20 Christina Munch, Ernæringsog husholdningsøkonom, stud.scient.san Pernille Pedersen, Sygeplejerske, stud.scient.san Kirsten Færgeman, cand.scient i human ernæring Ane Marie Thulstrup, MD, Ph.d KNOWLEDGE AND ATTITUDE OF THE NURSING STAFF IN RELATION TO NUTRITION OF ELDERLY RESIDENTS IN NUR- SING HOMES A SURVEY. ABSTRACT Introduction: The aim of this study was to assess the knowledge and attitudes of the nursing staff in relation to the nutrition of elderly residents in nursing homes. Method: Data were collected on the basis of structured interviews using questionnaires of the nursing staff of 15 randomly chosen nursing homes situated in the County of Aarhus. 136 persons participated. Results: 95 % would accept a weight loss of 3 % of the bodyweight before an active nutritional treatment was initiated. 29 % had knowledge of screening methods of for the prevention of underweight in the elderly, but only 12 % had used screening in practise. 32 % were of the opinion that persons with a standard weight should be weighed once a month, but only 13 % of the participants practised this procedure. 57 % of the participants considered that underweight residents should be weighed according to the recommendations, while 37 % mentioned that it was a standard procedure. Conclusion: In general the participants had a limited knowledge of clinical nutrition and their attitudes were inexpedient compared to the recommendations. The survey showed that clinical nutrition seems to be a subject of low priority in nursing homes. KEY WORDS: knowledge attitudes nutrition nursinghome survey Plejepersonalets viden og holdning om ernæring til ældre plejehjemsbeboere en spørgeskemaundersøgelse Introduktion Flere danske undersøgelser har påpeget, at undervægt og underernæring blandt plejehjemsbeboere er hyppigt forekommende, med en prævalens på 42 67 % for undervægtige (BMI < 24) og 16 30 % for underernærede (BMI < 18,5) (1). Blandt plejehjemsbeboerne havde 25 % et energiindtag lavere end det anbefalede, og 34 % oplevede vægttab i løbet af et år (2). Underernæring kan resultere i øget sygelighed, flere hospitalsindlæggelser samt reduceret muskelkraft. Dette kan føre til risiko for fald og frakturer, nedsat hukommelse, livskvalitet og livslyst samt træthed, apati og depression (2 5). Undersøgelser viser, at plejehjemsbeboeres vægt og funktionsevne kan forbedres gennem ernæringssupplement (3;6). En dansk undersøgelse blandt hospitalsansatte læger og sygeplejersker viste, at der bør arbejdes med viden, holdning og handling for at optimere plejen af patienterne. Undersøgelsen viste, at der var behov for bedre uddannelse, retningslinier for ernæringsterapi, højere prioritering, nedbrydning af barrierer for aktiv klinisk ernæring og specifikke screeningsmetoder (7). Sygeplejersker på plejehjem i USA manglede viden om ernæring, og ernæringsvurdering var ikke en integreret del af plejen (8). I et kvalitativt studie anså sygeplejersker ernæring som værende vigtigt, men andre opgaver havde højere prioritet (9). Et andet studie viste, at sygeplejersker handlede i en mere negativ retning i forhold til deres ernæringsmæssige viden og holdning (10). Et svensk studie viste, at sygeplejerskers viden og holdning blev forbedret gennem undervisning og øvelse, samtidig med at patienter i ernæringsmæssig risiko øgede den daglige indtagelse (11). Der eksisterer, til vurdering af ældres ernæringstilstand, en række screeningsmetoder (12 15). Det er væsentligt, at personalet kan identificere beboere i ernæringsmæssig risiko tidligt, og at de ligeledes søger den nyeste viden inden for ernæringsområdet. En undersøgelse viste, at ældre ikke kompenserede ved at spise mere efter en periode med lav energiindtagelse (16). Formål Hovedformålet var at undersøge plejepersonalets viden og holdning til plejehjemsbeboeres ernæringstilstand, herunder at identificere plejepersonalets brug af ernæringsscreeningsmetoder, viden om ældres energibehov (kj) og energifordeling (E %) samt læsning af nyere faglitteratur om ernæring. Metode og materiale Tværsnitsundersøgelsen blev udført som et struktureret spørgeskema-interview blandt 136 personer i foråret 2004. Undersøgelsen blev foretaget på 15 plejehjem i Århus Amt og interviewet tog ca. 10 minutter pr. deltager. Undersøgelsen fandt sted i Århus, Silkeborg, Grenå, Ebeltoft og Sønderhald Kommune. Udvælgelsen af kommunerne blev foretaget på baggrund af geografiske forhold og indbyggertal for at give et bredt udsnit af amtet. Der indgik højest 5 plejehjem fra hver kommune. I de kommuner, hvor der var flere end 5 plejehjem, blev udvælgelsen foretaget ved lodtrækning. Såfremt et plejehjem ikke ønskede deltagelse, eller hvis de ikke opfyldte definitionen af plejehjem, blev der udtrukket et tilsvarende antal. I de kommuner, hvor der var færre end 5 plejehjem, blev det antal, der eksisterede tilbudt deltagelse. I undersøgelsen benyttes betegnelsen plejehjem, som både dækkede over plejehjem og plejecentre udfra følgende definition; «beboerne levede under samme tag, der var plejepersonale tilstede 24 timer døgnet, og der blev kun tilberedt mad ud fra halvfabrikata i afdelingskøkkenerne». Målgruppen var sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter (SSA), social- og sundhedshjælpere (SSH), sygehjælpere, elever og studerende, ufaglærte samt andre sundhedsuddannelser. I analysen blev uddannelsesmæssig baggrund opdelt efter længden og skilte ved 2 år. Betegnelsen «lange uddannelser» dækkede over; sygeplejersker, SSA og andre sundhedsuddannelser, mens «korte uddannelser» bestod af; SSH, sygehjælper, studerende/elever og ufaglærte. Deltagerne skulle kunne tale og forstå dansk. Det har ikke været muligt at lave en frafaldsanalyse, da det strukturerede interview blev foretaget blandt det personale, som var på arbejde den pågældende dag, hvor undersøgelsen fandt sted. Ingen af deltagerne var bekendte med spørgeskemaet forinden deres deltagelse. Spørgeskemaet var udformet til undersøgelsen. Indholdet var baseret på en gennemgang af nyere videnskabelige undersøgelser. Der blev foretaget en pilottest af spørgeskemaet blandt en gruppe plejepersonale fra et plejehjem, som ikke deltog i undersøgelsen. Derudover er der udført inter- og intratest af spørgeskemaet. Der har været 57 variabler at beregne testene på, men da flere af tabellerne var usymmetriske, har det ikke være statistisk muligt at beregne kappaværdier på alle variablerne. 46 ud af 52 variabler i intertesten havde en kappa-værdi mellem 0,93 1,00, mens det var gældende for 17 ud af 40 variabler i intratesten. Outcomevariablerne blev målt ud fra plejepersonalets besvarelser på spørgeskemaet. Korrekte besvarelser blev kategoriseret som «Ja» og forkerte besvarelser som «Nej». Inddelingerne blev foretaget på baggrund af de eksisterende anbefalinger fra fødevarestyrelsen (5;13;15).
Spørgsmål om iværksættelse af ernæringsbehandling Inden deltagerne blev præsenteret for spørgsmål om ernæringsbehandling, blev begrebet defineret som følgende; «en indsats overfor undervægtige, for at sikre et tilstrækkeligt indtag. Energibehovet beregnes, og der lægges en ernæringsplan. Der følges op ved vejninger og kostregistreringer». når de ville anbefale ernæringsbehandling. Der blev taget udgangspunkt i et årligt vægttab anført i % af kropsvægten. Det naturlige vægttab for ældre er mindre end 1 % per år (13). Efterfølgende blev deltagerne spurgt, hvor mange døgn de ville acceptere, at en beboer indtog