Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Relaterede dokumenter
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Betydning af aldring for madindkøb og måltidspraksis og for proteinindtag

Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

KOST OG MEDICIN. Vægttab på 8 uger. Kost & Medicin

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

K L I N I S K D I Æ T I S T A L I C E A P E L H A R T V I G K O S T - K L I N I K K E N I M M A N U E L F R K. S K R U M P

Introduktion af OPUS. Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre

Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd!

Er det usundt at træne meget? Kristian Overgaard Department of Public Health Sport Science Aarhus University

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Annemarie Olsen og Per Møller University of Copenhagen.

Opus Topmøde - Krogerup. Ny Nordisk Hverdagsmad resultater fra Butiksprojekt med voksne. Onsdag 10. September 2014

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Fedme handler ikke (altid) om kalorier

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

OPUS. Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk kost. 25. marts 2010

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Hvordan du kan spise store mængder mad uden at tage på

Betydning af kostens indhold af protein for vægtregulering

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Næringsstofanbefalinger

De danske kostråd FLIK den 8. oktober Else Molander Fødevarestyrelsen

Protein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring

Salt, sundhed og sygdom

Sundhed og fysisk aktivitet

En blodprøve kan afsløre den rette diæt

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome. Bjørn Richelsen

Hvad siger forskningen om mad til ældre?

Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data

PRÆSENTATION ZEN BODI ET KRAFTFULDT SYSTEM, DER ER RETTET MOD TRE FASER AF FEDTTAB.

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi

PROTEIN og TRÆNING BYGGEKLODSER TIL MUSKLERNE

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)

Kød i voksnes måltider

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

NUTRAMINO PROTEIN XL - IDEEL TIL FLERE TRÆNINGSFORMÅL

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen

Kost-Klinikken Immanuel. Problematikker i praksis. Dagens indhold. Energi Pædagogisk redskab. Protein, kulhydrat og fedt

Del 2. KRAM-profil 31

OPUS et nyt sundhedsparadigme?

Madfakta og Madmyter

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Patienten som kunde. Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12.

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Sagsfremstilling vedr. uenighed om forfatterrettigheder:

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Oversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler.

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?

Fit living en vejledning til træning og kost

Anbefalinger omkring vegansk kost for småbørn

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Behandling af diabetes i det postoperative forløb. Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Proteinrig morgenmad til hospitalsindlagte patienter hvorfor og hvordan

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa

Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad

Pulver - fremtidens mad?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Eller Transition Phase En kedelig teoretisk gennemgang

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej Grindsted Danmark Tlf Fax @sportsmans.dk.

Børns kost på hverdage og weekenddage.

PRÆSENTATION ZEN BODI ET KRAFTFULDT SYSTEM, DER ER RETTET MOD TRE FASER AF FEDTTAB.

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Men hvornår er det sundt (nok)? Kost, identitet og forældreansvar fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv

FJERKRÆKONGRES Æg og Sundhed. Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital

God smag, der styrker din krop

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse

Ernæring og træning - Den lille underernærede Lungepatient - Den meget overvægtige og immobile lungepatient.

19-21 MAY 2010 Highlights

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT

De nye kostråd er blevet kritiseret for at

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Sense. Et redskab til automatisk at spise i retning af de officielle kostråd

PROTEIN -hvad er op og ned. Anders Nedergaard, PhD, specialkonsulent

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

OCD DTU. Screening of aluminium in the offshore industry. Screening. DOC. NO. dokument 1 March 2007

Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

Transkript:

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function Study. Dias 1

Indhold Anbefalinger for protein indtag Proteins rolle i forbindelse med sarcopeni og vægtregulering Giver mere protein bedre muskelfunktion, bedre immunfunktion og bedre mentalfunktion? Dias 2

Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU Technical Report 2007 Anbefalet protein indtag: 0.83 g/kg/day. Svarende til ca. 10 E% fra protein. Baseret på nitrogen balance studier Udfordring: at identificere et protein indtag der ikke blot bidrager til at opnå og vedligeholde en passende kropssammensætning, men også bidrager til optimal helbred og velbefindende i form af reduceret risiko for multifaktorielle sygdomme, der påvirker en stor del af befolkningen på nuværende tidspunkt. Dias 3

Nordiske Næringsstof Anbefalinger 2004 10-20 E% (15 E%) Argument: De fleste fødevarer har et protein indhold højere end 10 E%, hvilket gør det vanskeligt at sammensætte en diæt med et protein indhold mindre end 10 E%. Det gennemsnitlige protein indtag i de nordiske lande er fra 14 E% til 18 E%. Dias 4

