Københavns Kommune Sommeruni 15 Uddelingskopi Ledelse i den læringsmålstyrede skole Hold 18.1 a (Hanne Marcher) lokale H5 Hold 18.1 b (Peter Rod) lokale H6 Fælleslokale til inspirationsoplæg: 6-kanten mandag den 3. august 08.30-14.30 og tirsdag den 4. august 08.30-14.30
downloading mønstre fra fortiden KONTAKT DIT / DIN handle opnå resultater gennem praksis og infrastruktur suspendere AT SE hvad det er vi ser omdirigere AT SANSE fra helhedens synspunkt give slip ÅBNE SIND ÅBNE HJERTE ÅBNE VILJE SKABENDE NÆRVÆR at forbinde sig med kilden PROTOTYPETÆNKNING at samskabe strategiske mikrokosmer lade det udspille sig UDKRYSTALLISERING visioner og intentioner tage imod institutionalisere SAM-sanse HVAD ER MIT SELV? HVAD ER MIN OPGAVE? være SAMMEN om øjeblikket hvor skabelsen sker SAM-skabe
Læringslaboratorie Implementering af arbejdet med læringsmål Deltagerne drøfter i makkerpar og team deres erfaringer og oplevelser med at arbejde med læringsmål Inspirationsoplæg med efterfølgende refleksioner og perspektiver i makkerpar og team med fokus på at alle afvikler målstyret undervisning minimum månedligt, planlægning afvikling - evaluering Læringslaboratoriet slutter med en prioritering af, hvordan teamene kan gennemføre planlægning afvikling evaluering af undervisningsforløb
Hvilke højdepunkter er i centrum for din erfaring om læringsmålstyrede skole? I makkerpar to&to (15 min) Dialog i tre makkerpar (15 min) Hvad var det, der gjorde det til en særlig ledelsesmæssigt højdepunkt? Hvordan understøtter højdepunktserfaringerne din ledelsesmæssige opgave? Nr. 1
Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat til læringsmålsstyret undervisning - Omsat til at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser, observationer ) både lærere og ledere - Omsat til fokus på læringsmiljø trivsel & klasseledelse i læringens tjeneste + bevægelse - Omsat til andre organiseringer: holddeling/fordybelse/åben skole Bjerg & Staunæs (2014)
At sætte mål og forventninger Forudsætninger for at målsætning virker Der skal være en fælles accept af målene Der skal være kapacitet til at opnå målene Målene skal være specifikke og entydige Der skal være et begrænset antal mål Målsætning virker, når mennesker er dedikerede til mål, som de tror på, at de har kapaciteten til at opnå. Dedikation og kapacitet er i høj grad gensidige, for mennesker vil ikke dedikere sig til mål, som de tror, de ikke kan opnå. (Robinson 2011)
Læringsmål og folkeskolens opgave 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Konkurrerende strukturer Fag Tid Fagfordeling Undervsningsmaterialer Traditioner Rum Team Oma.
Eksempler på principper Den demokratiske skole selvforvaltning Den curriculum styrede skole indhold og fag Den læringsmålstyrede skole elevens læring
Principper har blandt andet betydning for: Styring: Hvad styrer man på og hvordan? Ledelse: Hvad leder man på og hvordan? Skolens kultur: Skolens liv og dagligdag? Organisation og organisering: Hvordan skal skolen organiseres? Hvor i organisationen løses hvilke opgaver og af hvem? Andet?
