Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Børneafdelingen på Århus Universitetshospital er beliggende i Skejby. Afdelingen består af 8 børneafsnit, en børnemodtagelse, et børneambulatorium og et Center for Børn udsat for Overgreb (CBO). Til Børneafdelingen er knyttet 17 fagområder og i forbindelse med Det Nye Universitetshospital flyttes børneafdelinger fra Århus Sygehus til Skejby. Ønsket i denne sammenhæng er at etablere et Børne-Unge Hospital, hvor alle medarbejdere er uddannede til arbejdet med børn. Her tænkes bl.a. på funktioner i serviceafdelinger såsom billeddiagnostik, klinisk bakteriologisk, operationsgang, anæstesi, m.v. Ledelsen i Børneafdelingen består af oversygeplejerske Inge Pia Christensen, ledende overlæge Rune Næraa og en stab på 6 medarbejdere. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er en af stabsmedarbejderne. Børneafdelingen har 88 døgnsenge og 10 dagsenge. Der er ansat 288 plejepersonaler og 52 læger, 5 psykologer, 4 socialrådgivere, 1 AC-fuldmægtig, 5 pædagoger, 28 sekretærer, 1 kvalitets- og EPJkoordinator, 2 diætister og 1 hospitalsklovn. Der er desuden tilknyttet 4 skolelærere fra Århus Kommune, som har deres daglige arbejde på Børneafdelingen. Afsnittene og ambulatorierne er opdelt i teams, hvor sygeplejerskerne er tilknyttet et eller flere teams og lægerne er tilknyttet et team. Teamet er defineret af det lægefaglige speciale. Den daglige planlægning af driften i afsnittene varetages af en koordinator. I hvert afsnit er der nøglepersoner indenfor udvalgte strategiske områder. Koordinatoren er en af dem. Nøglepersonerne understøtter de strategiske indsatsområder og fungerer i denne sammenhæng som stab for afsnittets ledelsesteam, der består af en overlæge og afdelingssygeplejersken. I A2 består afsnitsledelsen af afdelingssygeplejerske Hanne Gyldenløve, professor Oluf Schiøtz, overlæge Niels Birkebæk og overlæge Jørn Henriksen. A2 består af Børnemodtagelsen og afsnit A2. I Børnemodtagelsen modtages syge børn til observation og udredning. Der er 3 modtagestuer og 2 observationspladser. Afsnittet er åbent fra kl. 07.00-23.00. Om natten modtages børnene i A2. Afsnit A2 har 14 døgnsenge. Afsnittet modtager både indkaldte og akutte børn. A2 har centerfunktion for Vestdanmark og får derfor børn med cystisk fibrose fra hele Jylland og Fyn. A2 er organiseret ved 2 koordinatorer som udover afdelingssygeplejersken, har ansvar for den daglige drift. Plejeformen er tildelt patientpleje. Det betyder at der vil være rig mulighed for at arbejde med patientforløb. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 11
Samarbejdsrelationer A2 samarbejder med Børnemodtagelsen, Børneambulatoriet og de andre børneafdelinger. Vi samarbejder med læger, diætist, socialrådgiver, psykolog, ergoterapi, fysioterapi, patienthotellet, skolelærere, pædagoger, tolke og i specielle tilfælde med hospitalsklovnen. Vi samarbejder med røntgenafdelingen og Klinisk mikrobiologisk afdeling. I forhold til cystisk fibrose patienter samarbejdes der med Infektionsmedicinsk Afdeling Q. Eksternt samarbejdes med sundhedsplejen, praktiserende læger, patientforeninger samt andre sygehuse, hvor børnene er sendt til behandling. Her kan bl.a. nævnes Øre-næse-hals-afdelingen og afsnit E2 på Århus Sygehus. Vi samarbejder af og til med hjemmeplejen. I sommerferien, efterårsferien, vinterferien og juleferien lægges A1 og A2 sammen, hvorved kendskabet til og samarbejdet mellem afsnittene styrkes. A2 modtager børn fra A1 børnene hver fredag eftermiddag til mandag morgen. Patient/borger kategorier I Børnemodtagelsen modtages syge børn til observation og udredning. Børnene er i alderen 0 15 år. De børn, der kommer i Børnemodtagelsen, er visiteret af vagtlæge eller praktiserende læge. I Børnemodtagelsen opholder familierne sig i timer, hvor sygdomsforløbet udredes. På baggrund af udredningen udfærdiges en plan for det videre forløb. 