mindre end halvdelen af energibehovet, før der blev anbefalet ernæringsbehandling. Vi har ikke i litteraturen fundet et konkret svar på dette spørgsmål. Kendskab til litteratur om ernæring til ældre Deltagerne blev præsenteret for nyere litteratur omkring ernæring og med spørgsmålet om de havde læst dette. Litteraturen var danske publikationer fra Sundhedsstyrelsen, Fødevaredirektoratet mm., hvor plejepersonalet var målgruppen. Spørgsmål vedrørende deltagernes viden når ældre på 65 år og derover er undervægtige udfra en BMI beregning. I henhold til anbefalingerne er den korrekte besvarelse er 18,5 <24 (5). mange kj en daglig kost til undervægtige cirka skulle indeholde. Da energibehovet er meget varierende, har vi udfra referencen sat margen for korrekt besvarelse til 7.000 13.000 kj (15). Deltagerne blev spurgt, om de havde kendskab til screeningsmetoder for undervægt og i så fald hvilke. Nogle af de mest anerkendte metoder er: spørgeskemaer, BMI, vægttab, hudfoldstykkelse, armmuskelomkreds og kostregistrering (12 15). Spørgsmål vedrørende deltagernes holdning meget de mente den daglige kost til undervægtige skulle indeholde af protein og fedt i E %. Kosten anbefales at indeholde 15 20 E % protein og 40 50 E % fedt (15). ofte de mente normalvægtige og undervægtige skulle vejes. Fødevarestyrelsens anbefalinger er en gang om måneden for normalvægtige og to gange i ugen for undervægtige (5). Spørgsmål vedrørende deltagernes handling Deltagerne blev spurgt om, hvor ofte beboerne blev vejet som normalvægtige. Et korrekt svar er i henhold til anbefalingen som ovenfor. Deltagerne blev spurgt om, hvor ofte beboerne blev vejet som undervægtige. En rigtig besvarelse er i henhold til den ovenstående anbefaling. Deltagerne blev spurgt om, de benyttede en eller flere screeningsmetoder i praksis. Hvis de svarede ja, blev de spurgt hvilke screeningsmetoder. Statistik Alle variabler fra spørgeskemaerne blev indtastet i EpiData 3.0., hvor de blev dobbelt kontrolleret. Herefter blev data overført til Excel regneark samt statistik programmerne NCSS og SPSS. Associationen mellem uddannelse og outcome blev beregnet som odds ratio (OR) og tilhørende 95 % konfidensintervaller (CI). McNemar s Test blev benyttet til at belyse forskelle mellem viden og handling samt holdning og handling. Resultater I alt deltog 136 personer. Aldersfordelingen blandt deltagerne var fra 20 64 år med en gennemsnitsalder på 44 år (SD 10,31). Deltagerne havde i gennemsnit arbejdet 14 år indenfor ældreområdet, SD 9,97. Erfaringen varierede fra 3 måneder til 42 år. Vi fandt, at 95 % ville acceptere et årligt vægttab 3 % af kropsvægten for en sund normalvægtig dame over 65 år, før aktiv ernæringsbehandling blev iværksat (tabel I). Af deltagerne ville 69 % acceptere en fødeindtagelse på mindre end halvdelen af energibehovet i mere end 3 døgn, før der blev anbefalet ernæringsbehandling (tabel II). Af den præsenterede litteratur havde 68 % (92 deltagere) læst en eller flere, eller «anden litteratur om ernæring». Fordelingen af det læste litteratur ses i tabel III, hvor det fremgår at ingen havde læst «Måltidsservice på plejecentre» Tabel I: Fordeling af deltagernes holdning til hvornår de ville anbefale ernæringsbehandling vurderet ud fra et årligt vægttab anført i %. Svarmulighed 1 % 3 % 5 % 7 % 10 % Antal(%) Alle 7 (5) 26 (19) 40 (29) 12 (9) 51 (38) deltagere, n=136 Tabel II: Fordeling af deltagernes holdning til hvornår de ville anbefale ernæringsbehandling, vurderet ud fra antal døgn det accepteres, at en beboer indtog mindre end halvdelen af energibehovet. Svarmulighed 1 2 døgn 3 4 døgn 5 6 døgn 7 døgn Alle 43 (32) 68 (50) 17 (13) 8 (6) deltagere, n=136 Tabel III: Fordeling af litteratur som deltagerne nævnte at have læst. Har læst Antal (%), n=92 «Omsorg gennem mad og drikke» 26 (28) «Uden mad og drikke» 14 (15) «Velbekomme» 9 (10) «Anbefalinger for den danske institutionskost» 5 (5) «Måltidsservice på plejecentre» 0 (0) «Fremtidens kost til ældre» 6 (7) «Ernæring og aldring» 20 (22) Anden litteratur om ernæring 76 (83) 21 CHRISTINA MUNCH, PERNILLE PEDERSEN, KIRSTEN FÆRGEMAN OG ANE MARIE THULSTRUP
