BYGINORD. Leveranceteam (Entreprenører, arkitekter, rådgivere, håndværkere mv.) Bygherre/ Boligorganisation. Brugere. Kommune

BYGINORD»NYE REGIONALE OG LOKALE SAMARBEJDSFORMER OG PARTNERSKABER I FREMTIDENS BYGGERI«Leveranceteam (Entreprenører, arkitekter, rådgivere, håndværkere mv.) Bygherre/ Boligorganisation Brugere Kommune

INDHOLDSFORTEGNELSE 4 FORORD 5 0.0 LÆSEVEJLEDNING 6 0.1 BAGGRUND FOR BYGINORD 6 0.2 TEMAGRUPPERNES RESULTATER 8 1.0 BYGINORD INITIATIVET 9 1.1 ANLEDNING TIL BYGINORD SAMT ARRANGØRGRUPPEN 9 1.1.1 BYGiNORD s formål 10 1.1.2 Det tidsmæssige aspekt i BYGiNORD 10 1.1.3 BYGiNORD s organisation 11 1.2 KONFERENCE 1 SAMT DANNELSEN AF ARBEJDSGRUPPER 12 1.3 TEMAGRUPPERNES ARBEJDE I MELLEMPERIODEN 12 1.4 KONFERENCE 2 12 1.4.1 Synspunkter på Konferece 2 angående BYGiNORD 12 1.5 BYGINORD I FREMTIDEN 13 1.5.1 Vision og målsætning 13 1.5.2 Organisatorisk model 14 1.5.3 Fremtidig styregruppe 15 2.0 UDVIKLING I NORDJYSKE BYGGEVIRKSOMHEDER 16 2.1 BYGGERIETS SITUATION 16 2.1.1 Udvikling i byggeriets produktivitet 16 2.1.2 Udvikling i forsknings- og udviklingsaktiviteter (FoU) 17 2.1.3 Innovation i byggebranchen 17 2.2 EN SÆRLIG NORDJYSK BYGGESEKTOR? 18 2.2.1 Udvikling af relationer til eksterne parter 18 2.2.2 Hindringer for nye samarbejdsformer 18 2.2.3 Investering i teknologi og innovation 18 2.2.4 Evaluering og viden 18 2.2.5 Holdninger til hvad der kan gøres 19 2.3 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 20 3 UDVIKLINGSTILTAG I DEN DANSKE BYGGEBRANCHE 20 FORTID, NUTID OG FREMTID 22 3.1 HIDTIDIGE TILTAG 22 3.1.1 Byggelogistik 22 3.1.2 Projekt Renovering 22 3.1.3 Produkt og Procesudvikling i Byggeriet (PPB) 23 3.1.4 Projekt Nye Samarbejdsformer 24 3.1.5 Projekt Hus 24 3.1.6 Trimmet Byggeproduktion BYGiNORD - 2

25 3.2 NYLIGT IGANGSATTE INITIATIVER 25 3.2.1 Ny bygherrelov 26 3.2.2 Tilbudsbekendtgørelsen 26 3.2.3 Det digitale byggeri 26 3.2.4 Byggeriet ind i videnssamfundet 26 3.2.5 Vejledning om rammebetingelserne 27 3.2.6 Byggevarepriser 27 3.2.7 Byggeriets Evaluerings Center 27 3.2.8 Byggeriets nøgletalssystem 28 3.2.9 Faglige netværksgrupper 28 3.2.10 Lean Construction institutioner 29 3.3 FREMTIDIGE INITIATIVER 29 3.3.1 Udbuds- og samarbejdsformer 30 3.3.2 De statslige bygherrer og arkitektur 30 3.3.3 Fælleskrav til it-anvendelse i byggeriet 30 3.3.4 Fælles krav om nøgletal og benchmarks 30 3.4 OPSAMLING PÅ INITIATIVER TIL UDVIKLING AF DEN DANSKE BYGGEBRANCHE 32 4.0 BYGINORD KONKLUSIONER PÅ IDEERNE 33 4.1 INDLEDNING 33 4.2 UDVIKLING I NORDJYSKE 33 BYGGEVIRKSOMHEDER 34 4.3 PRÆSENTATION AF IDEERNE FRA 34 TEMAGRUPPERNE. 34 4.3.1 Temagruppe 1 34 4.3.2 Temagruppe 2 36 4.3.3 Temagruppe 3 37 LITTERATURLISTE 41 NOTER BYGiNORD - 3

FORORD Med udgangspunkt i en ide om at afholde en konference omkring partnering i Aalborg satte 3 parter sig sammen. Parterne var Realkredit Danmark, Lejerbo samt Boligkontoret. Undervejs i ideens udbredelse blev der imidlertid vedtaget nye regler, der påbyder kommunerne at sende bygherreopgaven ved almene boligbyggerier ud i offentligt udbud. Hensigten med loven er, at skabe bedre og billige byggeri gennem øget konkurrence samt at sikre, at fremtidens bygherrer indenfor det almene byggeri findes blandt de økonomisk mest fordelagtige tilbud I forbindelse med lovændringen og dens hensigter udvidede parterne perspektivet for deres konference. Sigtet blev langt bredere og parterne ville mere end blot at afholde en konference. Dette var begyndelsen af BYGiNORD, og den 9. april 2003 lancerede parterne konferencen Nye regionale og lokale samarbejdsformer og partnerskaber i fremtidens byggeri i AAB Parken i Aalborg. Siden konferencen og frem til den 25. november 2003 har ca. 70 aktører fra branchen på frivillig basis tilsluttet sig initiativet og bidraget med udviklingselementer. Fonden Realdania har vist interesse og sponsoreret projektet. Endvidere har Aalborg Universitet ved Institut for Produktion og Institut for Erhvers Studium været aktive medspillere. Der har været arbejdet under overordnede temaer omkring lovens påvirkning af offentligt boligbyggeri, samarbejdsformer, partnerskaber, leveranceteams og fremtidens byggepladsproduktion. Nærværende rapport er dokumentation af dette arbejde, og resultaterne er mangfoldige. Men dette er ikke en afsluttende handling. Derimod er dette en statusrapport på et tidspunkt, hvor BYGiNORD går ind i en mere praktisk orienteret fase. I næste fase skal resultaterne afprøves på konkrete byggeprojekter. Hensigten er endvidere løbende at evaluere, justere og formidle resultaterne til byggebranchens interessenter. Rapporten er struktureret i to overordnede dele, en baggrundsdel samt en del med præsentation af de konkrete resultater. Der henvises til læsevejledningen for nærmere indsigt i denne struktur. Vi håber at rapporten vil inspirere og lede til anvendelse blandt en bred skare af byggeriets aktører, og ønsker god læselyst. Formand Henning Agerbak Adm. direktør Palle Adamsen Direktør Allan Aagaard I samarbejde med Aalborg Universitet, Institut for Produktion og Institut for Erhvervsstudier. BYGiNORD - 4

0.0 LÆSEVEJLEDNING For at gøre det lettere at overskue rapporten og finde frem til de for læseren væsentlige afsnit gives følgende en kort læsevejledning. Overordnet rapporten er opdelt i to hoveddele: 1. Baggrund for BYGiNORD, der beskriver baggrunden for initiativet BYGiNORD, samt baggrunden for temagruppernes arbejde. 2. Resultater fra deltagerne, hvor resultaterne fra de tre temagrupper og andre deltagere er præsenteret. BYGiNORD - 5