60 % af de familier, der kommer i børnemodtagelsen, indlægges ikke. De tager hjem med mulighed for at kontakte Børnemodtagelsen, A2 eller praktiserende læge. A2 modtager børn med infektionssygdomme, astma og allergi, diabetes og børn/unge med Cystisk Fibrose samt børn med behov for C-pap behandling i vinterhalvåret. I forhold til Cystisk Fibrose har afdelingen som nævnt en centerfunktion for Vestdanmark. Rigshospitalet har en tilsvarende centerfunktion for Østdanmark. Patientforløbene er karakteriseret ved korte indlæggelser, men en del familier kommer igen, da deres barn har en kronisk sygdom. Børn med Cystisk Fibrose følges kontinuerligt hele barndommen. De overgår til infektionsmedicinsk afdeling Q, når de er "voksne" i en alder af 15, 16 eller 17 år. Patientforløbene i forhold til børn med Cystisk Fibrose, diabetes og astma/allergi foregår i tæt samarbejde med Børneambulatoriet. Centrale kliniske problemstillinger Udover de pleje- og behandlingsopgaver, der er en følge af børnenes somatiske sygdom, arbejder plejepersonalet i Børneafdelingen med nedenstående centrale problemstillinger. Familieproblematikker Der er altid medindlagt forældre til barnet. Behovet for at samarbejde med forældrene og deres behov for vejledning og information er en gennemgående problemstilling i A2. Sygepleje til det syge barn er også Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 11
pleje af og omsorg til barnets familie, hvilket vil sige forældre og søskende. Forældrene inddrages i plejen, hvilket bl.a. medfører, at kommunikation og relationsarbejdet i Børneafdelingen foregår på flere niveauer. At etablere et tillidsforhold mellem barn, personale og forældre, således at information og konsekvenserne af barnets sygdom forstås af alle, er et centralt omdrejningspunkt for plejen. Krise og mestring Når ens barn enten forbigående eller kronisk bliver sygt, kommer forældrene i krise. Forældrenes evne til at forholde sig til deres barn bliver påvirket af dette. Krise og tab af mestringsevne i forbindelse med f.eks. i forbindelse medbarnets smerte og ubehag er en hyppig problemstilling i A2. Børns udvikling Sygeplejen til syge børn kræver hensyn til "at patienten er et barn på et givet udviklingsniveau", og at det er forældre som er de ansvarlige beslutningstagere. Arbejdet med at identificere og vurdere barnets udvikling fordrer, at sygeplejersken kan arbejde med forskellig former for kommunikation. Fremmede kulturer Børneafdelingen arbejder med børn og familier fra mange forskellige folkeslag og kulturer. Det er en tilbagevendende problemstilling, hvorledes man bedst muligt tager hensyn til disse familiers forskellige former for forståelse, sprog, adfærd, normer m.v. Etiske overvejelser I A2 oplever vi dagligt etiske problemstillinger. Det kan være lige fra beslutninger vedrørende anlæggelse af en nasalsonde til meget alvorlige sygdomsforløb. At forholde sig etisk er en central fordring til børnesygeplejersken. Dokumentation Dokumentationen er en væsentlig sygeplejefaglig opgave. Det har primært betydning for at sikre kontinuitet og høj faglighed i sygeplejen til det enkelte barn og familien. Det er også vigtigt i forhold til, at forældrene ofte ønsker en kopi af journalen. Forældrene søger på internettet, finder litteratur, m.m. om deres barns sygdom. Det tiltagende antal klager til patientklagenævnet stiller i særlig grad krav til dokumentationen. Medicin Lægemiddelregning og medicinadministration fylder en del i det daglige arbejde. Centrale kliniske problemstillinger i A2 I forhold til børn med astma og allergi foregår den akutte behandling i A2 og udredning og opfølgning i Børneambulatoriet. I arbejdet med diabetesbørnene er det væsentligt for børn og forældre at forstå sammenhængen mellem kost, motion og insulin. Børnene skal oplæres i at stikke sig selv. Børnene skal hjælpes til at Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 11
mestre alt det, der er knyttet til sygdom og behandling. De skal lære at leve med en kronisk sygdom. I forhold til børn med cystisk fibrose drejer det sig indledningsvis om udredning. Derefter er det arbejdet med lungeøvelser, peepmaske, medicin og kost, der er i centrum. Arbejde med at informere forældrene og så de kan mestre ansvaret for deres barn er central. Forældrene skal støttes til at leve med et barn med kronisk sygdom, hvor prognosen ikke altid er god. Tværfaglige og tværsektorielle forhold I afsnittet er der ansat sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, sygehjælpere, læger, sekretærer og en husassistent. Afsnittet har et tæt samarbejde med diætist, socialrådgiver, fysioterapeut, psykolog og skolelærer. Der er ansat sygeplejersker med nøglefunktion indenfor koordination, klinisk vejledning, introduktion og oplæring, hygiejne, ernæring, dokumentation og arbejdsmiljø. I afsnittet uddannes studerende på Modul 1-4 samt og 12. