UDKAST. Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Bedre Bus til Nørre Campus Tilgængelighedsanalyse. NOTAT 17. juni 2011 ph/mm

Relaterede dokumenter
Fremkommelighedspuljen 6. runde

Bedre bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus

Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 185

Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 14

Notat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 3. december Arbejdsprogram for trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune

Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 184

E-bus 15E: Søhuset - Helsingørmotorvejen - Nørreport (København) / (DOT: Gyldig d )

NYT BYNET | 15E | Søhuset, Forskerparken - Nørreport St. | Gyldig 13~10~19 | MOVIA

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

Nyt Bynet på Østerbro

Økonomiforvaltningens anbefaling til tilføjelser til Movias forslag til nyt lokalt busnet

NYT BYNET | 185 | Nørreport St. - Klampenborg St. | Gyldig 13~10~19 | MOVIA

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

Nyt Bynet Linjebeskrivelse 150S

Nyt Bynet på Nørrebro

Nyt Bynet Linjebeskrivelse 15E

NYT BYNET med kort | 185 | Nørreport St. - Klampenborg St. | Gyldig 13~10~19 | MOVIA

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

At orienteringen om status for Movias arbejde med højklassede busløsninger tages til efterretning.

Nyt Bynet i Gentofte Kommune

Bispebjerg Lokaludvalgs høringssvar vedrørende projektforslag Bedre bus til Nørre Campus.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Samtidig har Dragør Kommune i forbindelse med deres behandling af trafikbestillingsgrundlaget for 2019 ønsket en vurdering af følgende:

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Rødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Byudvikling og trafik 18. juni Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Forventede passagertal

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden

Movia Mobilitetsplan 2021 Arbejdsnotat: Det strategiske net

Nyt Bynet i Bispebjerg

NYT BYNET | 150S | Kokkedal St. - Nørreport St. | Gyldig 13~10~19 | MOVIA

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia

Bynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune

Notat om lokalisering af Jerne station

Notat til Teknisk Udvalg som opfølgning på foretræder den 12. september 2016 om Kollektiv Trafikplan 2017

Høje-Taastrup Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar April 2009

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Overraskende hurtig 1

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT

Potentialer i Randers bybusser

Forvaltningernes anbefaling og vurdering af de tre løsningsforslag

Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Sagsnr Dokumentnr

Nyt Bynet i Gentofte Kommune

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 13. marts Trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune

Bilag 6 - Holme-området

Bynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Nyt Bynet Linjebeskrivelse 6A

III Værebroparken - Bagsværd st. - Gladsaxe Trafikplads - Søborg Torv - Buddinge st.

Indhold Nedlagte stoppesteder i Nyt Bynet Afstand til stoppesteder og stationer før og efter Nyt Bynet... 8

Baggrund Betjening af Mørkhøj Betjening af Mørkhøj, Ruteforslag Betjening af Mørkhøj, Ruteforslag

Analyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved

S-bus 150S: Kokkedal - Helsingørmotorvejen - Nørreport (København) / (DOT: Gyldig d )

NOTAT. Fig. 1.1 Rutekort for 99N fra Movia SKREVET AF JACOB ASBJØRN JACOBSEN 3. OKTOBER 2018 JOURNALNUMMER G

Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar April 2009

Indhold Det nye bynet for busser i Gladsaxe Kommune og hovedstadsområdet. 3 Se din nye rute... 3 De nye og omlagte ruter i Gladsaxe Kommune...

En letbane på tværs af København?

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

15. februar Sagsnr Dokumentnr Høringssvar fra Valby Lokaludvalg om Busnet 2019

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR

NYT BYNET med kort | 14 | Nørreport St. - Ryparken | Gyldig 13~10~19 | MOVIA

Trafikplan / Jeppe Grønholt-Pedersen. Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

94N. 94N bus køreplan & linjemap. Rådhuspladsen St. - Hillerød St. Rådhuspladsen St. (H.C. Andersens Boulevard) Teglgårdstræde (Nørre Voldgade)

HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE

Letbane og bustilpasninger

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d

8. februar Sagsnr Dokumentnr Udkast til høringssvar vedr. Bynet 2019

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

Natbus 94N: Hillerød - Holte - Lyngby - Rådhuspladsen (København) / (DOT: Gyldig d )

Mobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Sjælland på sporet, 1. november 2018

OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Baggrund 2

Bynet forslag til strategisk busnet Herlev Kommune

15.1 Fremtidens buskoncepter

højklasset busbetjening

Trafikplan Trafikbestillerkonference den 13. juni 2013 Thomas Damkjær Petersen

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet

Notat. Til: Gladsaxe Kommune. Kopi til: 18. december Trafikbestilling 2017 i Gladsaxe Kommune

Busomlægninger under anlæg af Letbane på Ring 3 i Glostrup Kommune

Linje 4 er en af de store succeser i bybusnettet. Den bliver flittigt brugt af borgerne til og fra industriområderne.

