Forside Kort over Grønland med matrikelkort 1
Forside: Udarbejdet af projektgruppen. Kort over Grønland fra www.norden.org/images/kort/grland.jpg, hentet d. 10.01-2006 og matrikelkort fra www.udsholtstrand.dk/info/matrikelkort.gif, hentet d. 10.01-2006. Begge billeder er modificeret af projektgruppen. 2
Titel: Ejendomsregistreringssystemer med Grønland som case EJENDOMSREGISTRERINGSSYSTEMER Tema: Fast ejendom Projektperiode: 2. september 2005 20. januar 2006 Projektgruppe: Gruppe 7.5 Deltagere: Flemming Munk Henrik Jensen Mie Møller Jakobsen Åse Christensen Vejleder: Line Træholt Hvingel Bivejleder: Stig Enemark Oplagstal: 9 stk. Sideantal: 123 sider Bilag: 3 stk. Appendiks: 4 stk. Tryk: UNI Print Myrdalsstræde 268 9220 Aalborg Synopsis: Denne rapport omhandler ejendomsregistreringssystemer, herunder disses formål og funktioner. Grønland anvendes i denne forbindelse som casestudie og problemformuleringen er følgende: Hvad betyder det retligt for den enkelte grønlandske grundejer, at denne ikke er sikret ejerrettigheder til jorden/arealet, hvorpå dennes bolig er beliggende? Problemformuleringen og diverse underspørgsmål bliver besvaret gennem en række analyser af teoretisk henholdsvis beskrivende karakter. Teorien vedrørende ejendomsregistreringssystemer skal give læseren forståelse for vigtigheden af et ejendomsregistreringssystem, de værktøjer et sådant består af, samt de globalt mest udbredte modeller af ejendomsregistreringssystemer. Desuden beskrives hvilke funktioner fremtidens matrikel forventes at skulle opfylde, idet ejendomsregistreringssystemer i dag udgør multifunktionelle anvendelsesområder. Den beskrivende analyse omhandler Det danske Rigsfællesskabs forskellige typer af ejendomsregistreringssystemer og anvendes i en komparativ analyse af disse samt i forbindelse med besvarelse af problemformuleringen. Desuden foretages en vurdering af det grønlandske system for arealtildelinger for så vidt angår hvilke muligheder og begrænsninger systemet besidder. Ovenstående analyser konkluderer at Det danske Rigsfællesskab indbefatter/rummer tre forskellige ejendomsregistreringssystemer. Forklaringen herpå er, at ejendomsregistreringssystemer afspejler et lands samfundsmæssige udvikling og da denne har været forskellig i de tre lande har de heller ikke ens ejendomsregistreringssystemer. Det grønlandske system er funktionsmæssigt at betragte som et ejendomsregistreringssystem byggende på en tildeling af brugsrettighed og registrering af hhv. arealtildeling og brugsrettighed og, samt registrering af ejendomsret over bygning. Retligt betyder dette at grundejeren ikke er sikret en omsætningsbeskyttelse af sin faste ejendom, samt at grundejeren (boligejeren) ikke har mulighed for pantsætning af grunden. 3
4
Forord Denne projektrapport er udarbejdet på landinspektørstudiets 7. semester på Det teknisknaturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet i perioden 2. september 2005 til 20. januar 2006. Den omhandler temaet ejendomsregistreringssystemer, herunder disses formål, funktion, indhold samt betydningen og vigtigheden af disse. Grønland anvendes i denne forbindelse som casestudie. I teksten angives kilder i kantet parentes, umiddelbart efter de er anvendt og på følgende måde: [Forfatter, årstal for udgivelsen, sidetal]. I litteraturlisten, bagerst i rapporten, findes yderligere informationer om kilderne og disse angives således: Efternavn, fornavn, årstal for udgivelsen, artiklens/bogens titel, udgiver, udgiverens hjemby, udgiverens nationalitet. Det har i enkelte tilfælde ikke været muligt at fremskaffe samtlige ovennævnte oplysninger om litteraturen, hvorfor de i enkelte tilfælde er udeladt. I tilfælde af manglende oplysninger om forfatterens navn, er angivet instituttet, hvorfra artiklen er publiceret. Internetkilder er, i teksten, angivet med indekssidens sti, mens den komplette sti og dato for besøg er angivet i litteraturlisten. I tilfælde, hvor der ikke er angivet kilde, er figuren udarbejdet af projektgruppen og figurer, tabeller, kort etc. benævnes alle som figurer og nummereres fortløbende. Når kildeangivelsen er efterfulgt af et punktum, er kilden tilknyttet den sidst skrevne sætning hvorimod kildeangivelsen er tilknyttet det sidst skrevne afsnit, når et punktum er angivet før kilden. Fodnoter benyttes til uddybende forklaringer og er fortløbende nummereret, desuden er citater anført i citationstegn og i kursiv. Dette projekt har sit omdrejningspunkt i en række møder og samtaler med forskningskoordinator for Grønlands Hjemmestyre, Tom Greiffenberg og lektor Jens Brøsted, som har udvist stor interesse for emnet og udarbejdelse af projektet. Yderligere har disse samtaler givet os en fundamental forståelse for de grønlandske forhold, og virket som stor empirikilde til syntesedannelsen. Der rettes derfor en særlig tak til disse. Endvidere rettes en tak til: Johannes Heyer ved Kontoret for Fysisk Planlægning under Grønlands Hjemmestyre, advokat Nicolas Symes, dommerfuldmægtig ved Grønlands Landsret Lars-Christian Sinkbæk og afdelingsleder ved Matrikulstovan Bjarni Hansen, 5
der ligesom Tom Greiffenberg og Jens Brøsted har været behjælpelige med udredelse af spørgsmål gennem e-mail-korrespondance og telefonsamtaler. Gennem samtalerne har personerne givet udtryk for deres synsvinkel og har ofte henvist til andre kilder. Flemming Munk Henrik Jensen Mie Møller Jacobsen Åse Christensen 6
Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...9 1.1 Problemformulering...11 2 METODEREDEGØRELSE...13 2.1 Teori vedrørende ejendomsregistreringssystemer...17 2.2 Beskrivende analyse af de forskellige ejendomsregistreringssystemer i Det danske Rigsfællesskab...19 2.2.1 Beskrivelse af analysemodellens parametre...20 2.3 Syntese...23 2.4 Perspektivering...23 3 TEORI VEDRØRENDE EJENDOMSREGISTRERINGSSYSTEMER...25 3.1 Formål med et ejendomsregistreringssystem...25 3.2 Matrikel...29 3.3 Tingbog...31 3.4 Ejendomsregistreringsmodeller...32 3.4.1 Den franske model...34 3.4.2 Den engelske model...36 3.4.3 Torrensmodellen...39 3.4.4 Den germanske model...41 3.5 Fremtidens matrikel...43 3.6 Hvad er et velfungerende ejendomsregistreringssystem?...47 3.7 Delkonklusion...48 4 BESKRIVENDE ANALYSE AF DE FORSKELLIGE EJENDOMS- REGISTRERINGSSYSTEMER I DET DANSKE RIGSFÆLLESSKAB...51 4.1 Det danske ejendomsregistreringssystem...51 4.1.1 Den samfundsmæssige kontekst...51 4.1.2 Rettigheder...53 4.1.3 Definition af fast ejendom...54 7
