Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 6 Afrapportering for 5 byudviklingsprojekter i Aarhus Kommune
Bilag 6 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 3. december 2015 Justering af nøgletallene ved forskydninger i større byudviklingsprojekter De store byudviklingsprojekter (aktuelt Aarhus Ø, Lisbjerg, Godsbanen, Sydhavnen og det gamle amtssygehus på Tage-Hansens Gade) skal hvile i sig selv økonomisk. Set over projekternes samlede levetid, skal de derfor som udgangspunkt ikke medføre nettoudgifter for kommunen, ligesom der ikke budgetteres med nettoindtægter. Projekternes levetid i så store byudviklingsprojekter vil dog altid række længere end 4-årige budgetperioder som ellers er udgangspunktet i Aarhus Kommunes økonomistyring. Derfor vil tidsforskydninger og marginale ændringer i projekterne kunne påvirke måltallet for den finansielle egenkapital og dermed formindske eller forøge det økonomiske råderum uden at være udtryk for egentlige økonomiske forværringer eller forbedringer. Derfor bemyndiges Borgmesterens Afdeling med denne indstilling til at foretage tekniske justeringer i måltallet for finansiel egenkapital pba. tidsforskydninger og marginale ændringer i de store byudviklingsprojekters økonomi. Forhold, der giver anledning til en teknisk justering af måltallet for finansiel egenkapital dokumenteres af Borgmesterens Afdeling.
Notat Orientering om status og perspektiver for store byudviklingsprojekter i Aarhus Kom- mune Notatet giver en orientering om status og perspektiver for 5 større byudvik- Projekterne gennemgås i nedenstående lingsprojekter i Aarhus Kommune. rækkefølge: De bynære havnearealerr (Aarhus Ø) Godsbanearealerne Lisbjerg Sydhavnskvarteret Det gamle amtssygehus på Tage-Hansens Gade De Bynære Havnearealer (Aarhus Ø) I lighed med praksis for tidligere år opsamles en del af de bevillingsmæssige konsekvenser i forbindelse med indstillingen om forventet regnskab. De bevillingsmæssige konsekvenser er beskrevet nedenfor. Endvidere er der arbejdet med en opdatering af økonomimodellen for De Bynære Havnearealer. Resultatet heraf fremgår af afsnittet om den samlede økonomi for De Bynære Havnearealer nedenfor. Side 1 af 16 BORGMESTERENS AFDE- LING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Budget og Planlægning Rådhuset, Rådhuspladsen 2 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 89 40 21 84 E-mail: budget@ba.aarhus.dk Direkte e-mail: ob@aarhus.dk www.aarhus.dk Sag: 15/034818-1 Sagsbehandler: Ole Bjørnholt Den samlede økonomi for De Bynære Havnearealer I forbindelse med beslutningen om at igangsætte udviklingen af de Bynære Havnearealer, blev der foretaget modelberegninger, der sandsynliggjorde, at det er muligt at udvikle arealernee på en sådan måde, at de samlede anjordkøb og byggemodning kan finansieres lægsudgifter herunder udgifter til ved salg af grunde. Der er i beregningerne ikke indeholdt udgifter til etable- på havnen, idet disse er forudsat finan- ring af kommunale servicefaciliteter sieret på normal vis. Udviklingen af arealerne har nu været i gang i 9 år, og der er opnået erfarinsom salgsindtægterne. Hertil kommer, at ger med såvel anlægsudgifterne konjunktursituationen er ændret markant gennem netop disse 9 år. Endvidemodelberegninger i økonomimodellen ved- re har Folketinget efter de første taget en lov, der pr. 1. januar 2011 har pålagt salg af jord moms. Opdaterin- på eksterne indtægtsskøn over værdier- gen af økonomimodellen er baseret ne af byggeretterne (salgsindtægterne) foretaget medio 2009. Efterfølgende er dette indtægtsskøn nedjusteret sfa. at salg af jord pr. 1. januar 2011 er pålagt moms. Det er forudsat, at momsen så at sige deles mellem kommu-