0.1 BAGGRUND FOR BYGINORD I disse afsnit beskrives dels baggrunden for initiativet BYGiNORD samt udviklingen i den nordjyske byggebranche samt udviklingstiltag i byggebranchen generelt. Afsnittene giver baggrunden for de resultater, der er fremkommet gennem arbejdet i BYGiNORD. Derudover kan der i afsnittene findes supplerende informationer eller uddybning af begreber, der er benyttet i det andet hovedafsnit. Følgende beskrives kort de enkelte afsnit. BYGiNORD initiativet I disse afsnit præsenteres BYGiNORD-initiativets opståen samt tankerne bag initiativet. Endvidere præsenteres de planer, der som udgangspunkt blev tænkt for BYGi- NORDs forløb ligesom initiativets formål fremhæves. Efterfølgende bliver hovedindholdet af Konference 1 og temagruppernes arbejdsmetode beskrevet. Til sidst præsenteres hovedindholdet af Konference 2 og de fremtidige tanker omkring BYGiNORD. Udvikling i nordjyske byggevirksomheder Formålet med dette afsnit er at give en begrundelse for, hvorfor det er nødvendigt at beskæftige sig med udvikling af byggebranchen. I afsnittet fremhæves de problemer, byggebranchen har mht. udvikling, og det undersøges, hvorvidt byggebranchen i Nordjylland på dette område skiller sig ud fra resten af den danske byggebranche. De konklusioner, der drages i dette afsnit, belyser dermed de betragtninger, der har været med til at initiere BYGiNORD. Udviklingstiltag i den danske byggebranche fortid, nutid og fremtid I disse afsnit præsenteres udviklingstiltag, der er gennemført, som stadig eksisterer og som er planlagt med henblik på at udvikle effektiviteten og kvaliteten i dansk byggeri. Herunder beskrives kort partnering-begrebet, den nye lov om udbud af bygherrerollen og byggeriets nøgletalssystem. Udviklingstiltagene afspejler de holdninger, der i øjeblikket præger udviklingen i byggebranchen og vil dermed være med til at præge BYGiNORD. De enkelte tiltag præsenteres kort for at læseren kan danne sig et overblik over udviklingen i den danske byggebranche. For en mere detaljeret præsentation af tiltagene henvises løbende til uddybende litteratur. 0.2 TEMAGRUPPERNES RESULTATER Rapporten kan i sin nuværende form ikke betragtes som en grønspætte-bog som det først var tanken. Det er dog meningen, at resultaterne igennem næste fase skal danne baggrund for praktiske forsøg. Informationer om disse forsøg vil løbende blive opdateret på hjemmesiden www.byginord.dk, og resultatet vil derfor løbende nærme sig den oprindelige ide om en praktisk opslagsbog en grønspættebog. Anden del af rapporten er opdelt efter temagrupper og delgruppers arbejde. Opdelingen er foretaget ud fra det synspunkt, at der vil komme meget materiale, og det skal være muligt for læseren at finde frem til netop de dokumenter, der har relevans ud fra læserens situation og interesser. I hvert notat er der endvidere sket en opdeling ud fra følgende overskrifter: Læsevejledning. I læsevejledningen gives en kort appetitvækker på notatet samt en oversigt over indholdet tilknyttet stikord. Formål og baggrund. I dette afsnit beskrives gruppens sammensætning, arbejdsmetoder og formålet med gruppens resultater. Resultater. I de efterfølgende afsnit præsenteres gruppens arbejde. Resultaterne er delt op i følgende kategorier: Følgende gives en kort introduktion til de tre temagrupper: Temagruppe 1 Samspil mellem Kommune, bygherre og driftsherre I temagruppe 1 har det overordnede emne været den nye lov omkring udbud af bygherrerollen i offentligt og offentligt støttet byggeri. Fokus har overordnet været på at udrede muligheder og begrænsninger inden for lovens rammer samt på at udarbejde redskaber til at lette kommunernes arbejde i udbudssituationer. BYGiNORD - 6

Temagruppe 2 Samarbejdsformer og partnerskaber i fremtidens byggeri I temagruppen har der været fokus på samarbejdet mellem bygherre og leveranceteam (rådgivere og udførende byggevirksomheder), der siden 1980 erne har været på dagsordenen i den internationale udvikling af byggeprocessen, og begrebet partnering der er kommet mere og mere i fokus i den hjemlige debat i de seneste år. Temagruppe 3 - Oprettelse, organisering og fordele ved faste leveranceteams Gruppen arbejdede med ideer omkring at lade faste leveranceteams udføre store dele af byggeprocessen. Under dette tema blev ideer til praktisk organisering og opgaveløsning i et leveranceteam behandlet, og der er gjort rede for hvilke gevinster bygherre, brugere og virksomhederne i leveranceteamet vil opnå med et sådant samarbejde. BYGiNORD - 7

1.0 BYGINORD INITIATIVET I det følgende afsnit præsenteres BYGiNORD-initiativets opståen samt tankerne bag initiativet. Endvidere præsenteres de planer, der som udgangspunkt blev tænkt for BYGiNORDs forløb ligesom initiativets formål fremhæves. Efterfølgende bliver hovedindholdet af Konference 1 og temagruppernes arbejdsmetode beskrevet. Til sidst præsenteres hovedindholdet af Konference 2 og de fremtidige tanker omkring BYGiNORD. BYGiNORD - 8