4.1.4 Identifikation af fast ejendom...56 4.1.5 Ejendomsdannelse...57 4.1.6 Ejendomsoverdragelse...58 4.2 Det færøske ejendomsregistreringssystem...59 4.2.1 Den samfundsmæssige kontekst...59 4.2.2 Rettigheder...62 4.2.3 Definition af fast ejendom...63 4.2.4 Identifikation af fast ejendom...64 4.2.5 Ejendomsdannelse...66 4.2.6 Ejendomsoverdragelse...67 4.3 Grønlands historie...68 4.3.1 Tilknytningen til Norge og Danmark...70 4.4 Det grønlandske system...74 4.4.1 Den samfundsmæssige kontekst...74 4.4.2 Matrikel...78 4.4.3 Tingbog...81 4.4.4 Rettigheder...82 4.4.5 Definition af fast ejendom...84 4.4.6 Identifikation af fast ejendom...85 4.4.7 Ejendomsdannelse...86 4.4.8 Ejendomsoverdragelse...89 4.4.9 Pantsætning af fast ejendom...90 4.4.10 Beskatning af fast ejendom...94 5 KOMPARATIV ANALYSE AF DE FORSKELLIGE EJENDOMS- REGISTRERINGSSYSTEMER I DET DANSKE RIGSFÆLLESSKAB...97 6 SYNTESE...105 6.1 Konklusion...110 7 PERSPEKTIVERING...113 LITTERATURLISTE...117 BILAG.......I APPENDIKS. VI 8
1 Indledning Ejendomsregistreringssystemer (ERS) har, i den vestlige verden, fungeret som institution til sikring af ejendomsrettigheder siden starten af 1800-tallet. Der har således udviklet sig en opfattelse af, at ejendomsretten og beskyttelsen heraf er en fundamental grundsten i et moderne samfund set ud fra et kapitalistisk perspektiv. Ejendomsregistreringssystemerne i Norden er, set ud fra et globalt perspektiv, forholdsvis ens. En fælles historisk baggrund har medført, at de alle har rod i den germanske ejendomsregistreringsmodel med definitionen af fast ejendom som et fælles karakteristika. Ét land skiller sig fra starten ud fra de andre nordiske lande, Grønland, som frem til 1953 var en dansk koloni. Under 2. verdenskrig var Grønland imidlertid afskåret fra kontakt med Danmark og blev i stedet præget af amerikanerne, da de overtog vareforsyningen til Grønland og derved indførte et nyt og ukendt varesortiment. Denne påvirkning bevirkede at der, fra grønlandsk side, opstod et ønske om modernisering af Grønland. I 1960 erne gennemførtes en planlagt modernisering af Grønland, så landet på rekordtid gik fra en traditionel fangerkultur til et moderne samfund med inspiration fra det danske. Til trods for denne modernisering blev der ikke implementeret et tilsvarende ejendomsregistreringssystem i Grønland, ej heller privat ejendomsret. Det er således ikke muligt for private at eje jord i Grønland, men kun muligt at erhverve sig en brugsbetinget fortrinsret, idet der i Grønland stadig opereres med kollektiv ejendomsret. Som følge heraf er det ikke muligt for den enkelte borger at købe, sælge eller pantsætte jorden. Dette er fuldstændigt modstridende med den private ejendomsret i Danmark, som har foranlediget, at det er normen at stå stærkt på sin ret i forhold til sin ejendom. Skulle man blive frataget sin ret alligevel, af hensyn til almenvellet, har man jævnfør Grundlovens 73 krav på erstatning. Ligeledes bevirker den private ejendomsret til jord, at man, i modsætning til Grønland, kan købe, sælge eller pantsætte sin jord. Privat ejendomsret til jord medfører, at der opnås mulighed for dels at erhverve jord til brug for eksempelvis dyrkning eller til fundamentet for en bygning, dels mulighed for at geninvestere friværdien i jorden. Jordens værdi fremstår således som levende kapital, der er et fundamentalt element i udviklingen af et moderne kapitalistisk samfund jævnfør den peruvianske økonom Hernando de Soto. 9
Det kan umiddelbart undre, at der indenfor Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland, eksisterer et samfund, som ikke har implementeret et ejendomsregistreringssystem, det grønlandske. Omvendt kan forklaringen til dette fænomen være, at på samme måde som den fælles historiske baggrund kan have haft betydning for de forholdsvis ens ejendomsregistreringssystemer, på samme måde kan den væsensforskellige kulturelle baggrund have haft indflydelse herpå. Lige præcis dette adskiller Grønland fra de resterende lande, idet Grønland tidligere var en fangerkultur i modsætning til de andre landes landbrugskultur. Denne forskel har endvidere influeret på de førnævnte opfattelser af ejendomsretten til jord. Afstanden mellem disse forskellige opfattelser af, hvordan ejendomsretten skal respekteres, kan illustreres med Thulesagen, hvor inuitter med boplads i Thuleområdet blev fordrevet til fordel for den amerikanske militærbase. Disse fordrevne inuitter blev tilkendt en erstatning for deres tab af livsgrundlag i form af fangstområde af den danske stat. Grønlands Hjemmestyre mente derimod, at denne erstatning burde gives til det grønlandske samfund frem for de respektive inuitter, grundet den kollektive ejendomsret. Hvilken betydning har det for den grønlandsk grundejer 1, at det grønlandske samfund, repræsenteret ved Hjemmestyret, udøver den kollektive ejendomsret frem for den private ejendomsret? Medfører den kollektive ejendomsret, at grundejeren for eksempel er økonomisk dårligere stillet, med hensyn til eksempelvis pantsætning, end hvis et ejendomsregistreringssystem, funderet i privat ejendomsret, havde været implementeret. I Grønland findes der i stedet for den private ejendomsret, et arealtildelingssystem til tildeling af brugsret over et areal. Er dette arealtildelingssystem tilstrækkeligt til at sikre den enkelte rettighedshaver mod andres råden over det tildelte areal og i givet fald hvordan? Dette giver anledning til fundering over, hvorledes det grønlandske samfund via det lovgivende organ, Landsstyret, forholder sig til problemer vedrørende anden persons fysiske færden over arealet, sikring af herligheder ved det enkelte areals 1 En person der ejer fast ejendom, dvs. hus eller grund. I Grønland er en grundejer, pga. den kollektive ejendomsret, ejeren af en bolig. 10