Side 2 af 16 nen og køber, således at indtægtsskønnene for salg af jord til boliger nedju- steres med halv momseffekt. I forhold til tidligere viser det seneste skøn en fordyrelse i kommunens byg- Havnearealer. Baggrunden for fordyrel- gemodningsudgifter på De Bynære sen er blandt andet en ændret anlægstakt samt nye udgifter efter en dialog med Letbaneselskabet. Ligeledes er det nødvendigt at fremrykke en del af byggemodningen. Anlægsarbejderne kan samtidig give en merværdi til om- en forøget pris for byggeretterne på Aarhus rådet, der eventuelt kan medføree Ø. Alt andet lige presser det den samlede økonomi for De Bynære Havnearea- De Bynære Havnearealer udgifter til at ler. Dog ligger der i økonomien for etablere kanalen langs Fiskerivej i Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Udgifterne til kanalen kan ses som en buffer for den samlede økonomi. En beslutning om, hvorvidt kanalen etableres bør derfor først tages, når projektættere på sin afslutning, og der dermed er tet De Bynære Havnearealer er mere klarhed over den samlede projektøkonomi. I lighed med de tidligere modelberegninger af den samlede økonomi, og i overensstemmelse med tidligere salgsaftaler, er der forudsat en reduktion i salgspriserne som følge af værre jordbundsforhold end forudsat ved udbud- til Aarhus Havn. Erfaringerne fra de dene samt eventuel ekstraafregning tidligere udbud har vist, at den afsatte refusionsudgift ikke refunderes i fuldt omfang til køber. Dog afsættes der alligevel i økonomimodellen den refusion kommunen kan være forpligtiget til at refundere til køber jf. de indgåede salgsaftaler. I forbindelse med forventet regnskab 2015 indregnes de indtægter som det forventes, at Aarhus Kommune frem til og med 2021 vil få udbetalt under det anmeldte krav til moratorieordningen for Tækker Europa, i forbindelse med Tækkers overdragelse af Isbjerget til PensionDanmark. Herudover er der i økonomimodellen i hele udviklingsperioden indeholdt udgifter til driften af Udviklingssekretariatet for De Bynære Havnearealer under Center for Byudvikling og Mobilitet. De opdaterede beregninger for økonomimodellen for De Bynære Havneare- et minus. Værdierne ligger med en nu- aler viser, at de 4 scenarier udviser tidsværdi på mellem -142 og -87mio. kr. Det skal dog bemærkes, at i nutids- værdierne indgår etableringen af en kanal langs Fiskerivej i Fiskeri-, Træ- kanalen ikke, vil det forbedre nutids- skibs og Lystbådehavnen. Etableres værdierne med omkring 120 mio. kr. Etableres kanalen ikke vurderes der
derfor samlet set fortsat økonomisk balance i projektet 1. Det skal generelt bemærkes, at forudsætningen for vurderingen justeres løbende. Over tid kan der derfor være ret betydelige ændringer i de forudsatte nettoindtægter, og især i indtægters og udgifters tidsmæssige placering. Side 3 af 16 Tabel over placering af den tidsmæssige placering af nutidsværdien for De Bynære Havnearea- ler. Nutidsværdien er inkl. etablering af en kanal i Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen Nutidsværdi i mio. kr. Til ultimo Forventet 2015 Forventet 2016- Forventet 2020- Samlet nutidsværdi 2014 2019 2030 FVR2015-538 30 215 206-87 FVR2014 (1) -513-2 659-120 24 Note (1): Omregnet til 2015-nutidsværdi Tabellen viser, at den samlede balance for projektet er gået fra plus til minus i forhold til sidste års forventede regnskab, og at der er sket en tidsforskyd- Baggrunden for at nutidsværdien går ning