Hvordan defineres begrebet kerneopgaven, elevernes læring i centrum? I makkerpar to&to (15 min) Nr. 2
Fra politiske målsætninger til handling: Kerneopgavens 4 dimensioner Målgruppen Værdien Ambitionen Tilgangen Hvem er vi her for? Hvem skal vi lykkes sammen med? Hvad, hvordan og hvorfor gør vi det? Hvordan bliver vi endnu bedre til at løse opgaven med dem? Gør kerneopgaven målbar! Oplever vi en fælles forståelse af kerneopgaven? Christensen, Morten; Seneca, Anders (2012): Kend din kerneopgave Innovation til hverdagen. Kbh.: Gyldendal A/S
Kerneopgaven Politiske målsætninger Skolens målsætninger Teamets mål Teamets opgaver Klausen, Kurt Klaudi (2011): Strategisk ledelse de mange arenaer. Odense: Syddansk Universitetsforlag
Forberedelse og færdighedstræning i forhold til læringsmål Illeris, Knud (2006): Læring. Kbh.: Roskilde
Strategiske ledelsesdimensioner og arenaer Den politiske arena Handler om politiske beslutningstagen. Hvilke beslutningsfora og processer, hvilke aktører. Arena for markedet Handler om mulighederne for at afsætte vores kerneydelse. Omverdensanalyser og konkurrencestrategier. Arenaen for produktion Handler om organisationsdesign. Hvilke arbejds- og ansvarsdelinger sikrer produktivitet og effektivitet i forhold til den pædagogiske opgave Arenaen for arkitektur og æstetik Handler om den måde arbejdspladsen er designet på. Den interne indretning den uden- og indendørs arkitektur, indretning og design. Den sociale arena Handler om det enkelte medarbejder i organisationen. Hvordan er arbejdsklimaet, muligheder for kompetenceudvikling, teambuilding samt rekruttering HRM og OD Arenaen for vision og tro Handler om filosofien bag organisationens virke. I forhold til visionerne for løsningen af kerneopgaven. Arenaen for bevidsthedsdannelsen, vidensproduktion, opfattelser og meningsdannelse Denne arena handler om kommunikation, som er af betydning for intern og ekstern image- og profildannelse Den kulturelle arena Handler om organisationskultur og værdiorienteret ledelse. Udvikling af kompetence og til at indgå i strategiske fælleskaber. Klausen, Kurt Klaudi (2011): Strategisk ledelse de mange arenaer. Odense: Syddansk Universitetsforlag, ss.58-63
Design styringskæderne og mødefora på jeres skole? Hvor ofte mødes de forskellige fællesskaber? Hvor langtid tager mødet? Hvordan skal mødets forretningsorden være? o Mødetyper o Refleksioner o Beslutninger o o Referater/to do Aktioner/eksperimenter, der skal udføres mellem møderne Klausen, Kurt Klaudi (2011): Strategisk ledelse de mange arenaer. Odense: Syddansk Universitetsforlag
Walk & Talk efter frokost 30 min (2 gange 15 min.) Hvad kan jeg umiddelbart drømme om, der kan kvalificere skolens fremtidige styringskæder? Walk & talk stil anerkendende og nysgerrige spørgsmål til hinandens drømme.
Fernisering og feedback Ophængning besøg hos tre andre team (3 gange 5 min)
Opgave: Hvordan designer vi de organisatoriske rammer og opfølgning for styringskæder således at der kan implementeres i bund? Opgavespørgsmål 1. Hvordan faciliterer ledelsen, at teamet finder svar på strategiske spørgsmål? 2. Hvordan kan teamet hjælpe den enkelte leder i arbejdet med at implementere arbejdsopgaver lokalt? 3. Hvordan skal mødestrukturen være, så teamet når de strategiske mål gennem deres lokale arbejdsopgaver? 4. Hvilke aftaler kan I lave om aktioner/eksperimenter, som I udfører mellem møderne? Nr. 3
Fernisering og gavegivning Hvert team præsenterer deres design af styringskæder, vidensdeling og systematisk opfølgning. De andre team giver inspirationsgaver vha. Post-It.