lokalisering i form af eksempelvis udsigt, samfundsmæssige restriktioner af brugen af arealet, og beskyttelse af omkringboende privatpersoner mod den arealtildeltes gøren og laden på arealet. Hertil bør tages forbehold for, at de omtalte problemer er set ud fra en dansk normativ opfattelse. Ved en nærmere undersøgelse af problematikkerne, bør de grønlandske samfundsmæssige forhold derfor tages i betragtning og ved brug af begreberne brugsret og ejendomsret, bør man være sig bevidst, at disse ikke direkte kan omsættes til dansk terminologi. Ejendomsregistreringssystemer antages at fordre et velfungerende ejendomsmarked, det vil med andre ord sige, at et land med et velfungerende ejendomsmarked også må have et ejendomsregistreringssystem. Grønland har som før nævnt ikke et ejendomsregistreringssystem men alligevel fungerer deres ejendomsmarked. Spørgsmålet er derfor, hvordan det førnævnte arealtildelingssystem er, og hvordan det administrerer de forhold der eksisterer i Grønland. 1.1 Problemformulering I indledningen postuleres det, at et ejendomsregistreringssystem ikke bare opstår ud af det blå, grundet en fiks idé eller politik, men at det udspringer af et samfundsskabt behov og løbende udvikles i takt med det samfund det indgår i. Projektet skal undersøge og klarlægge denne sammenhæng, og det er derfor nødvendigt generelt at belyse, hvad formålet med et ejendomsregistreringssystem er, hvilken betydning et ejendomsregistreringssystem har for et samfund, samt hvad der katalyserer behovet for et ejendomsregistreringssystem. Endvidere påpeges det i indledningen, at det i Grønland ikke er muligt for private at eje jord men kun bygningen på jorden, mens et ejendomsregistreringssystems fundamentale funktion er en entydig identifikation af den faste ejendom og sikring af rettigheder over den pågældende ejendom med henblik på både en eventuel bygning og den jord bygningen er beliggende på. Herved opstår problematikken, at ejendomsregistreringssystemer almindeligvis omfatter både bygninger og det dertilhørende areal, mens det i Grønland ikke er muligt at medtage jordarealet under registrering af ejendom. Dette 11
fører til spørgsmålet. Hvilket system har de i Grønland, hvis det ikke er et egentligt ejendomsregistreringssystem? I indledningen undres der over hvorledes tre lande indenfor det samme rigsfællesskab kan udvikle sig så forskelligt som det er tilfældet for Danmark, Færøerne og Grønland. En besvarelse heraf forventes at medvirke til en forståelse af samspillet mellem samfundet og et ejendomsregistreringssystem. Det umiddelbart paradoksale i, at der i Grønland er opbygget et samfund ud fra danske normer med et aktivt ejendomsmarked, men opereres med en normativ modsætning til disse danske normer - kollektiv ejendomsret frem for privat ejendomsret finder vi er det mest spændende at forfølge, og det leder frem til følgende problemformulering: Hvad betyder det retligt for den enkelte grønlandske grundejer, at denne ikke er sikret ejerrettigheder til jorden/arealet, hvorpå dennes bolig er beliggende? For at give en fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen, anvendes de føromtalte betragtninger som delelementer i analysen. Analysen skal derfor give svar på følgende underspørgsmål: Hvilken funktion har et ejendomsregistreringssystem? Samt hvilken betydning har et ejendomsregistreringssystem for det pågældende samfund? Hvilke ejendomsregistreringssystemer eksisterer der i rigsfællesskabet, det vil sige Danmark, Færøerne og Grønland? Hvilket system har de i Grønland? Den opnåede viden forventes at give et eksempel på, hvorledes fast ejendom og de førnævnte brugsrettigheder kan administreres og registreres, når der ikke opereres med et ejendomsregistreringssystem. Ved hjælp af en analyse af disse underspørgsmål udledes, hvorvidt det overhovedet er muligt for et moderne samfund at fungere og udvikle sig uden et ejendomsregistreringssystem. Ligeledes vil analysen give svar på, hvad det betyder for en grønlandsk grundejer ikke at have ejendomsrettigheden over byggegrunden. 12
2 Metoderedegørelse I dette kapitel følger en beskrivelse og forklaring af hvorledes problemformuleringen, herunder diverse underspørgsmål, besvares, samt hvilke metoder der anvendes. Som fundament for besvarelsen af problemformuleringen er det nødvendigt at opbygge en teoretisk Indledning Problemformulering forståelse for ejendomsregistreringssystemer generelt, illustreret af tredje kasse oppefra i figur 1. Metoderedegørelse Den teoretiske forståelse er Teori vedrørende nødvendig for henholdsvis den ejendomsregistreringssystemer senere komparative analyse af Det Beskrivende analyse af ejendomsregistreringssystemer i Det danske Rigsfællesskab danske Rigsfællesskabs ejendomsregistreringssystemer, illustreret i tredje nederste kasse på figuren, samt en besvarelse af hvilket system der findes i Grønland, som kommer til udtryk i syntesen, der er illustreret ved anden nederste kasse. For at kunne analysere Det danske Rigsfællesskabs forskellige Færøerne Danmark Komparativ analyse Syntese Perspektivering Grønland ejendomsregistreringssystemer Figur 1 illustrerer strukturen for rapporten. Analysen af Grønland er symboliseret med en større foretages en beskrivende analyse af box, da der lægges større vægt på denne analyse end de involverede landes forskellige på analysen af de andre landes systemer. ejendomsregistreringssystemer, illustreret ved den mellemste kasse på figuren. Grønland afviger fra de øvrige lande, idet der ikke findes et egentligt ejendomsregistreringssystem, hvilket bevirker, at en beskrivende og vurderende analyse af de faktiske forhold og de værktøjer, der typisk udgør et ejendomsregistreringssystem, foretages, for således at kunne konkludere, 13