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener En væsentlig del af patientforløbene handler om samarbejdet med forældrene. Et barn indlægges med et astmaanfald i Børnemodtagelsen. Der opstartes inhalationsbehandling. Barnet indlægges på sengeafdelingen, hvis der ikke sker tydelig bedring respiratorisk. Indlæggelsen varer typisk et døgn eller to. Børnene udskrives til ambulant efterbehandling. Et barn med Cystisk Fibrose indlægges med pneumoni. Antibiotika behandling i. v. opstartes. Indlæggelsen er på et til to døgn, og børnene udskrives derefter til behandling hjemme. Forældrene er oplært i i. v. medicinering. Et barn indlægges til observation og udredning for evt. meningitis. Antibiotika behandling i. v. opstartes. Det konstateres, at det er en otitis. Måske har barnet ikke fulgt normal vægtkurve, og det er måske i mistrivsel. Indlæggelsestid er typisk 10 timer og barnet udskrives med kontakt til praktiserende læge og sundhedsplejerske. Et barn indlægges til observation for diabetes og får konstateret sygdommen. Der opstartes insulinbehandling, kostvejledning og undervisning. Barnet lærer at stikke sig selv eller får insulinpumpe. Når sukkerindholdet i blodet er stabilt, skal familien hjem og lære at leve med den nye situation. Barnet følges ambulant og vil ved genindlæggelse komme på A2. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 11
Sygeplejefaglige opgaver I børneafdelingen arbejder vi ud fra generelle problemstillinger, der er relateret til det faktum, at vores patient er et barn og at der er én eller to medindlagte forældre. Vi arbejder ud fra de 11 sygeplejefaglige problemområder som sundhedsstyrelsen har udstukket og som er inspireret af Virginia Henderson. Det overordnede fokus på er at udføre og formidle sygepleje. Sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje: - at planlægge, vurdere, udføre, evaluere og dokumenterer sygeplejen under hensyntagen til det enkelte barn/den enkelte familie - at arbejde problemløsende, sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende og i dette arbejde medinddrage barnet/familien i den udstrækning, de har ressourcer dertil - at støtte barnet og familien til opbyggelse/genopbyggelse af ressourcer til at klare nye udfordringer Sygeplejeopgaver/-interventioner knyttet til patienternes fysiologiske behov: Der er rigtig meget grundlæggende sygepleje i A2, som det forudsættes, at sygeplejestuderende kan på dette tidspunkt i uddannelsesforløbet. Der er mulighed for at læse mere specifikt om dette på sygeplejeuddannelsens hjemmeside (generel klinisk studieplan A2 for Modul 4). Sygeplejeopgaver/-interventioner knyttet til psykosociale og eksistentielle områder: - at støtte barn og forældre i normale sorg- og krisereaktioner - at støtte barnet og familiens mestring af sygdom og indlæggelse samt i forhold til eventuelle smerter og ubehag - arbejder bevidst med egne grænser i forhold til f.eks. sorg, krise, alvorlig sygdom og død Etik: - at være opmærksom på mulige etiske dilemmaer, der opstår i patientforløbene - at værne om fortrolige oplysninger og overholde tavshedspligt - at være opmærksom på og udvise forståelse for sociale, kulturelle og religiøse forskelle hos indlagte børn og familier samt at forholde sig til og handler hensigtsmæssigt ud fra denne indsigt - at vise respekt for barnets og familiens individualitet og grænser men samtidig forstå at stille krav og sætte grænser - at udtrykke etiske overvejelser om dilemmaer knyttet til eksempelvis behandling/ikke behandling - at være sig sit ansvars- og kompetenceområde bevidst - at tage ansvar for og træffe kvalificerede valg i sygeplejen i forhold til etiske, økonomiske og juridiske dilemmaer - at være opmærksom på konfliktsituationer i forhold til indlagte børn, forældre, søskende og plejepersonale samt aktivt og loyalt deltage i løsningen af disse Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 11