1.1 ANLEDNING TIL BYGINORD SAMT ARRANGØRGRUPPEN Den oprindelige anledning til opstarten af et tværgående samarbejde i Nordjylland tog afsæt i Lejerbo s intentioner om at afholde en konference om partnering i Aalborg. Der blev i den forbindelse taget kontakt til yderligere parter for at skabe et bredere grundlag og i mellemtiden trådte ændringen i loven om almene boliger og støttede private andelsboliger mv. omkring udbud af bygherrerollen i kraft, jf. afsnit 3.2.1. Hermed blev bygherreloven den konkrete anledning til BYGiNORD initiativet. Tre parter gik sammen i en arrangørgruppe og stod i fællesskab bag initiativet: Udfordringen i BYGiNORD blev dermed fastsat til at være, at sætte den nye bygherrelovs krav om professionalisering af bygherrerollen i sammenhæng med resultaterne fra tidligere initiativer for udvikling i dansk byggeri, jf. kapitel 3. På baggrund af den udvikling, der igennem disse initiativer er igangsat for dansk byggeri, besluttede BYGiNORD-initiativets arrangørgruppe at forsøge at sætte en ny dagsorden for byggeriet i Nordjylland. Denne nye dagsorden skulle tage afsæt i de krav, der efterhånden sættes til byggeriets aktører mht. håndtering af nye samarbejdsformer og et mere holistisk syn på den samlede byggeproces. Fokus i BYGiNORD blev på baggrund heraf sat på hele værdikæden fra idé til brugerinvolvering, partnerskaber og leverancer og byggepladsstyring til det endelig byggeri. Senere blev det af andre grunde besluttet at opløse Boligkontoret og Institut for Produktion, Aalborg Universitet, trådte ind i initiativet. Tanken hos arrangørgruppen var endvidere at nå et skridt videre end tilfældet har været i de tidligere tiltag, jf. kapitel 3. Formålet blev dermed at sammenholde og videreudvikle de tidligere tiltag, ideer og erfaringer samt at inddrage den nordjyske praksis. Endvidere var et vigtigt fokusområde i formålet at konkretisere elementerne og gøre dem operationelle for branchens aktører. 1.1.1 BYGiNORD s formål I arrangørgruppen fik diskussionerne imidlertid hurtigt et bredere perspektiv, og formålet blev at sætte byggeriets problemstillinger og udfordringer i en regional sammenhæng. Der tegnede sig hurtigt et billede af, at hensigten bag den nye lov for byggeriets parter vil kræve konstant fokus på et optimalt forhold mellem pris og kvalitet. Det blev samtidigt klart at kravene i den nye bygherrelov ikke alene vil medvirke til en udvikling. Der blev blandt initiativtagerne fokuseret på, at det yderligere vil kræve et tæt samarbejde mellem bygherrer, rådgivere, ingeniører, arkitekter, entreprenører og håndværkere. Nye former for partnerskaber kombineret med en løbende udvikling af de samlede kompetencer i branchen syntes at være vejen frem. Udgangspunktet for at inddrage den nordjyske praksis i ideerne var en opfattelse af, at der i Nordjylland, eksisterer et meget stærkt netværk og en tradition for at løse udfordringer igennem en ligeværdig dialog. En af motivationerne bag BYGiNORD blev dermed, at undersøge og afprøve, hvordan og hvor langt denne nordjyske tradition kan bære igennem. Perspektivet var således at bygge videre på landsdelens karakteristika og målet var at undersøge om Nordjylland kan fremstå som rollemodel for landets resterende aktører. Dette skulle tage udgangspunkt i tidligere initiativer og erfaringer, og der skulle være stort fokus på den praktiske udførelse. Arrangørgruppen fastsatte tre overordnede temaer, som skulle danne ramme for arbejdet i forbindelse med initiativet. Hovedtemaerne er gengivet på figur 1.1. figur 1.1: De tre hovedtemaer i BYGiNORD. BYGiNORD - 9

1.1.2 Det tidsmæssige aspekt i BYGiNORD Initiativets grundlag var dermed fastlagt, hvorefter det tidsmæssige aspekt blev taget i betragtning. Initiativets udvikling blev overordnet set opdelt i 2 faser en udviklings og en afprøvningsfase. Som udgangspunkt fik den første fase størst fokus, og her blev der planlagt flere skridt. Anden fase blev derimod kun specificeret overordnet, da denne blev forudsat at være afhængig af resultaterne fra fase et. På figur 1.2 er det tidsmæssige aspekt illustreret. arrangørgruppen, at hvidbogens ideer og forslag skulle føres ud i praksis. Fase 2 blev således tænkt som gennemførelse af forsøgselementer på konkrete byggeprojekter samt som opfølgning og evaluering af ideerne fra den foregående proces. Et vigtigt element skulle endvidere bestå i at opsamle og formidle erfaringer til byggeriets aktører, herunder også med inddragelse i byggeriets grund-, videregående og efteruddannelser. 1.1.3 BYGiNORD s organisation Det var som udgangspunkt arrangørgruppens intention, at resultatet skulle skabes af branchens egne aktører, og der var klarhed omkring at dette ville kræve indsats på flere måder. Initiativets gennemførelse forudsatte velvilje fra byggeriets parter med henblik på engagement og finansiering. Det var således arrangørgruppens hensigt og forhåbning, at initiativet kunne gennemføres dels via frivillig og selvfinansieret deltagelse fra branchens aktører og dels via støtte fra fonde som f.eks. Fonden Realdania. figur 1.2: Overordnet tids- og indholdsmæssigt perspektiv for BYGiNORD. I første fase var det intentionen at inviterer en bred skare af byggeriets interessenter til en dialog om bl.a. de nye udbudsregler, fremtidens bygherre, nye samarbejdsformer og effektivisering af det nordjyske boligbyggeri. Arrangørgruppens intention for initiativet var endvidere, at Institut for Produktion, Aalborg Universitet, skulle fungere som facilitator i forbindelse med temagruppernes arbejde i mellem perioden. Med disse intentioner blev der for initiativets første fase gjort tanker omkring organiseringen af arbejdet og følgende overordnet organisationsplan blev fremlagt, jf. figur 1.3 Det var endvidere intentionen, at denne konference/ dialog skulle lede over i en proces, hvor byggeriets parter i mindre grupper samlet omkring de tre hovedtemaer skulle arbejde med aspekter i byggebranchen med henblik på at nå frem til ideer til optimering af byggeprocessen. Hensigten hos arrangørgruppen var yderligere, at denne proces skulle afsluttes med endnu en konference med præsentation af en hvidbog indeholdende opsamling og præsentation af det forløbne arbejde i fase 1. Konferencen skulle endvidere være startskuddet til fase 2. I fase 2 var det herefter tanken hos figur 1.3: Organisation i BYGiNORD fase 1. BYGiNORD - 10

En styregruppe for initiativet blev således nedsat, ligesom der blevet udpeget en ankermand for hvert af de tre hovedtemaer. Styregruppen samt temagruppeformænd er præsenteret følgende. mange af konferencens deltagere efterfølgende ville melde sig til arbejdet i mellemperioden, jf. figur 1.2. STYREGRUPPE Allan Aagaard Jens Lund, Formand tema 1 Kenneth Høfler Palle Adamsen Bent Bundgaard, Formand tema 2 Helge Larsen Ib Nielsen Erik Bejder, Formand tema 3 Søren Wandahl Henning Agerbak Direktør, Realkredit Danmark Område Nord Kundechef, Realkredit Danmark Område nord Organisationsbestyrelsesformand, Lejerbo Aalborg Adm. direktør, Lejerbo Organisationsbestyrelsesformand, Lejerbo Sejlflod Forretningsfører Lejerbo Regionskontor Aalborg Konsulent for Fonden Realdania Lektor, Institut for Produktion, Aalborg Universitet Ph.D. studerende Aalborg universitet Formand Andelsboligforeningen Himmerland 1.2 KONFERENCE 1 SAMT DANNELSEN AF ARBEJDSGRUPPER På Konference 1 deltog over 200 repræsentanter for byggeriets aktører, og både kommuner, bygherrer, rådgivere, entreprenører, boligorganisationer såvel som statslige samt forsknings- og uddannelsesmæssige organer var repræsenteret. På figur 1.4 ses programmet for konferencen. tabel 1.1:Styregruppen samt fremhævelse af temagruppeformænd. Herefter blev der udsendt invitationer til Konference 1 til en bred skare af byggeriets aktører. Bl.a. blev der inviteret parter inden for følgende organer og faggrupper: Kommuner. Byggende almene boligorganisationer. Den nordjyske byggesektor, herunder: Rådgivere. Udførende byggevirksomheder. Leverandører Byggeriets forsknings- og uddannelsesinstitutioner, herunder: AAU Institut for Produktion. NOEA, Erhvervsakademi Aalborg. Byggeriets videnscenter. Bygherreforeningen i Danmark. De statslige tilsynsmyndigheder. figur 1.4: Program for konference 1, jf. Konference 1 rapport. Konferencens oplægsholdere var fremtrædende regionale og nationale personer i byggebranchen. Oplægsholderne brugte først del af konference på at give deres syn på initiativet i relation til deres roller i branchen. Endvidere var indlæggene grundlaget for den efterfølgende diskussion i de forskellige workshops. Som afslutning på konferencen meldte ca. 70 deltagere sig til det efterfølgende arbejde inden for et af de tre hovedtemaer, med henblik på at udvikle og konkretisere nye lokale og regionale samarbejdsformer og partnerskaber i fremtidens byggeri. Rapporten fra Konference 1kan findes på www.byginord.dk. Hensigten var i første omgang at skabe opmærksomhed omkring initiativet i hele den nordjyske byggesektor. Endvidere var det forhåbningen at BYGiNORD - 11