hvilket system Grønland har. Endelig foretages en perspektivering af det grønlandske system illustreret af den nederste kasse på figuren. De implicerede elementer i et ejendomsregistreringssystem er illustreret i figur 2. Til den beskrivende analyse af ejendomsregistreringssystemerne i rigsfællesskabet tages udgangspunkt i Enemarks model til sammenligning af forskellige ejendomsregistreringssystemer. Analysemodellen er en funktionel metode i modsætning til eksempelvis Cadastral templates analysemodel, som også er en funktionel metode, men som er mere omfattende og i højere grad fokuserer på organisationerne. Enemarks analysemodel fokuserer på, hvilke funktioner og processer der udøves og af hvilke institutioner og aktører disse udøves. Cadastral template analysemodellen er en institutionel metode der Figur 2 illustrerer de implicerede elementer i et fokuserer på forhold som systemernes effektivitet og ejendomsregistreringssyste m. Element-erne er af ydeevne, herunder forhold som eksempelvis årligt antal statisk karakter og har stor ind-byrdes sammenhæng, udstykninger, ejendomsoverdragelser eller pantehæftelser. Disse parametre udtrykker hvorvidt og der er kun tale om et ejendomsregistreringssyste m, hvis alle tre elementer samfundet har tillid til systemerne og om indgår. [Dalby et.al., 2004] ejendomsmarkedet og ejendomsøkonomien har haft gennemslagskraft. Et af formålene med dette projekt er analyse af Det danske Rigsfællesskabs forskellige ejendomsregistreringssystemer. Denne analyse skal give en praktisk tilgang til ejendomsregistreringssystemer for at modsvare den teoretiske tilgang i kapitel 3, og derved danne en bred kontekst i forståelsen af ejendomsregistreringssystemer. Til dette formål findes Enemarks analysemodel bedst anvendelig, idet det undersøges, hvorvidt funktionerne og processerne er til stede i de implicerede lande. Tilliden til systemerne og disses effektivitet analyseres ikke særskilt. I besvarelsen af, hvad det retligt betyder for den enkelte grønlandske grundejer, at denne ikke er sikret ejerrettigheder til jorden/arealet, hvorpå dennes bolig er beliggende, inddrages en række underspørgsmål. Disse underspørgsmål er tilknyttet en statisk henholdsvis en dynamisk anskuelse af et ejendomsregistreringssystem. Elementerne som indgår i figur 2 er af statisk karakter og har stor indbyrdes sammenhæng, idet der 14
kun er tale om et ejendomsregistreringssystem, hvis alle tre elementer indgår. Den statiske model fokuserer på hvilke informationer der kollekteres om hvilke objekter og med hvilken identifikation og figur 2 repræsenterer den almindelige opfattelse af en statisk model af et ejendomsregistreringssystem. På baggrund af figuren kan stilles spørgsmålet Hvilken person besidder hvilken parcel med hvilken rettighed? og dette kan aflede følgende spørgsmål som analyseres i projektrapporten: Hvorledes identificeres arealrettigheder til fast ejendom? Hvorledes identificeres indehavere af arealrettigheder til fast ejendom? Hvorledes identificeres rettigheder til fast ejendom? I besvarelsen af disse spørgsmål forekommer aspekter af juridisk, organisatorisk henholdsvis teknisk karakter, idet disse er væsentlige for, om forudsætningerne for et velfungerende ejendomsregistreringssystem er til stede. Disse aspekter muliggør en holistisk betragtning af et givent ejendomsregistreringssystem, hvorved der tages udgangspunkt i de delelementer og delfunktioner, som i samspil gør systemet funktionsdygtigt, med andre ord sikrer rettigheder. Den dynamiske model af et ejendomsregistreringssystem er illustreret i figur 3 og er en Ejendomsforandring Figur 3 illustrerer de dynamiske processer og funktioner som effektuerer de tre primære funktioner et ejendomsregistreringssystem skal kunne håndtere: ejendomsdom, ejendomsoverdragelse og ejendomsforandring. Figuren er modificeret af projektgruppen. [Dalby et.al., 2004] 15
beskrivelse af processerne som effektuerer de tre primære funktioner et ejendomsregistreringssystem skal kunne håndtere, idet disse er fundamentale for, og en forudsætning for, et velfungerende ejendomsregistreringssystem. Disse processer er henholdsvis ejendomsdom 2, ejendomsoverdragelse og ejendomsforandring. I figur 3 illustrerer venstre del en uregistreret ejendomssituation, som gennem ejendomsdom, illustreret i figurens midte, bliver til en registreret situation. Den registrerede situation kan herefter gennemgå en af to fortløbende dynamiske processer, ejendomsoverdragelse henholdsvis ejendomsforandring og er illustreret i figurens højre del. Efter fuldendt førstegangsregistrering og oprettelse af register, er der behov for at systemet ligeledes kan håndtere ændringer, som eksempelvis ejendomsoverdragelser og udstykninger, samt at disse løbende ajourføres. Overdragelse af rettigheder via en aftale mellem to parter eller aktører drejer sig om, at en person overdrager rettigheden til et stykke jord eller et hus til en anden person, uden at ejendomsgrænsen ændres. Hvis førstegangsregistreringen er foregået korrekt, har systemet kendskab til den tidligere ejer og kan efterfølgende opdateres med oplysninger om den nye ejer. Systemet skal ligeledes kunne opdatere udstykninger eller som det er tilfældet for Grønland, arealtildelinger. Når ejendomsgrænserne ændres på en parcel, skal såvel kortværket som registret ajourføres, således entydigheden bevares. I et overordnet perspektiv er det væsentligt at procedurerne, som ejendomsregistreringssystemet indeholder, holdes relativt simple og implicerer få instanser, således systemet ikke bliver for langsomt, omkostningsfuldt eller ressourcekrævende. Afledt af ovenstående undersøger denne projektrapport ligeledes hvorledes en ejendomsoverdragelse og en ejendomsforandring gennemføres, hvilket muliggør sammenligning af landenes fremgangsmåder og således påpege styrker henholdsvis svagheder. De statiske analyseparametre er vigtige i forståelsen af de respektive landes ejendomsregistreringssystemer og beskrivelsen af processerne og funktionerne er 2 Ejendomsdom benyttes i denne sammenhæng om det engelske udtryk adjudication. Ejendomsdom er udtryk for den proces der foregår når eksisterende rettigheder til en bestemt jordlod officielt fastslås. Det er normalt anerkendt, at denne proces ikke ændrer eksisterende rettigheder eller danner nye. Ejendomsdom fastslår hvilke eksisterende rettigheder der findes, hvem der er rettighedshavere og eventuelle begrænsninger i forbindelse med rettigheden. [Dalby et.al., 2004] 16