Sygeplejeopgaver/-interventioner knyttet til det patientologiske aspekt, herunder relationelle og kommunikative udfordringer: - at medinddrage forældrene i plejen af barnet. Forældrene er myndighedspersoner, og barnet er deres - at skabe et trygt miljø for barn og familie - at støtte forældrene i deres bekymring for barnet - at støtte forældrene i udvikling af deres forældrekompetence, hvor det er nødvendigt - at støtte forældrene med at tage hensyn til forskellige kulturer og holdninger - at støtte forældrene med at tage hensyn til forskellige religiøse behov - at arbejde dynamisk og med ønske om at forstå forældrenes perspektiv Information, kommunikation og pædagogik: - at være tydelig i sin kommunikation - at afklare forældrenes og sygeplejerskens roller herunder deres gensidige forventninger til samarbejdet - at arbejde bevidst med analog og digital kommunikation - at arbejde anerkendende i forhold til forældrene - at målrette kommunikationen til barnets udviklingsniveau og familiens ressourcer - at bruge forståelseskontrol - at undervise og vejlede Sygeplejeopgaver/-interventioner knyttet til patienternes mestring, herunder vejlednings og undervisningsopgaver: - at gøre barnets indlæggelse håndterbar, begribelig og meningsfuld for derved at understøtte oplevelsen af sammenhæng og bedre muligheden for at mestre - at arbejde med legens betydning for barnets evne til at mestre - at tilrettelægge leg for barnet, så det gennem legen kan lære om sin sygdom - at arbejde målrettet med at støtte barnet i at bevare sit udviklingsniveau og støtte en normal udvikling - at støtte forældre barn tilknytningen - at skabe mulighed for, at barnet kan fortsætte skolegang under indlæggelse Sygeplejeopgaver/-interventioner knyttet til de uddelegerede opgaver f.eks. medicinering, undersøgelsesforløb og behandlinger: - at arbejder med at give peroral, rektal og intravenøs medicin samt subcutane injektioner - at pleje børn med behov for sugning - at pleje børn med invasive katetre og ventrikelsonde herunder anlæggelse, anvendelse og fjernelse - at modtage, informere og pleje børn som indlægges til undersøgelser f.eks. ultralyd, CT- og MRscanninger, røntgen og provokationer (æg, mælk, penicillin m.m.) - at undervise barn og familie vedrørende inhalationsbehandling herunder brug af nesspacer, porta-neb, turbohaler, suge- og pusteteknikker Sygeplejeopgaver knyttet til patientforløb f.eks. plejeplaner, dokumentation og tværfagligt samarbejde: - at dokumentere sygeplejeinterventioner Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 11
- at formulere sygeplejediagnoser - at udarbejde plejeplaner - at bruge afsnittets dokumentationssystemer - at deltage aktivt i sygeplejekonferencer, tværfaglige konferencer samt i det tværfaglige samarbejde med afsnittes øvrige samarbejdspartnere Sygeplejeopgaver knyttet til patientforløb f.eks. plejeplaner, dokumentation og tværfagligt samarbejde: - at formulere og udarbejde sygeplejediagnoser og opstiller kort- og langsigtede mål og handlingsplaner samt handle ud fra disse - at evaluere løbende på de opstillede mål og formulere nye eller reviderede sygeplejediagnoser - at planlægge og begrunde sygeplejen til børn og familier med udgangspunkt i teoretisk viden og praktisk erfaring i pleje- og behandlingsforløb af kortere eller længere varighed Tværfagligt samarbejde: - at informere, vejlede og undervise børn og forældre samt informere og vejlede kollegaer - at planlægge patientforløb og sygeplejeopgaver med tværfaglige samarbejdspartnere f.eks. læger, fysioterapeuter, diætister, socialrådgivere, sundhedsplejersker og hjemmeplejen - at argumentere for og diskutere sygeplejefaglige aspekter i mono- og tværfaglige fora Sygeplejeopgaver/-interventioner knyttet til at prioritere, koordinere og delegere sygepleje: - at have overblik over dagens opgaver herunder koordinering og prioritering af sygeplejeopgaver samt uddelegering af arbejdsopgaver under hensyntagen til samarbejdspartnerens kompetence. Evne til at bevare overblikket i pressede situationer Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Der er i Børneafdelingen ansat en forskningssygeplejerske, der arbejder med livskvalitet hos kronisk syge børn. Hun arbejder med udgangspunkt i familier, der har et barn med cystisk fibrose. Der er ansat en post.doc sygeplejerske ph.d., der arbejder med implementering af NIDCAP i afsnit A5 og A6 til de for tidligt fødte børn. I A2 har den specialeansvarlige sygeplejerske undersøgt og skrevet om børns reaktioner på akut indlæggelse. I børneafdelingerne er vi i gang med at udarbejde kliniske retningslinier for måling af højde/vægt samt stikprocedure med brug af EMLA. Der er udarbejdet mange procedurebeskrivelser i afd. A2. Som et led i implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel arbejdes der i børneafdelingen med at Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 11
