Ledelse i kompleksitet. Årskonference ALIV D. 29. september 2016 Karina Solsø

Relaterede dokumenter
SOCIALT LEDERFORUM SAMSKABELSE OG KOMPLEKSITET AT TAGE ERFARINGER ALVORLIGT

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

SESSION 2: SAMMENHÆNG I LEDELSESKÆDEN

Synopsis ift. DOL-modulet: Kommunikation

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych

Strategisk aktionslæring

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, Dagens program

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KU den Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

Susanne Teglkamp Ledergruppen

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

Der er 3 niveauer for lytning:

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/ Helene Valgreen: helv@dpu.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler.

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Præstation vs. Resultat

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

RARRT RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI. Relationskompetent ledelse

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning Henrik Dresbøll

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

Børne- og Ungepolitik

Low Arousal. implementering i praksis

Teori U en ramme for innovativ organisationsudvikling

Fra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning. Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Systemic Team Coaching

Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

Fastholdelse, motivation og ledelse af frivillige

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt:

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

AT LEDE I EN KOMPLEKS VIRKELIGHED

Kommunom- uddannelsen

Introduktion til filosofi og ledelse

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Forløbsbeskrivelse Erfarne ledere i staten

Hvordan kan skolerne implementere

STRATEGISK UDVIKLING

Sport for the elderly

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Forskningsprojekt og akademisk formidling Formulering af forskningsspørgsmål

Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer.

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

ANMELDELSE: SOCIALKONSTRUKTIONISME OG UDDANNELSE

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

TEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling

Åben dialog og dialogiske processer Mellem ord og krop. - det vi skaber sammen

Velkommen til Go Morgenmøde Forandringskapacitet

Transkript:

Ledelse i kompleksitet Årskonference ALIV D. 29. september 2016 Karina Solsø ksi@cok.dk - 61610136

Teorien om komplekse interaktioner

Program Refleksion over kompleksitet i jeres organisationer og praksis Introducere til- og undersøgelse af grundidéer i teorien om komplekse interaktioner Praksis-fokus: hvordan kan man udvikle evnen til at handle klogt i kompleksitet? i teori og praksis

Refleksion over kompleksitet i praksis 2&2 (10 minutter) Hvordan ser kompleksitet ud i din organisation? Hvad oplever du som komplekst - giv et eller flere konkrete eksempler Hvornår er det komplekse spændende og hvornår går det hen og bliver besværligt? Hvad er dit take på kompleksitet hvordan agerer du ind i det komplekse og uforudsigelige?

Teoriens ærinde Teorien om komplekse interaktioners ambition er at udvikle en beskrivelse af, hvad vi allerede gør, snarere end hvad vi tænker, at vi burde gøre. Jeg vil pointere, at teorien ikke handler om et nyt sæt anbefalinger. Den handler om at fokusere opmærksomheden på det ordinære hverdagsliv i organisationer, i hvilket vi udøver erfaringsbaseret praktiske dømmekraft. Hvis der er nogen anbefaling, så er det et kald på mere refleksion over, hvad vi allerede går og gør. Måske kan denne refleksion lede os til at gøre noget anderledes (Ralph Stacey egen oversættelse)

Refleksion Hvordan kan I genkende de dynamikker, der opstår omkring metaforen om organisationen som et system, hvor lederne tænkes at stå uden for systemet og påvirke det udefra?

Mekanisk > < dynamisk Det er grundlæggende set et demokratisk problem, at diskursen om ledelse forpligter os alle på en virkelighedsopfattelse og samfundsforståelse, som er simpel og mekanistisk, selvom enhver sund fornuft ville tilsige os, at tage bestik af en langt mere kompleks og dynamisk verden Kristian Kreiner

Kompleksitetsvidenskaberne

Forudsigelighed og uforudsigelighed Emergens (tendensen til mønsterdannel se) Globale mønstre (makro-niveauet) Lokal interaktion (mikro-niveauet) Diversitet som forudsætning for nyskabelse

Flocking https://www.youtube.com/watch?v=g5evd6aqecq

Ingen kan kontrollere emergensen af nye mønstre No individual person or grouping of persons, no matter how powerful, can choose the population-wide patterns of activity that will continually materialize. Instead the actual realized, ongoing, population-wide pattern of activity will continually emerge, where this means that the ongoing realized pattern of activity is not caused by any plan or blueprint for it the pattern that emerges is not the pattern that anyone planned, although what they were all planning is clearly crucial to what actually emerges. (Stacey, 2011, s. 351)

Eksempler på globale mønstre Facebook Samskabelse Demokrati Kontorindretning Urbanisering Terror Økologi Brexit Strategiseminar Hvilke globale mønstre kan du komme i tanke om i relation til dit arbejde? Hvordan kan mønstrets udvikling ses som et resultat af myriader af lokale interaktioner (små bevægelser), som ingen kan kontrollere?

Organisationer er Lokale interaktioner, der har kapaciteten til, over tid at producere globale mønstre (Stacey) Strømme af samtaler, der væver sig ind i hinanden over tid (Shaw) Både stabilitet og bevægelse sker som resultat af, at mange mennesker interagerer med hinanden i lokal tid og rum, herudaf emergerer mønstre, som ingen har kontrol over.

