Baggrundsnotat til Socialudvalgets temadrøftelse om inklusion Side 1 af 10 Inklusion er på dagsordenen på nationalt plan, mellem 6-byerne, i Aarhus og i Socialforvaltningen. Socialforvaltningens overordnede vision har i en længere årrække været formuleret som social inklusion og medborgerskab. Socialforvaltningen ønsker at fremme social inklusion og medborgerskab for de mest udsatte borgere. Det betyder, at der skal gives støtte og plads til de mest udsatte borgere, så de kan indgå som ansvarlige og respekterede deltagere i det sociale fællesskab. Det kræver, at vi understøtter en mobilisering af de nødvendige ressourcer hos den enkelte, og at vi medvirker til at styrke det nære miljøs ansvar for den enkelte i familien, i skolen, på arbejdspladsen og i lokalområdet i øvrigt. Internt i Aarhus Kommune har MBU og MSB et samarbejde om inklusion. I dette samarbejde har inklusionsbegrebet et naturligt fokus på de samarbejdsflader, der er mellem de to magistratsafdelinger. Det sker, at man måske særligt i medierne ser, at inklusionsbegrebet benyttes i den helt snævre betydning af inklusion i en skolesammenhæng. Dette henviser typisk til, om barnet går i en almindelige skoleklasse eller får et specialiseret skoletilbud. Det er væsentligt at være opmærksom på disse forskellige betydningsnuancer, når inklusionsbegrebet drøftes - også når mediesager om inklusion opstår. Nærværende notat præsenterer nogle af de væsentligste rammer, fakta og dilemmaer i dette arbejde. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Familier, Børn og Unge Jægergården, Værkmestergade 15 8100 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 87 13 41 58 E-mail: familierbu@aarhus.dk Direkte e-mail: hkkr@aarhus.dk www.aarhus.dk Sag: 14/016251 Sagsbehandler: Helle Kongsted 1. Inklusion i Aarhus Kommune de politiske rammer Inklusion har som nævnt været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år. De senere års mange byrådsbeslutninger vedr. inklusion har balanceret de sidestillede og tæt forbundne etiske, pædagogiske/socialfaglige og økonomiske hensyn: 1
Side 2 af 10 Etiske argumenter (værdibaserede) Alle har brug for og ret til at være en reel del af et fællesskab, og så mange som muligt skal finde dette fællesskab så nært som muligt. Forskellighed øger den gensidige forståelse på tværs af sociale og kulturelle skel, og ruster børnene og de unge til at indgå i samfundet som demokratiske medborgere 1. Pædagogiske og socialfaglige argumenter (evidensbaserede) Forskellighed understøtter det faglige udbytte og den sociale læring for børn og unge, som befinder sig i et inkluderende miljø. Samtidig er dét at være en del af et fællesskab en stærk beskyttende faktor i forhold udsathed og en god og inkluderende skolegang er den stærkeste kendte beskyttelsesfaktor 2. Børn og unges sociale aktiviteter og deltagelse i sociale netværk har en selvforstærkende effekt, der også stiller dem bedre, når de bliver voksne 3. Økonomiske argumenter (rationelle) Hvis almenområdet formår reelt at inkludere børnene og de unge, undgås en udhuling af almenområdet / forskubbelse af balancen mellem almenog specialtilbud. Uagtet, at der altid vil være behov for specialiserede tilbud til de børn og unge, som har de mest vidtgående behov, så vil en fastholdelse af de økonomiske ressourcer i almenområdet generelt gavne almenområdets inkluderende praksis. Således profiterer både det enkelte individ og samfundet af, at alle er i et stærkt, mangfoldigt fællesskab. Det politisk fastsatte udgangspunkt i Aarhus Kommune er derfor, at målet om inklusion gælder for alle børn og unge. Mangfoldige fællesskaber ses som afgørende for børnenes trivsel og læring, deres robusthed og deres udvikling til demokratiske borgere. 2. Samarbejdet mellem MBU og MSB MBU og MSB arbejder som nævnt tæt sammen om at føre Byrådets målsætninger om inklusion af børn og unge ud i livet og har for at skabe et fundament for det arbejde fundet frem til en fælles definition på inklusion: 1 FNs Salmancaerklæring om Principper, politik og praksis for specialundersvisning, som Danmark tiltrådte 1994 2 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning 2013: Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen). Bo Vinnerljung, professor i socialt arbejde: Skolen er nøglen til at lykkes i livet: Børnetopmødet 2014 3 Robert Putnam politilog og professor på Harvard: kommende bog Our Kids 2