22 mens «anden litteratur om ernæring» er hyppigst nævnt. «Anden litteratur om ernæring» dækkede over følgende; pjecer/brochure, fagbøger og andet undervisningsmateriale fra uddannelsen, fagblade, aviser mm. Plejepersonalets viden I alt svarede 15 % rigtigt på de anbefalede grænser for, hvornår ældre er undervægtige. Personalet med korte uddannelser havde en 2,27 gange øget risiko for at svare forkert i forhold til deltagerne med lange uddannelser (tabel IV). Af deltagerne afgav 17 % et svar der stemte overens med det anbefalede ved spørgsmålet omkring undervægtiges energibehov. Deltagerne med korte uddannelser havde en odds ratio på 0,75, sammenlignet med deltagerne med lange uddannelser, for at svare forkert (tabel IV). 29 % af deltagerne havde kendskab til en eller flere screeningsmetoder, mens 71 % ikke havde kendskab hertil. Deltagerne med korte uddannelser havde en 1,66 større risiko for manglende kendskab til screeningsmetoder i forhold til deltagerne med lange uddannelser (tabel IV). Plejepersonalets holdning I alt mente 4 %, at undervægtiges kost skulle have samme proteinindhold som referenceværdien og 96 % svarede forkert. Ingen af deltagerne med lange uddannelser svarede rigtigt ved angivelser for protein E %, og det var derfor ikke muligt at beregne en odds ratio (tabel V). Af deltagerne angav 13 % at undervægtiges fedtbehov bør ligge indenfor det anbefalede interval. Deltagerne med korte uddannelser havde en 1,64 gange større risiko for ikke at være i besiddelse af en holdning, der stemmer overens med anbefalingerne (tabel V). 32 % af deltagerne mente, at normalvægtige skulle vejes efter Tabel IV: Fordeling af deltagernes svar på spørgsmål omhandlende viden. Viden om hvornår ældre er undervægtige udfra BMI: Alle deltagere, n=136 21 (15) 115 (85) Kort uddannelse, n=75 8 (11) 67 (89) 2,27 0,87 5,90 Lang uddannelse, n=61 13 (21) 48 (79) 1,0 Viden om den daglige kosts kj indhold til undervægtig: Alle deltagere, n=136 23 (17) 113 (83) Kort uddannelse, n=75 14 (19) 61 (81) 0,75 0,53 3,31 Lang uddannelse, n=61 9 (15) 52 (85) 1,0 Kendskab til screenings-metoder for undervægt: Alle deltagere, n=136 39 (29) 97 (71) Kort uddannelse, n=75 18 (24) 57 (76) 1,66 0,79 3,51 Lang uddannelse, n=61 21 (34) 40 (66) 1,0 anbefalingen, mens 68 % var af anden holdning. Personalet med korte uddannelser havde en odds ratio på 0,45, sammenlignet med lange uddannelser, for ikke at veje efter retningslinien (tabel V). Over halvdelen af deltagerne mente, at undervægtige beboere skulle vejes mindst 1 gang om ugen. Odds ratioen for deltagerne med korte uddannelser var 0,58 i forhold til deltagere med lange uddannelser (tabel V). Plejepersonalets handling På spørgsmålet om hvor ofte normalvægtige beboere blev vejet, svarede 13 % inden for anbefalingen. Sammenlignet med de lange uddannelser havde deltagerne med korte uddannelser en odds ratio på 0,75 for ikke at handle efter retningslinien (tabel VI). I alt vejede 37 % af deltagerne undervægtige efter retningslinien. Odds ratioen for deltagerne med korte uddannelser var 0,83 i forhold til deltagerne med lange uddannelser (tabel VI). I alt angav 12 %, at de benyttede en eller flere screeningsmetoder for at undersøge beboernes ernæringstilstand. Følgende metoder blev nævnt af deltagerne; BMI (69 %), hud løft (6 %), væskeskema (6 %), vægt (13 %) og klinisk syn (31 %). Deltagerne med korte uddannelser havde en øget Tabel V: Fordeling af deltagernes svar på spørgsmål omhandlende holdning. en daglig kosts indhold af protein E % til undervægtige: Alle deltagere, n=136 6 (4) 130 (96) Kort uddannelse, n=75 6 (8) 69 (92) Lang uddannelse, n=61 0 (0) 61 (100) en daglig kosts indhold af fedt E % til undervægtige: Alle deltagere, n=136 18 (13) 118 (87) Kort uddannelse, n=75 8 (11) 67 (89) 1,64 0,61 4,45 Lang uddannelse, n=61 10 (16) 51 (84) 1,0 hvor ofte normalvægtige beboere skulle vejes: Alle deltagere, n=136 44 (32) 92 (68) Kort uddannelse, n=75 28 (37) 47 (63) 0,45 1,02 4,76 Lang uddannelse, n=61 13 (21) 48 (79) 1,0 hvor ofte undervægtige beboere skulle vejes: Alle deltagere, n=136 77 (57) 59 (43) Kort uddannelse, n=75 47 (63) 28 (37) 0,58 0,87 3,45 Lang uddannelse, n=61 30 (49) 31 (51) 1,0
Tabel VI: Fordeling af deltagernes svar på spørgsmål omhandlende handling. Vejede normalvægtige beboere efter anbefalingen: Alle deltagere, n=136 18 (13) 118 (87) Kort uddannelse, n=75 11 (15) 64 (85) 0,75 0,48 3,66 Lang uddannelse, n=61 7 (11) 54 (89) 1,0 Vejede undervægtige beboere efter anbefalingen: Alle deltagere, n=136 50 (37) 86 (63) Kort uddannelse, n=75 29 (39) 46 (61) 0,83 0,59 2,43 Lang uddannelse, n=61 21 (34) 40 (66) 1,0 Anvendte en eller flere screeningsmetoder: Alle deltagere, n=136 16 (12) 120 (88) Kort uddannelse, n=75 6 (8) 69 (92) 2,25 0,77 6,61 Lang uddannelse, n=61 10 (16) 51 (84) 1,0 risiko på 2,25 for ikke at anvende screeningsmetoder i praksis sammenlignet med deltagere med lange uddannelser (tabel VI). Sammenligning mellem viden, holdning og handling I alt havde 29 % kendskab til screeningsmetoder for undervægt, mens kun 12 % benyttede screening i praksis (p <0,001). Der fremkom en signifikant forskel mellem de 32 % som mente, at normalvægtige skulle vejes 1 gang om måneden og de 13 %, som udførte det i praksis (p<0,001). Der blev ikke fundet en statistisk signifikant forskel (p=0,481) mellem plejepersonalets holdning og handling med hensyn til vejning af undervægtige. 57 % mente, at beboerne skulle vejes efter anbefalingen, mens 37 % vejede de undervægtige i overensstemmelse med anbefalingen. Diskussion Deltagerne havde begrænset viden om klinisk ernæring og deres holdninger var uhensigtsmæssige i forhold til anbefalingerne. Personalets uddannelsesmæssige baggrund viste ikke signifikant forskel i punktestimaterne, men der ses en tendens til at en længere uddannelse ikke medføre forbedret besvarelser. Data er indsamlet ved hjælp af selvrapporterede oplysninger. Det anvendte spørgeskema er udformet til undersøgelsen og der findes ikke et tidligere valideret spørgeskema. Da data er indsamlet ved hjælp af et struktureret spørgeskema-interview, kan der forekomme interviewerbias. Resultaterne kan således være over- eller underestimeret. Der forekommer statistisk usikkerhed på estimaterne, og de anses ikke for at være klinisk signifikante. Vi fandt at deltagerne havde en begrænset viden om ældres proteinbehov, hvilket er i overensstemmelse med en amerikansk undersøgelse, hvor 77 % af de adspurgte sygeplejersker på plejehjem ikke var bekendte med det rekommanderede (8), og et australsk studie som viste, at sygeplejerskerne kun havde lille forståelse af makronæringsstoffer og deres energiprocentfordeling (9). En dansk undersøgelse omkring ernæring på sygehuse viste, at 38 % af deltagerne ville anbefale ernæringsbehandling ved vægttab større end 5 %. Ligeledes fandt dette studie, at 65 % først ville anbefale ernæringsbehandling efter 2 døgn med lav energiindtag, hvilket er sammenlignelig med vores resultat (7). I vores undersøgelse kommenterede flere deltagere, at de først ville undersøge