Hvilke højdepunkter er i centrum for din erfaring om differentierende og inkluderende læringsmiljøer? I makkerpar to&to (15 min) Dialog i tre makkerpar (15 min) Nr. 4
Understøttelse af kvalitet i undervisning (Viviane Robinson 2015) Etablere en fælles didaktisk ramme og praksis Feedback på undervisning Analyse af data om elevers læring 24
Systematik er nøgleordet En klasse på 25-28 elever gør det svært i det daglige at have blik for alles udbytte og progression systematikken skal gøre, at alle elever over tid kommer i søgelyset (Læreren har selvfølgelig fortsat fokus på alle klassens elever i undervisningen) Systematikken hjælper til, at man ikke kun ser det, man plejer at se fx via observation Systematik handler om at have klare spørgsmål, der undersøges ved hjælp af egnede dataindsamlings-metoder samt refleksion over, hvordan egen forforståelse og datakvalitet påvirker evalueringen EVA (2014) 25
Data er ikke kun det, der kan tælles Kvantitative dataindsamlingsmetoder - giver tællelige data. De er gode til at måle på ting, der er direkte målbare, fx om eleverne har lært forskellige begreber, fakta eller arbejdsmetoder Eksempler: test, spørgeskema, fraværsstatistik Kvalitative metoder giver mulighed for at få et billede af de elementer, der er svære at iagttage og tælle. De er gode til at få nuancer, processer, forståelser og lignende komplekse elementer frem Eksempler: Interview, observation, analyse af skriftlige produkter Det er godt at kombinere flere metoder EVA (2014)
Pointer fra EVA Det er opfølgningen, der skal sikre, at evaluering ikke bliver et tomt ritual Udvikling af arbejdet med data til udviklingen af undervisningen - dét er ledelsens ansvar!! Det afgørende er ledelsens fokus på udvikling af undervisningen elevernes læring lærernes/pædagogernes læring (Robinson 2010)
Tegn på læring og tegn på deltagelse er forskellige ting Tegn på læring indikerer, at eleven lærer det, der er meningen. Det kan fx være udsagn i det mundtlige/skriftlige arbejde, handlinger i uv. eller elementer i produkter Tegn på deltagelse indikerer elevens læringsmuligheder. Men man kan fx ikke antage, at en tilsyneladende aktiv elev lærer det, der er meningen! Deltagelsesmuligheder kan ses som forudsætning for læringsmuligheder men læring kan også motivere eleven til at deltage og øge elevens trivsel EVA (2014)
Hattie s feed back model
Spørgsmål til god undervisning: God til hvad (mål og metoder)? God for hvem (hvilke elever)? God i forhold til hvad (betingelser og forventninger)? God fra hvis perspektiv (lærerens, elevens, ledelsens)? God hvornår (anvendelse)? (Andreas Helmke 2015)
Opgave: Design af ny praksis for rammer for feedbackkultur og systematisk arbejde med målsætning og opfølgning på elevernes læring. Design af diagram, rammer og indhold for feedback styringskæder pga. indikatorerne i læring der ses.
Walk & Talk efter frokost 30 min (2 gange 15 min.) Hvad kan jeg umiddelbart drømme om, der kan kvalificere skolens fremtidige feedbackkultur? Walk & talk stil anerkendende og nysgerrige spørgsmål til hinandens drømme.
Ex på planlægningshjul Strategisk aktionslæring Viviane Robinson: Der finder meget større viden om effektive ledelsespraksisser end om, hvilke kompetencer der er nødvendige for at udøve dem.
Årsplan for formulering af læringsmål og evaluering af forløbene Månedligt Planlægning, afvikling, evaluering Fra start til efterårsferien Fra efterårsferien til jul Månedligt Planlægning, afvikling, evaluering Månedligt Planlægning, afvikling, evaluering Fra jul til vinterferien Fra vinterferien til Påske Månedligt Planlægning, afvikling, evaluering Månedligt Planlægning, afvikling, evaluering Fra Påske til skoleåret s slutning Alle afvikler eksemplarisk målstyret undervisning minimum månedligt, planlægning- afvikling- evaluering. Alle deltager i samarbejdet om at formulere læringsmål for forløb og evaluere forløbene. Samt,alle gør flere erfaringer med at forberede sig i team Dialog i teamet tegn modellen op på et par flipoverblade og sæt Post-It på (40 min.) Nr. 5
Opsamling på læringslaboratoriet Tirsdag den 4. august 14.00-14.30
Opsamling på læringslaboratoriets resultater Refleksionsdialog i makkerpar. 8 min. interview pr deltager. Efter refleksionsinterviewet giver intervieweren fokuspersonen sine noter. 1. Hånden på hjertet hvad føler du om jeres design af styringskæder og jeres nye faglige rammer for differentierende og inkluderende læringsmiljøer? 2. Hvilke sten på vejen skal I passer på når I implementere jeres styringskæderne, rammer for differentierende og inkluderende læringsmiljøer? 3. Hvordan oplever du fordelene ved jeres design af styringskæder og feedbackkultur på skolen? 4. Hvordan ser du kvalitetsforandringen i jeres strategiske dialog og opfølgningen på læringsmålstyrede læringsmiljøer?
Hvad vil jeg gå hjem og iværksætte på baggrund af de sidste par dages læringslaboratorie fortælling til makker