Mennesket er fraværende og menneskelig interaktion forsimples Mennesket reduceres til at en dimension, ressource, tal Processer i organisationer antages at være rationelle, men når der er mennesker med i spillet er det meget mere end rationelt Menneskelig interaktioner er irrationel og rationel, forudsigelige og uforudsigelig

Det radikalt sociale selv Gensidig afhængighed -> Magt forhandlinger Magt er ikke positivt eller negativt. Magt er produktivt Magt dynamikker er forbundet til identitet

Refleksion over magt Hvad får du øje på, hvis du tænker om din arbejdsplads som et spil præget af magtforhandlinger? (Ikke som udgangspunkt positivt eller negativt men produktivt) Hvordan er du selv fedtet ind i spillet?

Et nyt ledelsesideal Leadership is changing. The traditional image of the leader as hero, saviour, or white knight is slowly being replaced with a new image; that of a collective group of people exerting influence and taking action (Yukl, 1999)

At udvikle sig som leder Ekspert Kompetent Intuition Novice Best practice Dreyfus brødrene

Ledelsesværktøjer En ting er søkort at forstå, en anden et skib at føre Ludvig Holberg

Aristoteles intellektuelle dyder

Praktisk dømmekraft Dem erfaringsbaserede evne til at fornemme mere af, hvad der sker, og intuitivt vide, hvad der er vigtigst ved en situation. Det er evnen til at håndtere og respondere i den kompleksitet, flertydighed og usikkerhed, som opstår i udfordrende situationer. Lederes praktiske dømmekraft udvikles, når de undersøger og reflekterer over deres erfaringer.

Lederen som svømmer og pilot Ledelse er deltagelse i lokale interaktioner Deltagelse som svømmer og deltagelse som pilot Involvering Kropslig og emotionel involvering i konkrete situationer Distancering Kapaciteten til at reflektere, analysere, planlægge

Refleksion og refleksivitet Refleksion: Hvad tænker du umiddelbart om din erfaring? Refleksivitet: Hvad tænker du umiddelbart om din måde at tænke på? Hvilke antagelser, værdier, teorier, fordomme osv. Ligger til grund for din tænkning? Hvad er din egen rolle i det, der sker og din fortolkning heraf?

At tage erfaringer alvorligt At reflektere over praksiserfaringer At undersøge, hvad det er for globale mønstre, I befinder jer i, og som gør det udfordrende (og spændende) at være leder, og at undersøge, hvordan I er fedtet ind i de globale mønstre i lokal interaktion Gennem undersøgelse at udvikle forståelsen for dynamikker i organisationer og at blive mere afklaret i forhold til responsmuligheder.

Fra udvikling af handleplaner til skabelse af den nødvendige energi til spontant at handle som en presserende nødvendighed (Shaw)

Refleksion Hvilke tanker eller spørgsmål sidder du med?

Skriv et narrativ (20 min) Udvælg en situation fra dit arbejde inden for den seneste måneds tid, hvor der sker noget, som udfordrer dig, noget du finder komplekst, eller noget du bare gerne vil have sparring på. Start med at skitsere konteksten (kun det mest nødvendige), så andre vil kunne forstå hvad der foregår, og skriv så narrativet som en fortælling, som har et plot, hvor du er jeg-personen. Starten kunne lyde noget a la det her: Det er mandag morgen. Jeg møder ind på kontoret og har allerede mine tanker rettet på to bestemte projekter, som jeg ved kommer til at kræve meget opmærksomhed fra min side. Ikke mere end er jeg lige kommet ind, førend (beskriv hvad der sker) Stop gerne op undervejs i forløbet og reflekter over, hvad det du oplever, får dig til at tænke og føle. Hvis muligt, må du gerne beskrive noget af den indre dialog, du har med dig selv undervejs. Nogle af de overvejelser, som du ikke siger højt. Rund narrativet af med at formulere, hvad det centrale i narrativet er for dig. Hvis du kan så formulér det som et spørgsmål

Refleksion over narrativet I grupper af 3-4 personer En af deltagerne læser sit narrativ højt, mens de andre lytter og noterer nøgleord og nøglesætninger. Når narrativet er læst op, formulerer narrativ-ejeren det tema eller spørgsmål, som vedkommende er særligt optaget af i forhold til narrativet. Derefter: 15 minutters refleksion, hvor lytterne reflekterer over, hvad de har hørt gerne ud fra nøgleord. I refleksionen er det lytternes opgave at hjælpe narrativejeren med at forstå mere af kompleksiteten i den beskrevne situation. Dette kan ske på to måder: Gennem formulering af spørgsmål (ex. i forlængelsen af nøgleord) Gennem at tilbyde egne forståelser og fortolkninger af den type problemstilling, som er i spil CENTRALT BENSPÆND: Jeres opgave er IKKE at løse et problem, men at udvide forståelsen af kompleksiteten! Bliv i undersøgelsen forsøg at få øje på flere aspekter af situationen. Åbn op, frem for at lukke ned.

Tak for i dag!

Patricia Shaw: Managing live Jubilæumskonference, 2011 Master og Management Development, Copenhagen Business School Kristian Kreiner interviewer Patricia Shaw om managing live http://www.cbs.dk/efteruddannelse/mastermba-uddannelser/masterof-management-development/nyheder-events/ jubilaeumkonference-2011