væsentlig i forbindelse med hvordan systemerne ajourføres. Analyserne besvarer således om landenes ejendomsregistreringssystemer indeholder forudsætningerne for et velfungerende system. Denne projektrapport beskæftiger sig imidlertid ikke med analyse af hvorvidt der er tillid til systemerne, deres effektivitet og i hvor vid udstrækning de anvendes. 2.1 Teori vedrørende ejendomsregistreringssystemer Kapitel 3 Teori vedrørende ejendomsregistreringssystemer skal give læseren en fundamental og generel forståelse for, hvad et ejendomsregistreringssystem er samt funktionen af et sådant i en samfundsøkonomisk kontekst. Desuden belyser kapitlet, hvilke karakteristika et velfungerende ejendomsregistreringssystem bør være i besiddelse af. Denne belysning foretages dels via beskrivelser af forskellige typer af eksisterende ejendomsregistreringsmodeller, dels ved hjælp af beskrivelse af teori vedrørende formål med et ejendomsregistreringssystem. Den anvendte metode, i forbindelse med udarbejdelse af dette kapitel, er litteraturstudier samt teori og empiri introduceret i forelæsninger i kursusrækken Land Administration Systems samt Metodelære og videnskabsteori. I afsnit 3.1 Formål med et ejendomsregistreringssystem beskrives den historiske udvikling af ejendomsregistreringssystemers formål og funktion, i et dansk henholdsvis et globalt perspektiv. Det danske ejendomsregistreringssystem består af delelementerne matrikel og tingbog i samhørighed, men idet disse elementer har forskellige funktioner og da denne konstellation ikke er ens for samtlige ejendomsregistreringssystemer beskrives disse elementer særskilt. Der foretages derfor begrebsafklaringer af de generelle formål og funktioner af elementerne matrikel henholdsvis tingbog i afsnittene 3.2 og 3.3. I afsnit 3.4 Ejendomsregistreringsmodeller skelnes der mellem ejendomsregistreringssystemer og ejendomsregistreringsmodeller. For at klarlægge hvad der forstås ved henholdsvis systemer og modeller, beskrives dette kort: Et system kan enten være et virkeligt system eller en model af et system. [Nielsen, J., s. 160] Typisk er formålet, ved 17
en bevidst anvendelse af modeller, at simplificere noget komplekst, eksempelvis virkeligheden eller et system, gennem en systemafgrænsning af, hvad man ønsker at arbejde med, en udvælgelse af de elementer der ønskes arbejdet med, indenfor den valgte systemafgrænsning, samt en udvælgelse af relationerne mellem de udvalgte elementer. [Adolphsen, Forelæsningsnoter, 1998] Der skelnes derfor i rapporten mellem systemer, som værende de enkelte landes ejendomsregistreringssystemer, og modeller, som værende de fire overordnede ejendomsregistreringsmodeller, som de enkelte landes ejendomsregistreringssystemer kan inddeles efter. Afsnittet anskueliggør hvilke karakteristika et velfungerende ejendomsregistreringssystem er i besiddelse af, og dette foretages via beskrivelse og analyse af de fire ejendomsregistreringsmodeller; den franske model, den engelske model, den germanske model og Torrensmodellen. Karakteristikaene omhandler de grundlæggende registreringsmetoder, deed- henholdsvis title-registrering samt andre elementer, herunder modellernes historie, organisering og funktion, som adskiller de forskellige typer af ejendomsregistreringssystemer fra hinanden. Dette skal medvirke til at give en fundamental forståelse for opbygningen og funktionen af et velfungerende ejendomsregistreringssystem, idet dette er væsentligt for at forstå de analyser, som udarbejdes i kapitel 4 Beskrivende analyse af de forskellige ejendomsregistreringssystemer i Det danske Rigsfællesskab af det danske ejendomsregistreringssystem, det færøske ejendomsregistreringssystem og det grønlandske system. Ydermere skal denne forståelse underbygge en diskussion af, hvilke muligheder, begrænsninger, funktioner og eventuel udvikling den eksisterende registrering og tildeling af arealrettigheder i Grønland tillader og/eller medfører. Afsnit 3.5 Fremtidens matrikel giver et indblik i hvilke funktioner ejendomsregistreringssystemer forventes at skulle opfylde i fremtiden. Der indgår beskrivelser af, hvilke generelle muligheder eksisterende ejendomsregistreringssystemer, eller såkaldte landadministrationssystemer, har for videreudvikling indenfor såvel traditionelle som nye anvendelsesområder. Afsnittet skal desuden medvirke til perspektivdannelse samt vurdering af det grønlandske system, herunder, ligesom i afsnit 3.4, underbygge en diskussion af de muligheder, begrænsninger, funktioner og eventuel udvikling den eksisterende registrering og tildeling af arealrettigheder i Grønland besidder. Teorien 18
vedrørende ejendomsregistreringssystemer anvendes til analyse af, hvilket system der findes i Grønland, samt om dette er tilstrækkeligt til at opfylde de kriterier, der stilles til et velfungerende ejendomsregistreringssystem i dag som i fremtiden. I afsnit 3.6 Hvad er et velfungerende ejendomsregistreringssystem? beskrives hvilke funktioner og kriterier et velfungerende ejendomsregistreringssystem skal kunne håndtere. Der indgår elementer som brugertilgængelighed, troværdighed, effektivitet. Formålet med afsnittet er at skabe basis for en vurdering af om det grønlandske system for arealtildelinger er eller kan udbygges til et velfungerende ejendomsregistreringssystem. 2.2 Beskrivende analyse af de forskellige ejendomsregistreringssystemer i Det danske Rigsfællesskab Kapitel 4 Beskrivende analyse af de forskellige ejendomsregistreringssystemer i Det danske Rigsfællesskab er en konkret analyse af det danske og det færøske ejendomsregistreringssystem samt det grønlandske system for arealtildelinger. Analyserne af de tre systemer foretages med udgangspunkt i Enemarks analysemodel, som er tilsigtet analyse og sammenligning af forskellige ejendomsregistreringssystemer. I denne angives følgende parametre til opbygning af en sådan analyse: Den samfundsmæssige kontekst Definition af fast ejendom Identifikation af fast ejendom Ejendomsdannelse Ejendomsoverdragelse [Enemark, Forelæsningsnoter, 2005] De ovennævnte parametre undersøges for så vidt angår hvilke institutioner og aktører, som er impliceret, samt processerne som udføres. Formålet er at skabe en karakteristik af det givne ejendomsregistreringssystem, som skal anvendes i den komparative analyse af Det danske Rigsfællesskabs forskellige typer af ejendomsregistreringssystemer. For så vidt angår det danske ejendomsregistreringssystem anses dette som velfungerende, ajourført, troværdigt og skal i denne analyse ligeledes danne udgangspunkt og/eller 19