Inklusion lykkes, når alle børn trives, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet og når fællesskabet gavner den enkelte Side 3 af 10 Fælles grundantagelse: Arbejdet med inklusion på tværs af MSB og MBU bygger på følgende fælles grundantagelser: Børn og unges ret til fællesskaber Forældremedansvar for fællesskaber Børn og unge skal mødes med ressourcesyn og med fokus på de styrkesider, den enkelte og familien har. Udgangspunktet er, at børn og unge deltager i almene fællesskaber kendetegnet ved mangfoldighed. Før der overvejes særlige fællesskaber og særlige løsninger, herunder indgribende foranstaltninger efter serviceloven, undersøges det, hvad der skal til for, at børn og unge kan forblive i deres almene fællesskaber, og der arbejdes i MBU og MSB på at modvirke alle former for ekskluderende processer i det institutionelle miljø f.eks. skolefravær, mobning og plads til børn med handicap. For de børn og unge, der har særlige behov, iværksætter Socialforvaltningen tids- og målfokuserede individuelle indsatser i så tæt forbindelse med almene fællesskaber, som det er meningsfuldt (se foranstaltningstyper side 5). Forældrene er en stærk beskyttende faktor for børn og unge, både for deres egne og andre. Forældre er vigtige i forhold til at bakke op om børn og unges fællesskaber, således at fællesskaberne bliver givende for alle. I samarbejdet med forældrene gøres det derfor tydeligt, at de udover ansvaret for egne børn også har et medansvar for de børn og unge, som deres børn indgår i fællesskaber med, samt at de har et medansvar for at fællesskaber bliver mangfoldige. 3. Socialforvaltningens arbejde med inklusion Inklusion handler som tidligere nævnt om alle børn og unge, men Socialforvaltningen har et særligt fokus på og særligt ansvar for børn og unge, der har et handicap eller er socialt udsatte (der er en nærmere definition af begrebet socialt udsat på side 4). I Socialforvaltningens samarbejde med MBU handler det således om at sikre, at disse børn og unges trivsel, læring og udvikling bliver bedst muligt. Målet er, at de så hurtigt som muligt og på så mange udviklingsarenaer som muligt bevæger sig i retning af et liv på egne præmisser og i almene fællesskaber. Den ønskede bevægelse er illustreret i forebyggelsestrekanten nedenfor. Gennem MSBs og MBUs samarbejde skal det sikres, at børn og unge på så 3
få områder af deres liv og i så kort tid som muligt befinder sig i det gule eller røde felt af trekanten. Socialforvaltningens indsatser har til formål at skabe en bevægelse for det enkelte barn eller ung i retning af det grønne felt. Side 4 af 10 Overordnet er det således intentionerne i Socialforvaltningens arbejde at målrette indsatserne, så risikofaktorer reduceres og beskyttelsesfaktorer styrkes. 4. Børn, som er udsatte i servicelovens forstand I dette afsnit præsenteres kort nogle af de børn og unge, der er målgruppen for Socialforvaltningens arbejde med inklusion, men først kan det være givtigt med en definition af begrebet udsatte. Børn, som er udsatte i servicelovens forstand, er her defineret efter samme kriterier, som regeringen anvender i opgørelsen af de sociale 2020-mål: Udsatte børn og unge er defineret som børn og unge, der på et tidspunkt i deres liv har fået en foranstaltning efter servicelovens regler for børn og unge (Alle skal med Socialministeriet s. 12). Denne definition svarer til afgrænsningen af udsathed, som Socialministeriet har brugt til at opgøre baseline for de sociale 2020-mål i september 2013 (individbaserede foranstaltninger efter SEL 52.3, 54.a, 57.b samt efterværn jf. 76). Det betyder, at børn og unge med handicap, som har modtaget en foranstaltning efter én af de relevante paragraffer, indgår i gruppen af udsatte. På den anden side indebærer det også, at de børn og unge som har modtaget familiebaserede foranstaltninger efter Servicelovens regler for børn og unge ikke indgår, med mindre de også har modtaget en individbaseret foranstaltning efter samme regler. 4