1.3 TEMAGRUPPERNES ARBEJDE I MELLEMPERIODEN Efter dannelsen af temagrupperne, har grupperne selv stået for organisering og planlægning af møder. Gruppernes arbejde har taget udgangspunkt i de opstillede kommissorier, jf. [Konference 1, 2003]. Kommissorierne er meget bredt formuleret, hvilket har givet de enkelte grupper en stor frihed i deres arbejde. Den frie formulering har dog også affødt en vis frustration hos nogle deltagere, da der var usikkerhed omkring forventninger til resultatet af arbejdet i temagrupperne. De forskellige teamgrupper startede derfor med at bruge en del tid på at diskutere kommissorierne for at finde frem til en fælles opfattelse af, hvor arbejdet skulle føre hen, og hvilke resultater temagruppen skulle nå. Den meget frie formulering af opgaverne i temagrupperne indebar også, at temagrupperne fik forskellige arbejdsmetoder og dermed nåede frem til forskellige typer af resultater. Arbejdet i temagrupperne blev mere målrettet efter, at der blev ansat to forskningsassistenter til at støtte arbejdet i temagrupperne. Dette gjorde, at der var ressourcer til at lave skriftlige oplæg til de enkelte møder, og det gjorde at møderne blev udnyttet mere effektivt. 1.4 KONFERENCE 2 Konference 2 fandt sted på Aalborg Universitet den 25. november 2003, og omkring 130 aktører fra byggebranchen deltog. Konferencens formål var opfølgning på og præsentation af de resultater, der igennem BYGiNORDs forløb er fremkommet. Derudover var konferencens mål at se fremad og skabe interesse for det videre forløb. På konferencen var byggebranchen bredt repræsenteret i deltagerskaren og blandt oplægsholderne. Igennem konferencen kom der således syn på byggebranchen og BYGiNORD fra flere sider præsenteret gennem oplæg ved forskellige repræsentanter fra den danske byggebranche. Dels var der på konferencen en række projekt-interne indlæg, der omhandlede temagruppernes arbejde, undersøgelser gennemført af Institut for Erhvervsstudier og BYGiNORDS fremtidige organisering. Derudover holdt en række projekt-eksterne aktører oplæg som repræsentanter for hhv. Erhvervs- og Boligstyrelsen, Byggeriets Evaluerings Center og Dansk Byggeri. I disse oplæg præsenteredes synspunkter mht. udviklingen i dansk byggeri og i BYGiNORD. Slutteligt var der en paneldebat, hvor salen kunne stille spørgsmål til både eksterne- og interne aktører, der var udnævnt som panel. På www.byginord.dk findes et notat, hvor hovedtrækkene i indlæggene og debatten fra Konference 2 er præsenteret. 1.4.1 Synspunkter på Konferece 2 angående BYGiNORD Fra deltagerne i BYGiNORD blev der udvist meget positive holdninger til det gennemførte forløb og forventninger til det videre forløb. Det blev fremhævet, at resultaterne af mellem perioden ikke blot er de nedskrevne ideer. Den netværksdannelse, der er sket mellem deltagerne på tværs af faggrænser, er et meget positivt resultat af de uformelle diskussioner i grupperne. Den generelle holdning til BYGiNORD var meget positiv, dog var der en vis skepsis omkring, hvorledes resultaterne skal føre ud i praksis. Flere hentydede til de mange gennemførte tiltag og netværksgrupper, hvis resultater aldrig er ført ud i praksis eller aldrig er blevet forankret. Det blev også pointeres, at det er vigtigt, at der er et stærkt samarbejde med udviklingsinstitutioner, da det er her der kan og skal ske holdningsændringer. 1.5 BYGINORD I FREMTIDEN I styregruppen var der op til Konference 2 gjort nogle tanker omkring BYGiNORD i fremtiden. Tankerne berører en fremtidig vision, en målsætning, en fremtidig organisering samt overvejelser omkring overgangen til næste fase i initiativet. I næste fase bliver omdrejningspunktet konkrete byggeprojekter, hvilket sætter sit præg på overvejelserne for fremtiden. I det følgende præsenteres de forelø- BYGiNORD - 12

bige tanker omkring BYGiNORD i fremtiden inden for tre overskrifter. Vision og målsætning Organisatorisk model Fremtidig styregruppe 1.5.1 Vision og målsætning Der er i styregruppen udarbejdet en vision samt en målsætning for det videre forløb i BYGiNORD. Resultatet er præsenteret i figur 1.5. Visionen for BYGiNORD er i et tæt samspil mellem Aalborg Universitet og byggebranchen at implementere nye praktiske modeller og samarbejdsformer, der giver byggeriets interessenter mere kvalitet og en smidigere byggeproces for de samme eller færre penge, end det forhold vi kender i dag. Målet er gennem et tæt samarbejde mellem Aalborg Universitet og byggebranchen at fremme brugen af nye praktiske modeller for gennemførelse af byggeri og nye samarbejdsformer, der giver byggeriets interessenter og brugere mere kvalitet for de samme eller færre penge, end det forhold vi kender i dag. figur 1.5:Vision og mål for BYGiNORD oktober 2003. 1.5.2 Organisatorisk model For fasen efter Konference 2 er der udarbejdet følgende organisatoriske model for BYGiNORD, jf. figur 1.6. Selve opbygningen er koncentreret omkring et antal konkrete byggeprojekter, da det centrale i den følgende fase i BYGiNORD er den praktiske afprøvning af de i forrige fase fremkomne resultater. figur 1.6: Organisatorisk model for BYGiNORD efter Konference 2. Organisationen er helt grundlæggende bygget op med en styregruppe, jf. afsnit 1.5.3, samt et sekretariat, som varetages af Institut for Produktion (IP). Det bærende element er imidlertid som nævnt de konkrete byggeprojekter. Forskellige eksterne institutioner, Byggeriets Evaluerings Center (BEC) og Institut for Erhversstudier (IE), er endvidere tilknyttet som en aktiv del af organisationen. Arbejdet i BYGiNORD vil således ske igennem demonstrationsprojekter, projektpartnerskaber, diskussioner og møder i foreningen, metodeudvikling og evaluering. I forløbet bliver det IP s rolle at samle den formelle viden og omsætte den til skrift eller seminarer og kurser. IP bliver således den drivende kraft i kommunikations og informationsprocessen og skal endvidere i samarbejde med BEC samt IE sørge for den formelle evalueringsproces samt rapportering. De tre parter er endvidere medvirkende i en evaluering og justering af de modeller der afprøves på de konkrete byggeprojekter. Der er i organisationen lagt vægt på at bevare et forum hvor vidensdeling kan ske på et uformelt plan. Det er intentionen at skabe en forening, hvor deltagerne kan have uformelle diskussioner af udviklingen i byggebranchen generelt samt diskutere resultaterne af de mere konkrete byggeprojekter i tilknytning til BYGiNORD - 13