beskrive standarder for blandt andet dokumentation, hygiejne samt patient- og pårørendeinddragelse Der er påbegyndt ernæringsscreening. Der er udviklet procedurebøger til hvert speciale. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen er den primære metode til afdækning og vurdering af barnets og familiens behov for sygepleje, og den vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygepleje. Der anvendes tjeklister, ernæringsscreening og vækstkurver. Der afvikles sygeplejekonference med henblik på erfaringsudveksling og udvikling af plejen til børnene og familierne. Der er monofaglige og tværfaglige teammøder med henblik på at udvikle dokumentationsredskaber, skaffe viden og udvikle plejen til barn og familie. Der arbejdes med patientforløbsbeskrivelser og udvikling af dokumentation til korttidsforløb. Der arbejdes med fælles dokumentationsredskab mellem modtagelsen, A2 og ambulatoriet. Der er debriefing for personalet efter belastende situationer. F.eks. i forbindelse med pludseligt dødsfald eller i forhold til børn udsat for svigt, overgreb eller lignende. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I børneafdeling A er der ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske Sine Herholdt, som har det overordnede ansvar for de uddannelsesmæssige forhold for sygeplejestuderende. Som sygeplejestuderende vil man møde den uddannelsesansvarlige sygeplejerske enkelte gange i perioden f.eks. i forbindelse med seminar. Der er i hvert afsnit ansat en klinisk vejleder, som den studerende er fast tilknyttet. Den kliniske vejleder har det gennemgående ansvar for den studerendes uddannelse i afsnittet. Den kliniske vejleder laver, i dialog med den studerende en arbejdsplan. Den kliniske vejleder samarbejder med den studerende om udarbejdelse og løbende justering af den individuelle kliniske studieplan. Den kliniske vejleder finder relevante uddannelsestilbud i afsnittet og vejleder i udarbejdelsen af patientforløb, sygdomsforløb og patientfortælling. Den kliniske vejleder evaluerer med passende mellemrum og i samarbejde med den studerende uddannelsesforløbet, og de planlægger i fællesskab det videre forløb. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 11
Undervejs i forløbet afvikles seminarer sammen med afdeling A s øvrige studerende på samt de dertil knyttede kliniske vejledere. I seminaret deltager desuden underviser fra skolen og i nogle tilfælde den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Den kliniske vejleder uddelegerer efter behov vejledningsopgaver til andre vejledere i afsnittet. Den studerende vil således være fast tilknyttet daglige vejledere, som har ansvar for afgrænsede vejledningsforløb og -opgaver. Den kliniske undervisning er bygget op om eksemplariske patientforløb. Der ydes dagligt vejledning til den studerende i form af før-, under og eftervejledning, ligesom "Model for kliniske færdigheder" er ved at blive implementeret som en vejledningsmetode i afd. A. For studerende som både skal have og Modul 12 i A2, vil der være mulighed for en længerevarende periode i Børnemodtagelsen. Læringsmiljø /Studiemiljø I afsnit A2 er alle sygeplejersker indstillede på og oprigtigt interesserede i at vejlede studerende. Vi har som grundlæggende værdi at møde andre mennesker med interesse og anerkendelse. Det gælder også i mødet med den studerende. Vejledningen tager afsæt i den studerendes tidligere erfaringer samt særlige ønsker og behov. Som uddannelsessted er vi opmærksomme på at lave interessante og lærerige studieforløb, som også kan involvere besøg i samarbejdende afsnit eller behandlingsafdelinger. For at kunne tilrettelægge individuelt meningsfulde undervisningsforløb forventer vi, at den studerende deltager aktivt i planlægningen af forløbene. Der vil igennem modulet ske en progression i kravene til den studerendes selvstændighedsniveau og kompetencer. Dette indebærer at vejledningen bevæger sig fra tæt støtte og elementer af mesterlære til at den studerende løser sygeplejefaglige opgaver selvstændigt med vejlederen som sparringspartner og refleksiv udfordrer. Også de sygeplejefaglige opgavers kompleksitet øges igennem modulet. Den studerendes