På baggrund af de tilgængelige aarhusianske data for perioden 1/1 2007 til 31/12 2013 er 4557 børn og unge 4 karakteriseret som udsatte efter ovennævnte definition. Side 5 af 10 Det skal understreges, at de 4557 børn og unge alene dækker over børn og unge, der har modtaget individbaserede foranstaltninger i perioden 2007-2013. Børn og unge med handicap indgår i opgørelsen af udsatte, såfremt de har modtaget foranstaltninger jf. definitionen. Udover de 4557, som har modtaget individbaserede foranstaltninger, indgår i servicelovens 52.3 endvidere en række familiebaserede foranstaltninger målrettet barnet/den unge og dets familie, som ikke er indeholdt i regeringens definition. Indsatser efter servicelovens 11 indgår heller ikke i definitionen. For begge typer indsatser gælder dermed, at disse børn og unge kommer ud over de 4557. Af de familiebaserede indsatser efter 52.3 kan nævnes: Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (støtte til at skabe struktur i hjemmet for børnene; sikre at børnene kommer op om morgenen og møder stabilt i daginstitution og skole, sikre at børnene støttes til gode fritidsinteresser, hjælp til at strukturere rengøring og madlavning m.m.) Familiebehandling eller behandling af barnets/den unges problemer For eksempel er familiebehandling et tilbud til udsatte børn og deres familier, hvor barnet ikke får den fornødne udviklingsstøtte af forældrene. Formålet med familiebehandlingen er at støtte forældrene til at tage vare om barnets trivsel, skole og fritid. I familiebehandling arbejdes der bl.a. efter evidensbaserede tidsfokuserede programmer 5 som: DUÅ, PTMO og MST. En del af det generelle samarbejde mellem Socialforvaltningen og MBU handler som nævnt netop om at støtte op om trivsel, læring og udvikling. Det skal sikres, at støtten (indsatsen) gives så tidligt som muligt, for at modvirke, at problemer på et område af barnets/den unges liv udvikler sig til problemer på flere områder. 4 Unikke børn og unge født i 1988 eller senere, således at de ikke er ældre end 25 år, jf. 2020- definitionen. Her er medtaget både betalingssager, handlesager, handle- og betalingssager, samt salgssager. Denne afgrænsning indebærer, at der i tallet indgår en del børn og unge som bor uden for Aarhus Kommune, fx. aarhusianske børn og unge, der er anbragt uden for kommunen. Opgørelsen er baseret på data fra Socialforvaltningens ledelsesinformationssystem. 5 DUÅ (De Utrolige År) er et program der har til formål at styrke tilknytningen og det positive samspil mellem børn og forældre. PTMO (Parent Management Training Oregon) er et forældretræningsprogram, der sigter mod at ændre adfærdsmønstre. MST (Multisystemisk Terapi) er et behandlingsprogram til unge mellem 12 og 17 år, der har alvorlige adfærdsproblemer. 5
For de familier, der modtager hjælp fra Socialforvaltningen, er der ofte tale om en ophobning af flere sociale problemer, som ikke kan forventes løst med indsats på et enkelt område. I disse familier er derfor nødvendigt med en bredspektret indsats, hvor der sættes ind på flere områder af børnenes, de unges og forældrenes livsområder. Side 6 af 10 Ofte sker det bedst ved at udsatte børn og unge i videst muligt omfang støttes og fastholdes i de almene fællesskaber, de er en del af, dvs. i deres familiære netværk, deres lokale skole/dagtilbud og i deres nærmiljø i øvrigt. Nogle gange kan det dog være nødvendigt netop at bryde de eksisterende rammer og netværk op og tilbyde barnet/den unge andre rammer, hvor vedkommende har større chancer for at trives, lære og udvikle sig. Hvad vejer tungest? De risikofaktorer, der er forbundet med en opvækst i en udsat familie, eller de risikofaktorer, der er forbundet med at være ekskluderet fra familien og nærmiljøet? Svaret på, hvad der er den rette inkluderende indsats, er ikke givet på forhånd, men skal findes gennem en konkret og individuel vurdering af barnet, dets ressourcer