årsagen til vægttabet og derefter påbegynde ernæringsintervention. Da en sådan udredningsproces kan være tidskrævende, tyder det på at plejepersonalet sent tilbyder ernæringsbehandling. Denne opfattelse støttes ligeledes af de nævnte resultater. Da ældre har svært ved at kompensere efter perioder med lavt indtag, kan det medføre komplicerede konsekvenser, der kan være svære at ændre. Det fremgik af en dansk undersøgelse, at 40 % fandt det svært at identificere risikopatienter, og 52 % manglede metoder til at identificere underernærede (7). I undersøgelsen fandt vi, at 71 % ikke havde kendskab til screeningsmetoder for undervægt, og kun 12 % anvendte screening i praksis. Til sammenligning udførte 59 % ernæringsvurdering i en amerikansk undersøgelse på plejehjem (8). I et engelsk studie blev der fundet en signifikant forskel mellem de sygeplejersker, som mente ernæringsvurdering var vigtigt, og dem som udførte denne vurdering i praksis (10;17). Generelt forekommer det kritisk, at en tredje del af de nævnte metoder, som benyttes i praksis, ikke er anerkendte. Af den grund vil plejepersonalet således ikke opnå et realistisk billede af antallet af beboere, som er undervægtige eller i ernæringsmæssig risiko. Ernæringsstatus kan være vanskeligt at vurdere ud fra et klinisk skøn, da de fysiologiske ændringer bevirker, at ældre ser mere overvægtige ud end yngre (14). Af en engelsk undersøgelse fremgik det, at kun 14 % havde kendskab til den eksakte referenceværdi for, hvornår ældre er undervægtige ud fra BMI, sammenlignet med 15 % i vores undersøgelse (10;17). Dette kunne tyde på, at der er manglende viden om referenceværdien for BMI. Vi fandt ligeledes, at kun 8 % benyttede BMI til screening i praksis til trods for, at BMI er en meget anerkendt metode til at identificer personer i øget risiko for at udvikle ernæringsrelaterede komplikationer (13). Det er bemærkelsesværdigt, at deltagerne i undersøgelsen tilsyneladende ikke har en fast rutine for at veje beboerne. Samme tendens ses i en nyere dansk undersøgelse (18), hvilket kan være udtryk for manglende fokus på monitorering og behandling af ernæringstilstanden. Vi fandt en tendens til, at deltagerne med korte uddannelser oftere mener, beboerne skal vejes efter anbefalingen, og at de også oftere udfører dette i praksis end deltagere med lange uddannelser. Fordeling forekommer overraskende, da personalet med lange uddannelser ofte er ledere af afdelingerne og dermed bør have ansvaret for ernæringsindsatsen, motivere medarbejderne samt følge op på behandlingen (5). Under dataindsamlingen blev flere af personalets etiske barrierer i forhold til ernæring synlige. Flere mente således, at systematisk vejning af beboerne ville sygeliggøre dem, og at dette således ikke blev udført, da beboerne ikke var syge. Det kan formodes at nogle undervægtige beboere ikke ønskede iværksættelse af yderligere pleje- eller behandlingstiltag som f.eks. regelmæssig vejning eller kostregistrering. Dette skal personalet selvfølgelig respektere men samtidig ikke 23 CHRISTINA MUNCH, PERNILLE PEDERSEN, KIRSTEN FÆRGEMAN OG ANE MARIE THULSTRUP
24 glemme at vejlede og informere beboerne omkring bl.a. mulige diæter. Under dataindsamlingen blev det klart, at flere plejehjem ikke havde en siddevægt, hvilket besværliggjorde vejning af sengeliggende og svage beboere. Flere plejehjem havde heller ikke en almindelig vægt, så beboerne blev kun vejet, hvis de selv havde en. Trods litteraturen vi spurgte til, henvender sig til plejepersonalet på plejehjem eller sundhedspersonalet generelt, havde højest 26 ud af 136 deltagere læst de enkelte litteraturer. 