2 Definition og afgrænsning

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune

Forslag til Trafikbestilling 2016

C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Jernbane Allé C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Grøndals Parkvej Jernbane Allé - Flintholm st. - C.F. Richs Vej.

Stationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig

Notat. Til: Gladsaxe Kommune. Kopi til: TOR, SJ. 20. marts Betjening af Egeparken

Trafikplan Ålborg Trafikdage d. 27. august 2013 Civilingeniør, Thomas Damkjær Petersen

Mødesagsfremstilling

Fremtidens kollektive transportknudepunkter

Godkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025

Transkript:

UDKAST Københavns Kommune Bedre Bus til Nørre Campus Tilgængelighedsanalyse NOTAT 17. juni 2011 ph/mm Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Fremkommelighedsanalysen... 3 3 Stoppesteder... 3 3.1 Brugerønsker... 5 3.2 Vurdering af stoppestedsændringer... 5 3.2.1 Nyt stop ved Nørre Campus... 6 3.2.2 Nedlægning af Sortedam Dossering... 7 3.2.3 Nedlægning af Statens Museum for Kunst... 8 3.2.4 Nedlægning af Hans Knudsens Plads... 9 4 Konklusion... 10

1 Baggrund Denne tilgængelighedsanalyse er en delanalyse udarbejdet i forbindelse med opgaven Bedre Bus til Nørre Campus, og indgår som en del af afrapporteringen i denne opgaves konkretiseringsfase. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i Idékatalogets løsning 2 - BRT med midtlagt bustracé. Analysen har til formål at vurdere konsekvenserne for tilgængeligheden til området i form af ændrede gangafstande ved nye stoppestedsplaceringer. Herudover gives en kvalitativ vurdering af områdets samlede tilgængelighed. I det oprindelige analyse-oplæg var der også indeholdt en vurdering af tilgængeligheden på baggrund af geografiske adressedata på boliger og arbejdspladser. Dette er der imidlertid afgrænset fra, da analyseområdet ikke egner sig til denne type opgørelse. Dette skyldes især, at der er tale om fakulteter og bygninger med studerende, hvor det ikke er muligt at opgøre antallet af personer i området på en konsistent måde. Tilsvarende er der store områder, hvor der ikke er boliger, hvorfor en opgørelse på baggrund af dette vil være misvisende. I analysen vurderes der bl.a. på om nogle stoppesteder med fordel kan nedlægges. Det bemærkes i denne forbindelse, at det kan være politisk svært at få dette gennemført, da brugerne ofte vil opleve det som en markant serviceforringelse. Dette er ofte tilfældet uanset om der er vægtige og velfunderede årsager til at nedlægge et givent stoppested. Nedlægningen af stoppesteder er imidlertid interessant, fordi det medfører forbedrede rejsetider og dermed også driftsøkonomiske fordele. Det er endvidere særligt interessant på projektstrækningen, da der etableres en Bus Rapid Transit. BRT kendetegnes ved at fungere på et letbane- eller metrolignende serviceniveau, hvorfor afstanden mellem stoppestederne naturligt skal øges tilsvarende den skinnebårne trafik for at opnå de samme fordele. Alle erfaringer viser, at brugere er villige til at gå længere for at anvende et højklasset transporttilbud som f.eks. en BRT. Side 2

2 Fremkommelighedsanalysen 3 Stoppesteder Delelementer af indholdet i nærværende analyse er tidligere beskrevet i Fremkommelighedsanalysen. Derfor indledes notatet med et kort referat af betragtningerne i Fremkommelighedsanalysen. I Fremkommelighedsanalysen blev anvendelsen af hvert enkelt stoppested opgjort på baggrund af antallet af på- og afstigere. Det blev konkluderet, at: Det store antal på- og afstigere på analysestrækningen mellem Emdrupvej og Nørreport st. betyder, at det ikke bør overvejes at nedlægge/ sammenlægge stoppesteder af den årsag. Herudover blev det vurderet om der var steder, hvor der på grund af afstanden imellem stoppestederne, var belæg for at oprette nye. Det ses at afstanden mellem stoppestederne minimum er omkring 300 m, hvilket vurderes som en lille gangafstand. Særligt på Nørre Allé forbi Nørre Campus mellem Fredrik Bajers Plads og Universitetsparken er afstanden mellem stoppestederne store med 650-700 m, hvorfor der her kunne overvejes et ekstra stop På baggrund af ovenstående vil behovet for at etablere et nyt stoppested mellem Fredrik Bajers Plads og Universitetsparken blive vurderet nærmere i tilgængelighedsanalysen. Stoppestederne på strækningen fremgår af figur 1. Alle stoppesteder er vist med et opland på 400 meter. Buslinje 150S og 173E standser ikke ved alle stoppesteder. Af figuren fremgår den store afstand mellem stoppestedet på Fredrik Bajers Plads og Universitetsparken, som blev påpeget i Fremkommelighedsanalysen. Det fremgår også, at mange af oplandene overlapper hinanden, fordi stoppestederne ligger med lille indbyrdes afstand. Dette gælder især for stoppestederne: - Ryparken Station og Hans Knudsens Plads - Sølvtorvet og Statens Museum for Kunst Stoppesteder med store overlap i oplandene er oplagte at overveje nedlagt, fordi en nedlægning ikke nødvendigvis vil medføre færre passagerer i bussen, da der stadig vil være kort afstand imellem stoppestederne. Herudover er stoppestedet ved Sortedam Dossering også interessant at vurdere, da det af figur 1 kan ses, at store dele af oplandet ligger i Sortedam Sø. Side 3