BYGiNORD. Foreningens formål er at være netværk omkring BYGiNORD og dermed sikre samarbejde og udvikling mellem byggebranchen og forskningsinstitutioner. Dette forum vil være tilgængeligt for alle, der har interesse i udviklingen i byggebranchen, og som ønsker at bidrage til at opfylde BYGiNORD s vision og målsætning, jf. afsnit 1.5.1. Foreningens medlemmer tænkes således som et meget bredt udsnit af aktører i byggebranchen samt som relaterede forsknings- og undervisningsinstitutioner. 1.5.3 Fremtidig styregruppe Den fremtidige styregruppes opgaver bliver overordnet at initierer fremdrift i arbejdet i tilknytning til BYGiNORD samt at stå som ansvarlig for den økonomiske side af BYGiNORD. Styregruppen skal føre visionen ud i livet, og styregruppen skal således sammensættes af repræsentanter, der er i stand til at se forandringspotentialer og iværksætte handlinger. På baggrund heraf er det vurderet som en optimal kombination at danne styregruppen som en kombination af byggefolk og aktører fra andre brancher. Andre brancher har i større udstrækning formået at forny og forandre sig, hvorfor aktører fra disse brancher kan stille spørgsmål til byggebranchens traditioner og normer. En bred repræsentation af byggefolk er imidlertid også vigtigt for at sætte ideerne i relation til de tekniske forudsætninger. Det er endvidere nødvendigt, at styregruppen etableres som en fast forankret del af BYGiNORD. På længere sigt er det endvidere vurderet, at styregruppen skal vælges af og blandt medlemmer af BYGiNORD - foreningen til forandring af byggeriet. BYGiNORD - 14

2.0 UDVIKLING I NORDJYSKE BYGGEVIRKSOMHEDER Formålet med dette afsnit er at give en begrundelse for, hvorfor det er nødvendigt at beskæftige sig med udvikling af byggebranchen. I afsnittet fremhæves de problemer, byggebranchen har mht. udvikling, og det undersøges, hvorvidt byggebranchen i Nordjylland på dette område skiller sig ud fra resten af den danske byggebranche. De konklusioner, der drages i dette afsnit, belyser dermed de betragtninger, der har været med til at initiere BYGiNORD. Kapitlet er, hvor ikke andet er angivet, skrevet på baggrund af tre undersøgelser udarbejdet af Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. For yderligere indsigt i de tre undersøgelser henvises til [Erhvervsstudier, 2003], [Erhvervsstudier og ACE (1), 2003] og [Erhvervsstudier og ACE (2), 2003]. Disse kan findes på www.byginord.dk. Noter henviser til rapporten side 41. BYGiNORD - 15

2.1 BYGGERIETS SITUATION Ressourceområdet Bygge/bolig 1) udgør en betydelig del af den danske økonomi, specielt hvad angår omsætnings- og beskæftigelsesmæssige forhold. Alene i 2. kvartal 2003 var den samlede omsætning ved bygge- anlægsaktivitet 36,7 mia. kr. og for 2002 som helhed 148 mia. kr. Beskæftigelsesmæssigt udgør sektoren også en betragtelig del af arbejdsstyrken, da næsten ¼ af arbejdsstyrken er beskæftiget inden for erhvervet (ca. 250.000 beskæftigede fordelt på ca. 50.000 virksomheder). Sammenlignet med andre erhverv, er der således tale om et meget betydningsfuldt område, jf. figur 2.1. figur 2.1: Andele af beskæftigede i forskellige brancher i Danmark. [Erhvervsstudier, 2003] Bl.a. på grund af byggeriets betydning er det interessant at belyse en række karakteristika, der er centrale for udviklingen af ressourceområdet. I de følgende afsnit fremhæves således overordnede tendenser i byggeriets arbejdskraftproduktivitet samt forskningsog udviklingsindsatsen (FoU). 2.1.1 Udvikling i byggeriets produktivitet Produktiviteten i dansk byggeri har udviklet sig langsommere end i andre erhverv og end i byggeriet i landene omkring os. Produktiviteten i dansk byggeri havde gennem 1990 erne endog en negativ vækst, jf. figur 2.2. figur 2.2 Samlet vækst i arbejdskraftproduktivitet i byggeriet fra 1990 til 2001. [Kilde: OECD, STAN databasen; OECD Labour Force Statistics 1981-2001; OECD Employment Outlook 2002]. Det skal her bemærkes, at produktiviteten er påvirket af indhentningseffekter 2) og konjunkturerne i perioden, hvilket har stor påvirkning på f.eks. tallene fra Japan. Dette kan besværliggøre en direkte sammenligning mellem landene, men en negativ vækst må stadig anses som utilfredsstillende. 2.1.2 Udvikling i forsknings- og udviklingsaktiviteter (FoU) Grunden til den manglende udvikling i produktivitet i byggeriet i Danmark kan dels søges i den manglende investering i forskning og udvikling. Undersøges udviklingen i forsknings- og udviklingsaktiviteterne for sektoren, bør dette give anledning til om ikke alarmklokker, så dog opmærksomhed. I tabel 2.1 ses det tydeligt, at erhvervet i den godt 10 års periode er karakteriseret ved faldende FoU-indsats. Denne nedgang sker endog i en periode, hvor der i andre erhverv er sket markante stigninger. Industry 1989 1991 1993 1995 1997 1998 Total manufacturing 100 120 124 149 173 205 Meat and dairy 100 190 143 286 167 243 Food and beverages 100 82 87 83 109 112 Pharmaceuticals 100 137 143 199 247 335 Telecom equipment 100 147 154 180 240 279 Computer services 100 155 281 369 562 821 Engineering consultancy 100 151 159 141 126 215 Construction 100 111 82 39 44 48 Total business sector 100 126 140 163 203 235 Note: Current prices. Index: 1989 = 100. tabel 2.1: Forsknings- og udviklingsudgifter for udvalgte ressourceområder, 1989-98. [Dahl & Dalum, 2001]. Det kan overvejes, om tallene reflekterer, at der nu er mindre brug for forskningsbaseret viden i sektoren end for 10 år siden. Svaret er sandsynligvis nej. I en tid, hvor der snakkes om at opfylde Barcelona-erklæringen 3), der siger at 3 % af BNP skal anvendes til Forsknings og udviklingsudgifter, må et så betydeligt erhverv som byggeriet ikke glemmes. Det har da også været påpeget adskillige gange, at et af sektorens problemer er, at det er vanskeligt at foretage syste- BYGiNORD - 16