fundament for at foretage analysen af, hvilket system Grønland har på nuværende tidspunkt. Analysen af det danske ejendomsregistreringssystem og det grønlandske system er, i forhold til Enemarks analysemodel, udvidet med analyseparametre for at give et mere nuanceret indtryk af, hvilket system Grønland har. Disse parametre er ikke stringent ens for de to forskellige systemer, idet en konkret vurdering af kendskab og relevans er grundlag for selekteringen. Parametrene inkluderer eksempelvis rettighedsbegrebet og pantsætning af fast ejendom. Den beskrivende analyse af det danske ejendomsregistreringssystem til at foretage en kritisk vurdering af det grønlandske system for arealtildelinger. Til dette formål anvendes desuden baggrundsanalysen, som foruden medvirker til syntesedannelse og perspektivering af det grønlandske system i relation til såvel Det danske Rigsfællesskabs ejendomsregistreringssystemer som de forskellige ejendomsregistreringsmodellerer. Den anvendte metode, i forbindelse med udarbejdelse af dette kapitel, er litteraturstudier samt teori og empiri introduceret i forelæsninger i kursusrækken Land Administration Systems og Juridisk Metode. Desuden er der, for så vidt angår analysen af det grønlandske system, anvendt interview i form af samtaler og e-mailkorrespondance. Dokumentationen for disse kan rekvireres hos projektgruppen. Den ovenfor nævnte metode, juridisk metode, er ikke en egentlig metode, men en angivelse af hvordan retskilder, som kan være relevante at inddrage i forbindelse med fortolkning af love, kan opstilles. For yderligere beskrivelse af juridisk metode se Appendiks A Juridisk metode. Analysen af det færøske system udføres på samme detaljeringsniveau som analysen af det danske ejendomsregistreringssystem, men på et lavere detaljeringsniveau end det grønlandske system for arealtildelinger. Analysen skal primært anvendes i forbindelse med den komparative analyse af Det danske Rigsfællesskabs forskellige typer af ejendomsregistreringssystemer samt årsagen til disse forskelligheder. 2.2.1 Beskrivelse af analysemodellens parametre Kapitel 4 består af analyser af de forskellige ejendomsregistreringssystemer i Det danske Rigsfællesskab, og for hvert system analyseres, jævnfør Enemarks analyse- 20
model, følgende parametre: Den samfundsmæssige kontekst, Rettigheder, Definition af fast ejendom, Identifikation af fast ejendom, Ejendomsdannelse og Ejendomsoverdragelse. Afsnittene Den samfundsmæssige kontekst beskriver landenes historiske udvikling, geografi og befolkning og skal give forståelse for, hvorfor netop disse elementer har indflydelse på, og måske endda er af afgørende betydning for, hvilket ejendomsregistreringssystem, der er implementeret i den pågældende del af det danske kongerige, samt hvorfor der tilsyneladende findes tre forskellige ejendomsregistreringssystemer i Det danske Rigsfællesskab. I afsnittene Definition af fast ejendom beskrives, hvorledes en ejendom defineres i de respektive ejendomsregistreringssystemer. Denne definition foretages i et juridisk, økonomisk såvel som et fysisk koncept, idet disse ikke nødvendigvis benytter samme definition. Vigtigheden af dette skyldes, at ejendomsregistreringssystemer er centreret omkring netop ejendomsdefinitionen. Afsnittene omhandlende identifikation af fast ejendom belyser, hvorledes de forskellige ejendomsregistreringssystemer fastlægger ejendomsgrænserne. Er det tilstrækkeligt med generelle ejendomsgrænser, eller skal disse være fikserede og fastlagte ved opmåling, og hvilke institutioner og aktører foretager fastlæggelsen henholdsvis identifikationen af ejendomsgrænserne? Identifikationen af fast ejendom er vigtig at belyse, idet denne anvendes i forbindelse med sikring af rettigheder og ved registrering af ejendomsretten, og er således en del af fundamentet i et ejendomsregistreringssystem. Afsnittene Ejendomsdannelse beskriver procedurerne, institutionerne og aktørerne, der udfører de aktuelle opgaver i forbindelse med dannelse af en ny ejendom eller ved ændringer af eksisterende ejendom. Der er typisk involveret flere forskellige institutioner og aktører, som kan være såvel offentlige myndigheder som bemyndigede private afhængig af det givne ejendomsregistreringssystem. Processerne omhandler både udførelsen af selve ejendomsdannelsen samt kontrollen af denne. Det er i denne sammenhæng af betydning at undersøge hvilket lovgrundlag samt hvilke kontrolfunktioner, der eksisterer på området i forhold til korrekt registrering og sagsbehandling. I afsnittene Ejendomsoverdragelse er ændringer, som foretages i forbindelse med køb og salg af fast ejendom, beskrevet. Det klarlægges hvilke institutioner og aktører, der 21
indgår i de givne processer i forbindelse med en ejendomsoverdragelse. Desuden belyses, hvilke sikkerhedsforanstaltninger en overdragelse er omfattet af, idet dette er væsentligt for sikkerheden i ejendomsregistreringssystemet og troværdigheden til dette. Ydermere beskrives eksisterende lovgivning og kontrolfunktioner for området, og hvilke institutioner og aktører dette indbefatter, samt hvilke juridiske konsekvenser en ejendomsoverdragelse medfører. Ovenstående analyseparametre er udvidet med parameteret Rettigheder. Formålet er at kunne fremstille rigsfællesskabets forskellige ejendomsregistreringssystemer, og årsagerne til disse forskelligheder, så nuancerede og unikke som muligt, for således at kunne karakterisere de gældende systemer samt vurdere fremtidsmulighederne og begrænsningerne i dette. Formålet er desuden at analysere, hvordan ejendomsregistreringssystemer afspejler et samfunds historiske og kulturelle baggrund, og den udvikling landet har gennemgået. For at give læseren en basal viden og kendskab til Grønland og dets historie indledes analysen af det grønlandske system med en sådan introduktion. Karakteristikken af Det grønlandske system, afsnit 4.4, foretages qua en analyse af de eksisterende forhold, i henhold til Enemarks tidligere omtalte analysemodel. For så vidt angår analyseparameteret Den samfundsmæssige kontekst fokuseres der primært på bosætningsmønster, befolkningssammensætning, sædvaner og retspraksis, idet afsnit 4.3 Grønlands historie beskriver landets generelle historie. Desuden analyseres, i afsnittene 4.4.7-4.4.10, hvilke muligheder befolkningen har for eksempelvis køb, salg og pantsætning af deres faste ejendom, samt i hvor høj grad rettigheder til et areal kan sikres. Formålet med analysen af disse delelementer er at foretage en samlet karakteristik af hvad, hvor og hvor meget der eksisterer af de, for os, velkendte elementer i et ejendomsregistreringssystem. På baggrund af disse analyser foretages en vurdering af, hvorvidt dette system kan imødekomme de behov som kræves af et samfund som det grønlandske, og om der er et reelt behov for ekspansion og adaption af det gældende system. Således er det væsentligt med indgående kendskab til såvel institutionernes og aktørernes funktioner, samt til hvordan og hvorfor praksis og sædvaner er, som de er, idet blandt andet disse elementer er af afgørende betydning for, at kunne foretage 22
