CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed

Relaterede dokumenter
4 CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

MEKL. Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskil else Introduktion Hvad er fedt? Fedt i fodermidler

Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande. Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter)

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Mættet fedt til malkekøer

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk

Fedtsyremålinger i mælk har et stort potentiale

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Fødevarer er mere end mad

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse

Kraftfoderstrategier i et AMS system

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Køers respons på gruppeskift

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2

Afslutningsrapport Antioxidative selenoproteiner i konventionel og økologisk mælk Mejeribrugets ForskningsFond Rapport nr

Er det lige fedt? Disposition. Målemetoder anvendt i Danmark. Subjektiv bedømmelse Jodtal Smeltepunkt NitFom (jodtal)

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

Er det lige fedt? Disposition

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

AARHUS UNIVERSITET ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL

Hvad betyder fodring for metanemission?

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE

Fra mejeriforskning til anvendelse Torsdag 17. marts 2011 kl. 9:30 på Hotel Legoland

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko

Ny leverance af rapskager

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Nettoudbytte og foderværdi

Prisdatabasen. Indholdsfortegnelse Side. Noget at leve af. Noget at leve for. SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8.

Proteinniveau til unge kvier

Prisdatabasen. Indholdsfortegnelse Side. Noget at leve af. Noget at leve for. SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8.

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

Ny KvægForskning. Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2. Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6

Kaliumindhold i foderrationen til køer

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Opnået

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger

Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 103 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Fedtsyrer i frisk græs

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

AkoFeed Vegetabilske olier og fedtstoffer til landbrugsdyr. The Co-Development Company

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkens frysepunkt årsager til variationer

Metan fra drøvtyggere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Transkript:

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet? Kristen Sejrsen og Tina Skau Nielsen Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring DJF

Forskning fra koens foder til human sundhed

Generelt om komælkens betydning Biologisk betydning Sidste led i reproduktionscyklus Sikre afkommets overlevelse» Næringsstoffer» Immunstoffer» Bioaktive komponenter Central komponent af dansk kost Betydning for livskvalitet Ernæringsmæssig betydning Betydning for human sundhed Stor erhvervsmæssig og økonomisk betydning

Disposition Indledning CLA Hvad er det? Hvorfor er det interessant? Hvordan dannes det? Fodringens indflydelse på mælkens indhold af CLA Andre faktorers indflydelse på mælkens indhold af CLA Andre bioaktive stoffer i mælk Oversigt Phytoøstrogener Afslutning

Forskningsprojekt vedr. CLA Finansieret af FØJO II Dansk Kvæg Mejeribrugets ForskningsFond Direktoratet for FødevareErhverv Gennemført i samarbejde med DTU og Institut for Human Ernæring, KVL

Hvad er CLA? Conjugated Linoleic Acid = Konjugeret Linolsyre Linolsyre (cis-9, cis12 C18:2) CLA (cis-9, trans-11 C18:2) Vaccensyre (trans-11 C18:1)

Hvorfor er der interesse for CLA? Positiv effekt overfor humane sygdomme hjertekarsygdomme kræft diabetes immunstatus fedme Først og fremmest baseret på forsøg i laboratoriedyr og epidemiologiske undersøgelser

CLA i kosten kommer næsten udelukkende fra animalsk fedt - først og fremmest fra mælk Svinekød Pork 3% Poultry 2% Fjerkrækød Andet Other 2% Oksekød Beef 24% Dairy 69% Mejeriprodukter Forskellige fødevarers bidrag til human indtag af CLA i USA (Bauman et al., 25.)

Hvordan dannes CLA? VOM Linolensyre Linolenic acid cis-9, cis-12, cis-15 18:3 Linoleic Linolsyre acid cis-9, cis-12 18:2 YVER MÆLK MENNE- SKER cis-9, trans-11, cis-15 18:3 cis-9, trans-11 CLA cis-9, trans-11 CLA CLA CLA trans-11, cis-15 18:2 trans-11 18:1 7-9% 9 -desaturase trans-11 18:1 3% 9 -desaturase Vaccensyre Vaccensyre 18:

Gennemførte undersøgelser Forsøg Fedtkilder Fedtniveauer Grovfoder Race Andet Forsøgsgård I Rapskager Sojabønner Solsikkefrø 2 SDM vs Jersey KFC!! Solsikkefrø 3 DJF III Korn Rapskage Rapsfrø 2 Privat gård IV Rapsfrø 3 2 private gårde V Kløvergræs- vs Helsædsensilage DJF VI Kløvergræs- vs Majsensilage Forskellig energikoncentration DJF VII Sæsovariation Privat gård VIII Laktations nr. Afstand fra kælvning Privat gård IX Variation indenfor og mellem gårde 3 private gårde X Tankmælk Økologisk vs. konventionel 17 private gårde

Effekt af stigende mængde umættet fedt - solsikkefrø CLA Vaccensyre 2,5 8 2 7 6 g/1g fedt 1,5 1 19g/FE 35g/FE 51g/FE 67g/FE g/1g fedt 5 4 3 19g/FE 35g/FE 51g/FE 67g/FE,5 2 1 2 7 9 14 16 21 23 28 3 35 7 14 21 28 35 Dage i forsøg Dage i forsøg

CLA : Vaccensyre forholdet i mælk 4 y =.2962x +.3418 R 2 =.7788 CLA, g/1g fedt 3 2 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 Vaccensyre, g/1g fedt