og muligheder og dets samlede situation. Vi ved fra undersøgelser, at når et barn anbringes er typen af anbringelsessted afgørende for, hvor godt barnet inkluderes. Undersøgelser 6 viser, at familieplejeanbragte børns hverdagsliv - i højere grad end andre anbragte børns - ligner den gennemsnitlige danske børnebefolknings for så vidt angår; deltagelse i fritidsaktiviteter og besøg af kammerater. Samtidig ved man, at børnene oplever mindre mobning end andre udsatte børn. Undersøgelser viser ligeledes, at slægtsanbragte børn i højere grad end andre børn, bevarer kontakten til deres biologiske netværk. Med Barnets Reform blev indført en ny type plejefamilie, Kommunal Plejefamilie. Denne type plejefamilie er i kraft af særlige kompetencer godkendt til at have børn i pleje med tungere problemstillinger, end børn i plejefamilier normalt, og hvor alternativet derfor er anbringelse på døgninstitutioner. I nedenstående tabel ses fordelingen på typer af anbringelser og øvrige indsatser for Familier, Børn og Unge, som de er afrapporteret i Regnskab 2013. 6 Barnets Reform 6
Familier, Børn og Unge Regnskab 2013 Anbringelser uden for hjemmet (0-18-årige) ( 52.3.7) og døgnophold for 18-22-årige (efterværn) ( 76.3.1) Plejefamilier 267 Kommunale plejefamilier 7 Netværksplejefamilier 34 Socialpædagogiske opholdssteder 88 Kost- og efterskoler 17 Eget værelse 16 Døgninstitutioner* 201 TOTAL - Døgntilbud 630 Side 7 af 10 Øvrige tilbud Familiebehandling og lign. 815 Ungdomscentrets dagforanstaltninger 290 TOTAL Øvrige tilbud** 1105 Tabellen er opstillet på baggrund af antal helårspersoner, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. * Døgninstitutioner: Tallet er eksklusive sikrede døgnpladser **Krisecentre er ikke medtaget. 5. Fælles metode i MSB og MBU i arbejdet med inklusion I forbindelse med Aarhus Byråds beslutning om Nytænkning af Inklusion afprøves og udvikles nye initiativer i Tilst i form af 8 projekter, der skal styrke inklusionen af udsatte børn og unge i deres lokalområde. Projekterne løses i et samarbejde mellem MBU, MSB, forældrene og det private netværk. Familien hurtigt på banen er et af de 8 Tilst-projekter. Projektet er særligt interessant i relation til inklusionsindsatsen over for udsatte børn og unge, fordi det har målrettet fokus på forældremedansvar og børns ret til fællesskaber. Formålet med projektet er at give de familier, der henvender sig for at få hjælp, og de familier, hvor professionelle har udtrykt bekymring for et barns udvikling, en inkluderende, hurtig og koordineret hjælp. Med projektet Familien hurtigt på banen mødes familien af fagpersoner med en respekt for, at de selv og deres netværk har vigtige ressourcer i forhold til at støtte barnet i positiv udvikling, og at disse ressourcer skal bringes i spil eventuelt kombineret med professionel hjælp. Støtten til barnet kan iværksættes hurtigt, fordi udrednings- og beslutningskompetencerne, som er en del af projektet, er flyttet til netværksmøderne. Den fælles metode ved netværksmøderne er Signs of Safety 7, på netværksmøderne deltager forældrene, barnet, MBU, Socialforvaltningen og 7 Signs of Safety er en metode, der anvendes med gode erfaringer på myndighedsområdet til at skabe gode samarbejdsrelationer med forældre, øvrige netværk og professionelle såsom sags- 7
relevante parter fra barnets øvrige netværk. Ved mødet undersøges det, om barnets støttebehov alene kan imødekommes af det netværk, der allerede er omkring barnet, eller om støtten skal kombineres med en traditionel foranstaltning. Side 8 af 10 Familien hurtigt på banen er således et eksempel på en indsats, der skal styrke inklusion. 