matisk forskning og udvikling. Bl.a. har sektorens virksomheder ikke i speciel stor udstrækning særskilte forsknings- og udviklingsafdelinger. Danske bygge- og anlægsvirksomheder står dog ikke alene med disse problemer. I en undersøgelse af den norske bygge- og anlægssektor (referencen=steprapport 21/03 Bare Plankjøring? - Utvikling av overordnet innovasjonsstrategi i BAE-næring ) peges på, at præcis faldende produktivitet og manglende forsknings- og udviklingsindsats også karakteriserer den norske sektor. 2.1.3 Innovation i byggebranchen I forlængelse af de foregående kapitler bør der i sammenligningen endvidere undersøges, om forsknings- og udviklingsaktiviteter er grundlaget for innovation i byggeriet? Ses der på, hvad dagspressen skriver om innovation, fås det indtryk, at innovation er forskningsbaseret og højteknologisk, og at fysiske, komplekse produkter dominerer. I virkeligheden er innovationsprocessen i høj grad præget af mere gradvise ændringer af produkter og processer. Desuden er det videngrundlag, som innovation baseres på, som oftest alt andet end forskningsbaseret. Innovationsprocessen er ofte karakteriseret ved, at fornyelsen sker i processen og organiseringen af denne snarere end i det fysiske produkt. Dette er vigtigt i denne sammenhæng, fordi fornyelse inden for byggeri/ anlæg ikke kan karakteriseres som forskningsdrevet, jf. afsnit 2.1.2. Men dette udelukker ikke, at der foregår innovationsaktivitet i sektoren. Selvom denne pointe umiddelbart kan synes triviel, så er det vigtigt at understrege, eftersom direkte sammenligninger af f.eks. forsknings- og udviklingsindsatsen for erhvervet i sammenligning med andre erhverv vil give et skævt billede til ugunst for byggesektoren. Udviklingen i sektoren er ikke primært drevet af forskningsbaseret viden. Derimod sker udviklingen i høj grad i samarbejde og organisation, i materialer og komponenter (embeded knowledge). Derfor er det vigtigt at fokusere på, og kortlægge innovationsaktivitet og samarbejde i sektoren, snarere end forskningsog udviklingsindsatsen. Således nævner [Task Force, p. 12, 2000] også, at ressourceområdets centrale problemstillinger omhandler samarbejde, innovation, internationalisering og omstilling. Disse vigtige områder er belyst i en spørgeskemaundersøgelse hvor nordjyske byggevirksomheder endvidere sammenlignes med byggevirksomheder i det resterende Danmark. Resultaterne her fra præsenteres kort i det følgende. På baggrund af pointerne i de foregående afsnit vedr. byggeriets udvikling bliver byggesektoren ofte karakteriseret ved at være statisk og ufleksibel med tilhørende lav produktivitetsstigninger til følge. Dette gælder både i nationalt regi og i internationale sammenligninger. En del af forklaringen bunder i en meget traditionsbunden sektor, hvor mange faggrupper mødes om projekter, som oven i købet skifter karakter fra gang til gang. 2.2 EN SÆRLIG NORDJYSK BYGGESEKTOR? BYGiNORD er et nordjysk initiativ, og nordjyske virksomheder bliver ofte betegnet som mere orienterede mod samarbejde, hvorfor en del af hensigten med BYGiNORD har været at belyse centrale forhold i den nordjyske byggesektor. Mere specifikt er der blevet udført en kvantitativ kortlægning af den nordjyske byggesektor med henblik på problemstillinger omkring samarbejde, samarbejdsintensitet og former, samarbejde omkring udviklingsaktiviteter samt læring og evaluering 4)., jf. afsnit 2.1.3. Kortlægningen er foretaget via en spørgeskemaundersøgelse i november 2003 af 400 virksomheder, henholdsvis 200 nordjyske og 200 fra det resterende Danmark. Målgruppen for undersøgelsen har været rådgivere, udførende, bygherrer og leverandører. Formålet med undersøgelsen har været at undersøge generelle tendenser i byggebranchen samt at påpege ligheder og forskellig inden for de fremhævede områder i Nordjylland versus resten af Danmark. Fokus har endvidere været på de faktisk foregåede aktiviteter i perioden 2000-2003. Af undersøgelsen fremgår det, at der generelt set ikke er forskelle mellem nordjyske virksomheder i byggesektoren og virksomheder i det øvrige Danmark indenfor øget innovation og samarbejde i de sidste BYGiNORD - 17

tre år. Dog kan der konstateres en vis variation. I de følgende afsnit fremhæves disse, hvorefter der gives et samlet bud på undersøgelsens betydning og signaler. For mere uddybende information omkring spørgeskemaundersøgelsen henvises til notatet [Erhvervsstudier og ACE (2), 2003] 2.2.1 Udvikling af relationer til eksterne parter M.h.t. samarbejdsmønstre/-intensitet/-former viser undersøgelsen, at der er en tendens til at nordjyske virksomheder i mindre grad har udviklet tættere relationer til en række eksterne partnere end byggevirksomheder fra resten af landet. Dette er ikke ensbetydende med, at nordjyske virksomheder er dårligere end virksomheder i det øvrige Danmark. En mulig forklaring kan være, at nordjyske virksomheder i princippet har tættere relationer set i forhold til bygge virksomheder i det øvrige Danmark, så det er svært at udvikle mere på disse forhold. 2.2.2 Hindringer for nye samarbejdsformer M.h.t. hindringer for nye samarbejdsformer, viser spørgeskemaundersøgelsen, at der på trods af forholdsvis overensstemmelse alligevel er noget, der tyder på, at nordjyske byggevirksomheder set i forhold til byggevirksomheder i det øvrige Danmark i mindre grad oplever konflikt og traditioner som en hindring for samarbejde. Det relativt lave samarbejdsniveau for Nordjylland i forhold til resten af Danmark, jf. afsnit 2.2.1, kan dels forklares med et forholdsvis højt samarbejdsniveau udviklet for år tilbage, jf. [Erhvervsstudier og ACE (1), 2003] Dette understøttes af de mindre hindringer for samarbejde i Nordjylland kontra det resterende Danmark. Der med andre ord noget, der tyder på, at nordjyske virksomheder er mere motiveret for samarbejde, hvilket evt. kan forklares ud fra at byggeriets traditionelle konfliktkultur er mindre udtalte i Nordjylland end i det øvrige Danmark 2.2.3 Investering i teknologi og innovation Der noget, der tyder på, at nordjyske virksomheder i mindre grad investerer i teknologiske og innovationsmæssige tiltag. En mulig forklaring kan være, at virksomheder i byggesektoren generelt mener, at skiftende samarbejdspartnere hindrer investering i innovation. 2.2.4 Evaluering og viden Mht. nogle typer af evaluering af byggeprojekter samt mht. modtagelse af viden fra centrale byggeorganisationer er tendensen også, at Nordjyske virksomheder ligger lavere end virksomheder i resten af Danmark. Den relative lave andel af udvikling i evaluering og vidensopsamling i Nordjylland kan delvis forklares ud fra, en lavere interaktion med centrale byggeorganisationer, da viden fra disse kan være initierende for en innovationsproces samt nye måder at evaluerer byggeprojekter på. En hypotese i sammenhæng med Nordjyllands lavere interaktion med centrale byggeorganisationer kan være, at mange af de centrale organisationer ligger i hovedstadsregionen, hvilket giver en kulturel barrierer. Endvidere kan der for Danmark samlet konkluderes, at erfaringsopsamling oftest sker internt i organisationerne, og kun i meget lille omfang finder sted eksternt og eksternt/ internt. 2.2.5 Holdninger til hvad der kan gøres Som et led i undersøgelsen er sektorens aktører spurgt om, hvad DE mener kan afhjælpe de problemer i sektoren som er påpeget ovenfor. Efterfølgende er svarene systematiserede og analyseret 4. Overordnet viser resultaterne et stort engagement og mange meninger. Eksempelvis har 173 respondenter ytret et forslag til at forbedre sektorens effektivitet. Generelt ligger forslagene i tråd med hvad der i øvrigt er indikeret oven for. Med hensyn til forbedring af samarbejdet blandt aktørerne peger aktørerne selv på kommunikation, åbenhed, tillid og videndeling. Øget samarbejde vil, sammen med bedre planlægning, styring og koordinering, betyde øget effektivitet. Læring af erfaringer BYGiNORD - 18

