfældighed eller et mønster, da vi ikke tidligere har opdelt de skriftlige prøvekarakterer på køn. Det må dog give anledning til overvejelser over både undervisningen, prøverne og vurderinger af præstationer. Er piger mere generte og/eller nervøse ved den mundtlige prøve? Er drenge bedre til at snakke sig fra ting? Er piger bedre til at fordybe sig skriftligt? Nogle fagfolk har peget på, at piger generelt er mere fortrolige med skriftlighed end drenge og derfor anbefalet mere skriftlighed i fag, hvor piger generelt klarer sig dårligere end drenge (referat fra naturfagsmøde i undervisningsministeriet). Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 19
Karakterfordeling fordelt på køn mundtlig prøve 2013 og årskarakter Kilde: Karakterdatabasen, Inerisaavik Prøvekarakterer og årskarakterer En sammenligning mellem prøvekarakterer og årskarakterer viser, at de mundtlige prøvekarakterer er højere end de skriftlige prøvekarakterer, og at årskaraktererne er højere end prøvekaraktererne. Det falder i øjnene at årskaraktererne centrerer sig omkring middelkarakteren C, mens karakteren E er langt den hyppigste ved den mundtlige prøve, hvor der til gengæld også er mange flere topkarakterer. Ser man på karaktererne for den skriftlige prøve svinder toppen, og bunden vokser. Sammenlignet med 2012 og 2011 er gennemsnittet af årskaraktererne steget markant, men det afspejler sig ikke i prøvekaraktererne, hvor der tvært imod ses en nedadgående tendens ved den mundtlige prøve. GGS - skala Årskarakter % Mundtlig prøve % Skriftlig prøve % A 3,4 % 11,9 0,6 B 15,7 13,6 9,5 C 33,6 19,2 22,1 D 24,0 18,1 25,6 E 13,9 26,6 24,1 Fx 9,0 9,6 16,7 F 0,4 1,1 1,4 Kilde: karakterdatabasen, Inerisaavik 3 3 Elevtal (og dermed karaktergennemsnit) i denne graf adskiller sig fra de øvrige statistikker for den mundtlige prøve, idet der er renset for fejlkilder. Ændringen er dog så lille, at den ingen indflydelse har på analyserne. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 20
Undervisningen De beskikkede censorer peger på mange forskellige forhold, der ligger til grund for gode elevpræstationer, og påpeger problemområder, hvor eleverne klarer sig mindre godt, ligesom de kommer med konkrete forslag til undervisningen. De områder, der peges på, angår prøvesituationen, elevernes generelle / tværfaglige kompetencer og religionsundervisningen generelt. Tværfagligt Især hvad angår den mundtlige prøve fremhæves det, at de steder, hvor eleverne på forhånd er klar over, hvad der forventes af dem til prøven, hvor eleven har medbragte notater fra undervisningen, kan udnytte forberedelsestiden og tage noter samt strukturere fremlæggelse og indgå i samtale, klarer eleverne sig generelt godt. Censorerne peger dog på, at det mange steder er tydeligt, at netop disse ting ikke er på plads. Ovennævnte forhold har ikke specifikt noget at gøre med faget religion og filosofi, men det er tydeligt, at det påvirker elevernes præstationer. Man kan derfor kun kraftigt opfordre til, at samtlige klassens lærere er opmærksomme på, at eleverne uanset hvilket fag de skal til prøve i ved, hvad der forventes af dem, og at der igennem hele skoleforløbet i alle fag arbejdes med at tage notater, strukturere fremlæggelser og indgå i samtaler og diskussioner om faglige emner. Censorerne peger også på andre områder, som ikke specifikt vedrører undervisningen i faget men undervisningen på tværs af fag. Især fremhæver censorerne følgende områder, som der bør arbejdes med i undervisningen på tværs af fag: Tekstanalyse: Der bør på tværs af fag arbejdes med dette område på mange niveauer lige fra at kunne finde nøgleord, uddrage hovedbudskaber og sammenligne tekstindhold til at kunne forstå metaforer, fortolke og perspektivere til egne erfaringer og samfundet. Billedanalyse: Der bør på tværs af fag arbejdes med at uddrage mening af billeder, forstå symboler og relatere og perspektivere billedindhold til anden viden. Refleksion: Der bør på tværs af fag arbejdes med at reflektere og forholde sig kritisk til tekster, udsagn og holdninger, drage sammenligninger og give udtryk for egne (begrundede) holdninger og meninger. Diskussion: Der bør på tværs af fag arbejdes med diskussion i klassen, hvor eleverne lærer at forholde sig til forskelle emner, begrunde og argumentere for og imod. Skriftlighed: Der bør på tværs af fag arbejdes med skriftlighed på forskellige måder, så eleverne bliver fortrolige med at uddrage oplysninger fra billeder og tekster og på baggrund heraf skriftligt formulere tanker, holdninger og argumenter på en struktureret måde. At formulere sig skriftligt kan samtidig være en støtte til at gøre sig egne tanker og holdninger klare og bevidste og give mere tilbageholdende elever (piger?) mulighed for at vise, hvad de kan. Brug af computer: Der bør på tværs af fag arbejdes med brug af computer og tekstbehandlingsprogrammer, så eleverne er fortrolige med at rette og flytte rundt i tekster. Hermed skal eleverne heller ikke bruge tid på renskrivning ved de skriftlige prøver, men kan koncentrere Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 21