Emdrupvej Ryparken Station Hans Knudsens Plads Haraldsgade Vibenshus Runddel Universitetsparken Forslag til nyt stop Nørre Campus Fredrik Bajers Plads Blegdamsvej Sortedam Dossering Sølvtorvet Statens Museum for Kunst Nørreport Station Figur 1. Stoppestedsoplande indenfor 400 meter af stoppestederne. Jo større overlap imellem stoppestederne, jo mørkere er skraveringen. Side 4

3.1 Brugerønsker Der er gennemført en brugerundersøgelse, hvor adskillige respondenter har kommenteret på at oprette og nedlægge stoppesteder. Det bemærkes at brugerundersøgelsen primært var rettet mod ansatte og studerende på Nørre Campus, og derfor ikke afspejler samtlige brugere i området. Der var generelt blandede tilbagemeldinger mht. at oprette eller nedlægge stoppesteder, og der kan ikke peges på et entydigt ønske fra respondenternes side. På den ene side vil stoppesteder tættere på Rigshospitalet være vil gavn for især ældre og gangbesværede patienter. Yngre mennesker og i særdeleshed studerende på Nørre Campus efterspørger derimod færre stoppesteder til fordel for øgede gangafstande. Konklusionen fra brugerundersøgelsen er, at der skal arbejdes med forskellige betjeningsprincipper og standsningsmønstre, hvis alle ønsker skal tilgodeses. 3.2 Vurdering af stoppestedsændringer I de efterfølgende afsnit er udvalgte stoppesteder vurderet nærmere. Der er fortrinsvis tale om en kvalitativ vurdering ud fra betragtninger om oplandene. Følgende er vurderet: - Nyt stop ved Nørre Campus - Nedlægning af stop ved Sortedam Dossering - Nedlægning af stop ved Statens Museum for Kunst - Nedlægning af stop ved Hans Knudsens Plads Side 5

3.2.1 Nyt stop ved Nørre Campus På figur 2 er vist en sammenligning af oplandene med og uden et nyt stoppested ved Nørre Campus og nedlægning af Universitetsparken. Det væsentligste argument for at oprette stoppestedet er, at der er planlagt nye tværgående stiforbindelser, hvor stoppestedet tænkes placeret. Der er endvidere intentioner om etablering af pladsdannelser i tilknytning til krydsningspunktet på Nørre Allé. Visionen er således, at Vidensbydelen får en af sine hovedakser, hvor stoppestedet placeres. Det er derfor overvejende sandsynligt, at der fremover vil færdes mange ved stoppestedet. Et nyt stoppested har derfor sin berettigelse, når intentionerne for Vidensbydelen realiseres. Modsat må det konstateres, at der på nuværende tidspunkt kun er begrænset brug for stoppestedet, da det kun udvider oplandet i mindre grad. Figur 2. Sammenligning uden (tv.) og med (th.) nyt stoppested ved Nørre Campus (grøn) og nedlægning af Universitetsparken (blå). Med etableringen af et nyt stop ved Nørre Campus vil behovet for at have stoppested ved Universitetsparken være mindre. Stoppestedet umiddelbart nord for Universitetsparken ved Vibenshus Runddel vil naturligt blive et trafikalt knudepunkt for rejsende med kollektiv transport, når Metroen åbnes. Derfor kan der accepteres lidt længere gåafstande til Side 6