fra tidligere byggeprojekter stimuleres iflg. respondenterne bedst gennem erfaringsopsamling og udveksling, ligesom også evaluering og efterkalkulation kan bidrage hertil. Erfaringer fra andre brancher kan også være nyttige, f.eks. til at udvikle organisation, samarbejdsformer, IT-anvendelse. Her peges på at læring, kurser og uddannelse er fremmende for læringen. Åbenhed er også med til at øge inspirationen fra andre brancher. Læring kurser og uddannelse vil også medvirke til at øge udviklingsaktiviteterne generelt, ligesom øget samarbejde stimulerer udviklingsaktiviteter 5. Her peger aktørerne dog også på ressourcer i form af tid og økonomi er vigtige elementer. Endelig er der nogle få respondenter som påpeger forskellige regler som hindringer for innovation. 2.3 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Med baggrund i det i afsnit 2.1 fremhævede vedr. byggeriets vægt i samfundet, forskningsindsatsen og uviklingen i byggeriet må der konkluderes at være grundlag og behov for at der tages initiativ til innovation i byggeriet. BYGiNORD initiativet har således med en vision om at tilføre byggeriet nye praktiske modeller for samarbejde og proceshåndtering sin berettigelse i branchen. Fra spørgeskemaundersøgelsen kan et overordnet interessant resultat fremhæves. Nordjyske virksomheder i byggesektoren har tilsyneladende ikke udviklet tættere relationer til samarbejdsparter eller investeret i udvikling i samme grad som virksomheder i det øvrige Danmark. På trods heraf mener 2/3 af virksomheder i både Nordjylland og det øvrige Danmark, at virksomhedens effektivitet har udviklet sig positivt indenfor de sidste 3 år. Nordjyske byggevirksomheder er således på trods af tilsyneladende mindre udvikling alligevel i stand til, at klare sig lige så godt som virksomheder i det øvrige Danmark. Med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen kan der endvidere fremhæves følgende delkonklusioner. Det er på baggrund af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen fremhævet, at evaluering i byggevirksomheder overalt i Danmark oftest sker internt i organisationerne, og kun i meget lille omfang finder sted eksternt og eksternt/ internt, jf. afsnit 2.2.4. Derudover indikerer spørgeskemaundersøgelsen, at nordjyske byggevirksomheder set i forhold til byggevirksomheder i det øvrige Danmark i mindre grad oplever konflikt og traditioner som en hindring for samarbejde, jf. afsnit 2.2.2. Noget tyder således på at nordjyske byggevirksomheder er mere motiveret for samarbejde og udvikling end det er tilfældet i resten af Danmark. Endvidere ligger der et effektiviseringspotentiale i at kigge nærmere på evalueringsprocesser i byggebranchen. BYGiNORD s udgangspunkt i det nordjyske er således meget velvalgt i henhold til at initiere en udvikling i byggeriet. Endvidere berøres evalueringsprocesserne i flere af BYGiNORD s resultater. BYGiNORD ser således ud til at være opstartet på et aktuelt tidspunkt og med udgangspunkt i en region motiveret for udvikling. Målet er nu at se om det med initiativet lykkes at ændre noget i branchen. Til dette vil det være interessant at gennemføre en lignende spørgeskemaundersøgelse om en årrække. BYGiNORD - 19

3 UDVIKLINGSTILTAG I DEN DANSKE BYGGEBRANCHE FORTID, NUTID OG FREMTID I det følgende kapitel præsenteres udviklingstiltag, der er gennemført, som stadig eksistere og som er planlagt med henblik på at udvikle effektiviteten og kvaliteten i dansk byggeri. Herunder beskrives kort partnering-begrebet, den ny bygherrelov og byggeriets nøgletalssystem. Udviklingstiltagene afspejler de holdninger, der i øjeblikket præger udviklingen i byggebranchen og vil dermed være med til at præge BYGiNORD. De enkelte tiltag præsenteres kort for at læseren kan danne sig et overblik over udviklingen i den danske byggebranche. For en mere detaljeret præsentation af tiltagene henvises løbende til uddybende litteratur. BYGiNORD - 20

Igennem 1990 erne og frem til i dag er der iværksat forskellige udviklingstiltag. Intentionerne har været med forskellige indgangsvinkler at fremme innovationen i byggeriet, således at der i fremtiden kan blive bygget billigere byggeri i en højere kvalitet. Blandt andet har fokus været på bedre byggelogistik og afprøvning af nye samarbejdsformer. Som hovedtræk i udviklingstiltagene kan følgende initiativer nævnes: Hidtidige initiativer: Byggelogistik Projekt Renovering Produkt og Procesudvikling i Byggeriet (PPB) Projekt Nye Samarbejdsformer Projekt Hus Trimmet byggeproduktion Nyligt igangsatte initiativer: Den ny bygherrelov Det Digitale Byggeri (DDB) Byggeriet ind i videnssamfundet Vejledning om rammebetingelser Byggevarepriser.dk Byggeriets Evaluerings Center (BEC) Byggeriets Nøgletalssystem Fremtidige initiativer: Udbuds og samarbejdsformer De statslige bygherrer og atkitektur Fælles krav til it-anvendelse Fælles krav om nøgletal og benchmarks På figur 3.1 ses en oversigt over den tidsmæssige udstrækning af de nævnte tiltag. figur 3.1: Tidsoversigt over de største udviklingstiltag siden starten af 1990 erne. [Anlægsteknikforeningen, 2003, p. 151] I det følgende opridses kort formål og resultater fra de nævnte initiativer. BYGiNORD - 21