sig om indholdet, ligesom nogle læreres erfaringer tyder på, at der skrives mere og bedre - især for drengenes vedkommende. Religionsundervisningen: Udover de ovennævnte ting, som går på tværs af fag, peger censorerne på flere forhold, som bør styrkes i religionsundervisningen. Det er et gennemgående træk både i år og tidligere, at censorerne påpeger elevernes manglende faglige viden indenfor de fleste områder af faget, og nogle censorer mener ligefrem, at faget ikke tages alvorligt alle steder. De fleste steder er der ikke afsat meget tid til undervisning i faget. Det er derfor nærliggende også at lade fagets indhold indgå i tværfaglige forløb både med sprogfagene, hvilket også vil styrke elevernes tværfaglige kompetencer indenfor bl.a. tekst- og billedanalyse, refleksion, diskussion og skriftlighed; med de musisk-kreative fag især hvad angår musikalske og billedmæssige udtryk, hvorved elevernes fornemmelse for de æstetiske dimensioner af faget og billed- og symbolbrug kan styrkes; med samfundsfag omkring emner som menneskerettigheder, jødeforfølgelser, Mellemøstkonflikt, korstog mm., hvorved elevernes forståelse for disse emner og religioners indflydelse på samfundet før og nu kan styrkes, når flere dimensioner bringes ind i undervisningen. Et sådant samarbejde på tværs af fagene vil ikke blot være til gavn for undervisningen i religion og filosofi, men religionsfaget vil også kunne bidrage til at give dybde til diskussioner af fx litteratur, film, kunst, historiske begivenheder og samfundsforhold. Faget kan dog ikke forlade sig på tværfaglighed alene, men må også beskæftige sig med kernefaglige begreber og områder som fx bøn, retfærdighed, lighed, tro. Det er dog ikke nok at arbejde med forskellige løsrevne emner. Emner, fænomener og tekster må sættes ind i en sammenhæng; der må diskuteres, spørges ind til og forsøges at gå i dybden med og bagom fænomenernes fremtræden, så eleverne i løbet af deres skolegang bevæger sig fra det konkrete til det mere overordnede. Herved kan faget måske også blive mere relevant og vedkommende for eleverne. En sådan undervisning båret af udforskning, analyse og diskussion kræver selvfølgelig, at lærerne er fagligt velfunderede og har sat sig ind i undervisningsemnet i bredden og dybden. Med den sparsomme grønlandsksprogede litteratur, der er på området, vil det være nødvendigt, at undervisningen er båret af lærerens formidling og tilrettelæggelse af forskellige forløb. Dette bør ikke ses som en forhindring for undervisningen, for netop på denne måde kommer den fælles diskussion, refleksion og de filosofiske samtaler i centrum i stedet for andres (lærebogsforfatteres) meninger. Selvfølgelig skal der også arbejdes med tekster i faget, og her peger censorerne især på behovet for at arbejde med genrer som lignelser samt myte-og billedsprog og fokusere på fortolkning og perspektivering. Det vil her være naturligt at anvende originaluddrag fra Bibelen, salmer, sange og skønlitterære tekster, som findes på elevernes hovedsprog. Drejer det sig om etiske diskussioner (fx straf/tilgivelse, homoseksuelle, næstekærlighed) vil det være nærliggende at tage udgangspunkt i aktuelle avisartikler og derfra perspektivere til faget. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 22
Ligesom den etiske diskussion er et omdrejningspunkt for faget, er det også vigtigt, at eleverne i den daglige undervisning er fortrolige med at sammenligne forskellige religioner, fx deres ritualer, tekster og traditioner og se på forskelle og ligheder imellem dem samt på basis heraf drage nogle overordnede konklusioner, dvs. både at gå bagom det faktuelle og søge at svare på spørgsmålet hvorfor og at hæve sig op fra forskellige fakta til at se overordnede sammenhænge og begreber og dermed i højere grad at anvende og blive fortrolige med fagbegreber (overgangsritualer, taburegler mv.). Udover disse tværfaglige og religionsfaglige områder peger censorerne igen i år på, at der tydeligvis er behov for at lære eleverne at læse, forstå og følge en instruktion, besvare det der spørges om og begrunde svar samt at øve sig i at udtrykke sig skriftligt. Endelig anbefaler censorerne, at der arbejdes med projektlignende opgaver, og at lærerne husker vigtigheden af feedback til eleverne og løbende evaluering i den daglige undervisning. Mere information Opnåede resultater/karakterer: https://angusat.inerisaavik.gl/grafmenu.aspx - http://www.inerisaavik.gl/evaluering/karakterdatabasen/afsluttende-proever/ GGS-skala, 7-trinsskala: http://www.inerisaavik.gl/publikationer/ggs-skala-karakterbeskrivelser/ Prøvevejledninger: http://www.inerisaavik.gl/publikationer/vejledninger-afsluttende-proever/ Evalueringsrapporter: http://www.inerisaavik.gl/publikationer/rapporter/evaluering-af-afsluttende-proever/ Opgavesæt: www.attat.gl - Attat skrivebord > Iinniartitsisut/Lærere > Meeqqat Atuarfit FSK > Fag-emner FSKGRØ > fagets navn > Find mappen for de skriftlige prøver - årstal. Rettevejledninger og omsætningstabeller: http://www.inerisaavik.gl/publikationer/pointfordelinger-og-omsaetningstabeller/ Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 23