syntesedannelse og udarbejde en karakteristik af, hvilket system der eksisterer i Grønland, for så vidt angår sikring af rettigheder til jord for den enkelte boligejer. 2.3 Syntese Syntesen vil danne et helhedsindtryk af det grønlandske system for arealtildelinger. Desuden vil den besvare problemformuleringen og de dertil hørende underspørgsmål. Kapitlet vil belyse om, og i givet fald hvordan, det grønlandske system for arealtildelinger opfylder funktionerne og kriterierne til et ejendomsregistreringssystem. Ligeledes anskueliggøres hvilke eventuelle muligheder, problemer og begrænsninger den grønlandske grundejer er påvirket af. Det danske ejendomsregistreringssystem anvendes som sammenligningsgrundlag og base for så vidt angår et ejendomsregistreringssystems funktioner. Kapitlet vil belyse de fordele og ulemper den grønlandske befolkning oplever i kraft af det gældende system. Hvilke argumenter der eksisterer i forhold til bevarelse henholdsvis afskaffelse af den kollektive ejendomsret til jord belyses også. Syntesedannelsen vil bygge på analyserne af teorien vedrørende ejendomsregistreringssystemer og den beskrivende analyse af de forskellige ejendomsregistreringssystemer i Det danske Rigsfællesskab. Desuden vil den komparative analyse indgå i syntesedannelsen foruden samtaler, møder og e-mail-korrespondancer. 2.4 Perspektivering I forhold til analysen af det grønlandske system for arealtildelinger foretages en vurdering, af hvilke perspektiver det grønlandske system besidder. Perspektivdannelsen foretages ud fra såvel ønsket om bevarelse af den kollektive ejendomsret til jord som hvilke konsekvenser dette kan medføre, samt hvorvidt den grønlandske kollektive ejendomsret til jord, som paradigme, fortsat kan modstå anomalien, at jord kan betragtes som en værdi, i et moderne kapitalistisk samfund. Derudover vurderes på den i projektet anvendte metode og dertilhørende analyser. Ovenstående metoderedegørelse er en beskrivelse af indholdet i de enkelte afsnit, samt metoderne brugt til besvarelse af analyserne, hvilket giver en forståelse for rapportens 23
opbygning og baggrunden for besvarelserne af problemformuleringen samt tilhørende underspørgsmål. 24
3 Teori vedrørende ejendomsregistreringssystemer For at kunne svare på problemformuleringen og de tilhørende underspørgsmål, er det nødvendigt at foretage analyser, for at kunne identificerer de elementer, som kan underbygge og forklare Grønlands eventuelle brug af et ejendomsregistreringssystem. For at analysere om Grønland har behov for et ejendomsregistreringssystem, samt hvilke behov et sådant kan opfylde, er det nødvendigt at undersøge, hvad der ligger til grund for, at et land overhovedet har et ejendomsregistreringssystem. Derfor gennemgås, hvilke formål et ejendomsregistreringssystem opfylder for det enkelte land. Herefter vil de fire overordnede modeller, som majoriteten af ejendomsregistreringssystemer, på den ene eller den anden måde har rod i, blive gennemgået. Ud fra disse modellers opståen og virke vil det blive belyst, hvad der katalyserer et lands behov for et ejendomsregistreringssystem. 3.1 Formål med et ejendomsregistreringssystem Begreberne ejendomsregistreringssystemer og matrikulære systemer bruges, i den anvendte litteratur, i flæng, idet der er tale om systemer, der registrerer rettigheder og byrder på en given ejendom eller jordparcel. En matrikelfortegnelse er et register over faste ejendomme, og tinglysning er en instans til sikring af rettigheder, primært over fast ejendom. Disse registre kan forekomme i såvel separerede former som samhørende enheder afhængig af hvilken type ejendomsregistreringssystem, den pågældende stat eller nation anvender. I denne projektrapport anvendes betegnelsen ejendomsregistreringssystem om funktionen af matrikel og tingbog i samspil. Et ejendomsregistreringssystem har til formål, dels at identificere en given ejendom, dels at sikre rettigheder over denne ejendom, med den fundamentale hensigt at anvende disse oplysninger til skatteopkrævning henholdsvis sikring af rettigheder. En sådan sikring og identifikation kan foretages på forskellig vis, afhængig af det pågældende lands kulturelle baggrund og udviklingsstadie samt landets organisatoriske opbygning og institutioner, hvilket er baggrunden for, at ejendomsregistreringssystemer kan 25
inddeles i fire principale registreringsmodeller. Disse benævnes; den engelske, den franske og den germanske model samt Torrensmodellen, og beskrives senere i dette kapitel. Ejendomsregistreringssystemer med skatteopkrævning som incitament blev derfor hovedsageligt indført i landbrugslande, hvor jorden og dens dyrkningsmæssige værdi var den primære ressource. Som følge heraf blev det lige så vigtigt at sikre den enkelte ejer ejendomsretten til ejendommen og afkastet af denne. En sådan sikring af ejendomsretten er ligeledes medvirkende som motivationsfaktor til at investere i og dyrke sin ejendom, geninvestere afkastet i eksempelvis bygninger eller jord og således være medvirkende til generering af vækst og udvikling, jævnfør Cohens beskrivelse af hvorledes arbejdsteorien påpeger et behov for opmuntring til initiativ, og at denne opmuntring sker gennem retten til udbyttet af sit arbejde [Macpherson, 1981, s. 164]. I andre lande var det selve sikringen af rettigheder, som var incitamentet for implementeringen af et ejendomsregistreringssystem. Ejendomsregistreringssystemernes funktioner, i de respektive lande, afspejler det enkelte lands udviklingsstadie, idet systemernes udvikling er en dynamisk proces, som afledes af den samfundsmæssige struktur, deriblandt forholdet mellem befolkningen/mennesker og behovet for jord. Systemernes udvikling er beskrevet i det efterfølgende, og er ligeledes illustreret i figur 4. Figur 4 illustrerer udviklingen af de vestlige landes landadministrationssystemer. [Enemark, 2000, s. 369] 26