6. Indikatorer for hvor godt inklusion lykkes Socialforvaltningen måler graden af inklusion ved at måle om de udsatte børn og unge opnår de mål, der opstilles i handleplanerne og det gør vi i Aarhus Kommune via resultatdokumentation. Ved indskrivning beskrives i handleplanerne status og nogle mål for den kommende periode for børnene/de unge. Når der følges op på indsatsen evalueres indsatsen har vi nået det mål vi stillede op? Og hvad skal målet være for den næste periode? Når vi følger op på indsatserne på denne måde og måler, om børnene og de unge når de mål, der stilles op, har vi en indikator på, om de udsatte børn og unge får det bedre og bliver mere inkluderet i samfundet. En anden måde at måle inklusion på, er ved at sammenholde de udsatte børn og unges trivsel, læring og udvikling med alle andre børns. Som det gør sig gældende for børn med vidtgående handicap/særlige behov, gælder det også for de udsatte børn, at vi aktuelt har ret begrænsede muligheder for at sige, hvor godt de 0-6-årige trives, lærer og udvikler sig dels fordi vi har meget få oplysninger om læring på 0-6 års området, dels fordi vi med regeringens definition af udsathed ikke tæller børn, som har fået familiebaserede foranstaltninger med, som udsatte. Hvad angår de 6-16-årige børn og unge er de aktuelle muligheder for at beskrive, hvor godt vi lykkes med inklusion, lidt bedre. For det første er det her muligt at se på trivslen blandt hhv. de udsatte og alle andre børn og unge. Her findes både et subjektivt trivselsmål, som måler andelen af forældre, som er tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbud/skole/fu-tilbud. Dette suppleres af to fraværsparameter, samt et mål for børnenes/de unges sundhed. Ved at sammenligne hhv. de udsatte og behandlere, lærere og vejledere. Med metoden er der fokus på den gode samarbejdsrelation, uden at alvoren i vanskelighederne for de udsatte børn eller unge minimeres. Metodens fokus på undtagelser tegn på sikkerhed fra bekymringerne, giver mulighed for, at der kan foretages en balanceret risikovurdering. Den gode samarbejdsrelation med forældrene og netværket skaber grundlaget for at sikre, at alle forstår de professionelles bekymringer. Den proces bidrager til at forældrene og det relevante netværk tager ansvar for løsningen af vanskeligheder. 8
alle andre børn i Folkeskolen på disse trivselsindikatorer, fås et billede af om de udsatte trives i lige så høj grad som alle andre, og dermed om vi her lykkes med inklusionen. Side 9 af 10 Der er således tale om følgende indikatorer for trivselsmålet i inklusionsdefinitionen: Andel forældre, som er tilfredse/meget tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbud/skole/fu-tilbud Fravær: o Samlet gennemsnitligt fravær (folkeskoleelever) o Andel elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster Sundhed: o Andel overvægtige på 9. klassetrin For at lykkedes med inklusion skal udsatte børn og unge have samme mulighed for at skabe et godt liv, som alle andre børn og unge. En yderst vigtig forudsætning for dette er uddannelse, og derfor opstilles derfor følgende parametre for læring og udvikling i et inklusionsperspektiv: Læring og udvikling: Fagligt niveau o Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver alle folkeskoleelever Klarer ikke folkeskolens afgangsprøver o Andel elever, som ikke klarede de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne ved folkeskolens afgangsprøver 2013 Tilmelding til ungdomsuddannelse o Andel unge, som er tilmeldt ungdomsuddannelse pr. 15/3 Påbegyndelse af ungdomsuddannelse o Andel unge, som 15 mdr. efter afsluttet grundskole er i gang med en ungdomsuddannelse Frafald fra ungdomsuddannelse o Andel unge, som ikke er frafaldet En sidste vigtigt tegn på inklusion er om børnene og de unge føler sig som en del af et fællesskab. Det er derfor vigtigt at børnene og de unge ikke blot 9
bliver placeret i et fællesskab, men at de føler sig inkluderet i fællesskabet, Dette kan måles ved følgende indikator: Side 10 af 10 Fællesskab: Andel forældre, som oplever at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbud/skole/fu-tilbud Som tidligere beskrevet er det evident, at en god skolegang og uddannelse er en stærk beskyttelsesfaktor. Børns trivsel, læring og udvikling i skolen hænger sammen med deres trivsel på de øvrige udviklingsarenaer, derfor er det også nødvendigt at belyse barnets øvrige udviklingsarenaer; familien, venner og fritid og sundhed. Socialforvaltningen belyser, som nævnt, udviklingen for disse områder med resultatdokumentation. 10