3.1 HIDTIDIGE TILTAG De fleste gennemførte udviklingstiltag har haft begrænset indvirkning på den praktiske gennemførelse på efterfølgende byggeprojekter, men der er ved de fleste af tiltagene udtrykt positive forventninger til fremtidige resultater inden for tiltagenes virkningsområde. Dermed har udviklingstiltagene været med til at præge holdningerne til udvikling af byggebranchen, således at parterne i byggebranchen i dag har indset, at en udvikling er nødvendigt og vil kunne medføre større gevinster for alle parter. 3.1.1 Byggelogistik Byggelogistik var et samarbejdsprojekt, hvis formål var at påvise fordelene ved en bedre materialestyring i byggeriet igennem et tættere samarbejde imellem projekterende, forhandlere og udførende. Projektet blev støttet af Boligministeriet og omhandlede seks forsøgsbyggerier, der alle omhandlede udvikling og afprøvning af et logistiksystem. Logistiksystemet er i dag kendt under betegnelsen Sophiehaven-modellen. Udgangspunktet for logistikmodellen var at satse på en model, der skulle styrke det praktiske samarbejde under udførelsen og forbedre materialestyringen. Et vigtigt element i modellen var materialekoordinatoren, der skulle varetage og koordinere materialeflowet på byggepladsen. Boligministerium. Formålet var at få byggebranchen til at fokusere på udvikling af produkter og processer i forbindelse med et voksende marked for renovering samt at understøtte en udvikling af produktiviteten i byggeriet. Aktivitetsområderne gik på procesudvikling, produktudvikling og internationalisering. Indenfor procesudvikling blev der arbejdet med multisjak, dvs. mere eller mindre selvstyrende sjak indeholdende mere en ét fagområde. Formålet var at opnå tidsmæssige besparelser igennem et bedre tværfagligt samarbejde i udførelsen og igennem en større ansvarsfølelse hos de udførende. Men de planlagte resultater udeblev. Indenfor produktudviklingen var sigtet at opnå en mere industrialiseret sektor, hvor fabrikationen delvist blev flyttet væk fra byggepladsen. Hensigten var at opnå besparelser i tid og dermed på udgifterne til genhusning. Konklusion blev dog, at de projekterende først skulle lære at arbejde med industrielt fremstillede komponenter. Erfaringsmaterialet fra projektet blev samlet i en håndbog med metodebeskrivelser til anvendelse i specielt byfornyelsesprojekter. For yderligere uddybning af initiativet og resultater henvises til [Anlægsteknikforeningen, 2003]. Resultaterne fra projektet var positive, og det skønnes, at der samlet set blev opnået produktivitetsforbedringer på mellem 5 og 10 %. Det var imidlertid vanskeligt at opgøre besparelserne objektivt, da besparelserne ikke tilfaldt de samme grupper som havde investeret ekstraomkostninger i projektet. Endvidere var der ikke nogen sammenlignelig byggesag uden materialestyring. For yderligere uddybning af initiativet og resultater henvises til [Anlægsteknikforeningen, 2003], [Byggelogistik 1, 1993] og [Clausen, 1999]. 3.1.2 Projekt Renovering Projekt Renovering omfattede 100 udviklingsprojekter inden for renoverings- og byfornyelsesopgaver. Projektet blev iværksat af det daværende By- og 3.1.3 Produkt og Procesudvikling i Byggeriet (PPB) PPB-programmet dækkede over fire konsortier bestående af entreprenør, arkitekt og ingeniør, og i nogle tilfælde endvidere leverandører, fagentreprenører eller bygherrer. I konsortierne skulle parterne integreres vertikalt igennem længerevarende samarbejder. De fire konsortier, Casa Nova, Comfort House, Habitat og PPU, havde forskellige fokusområder, hvilke var henholdsvis [Anlægsteknikforeningen, 2003, p. 156ff.]: Casa Nova: Udvikling af et træbaseret byggesystem velegnet til industriel fremstilling. Comfort House: Udvikling af standardiserede bygningsdele med fokus på fremstillingsmæssige gentagelseseffekter. Målet var en fuldstændig industrialisering af byggeproduktionen vha. 3P- BYGiNORD - 22

konceptet (Projektering, Planlægning og Produktion) og total præfabrikation. Habitat: Vægt på udstrakt brug af præfabrikerede og standardiserede løsninger med blikket rettet mod brugerreferencer og værdiskabelse. En projekterings- og udførelsesstrategi hvor de samme principper, knudepunktsløsninger, materialer og produkter blev søgt anvendt i individuelle byggerier. I konsortiet blev der bl.a. arbejdet med et logistiksystem kaldet Totalplanlægning samt produktivitetsindikatorer. PPU (Projektering, Planlægning og Udførelse): Procesudvikling bl.a. igennem udvikling af et effektivt logistiksystem samt vertikalt samarbejde. Programmets formål var dels at fremme vertikalt samarbejde i den danske byggebranche, at forbedre konkurrenceevnen og endvidere at øge eksportmulighederne samt beskæftigelsen i erhvervet. Fremgangsmåden var igennem udviklingsprojekter at afprøve nye produkter, processer og organisationsformer. Igennem udviklingsprojekterne inden for de fire konsortier blev der opnået positive resultater ved arbejdet med logistik på byggepladserne og igennem en større modularisering af byggekomponenterne. Der blev opnået besparelser i form af mindre materialespild, reduktion i den interne transport, fejlleverancer og antallet af produktionsfejl samt mindre spildtid på pladserne. Endvidere blev der opnået en stor gentagelseseffekt i flere af konsortierne, og i Comfort House blev der bl.a. skønnet økonomiske og tidsmæssige besparelser på op mod 30% i forhold til tilsvarende byggesager. Et gentagende aspekt var dog, at det i mange tilfælde var svært at vurdere besparelserne samlet på projekterne, idet de i mange tilfælde blev opfanget af enkelte faggrupper, mens andre faggrupper havde større udgifter end normalt. Det samlede resultat blev dermed svært at gennemskue. Mht. de vertikale faste samarbejder i konsortierne blev der opnået uensartede resultater. I PPU-konsortiet blev der opnået en informationsudveksling imellem parterne igennem anvendelse af logistikværktøjer, og igennem erfaringsopsamling blev der opnået et fælles erfaringsgrundlag hos parterne. Fejl i projektmaterialet har imidlertid for alle forsøgsbyggerierne i PPU-konsortiet været et tilbagevendende problem, der har reduceret størrelsen af gevinsten ved arbejdet med logistikken. For yderligere uddybning af initiativet og resultater henvises til [Anlægsteknikforeningen, 2003] og [Slutrapport PPB, 2001]. Slutrapporten kan bestilles på www.ebst.dk. 3.1.4 Projekt Nye Samarbejdsformer Projekt Nye Samarbejdsformer blev etableret på baggrund af det daværende By- og Boligministeriums Byggepolitiske Handlingsplan 98 og omfattede 9 forsøgsbyggerier. Heraf er to overgået til og afsluttet under Projekt Hus, jf. afsnit 3.1.5. Formålet med initiativet var at initiere igangsættelse og opfølgning af partneringsamarbejder og dermed forbedre samarbejdet i mellem dels bygherre og byggevirksomhederne, dels imellem byggevirksomhederne og dels på byggepladsen. I alle forsøgsbyggerierne har der desuden været en integration af projektering og udførelse, ved at de udførende i forskellig grad har deltaget i projekteringen. Efter initiativet er der i byggeriet i Danmark sket en markant øgning af brugen af nye samarbejdsformer, ofte gående under betegnelsen partnering. Partnering defineres i Projekt Nye Samarbejdsformer som: En samarbejdsform mellem to eller flere parter, som er baseret på dialog og tillid frem for modspil og mistillid. [Anlægsteknikforeningen, 2003, p. 164] Partnering er et bredt begreb, der kan opfattes som en indstilling snarere end en konkret arbejdsmetode. Grundstammen i partnering opbygges af fælles målsætninger, superoptimering frem for suboptimering, åbenhed og tillid blandt parterne samt tidlig samling af alle projektets parter. Yderligere kan partnering i større eller mindre grad udbygges med elementer som f.eks. fælles forståelsesramme, incitamentsaftaler, nøgletal, åben kalkulation, workshop som mødeform samt dialogbaserede løsninger. De skønnede resultater fra forsøgsbyggerierne set i forhold til traditionelle byggesager er generelt positive, men dog med nogle variationer. Et generelt og BYGiNORD - 23