Amerikanske Anbefalinger Food Nutrition Board 2002 (US) Argument: For at imødekomme det Acceptable Macronutrient Distribution Range for fedt (20-35 E%), og kulhydrat (45-65 E%) for voksne, må protein indtaget variere fra 10-35 E% for at sikre en ernæringsmæssig sufficient diæt. Dias 5

Anbefalinger for Australien og New Zealand 2005 15-25 E% Argument: 10 E% fra protein er nødvendig til at dække fysiologiske behov, men er insufficient mht at få sufficient mængde mikronæringsstoffer. Hos nogle meget fysisk aktive grupper er der rapporteret et protein indtag på 30 E%. Tilsyneladende uden bivirkninger. Derfor er der blevet sat en øvre grænse på 25 E% fra protein. Dias 6

Nye protein anbefalinger? Evidensbaserede anbefalinger for protein indtag for optimalt helbred. Protein spiller en rolle i forbindelse med: Glukoseregulation Knoglesundhed Sarcopeni Vægtregulering Dias 7

Proteins rolle i forbindelse med sarcopeni Definition af sarcopeni: Aldersbetinget tab af muskelmasse, der giver nedsat styrke og udholdenhed i musklerne. Prævalens: 60 år: 10-30 % 80 år: 20-50 % Dias 8

Proteins rolle i forbindelse med sarcopeni Protein indtag er forbundet med forandringer i Lean Body Mass hos ældre mænd og kvinder 10.9 E% 18.6 E% Houston DK et al. Am J Clin Nutr 2008;87:150-5. Dias 9

Proteins rolle i forbindelse med vægtregulering Korttidsstudier viser at et højt proteinindtag versus et højt kulhydratindtag kan øge: Mæthed Latner & Schwartz. The effects of a high-carbohydrate, high protein or balanced lunch upon later food intake and hunger ratings. Appetite 1999; 33:119-128. Termogenese Mikkelsen et al. Effect of fat-reduced diets on 24-h energy expenditure: comparisosn between animal protein, vegetable protein, and carbohydrate. Am J Clin Nutr 2000; 72: 1135-41. Langtidseffekten Dias 10

DIOGENES Proteins Studie rolle i oversigt forbindelse med vægtregulering - Langtidseffekt Pulverkur ( 8 uger) Butik intervention (6 måneder) Kostvejledning (6 måneder) Ingenting! Opfølgning (12 måneder) Dias 11

Proteins rolle i forbindelse med vægtregulering Kostintervention: (5 grupper) Lavt glykæmisk indeks Højt glykæmisk indeks Normal protein 1 2 Høj protein 3 4 Kontrol (habituel) 5 Dias 12 Acknowledgement DIOGENES is the acronym of the project Diet, Obesity and Genes supported by the European Community (Contract no. FP6-513946), http://www.diogenes-eu.org/

Proteins rolle i forbindelse med vægtregulering Resultat 6 mdr efter 12 % vægttab 33 % 6 % Dias 13

Danish Meat Association 11-12 Oktober 2007 Giver mere protein bedre muskelfunktion, bedre mental funktion og bedre immunfunktion? Det håber vi Department of Human Nutrition University of Copenhagen Rigshospitalet Dias 14

Proteins rolle i forbindelse med optimalt helbred Højt proteinindtag giver bedre cellefunktion Phase Angle mean, SEM (N) Capacitance, pfarad mean, SEM (N) 7.0 800 Phase Angle 6.5 6.0 5.5 (33) NP Initial NP Final (25) HP Initial HP Final Mann-Whitney P = 0.007 Capacitance, pfarad 750 700 650 600 (33) NP Initial NP Final (25) HP Initial Mann-Whitney P = 0.014 HP Final Group Group Jakobsen LH et al. 2008. s. 128. ESPEN Cogress nr 30, Florence, Italy Dias 15

Giver mere protein bedre muskelfunktion, bedre immunfunktion og bedre mentalfunktion? Protein and Function Study Studie design Randomiseret interventionsstudie med komplet diætetisk kontrol og parallelt design. 3 dages registrering af kost, fysisk aktivitet og urin opsamling 1 uges runin periode (diæt med 15 E% fra protein) 3 ugers kontrol diæt med 15 E% fra protein 3 ugers intervention diæt med 30 E% fra protein Dias 16

Protein and Function Study - Celle funktion 800 Capacitance, pfarad mean, SEM (N) Capacitance, pfarad 750 700 650 600 (12) NP Initial NP Final (11) HP Initial Mann-Whitney P = 0.04 HP Final Group Jakobsen LH et al. 2008. s. 128. ESPEN Cogress nr 30, Florence, Italy Dias 17

Tak for opmærksomheden! Spørgsmål??? Dias 19