XIII. Socialpolitikkens historie. Elementer af forklaringsmodeller
XIII.1 Struktur- versus aktørforklaringer, jf. Klaus Petersen, 13 historier, 9-14 Demokratisering Industrialisering Kapitalisme Organisationer Særlige personer Institutioner Urbanisering Velfærdsstaten Strukturforklaringer Hvornår? Aktørforklaringer Hvorfor? Professioner Demografi Ideer Partier Eksperter
XIII.2 Inklusion versus eksklusion, jf. Carsten Selch Jensen, 13 historier, 15-25 Værdige og uværdige trængende Vedvarende spændingsfelt Pligten til barmhjertighed mod medmennesket Øvrighedens behov for økonomisk/social orden
XIII.3 Den lutherske lære som baggrund, jf. Uffe Østergaard, 13 historier, 27-36 Luthersk lære Evangeliske prædikanter 1700-tallets pietisme Sekulariseret lutherdom Sognebaseret kirkeordning, kirke- og velfærdsordning Stats- og nationsdannelse, kommunalt forvaltet stat National identitet, identitet mellem folk, nation, stat, sprog, kultur og kirke
XIII.4 Statskirkens rolle, jf.tim Knudsen, 13 historier, 37-46 Statskirkestruktur med sogneopdeling, præsten som forvalter af verdslige og kirkelige opgaver Kirken som ideologisk kraft Institutionelle forudsætninger, mulighedskapacitet Kirken som aktør Universalisme skattefinansiering kommunal administration Den danske velfærdsstat
XIII.5 Filantropiens rolle, jf. Karin Lützen, 13 historier, 47-57 humanitet Kirkelighed/religion Middelklassens private godgørenhed Økonomisk ophjælpende Alment opdragende Frit fattigvæsen for de værdige, myndighedsaspektet Fattigvæsenet, umyndiggørende, dispositionsindskrænkninger Hjælp til selvhjælp Udskillelse af de værdige
XIII.6 Arbejdsmarkedets rolle, jf. Niels Jul Nielsen, 13 historier, 59-69 Arbejdsmarkedet som velfærdsstatens forudsætning Arbejdsmarkedets centrale rolle i dansk velfærdsmodel Velfærdsstaten som svar på udvikling i arbejdsmarked
XIII.7 Arbejdsmarkedets rolle, jf. Niels Jul Nielsen, 13 historier, 59-69 Det gamle håndværk/laugsorganisation Lov om næringsfrihed, laugene fjernes, 1857-1862 Regulativt tomrum, lønarbejderbegrebet opstår, liberalismens guldalder, patriarkalsk ledelse Septemberforliget 1899 1850 1860 1870 1880 1890 1900 Fabriklov 1873 Alderdomsforsørgelse 1891, sygeforsikring 1892 Internationale etableres/pariserkommunen, begyndende fagforeningsdannelse, arbejderspørgsmålet sættes på dagsorden
XIII.8 De lange linjer, jf. Søren Mørch, 13 historier, 71-80 Spøgelset: de dårligt stillede organiserer sig og ses af de bedre stillede som en trussel 1871 Pariserkommunen, Internationale, arbejderspørgsmålet 1880 erne Omlægning af landbrugsproduktion -> vækst -> finansieringsmulighed 1890 erne forfatningskamp/magtkamp/socialistængstelse Begyndende social lovgivning 1903 Indkomstskatten indføres 1933 Steinckes socialreform frygt for nazisme/kommunisme (holder det historisk?) 1956 Folkepension som kompensation for indgreb i arbejdsmarkedet (??) 1960/61 Landbruget bliver velfærdsklient (landbrug -> industrisamfund -> servicesamfund) Kvindelig erhvervsfrekvens stiger statsligt engagement i reproduktive opgaver, velfærdsstaten eksploderer Afgrænsning af det offentlige ansvar Det socialliberale samfund Hvornår er nok nok? savner svar
XIII.9 De lange linjer båret af frygten for social uro, jf. Søren Mørch, 13 historier, 71-80 Skattefinansiering/lokal administration/universalisme Vi er alle i samme båd Men det moderne samfund kan ikke have et fælles værdigrundlag Opgaven er alene at undgå social uro
XIII.10 Socialdemokratiets rolle, jf. Niels Finn Christiansen og Klaus Petersen, 13 historier, 138-148 Hvam har ansvaret for udviklingen af den danske velfærdstat? Svaret afhænger af periodiseringen Socialdemokratiets indflydelse 1. fase -> 1920 erne: kommunesocialismen 2. fase: 1920-1955: Venstredominansen forsvinder, S+RV toneangivende 3. fase: 1955 -> Velfærdsstaten som mål i sig selv (det gode socialdemokratiske samfund) Velfærdsstaten som begreb: begyndelsen af 50 erne Klassisk liberal kritik, trussel mod erhvervsliv Formynderstat (moralsk-libveral kritik) kirkelig kritik venstrefløjskritik
XIII.11 Socialdemokratiets rolle, jf. Niels Finn Christiansen og Klaus Petersen, 13 historier, 138-148 Ivar Nørgaards afgrænsning Effektiv markedsøkonomi med stærk offentlig regulering Lighedspolitik åndelig velfærd Socialdemokratiet og de sociale ingeniører Rationel forståelse af intervention over for sociale problemer Videnskabelig argumentation vinder frem Sociale problemer analyseres videnskabeligt Velfærdsstaten professionaliseres Nye forskningsinstitutioner til afdækning af sociale problemer Påpegning af problem Der sættes på politisk dagsorden Ofte brede politiske kompromisser med V og K som fodslæbende
XIII.12 Sikkerhedspolitikkens betydning, jf. Bo Lidegaard, 13 historier, 149-157 Velfærdsstaten som sikkerhedspolitisk/udenrigspolitisk instrument Et planlagt projekt Til imødegåelse af Den strategiske trussel (ude fra) [Tyskland, den kolde krig] Ideologiske trusler (inde fra) [nazisme, kommunisme, DKP] Velfærdsstat, nation, forsvar, demokrati som samhørende elementer RV+S Kompenserer for svag militær position med stærk indre samfundsopbygning så selv ikke en militær okkupation vil kunne opløse det Samfundet/nationen er vigtigere end statsterritoriet Delvis opbakning til synspunktet fra især V og mere tøvende K Velfærdsstaten er ikke humanistisk/velgørende/moralsk projekt, men simpel nødvendighed
XIII.13 Vurderingskriterier Normativt grundlag, rolleombytning, social ansvarlighed Institutionel struktur Universalisme Skatte-transfereringsmekanik Afkobling af individuel skat og ydelse Medborgerskab Omfattende ydelsessystem Indkomstprøvning Quid-proquo Opsparingsbaserede ordninger Individualisering, markedsimitation Selektivitet Mindre omfattende ydelsessyste m Ens ydelser Afhængighed af tidl. indtægt