Indflydelse af fedtkilde på mælkens indhold af CLA Fedtsyrer, g/fe Kontrolhold - 22 Forsøgshold - 5 1,6 1,4 1,2 CLA, g/1g fedt 1,8,6,4,2 Kontrol Sojabønner Rapskager Solsikkefrø

Effekt af fedttmængde og fedtkilde på CLA i mælken 2 1,8 1,6 CLA, g/1 fedt 1,4 1,2 1,8,6 Solsikkefrø, II Solsikkefrø, I Rapskager, I Rapskager, III Sojabønner I Rapsfrø, III Rapsfrø, IV,4,2 1 2 3 4 5 6 7 g fedtsyrer/ FE

Linol og linolensyre i udvalgte fodermidler Raps kager Sojabønner Sojaskrå Solsik- kefrø- Byg Græsensilage Majsensilage Fedt i tørstof, % 16,3 23,5 47,4 3,1 3,2 2,9 3, Oliesyre C18:1 59,4 22,7 26, 11,5 17,1 3,9 24,2 Linolsyre C18:2 21,8 53,4 63,1 53,8 51,4 19,7 46,6 Linolensyre C18:3 8,5 6,,1 5,9 7, 48, 6,6

CLA og vaccensyre i mælk ved fodring med forskelligt grovfoder Forsøg 5 Forsøg 6 Kløvergræsensilage Majsensilage g/1g fedt Majsensilage Kløvergræsensilage Lav E Høj E Lav E Høj E Vaccensyre 1,49 1,52 1,73 1,78 2,91 1,78 CLA cis9, trans11,5,54,89,91 1,62 1,2

Forskel mellem SDM/RDM og Jersey Jersey SDM/RDM g CLA 1,4 1,2 1,8,6,4,2 CLA, g/1g fedt CLA, g/kg mælk

Variation mellem køer indenfor hold - køer på solsikkeholdet 151 16 189 1138 1146 119 115 1153 1169 117 1172 1181 425 1155 418 424 3,5 3 SDM/RDM 2,5 2 Jersey 2,5 CLA, g/1g fedt 2 1,5 1 CLA, g/1g fedt 1,5 1,5,5 14 21 28 Dage i forsøg 14 21 28 Dage i forsøg

Årstidens indflydelse på CLA og vaccensyre i mælk 4 3 g/1g fedt 2 1 Vaccensyre CLA f m a m j j a s o n d måned

Betydning af kælvningsnummer og afstand fra kælvningen 1,2 1. undersøgelse 2. undersøgelse CLA, g/1g fedt,8,4 1. kalvs ældre 1. kalvs 2. kalvs 3.kalvs CLA i mælken er ikke påvirket af afstand fra kælvning

CLA i tankmælk fra 7 konventionelle og 1 økologiske gårde. - Mælkeprøverne blev udtaget i slutningen af oktober 22 1, Konventionelle brug,8,74,76,73,73 Økologiske brug,72 CLA, g/1g fedt,6,4,6,62,53,62,53,56,4,5,29,58,37,46,2, 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 16 17 Gård

Faktorer der påvirker mælkens indhold af CLA - sammendrag Foderet Fedtmængde Fedtkilde Grovfodertype Kraftfoder:grovfoder Sæson Koen Race Individuel forskel Laktationsstadium Laktationsnummer

Andre bioaktive stoffer i mælk - eksempler Endogene stoffer Enzymer Fx plasmin Hormoner og vækstfaktorer Ca 5 kendte Østrogen, væksthormon, IGF-I Nedbrydningsstoffer af protein (exorphiner) Casomorphin, m. fl. ng/ml 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 IGF-I BPMS Day 1 Day 2-3 Day 6-7 Week 12 Week 24 Week before drying off Week after drying off 4,5 4, 3,5 3, vækststimulering i cellekultur 5 4 (BM=1) 2,5 2, 1,5 1,,5 (BM=1) 3 2 1 Milk-day1 BM+IGF-I, BPMS Day 1 Day 2-3 Day 6-7 Week 12 Week 24 7 d bef. drying off 7 d after drying off 1 2 3 4 5 IGF-I (ng/ml)

Andre bioaktive stoffer i mælk - eksempler Stoffer fra foderet Positiv virkning F. eks. CLA, Plante/Phytoøstrogener (fx lignaner, isoflavenoider) Toksiske stoffer, m.v. F. eks. Mycotoxiner, aflatoxin, glycosinolater, dioxin Equol i mælk fra køer i relation til grovfodertype og energikoncentration (F. 552) Enterolactone i mælk fra køer i relation til grovfodertype og energikoncentration (F. 552) 6 kløvergræsensilage majsensilage 2 kløvergræsensilage majsensilage 5 4 15 Equol 3 2 1 ENL 1 5

Konsekvenser i relation til den sundhedsmæssige kvalitet af økologisk mælk Den sundhedsmæssig kvalitet af mælk kan påvirkes via fodringen Dvs. at en forøget sundhedsmæssig værdi af økologisk mælk kan opnås ved at stille krav til fodringen Mange nye muligheder vil vise sig, muligvis ved anvendelse af specifikke planter/fodermidler

Diskussion om anprisninger Mejeriprodukter med forøget indhold af umættet fedt/cla sælges på markedet i Tyskland og Holland/Belgien af bl.a. Campina og Herzgut

Skål - og tak for opmærksomheden