stadigt stigende selvstændighed forventes vist både i forhold til refleksionen over de sygeplejefaglige problemstillinger der er i afsnittet, i udførelsen af relevante sygeplejefaglige opgaver og i en fortløbende planlægning af eget studieforløb. Det forventes, at den studerende deltager aktivt i faglige drøftelser i afsnittet. Det kan eksempelvis være ved sygeplejekonferencer, ved tværfaglige konferencer eller i de drøftelser der naturligt dukker op i dagligdagen. I forbindelse med udarbejdelsen af de fastlagte og planlagte studieaktiviteter forventes det, at den studerende bidrager med sine sygeplejefaglige betragtninger og refleksioner ved sygeplejekonferencer i Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 11
afsnittet. I gruppen af plejepersonale er der mange nyuddannede sygeplejersker, og de ved, hvilke udfordringer man oplever som studerende. De er gode til at støtte og vejlede. Vejlednings- og evalueringstilbud Forud for den kliniske undervisning modtager den studerende et velkomstbrev med informationer om mødetidspunkter, afsnittets specialer, litteraturliste samt navne på fast tilknyttede vejledere. Den studerende deltager ved begyndelsen af den kliniske undervisning i central introduktion til Skejby Sygehus, ligesom den studerende vises rundt i børneafdelingerne og eget afsnit ved begyndelsen af perioden. Den individuelle kliniske studieplan udarbejdes i løbet af de første to uger i fællesskab med den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige introducerer til den interne kliniske prøve. Studerende vil dagligt modtage før-, under- og eftervejledning samt ved behov mesterlære enten af den kliniske vejleder eller af kompetente sygeplejersker i afsnittet. Der arbejdes i øjeblikket med implementeringen af Model for kliniske færdigheder som et vejledningstilbud. Den studerende tilbydes ugentligt vejlednings- og evalueringssamtaler, der har som sigte at gøre status over den studerendes aktuelle faglige ståsted. På denne baggrund planlægges det videre studieforløb. Den studerende modtager mundtlig tilbagemelding på patientforløb, patientfortælling og sygdomsfortælling samt vejledning til forberedelsen af seminar. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder Lone Pederstrup er uddannet i 1985. Har haft et barselvikariat i 8 mdr. på en medicinsk sengeafdeling med subspeciale i nyresygdomme efter endt uddannelse. Har derefter været ansat i 16 måneder på en børnekirurgisk afdeling med 6 specialer. Har været ansat i A2 siden 1987. Har været på praktikvejlederkursus 3 uger i 1995 og 4 uger i 1997. Har i maj 2009 påbegyndt en sundhedsfaglig diplomuddannelse inden for klinisk vejledning. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Listen svare til 375-750 sider. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 11
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til den interne kliniske prøve ved afslutningen af modulet, skal den studerende dokumentere studieaktivitet under hele undervisningsperioden. Studieaktivitet vises ved at den studerende tager selvstændigt og fortløbende initiativ til planlægge sit studieforløb og dokumenterer denne planlægning i sin individuelle kliniske studieplan. Det forventes ligeledes at den studerende i sin studieplan bagudrettet dokumenterer sygeplejefaglige refleksioner knyttet til udvalgte patientforløb. Det forventes, at den studerende møder forberedt til vejledningssamtaler samt planlægnings - og evalueringssamtaler. Det vil sige, at den studerende selv har gjort status over sit faglige niveau, har gjort sig tanker om det videre forløb og formidler dette mundtligt eller skriftligt til den kliniske vejleder. Studieaktivitet indebærer, at den studerende er aktivt opsøgende i forhold til at studere relevante kliniske problemstillinger i praksis. Dette viser sig blandt andet ved, at den studerende forholder sig refleksivt og kritisk til egen og andres sygepleje. Det er et krav, at den studerende deltager i medstuderendes seminar samt forbereder et oplæg til eget seminar. Det er et krav, at den studerende udarbejder minimum et patientforløb, en patientfortælling, et sygdomsforløb samt præsenterer mindst én af disse på en sygeplejekonference i afsnittet. Det er et krav, at den studerende løbende dokumenterer selvvalgt pensum i Studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 11 af 11