76 deltagere nævner at have læst «anden litteratur omkring ernæring», men da det bl.a. dækker over aviser og pjecer, kan fagligheden diskuteres. Det kunne tyde på, at de ikke vedligeholder den opnåede kompetence fra uddannelsen og opdaterer deres viden. Konklusion Undersøgelsen viser generelt, at klinisk ernæring syntes, at være et lavt prioriteret område på flere plejehjem. Dette forekommer på trods af, at flere undersøgelser viser, at optimal ernæring har en positiv indvirkning på vægten og energiindtaget, så ældre i ernæringsmæssig risiko oplever færre konsekvenser (3;6). Forklaringen på ernæringens lave prioritet kan skyldes personalets manglende viden, holdning og handling. Undersøgelsen viser, at adskillige aspekter vedrørende ældres ernæringsstatus på plejehjem bør overvejes. Det drejer sig om bedre uddannelse, højere prioritering, bedring af kommunikation og samarbejde plejepersonalet imellem samt køkken- og plejepersonalet og en forståelse for gevindsten af denne indsats. Ud fra resultaterne ses, at deltagerne generelt ikke kender rekommandationerne. Betydningen af dette for plejen er dog ikke afklaret, og det er derfor ikke muligt at vurdere, om det kan have en indflydelse på prævalensen af undervægtige og underernærede beboere. De til grundlæggende årsager for plejepersonalets utilstrækkelige viden og uhensigtsmæssige holdning mangler nærmere undersøgelser. Af den grund mener vi, der bør være fokus på forskning indenfor området. Godkjent for publisering 18.08.2005. Kontaktperson Pernille Pedersen Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard 10 Dk 8000 Århus C pernillepedersen@yahoo.com, Referencer 1 Fødevaredirektoratet. Fakta om undervægtige ældre i Danmark. www.altomkost.dk. 2003. 12-12- 2003. 2 Beck AM, Ovesen L. Body mass index, weight loss and energy intake of old Danish nursing home residents and home-care clients. Scand J Caring Sci 2002; 16:86 90. 3 Lauque S, Arnaud-Battandier F, Mansourian R, Guigoz Y, Paintin M, Nourhashemi F et al. Proteinenergy oral supplementation in malnourished nursing-home residents. A controlled trial. Age Ageing 2000; 29:51 56. 4 Christensen O, Ovesen L. Bedre mad til syge. Hvorfor? Hvordan? 1. 2003. Albertslund, Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet. 5 Beck A, Elsig M, Ovesen L. Uden mad og drikke- del 2. 1. 2002. København, Fødevaredirektoratet. 6 Volkert D, Hubsch S, Oster P, Schlierf G. Nutritional support and functional status in undernourished geriatric patients during hospitalization and 6-month follow-up. Aging (Milano) 1996; 8:386 395. 7 Rasmussen H, Kondrup J, Ladefoged K, Staun M. Kliniske ernæring på danske hospitaler. En spørgeskemaundersøgelse blandt læger og sygeplejersker. Ugeskr lager 2000; 162:3855 60. 8 Crogan NL, Shultz JA, Massey LK. Nutrition knowledge of nurses in long-term care facilities. J Contin Educ Nurs 2001; 32:171 176. 9 Kowanko I, Simon S, Wood J. Nutritional care of the patient: nurses knowledge and attitudes in an acute care setting. J Clin Nurs 1999; 8:217 224. 10 Perry L. Fishing for understanding: nurses knowledge and attitudes in relation to nutritional care. Int J Nurs Stud 1997; 34:395 404. 11 Olsson U, Bergbom-Engberg I, Ahs M. Evaluating nurses knowledge and patients energy intake after intervention. Clin Nurse Spec 1998; 12:217 225. 12 Beck AM. Nutritional problems among home-care clients and nursing home residents- early identification and preventive treatment. Fødevaredirektoratet, 2002. 13 Beck A, Ovesen L. Vurdering af ældre indlagte patienters ernæringsmæssige risiko. Ugeskr lager 1999; 161:6477 9. 14 Jensen M, Schroll M. Rehabilitering af gamle patienter ved kostintervention. Månedsskrift for praktisk lægegerning 2004; 77:489 501. 15 Pedersen A, Ovesen L. Anbefalinger for den danske institutionskost. 3. 2000. København, Fødevaredirektoratet.