Industrialiserede lande, som eksempelvis Danmark, har gennemgået en udvikling fra feudalismen, hvor jorden blev betragtet som en værdi, og det matrikulære system udelukkende var tiltænkt beskatning af jorden. I løbet af den industrielle revolution blev det legalt for den almene befolkning at eje jord, hvilket medførte, at jorden gik fra at have en værdi, baseret udelukkende på ydeevne, til desuden at være en reel handelsvare. Dette medførte, at matriklen blev udviklet til også at skulle varetage en retlig sikring af rettigheden til fast ejendom. I efterkrigstiden fokuseredes på jorden som en begrænset ressource, hvilket medførte et behov for at administrere jorden, og hertil kunne matriklen anvendes. Med det bæredygtige paradigmes indtog i 1980 erne er der sat fokus på, at jorden ikke kun nationalt er en begrænset ressource, men at den som begrænset ressource er et fælles problem, som rækker ud over de enkelte landes grænser. Desuden var der generelt en øget opmærksomhed på naturen, og termer, som netop bæredygtig udvikling og Agenda 21, var en del af den offentlige og politiske diskurs. Denne udvikling medførte, at matrikulære systemer fik en udvidelse af funktionsområdet, idet et øget behov for informationer angående arealanvendelsen og øvrige ejendomsrelaterede forhold blev aktuel. Denne nye funktion benævnes en såkaldt multifunktionel matrikel og skal danne grundlaget for juridisk sikring af rettigheder over fast ejendom, se eventuelt afsnit 3.5 Fremtidens matrikel [Enemark, 2000, s. 375-376]. Medvirkende til udvidelsen af funktionsområdet for matriklen til den multifunktionelle matrikel er, foruden globaliseringen ved den ovenfor nævnte politiske diskurs, den kraftige vækst indenfor teknologi- og IT-udvikling, herunder GIS, GPS og Internet, som muliggør behandling, bearbejdning og kollektion af store mængder data og informationer. Et ejendomsregistreringssystem i et moderne land er således et forholdsvis avanceret system, som ikke kun anvendes til beskatning og sikring af rettigheder, men også fungerer som planlægningsredskab. Anvendelsen er mangfoldig og indbefatter blandt andet oplysninger angående beliggenhed, besiddelse, belåning, bebyggelse, benyttelse og beskyttelse af ejendomme og arealer. Med andre ord er et ejendomsregistreringssystem den infrastruktur i samfundet, som gennem en afstemning af ovennævnte behov i forhold til de samfundsmæssige impulser, heriblandt bæredygtig udvikling, sikrer, at disse virkeliggøres. [Sørensen et.al., 2000, s. 54] 27
I et globalt perspektiv er ejendomsregistreringssystemer, af væsentlig betydning, idet lovmæssig beskyttelse og sikring af ejendom, ifølge blandt andet den peruvianske økonom Hernando de Soto, er afgørende for udvikling og innovation i ethvert samfund. Desuden er ejendomsregistreringssystemers samfundsmæssige funktion sikring af såvel social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, social stabilitet samt bekæmpelse af social og økonomisk fattigdom, idet rettigheder til jord er af afgørende betydning for disse forhold. Systemerne har endvidere indflydelse på og understøtter et velfungerende ejendomsmarked, belåning og kredit med sikkerhed i fast ejendom, øget produktivitet og likviditet samt en bevægelig arbejdskraft, som det fremgår af figur 5 [Enemark, Forelæsningsnoter, 2005]. Disse faktorer er afledte af det faktum, at en sikring af Figur 5 illustrerer de funktioner et landadministrationssystem skal varetage for at få en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udvikling. [www.sli.unimelb.edu.au] rettigheder over fast ejendom medfører større kreditværdighed for den enkelte grundejer, idet kreditforeninger, banker og pengeinstitutter er garanteret deres kapital. Belåningen eller pantsætningen er således medvirkende til, at grundejeren kan investere den frigivne kapital i forbedringer, udvidelser, forbrug etc., som igen er medvirkende til skabelse af vækst og innovation i et samfund, således dette kan blive bæredygtigt og konkurrencedygtigt i et nationalt og globalt perspektiv, herunder indgå i den 28
kapitalistiske markedsøkonomi, jævnfør figur 6. Dermed kan hændelser og udvikling i én del af verden have indflydelse på og påvirke mennesker og samfund i andre dele af verden. [Enemark, Forelæsningsnoter, 2005] Et ejendomsregistreringssystem kan både virke som et værktøj for myndigheder, og som sikring af den enkelte borgers adkomst såvel som rettigheder over ejendom. Midlerne til at opnå sikring af rettigheder samt fremtidens værktøjer for sikring af rettigheder beskrives i de følgende afsnit 3.2 Matrikel, 3.3 Tingbog og 3.4 Ejendomsregistreringsmodeller. 3.2 Matrikel Belåning, pantsætning Forbedringer, udvidelser, forbrug Vækst, innovation Bæredygtighed, konkurrencedygtighed Figur 6 illustrerer den udvikling, som et ejendomsregistringssystem er medvirkende til at fremme. Beskatning af jord kendes langt tilbage i tiden og fortegnelser - matrikler - over ejendomme til fastlæggelse af beskatningsgrundlag har været kendt lige så længe [Sørensen et.al., 2000, s. 54]. Som eksempler kan nævnes Domesday Book fra 1086 [Larsson, 1991, s. 41] og Guldvurderingen fra 1200-tallet [Sørensen et.al., 2000, s. 54]. Napoleon d. 1. s etablering af det franske cadastre har dog siden etableringen haft betydelig indflydelse på udviklingen af de europæiske matrikelsystemer. Selve ordet og betegnelsen cadastre stammer muligvis fra det græske ord katastikhon hvilket betyder linje efter linje. Det diskuteres dog, hvorvidt ordet i stedet udspringer af det latinske ord capitastrum betydende et register over ejendom inklusiv løsøre. I Europa har ordet imidlertid fået betydningen: A systematic classification and valuation of land, under the control of the central government, by means of maps of parcels drafted on the basis of topographical surveys and recorded according to parcels in a register [Henssen, 1971]. Netop ved tilføjelsen af et kortværk med parcellernes indbyrdes placering i forhold til hinanden adskiller det franske cadaster sig fra tidligere fortegnelser/matrikler. Hvorvidt et cadaster er et register, der specifikt indeholder information om arealet, arealanvendelsen, ejendomsværdien og ejerskab understøttet af et kort, er der forskellige 29