nærmeste stoppested, hvilket er tilsvarende stoppestedsafstandene omkring f.eks. Nørreport Station. Samtidig er der kun tale om en lille oplandsudvidelse. Det anbefales på baggrund heraf at nedlægge stoppestedet ved Universitetsparken, hvis der oprettes et nyt ved Nørre Campus. 3.2.2 Nedlægning af Sortedam Dossering Nedlægningen af Sortedam Dossering er som udgangspunkt ikke aktuel, såfremt der ses på den nuværende anvendelse af stoppestedet. Der er således mange på- og afstigere hver dag. Nedlægningen er derimod aktuel, når stoppestedets opland betragtes, jf. figur 3. Ud fra dette fremgår det, at en stor del af oplandet dækker selve søen. Det fremgår også, at oplandet kun i meget lille omfang reduceres ved at nedlægge stoppestedet. Samtidig skønnes det, at brugere på den sydlige side af søerne i overvejende grad vil søge mod Sølvtorvet og ikke Sortedam Dossering. På den nordlige side af søerne dækker stoppestedet ved Blegdamsvej et næsten identisk opland. En nedlægning vil naturligt blive opfattet som en forringelse i forhold til de nuværende stoppestedsforhold. Ud fra en generel afstandsbetragtning er afstanden imellem stoppestederne imidlertid ikke urimelig. Derfor vil det med stor sandsynlighed være muligt at nedlægge stoppestedet uden at miste passagerer. Konsekvensen vil være, at stoppestedsaktiviteten ved Blegdamsvej vil blive næsten fordoblet, hvorfor der vil være betydeligt større aktivitet ved dette stoppested fremover. Figur 3. Sammenligning med (tv.) og uden (th.) stoppestedet ved Sortedam Dossering. Side 7

3.2.3 Nedlægning af Statens Museum for Kunst Tilsvarende stoppestedet ved Sortedam Dossering er der ikke grundlag for at nedlægge stoppestedet med udgangspunkt i antallet af af- og påstigere. Nedlægningen er udelukkende overvejet idet der er meget kort afstand imellem stoppestedet ved Sølvtorvet og Statens Museum for Kunst. Oplandssammenligningen på figur 4 viser imidlertid, at stoppestedet dækker et større område mod sydøst, som ikke vil blive dækket, hvis der gennemføres en lukning. Det kan derfor ikke umiddelbart forventes, at passagererne kan flyttes til andre stoppesteder, hvis det ene lukkes. Figur 4. Sammenligning med (tv.) og uden (th.) stoppestedet ved Statens Museum for Kunst. Side 8

3.2.4 Nedlægning af Hans Knudsens Plads Det er principielt muligt at overveje at lukke enten stoppestedet ved Hans Knudsens Plads eller Ryparken Station. Stoppestedet ved Ryparken Station er imidlertid af væsentlig betydning for den kollektive transport, da der her foregår omstigning mellem S-tog og busser med både lokal og regional betydning. Det er derfor kun stoppestedet ved Hans Knudsens Plads, som er aktuelt at overveje nedlagt, da det primært betjener de omkringliggende boliger. Dette stoppested har imidlertid også mange af- og påstigere, hvorfor dette ikke kan anvendes som argument for nedlægningen. Nedlægningen bør alligevel overvejes, fordi stoppestedet reelt ikke udvider bussens kundeopland, jf. figur 5. Der er samtidig tale om et område, hvor stoppestederne ved Hans Knudsens Plads og Ryparken Station i vidt omfang begge dækker et område, der fortrinsvis indeholder grønne arealer samt motorvej og jernbaneterræn. Figur 5. Sammenligning med (tv.) og uden (th.) stoppestedet ved Hans Knudsens Plads. Der er derfor mulighed for at nedlægge stoppestedet og bevare flertallet af de nuværende passagerer. For den enkelte passager, der normalt anvender stoppestedet vil dette maksimalt medføre en omvej på ca. 300 meter, eller Side 9

hvad der svarer til knap fem minutter. De fleste passagerer vil opleve kortere forøgelser af gangtiden. 4 Konklusion BRT-konceptet er i høj grad afhængigt af, at bussen tilegner sig nogle af den skinnebårne trafiks fordele. Det vil sige lidt længere gangafstande til fordel for hurtigere rejsehastigheder. Ellers er der risiko for, at fordelene ved BRTkonceptet udebliver. På baggrund heraf foreslås det, at: - Oprette et nyt stoppested ved Nørre Campus og samtidig nedlægge stoppestedet ved Universitetsparken - Nedlægge stoppestedet ved Sortedam Dossering - Nedlægge stoppestedet ved Hans Knudsens Plads Ovenstående stoppesteder er imidlertid meget velbesøgte, hvorfor de ikke normalt ville blive overvejet nedlagt. Stoppestedet ved Statens Museum for Kunst foreslås bevaret på grund af sin unikke placering med et særligt kundeopland. Side 10