i placeringen af nutidsværdien. fra plus til minus kan tilskrives, at det seneste skøn over anlægsudgifterne viser en stigning i anlægsudgifterne. Dette skyldes, at en del af de forudsæt- er ændret samt nye udgifter som ninger der lå til grund for anlægsarbejderne følge af en fornyet dialog med Letbaneselskabet. Anlægsarbejderne kan samtidig give en merværdi til området, der eventuelt kan medføre en forøget pris for byggeretterne på Aarhus Ø. Det skal generelt bemærkes, at forud- løbende. Over tid kan der derfor være sætningerne for vurderingen justeres ret betydelige ændringer i de forudsatte nettoindtægter, og især i indtægters og udgifters tidsmæssige placering. Bevillingsmæssige konsekvenser Denne del af bilaget opsamler de bevillingsmæssige konsekvenser for De Bynære Havnearealer, der følger dels af tidsforskydninger af nogle af de udgifter og indtægter, der tidligere har været forudsat og dels nye udgifts- og indtægtsskøn for perioden frem til 2019. Hovedprincippet er, at der er optaget udgiftsreserver til byggemodningsomder er vurderet i forbindelse med planlæg- kostninger ud fra de udgiftsskøn ningen og udviklingen af De Bynære Havnearealer. Der er endvidere afsat udgiftsreserver til afregning af refusionsudgifter til grundkøberne sfa. værre jordbundsforhold end forudsat ved udbuddene. Det er generelt forudsat, at disse refusionsudgifter hertil afholdes 1 år efter kommunen har modtaget 1 I indstillingen Rekreativ forbindel lse Nord Aarhus Ø, etape 6 (vedtaget i byrådet, at en beslutning om, hvorvidt kanalen etab- det d. 9. september 2015) fremgik leres først bør tages, når projektet De Bynære Havnearealer er tættere på sin af- over den samlede projektøkonomi. Dette slutning, og der dermed er mere klarhed med baggrund i, at det seneste skøn over byggemodningsudgifterne viser en fordyhar været nødvendigt at fremrykke en del af relse ifht. tidligere, og det ligeledes byggemodning
salgsindtægten. Endelig er der justeret i de forventede renteudgifter. Der er ikke afsat en udgiftsreserve til en eventuel ekstraafregning til Aarhus Havn jf. den indgåede overdragelsesaftale ml. kommunen og havnen, da en eventuel afregning som udgangspunkt ikke forventes i perioden til og med 2019. Side 4 af 16 På indtægtssiden er der budgetteret med de kendte og indgåede aftaler og herudover er der forudsat kommende udbud og salg af areal til Generatio- ved siden af Isbjerget ind mod nernes Hus, til Pakhus 2013 (byggefelterne Bernhardt Jensens Boulevard), det yderste byggefelt på Pier 2, Light*house- Bassin 7 og Nikoline Kochs Plads, Trai- X2 yderst på Pier 4, arealet omkring lerpladsen samt området ved Sibirien nord for Nørreport. Princippet i gennemgangen nedenfor er, at der er vist tre tabeller: 1. I tabel 1 vises de nuværende udgifts- og indtægtsrådighedsbeløb på anlægsreserven for De Bynære Havnearealer. 2. I tabel 2 vises de nye udgifts- og indtægtsrådighedsbeløb på an- Havnearealer, som de nye vurderinger lægsreserven for De Bynære ved forventet regnskab 2015 mv. giver anledning til. Det bemærkes, at der udover disse beløbb allerede ligger diverse udgifts- og indunder MTM, som ikke er med i tallene. tægtsanlægsbevillinger 3. I tabel 3 vises de foreslåede afledte bevillingsmæssige ændringer af de nuværende rådighedsbeløb på reserven for De Bynære Havne- arealer. Ad 1: Nuværende beløb vedr. De Bynære Havnearealer på anlægsreserven De nuværende reservebeløb er tidligere optaget ved forventet regnskab for 2014. I løbet af året har der via indstillinger til byrådet været udmøntning af reservebeløb til MTM til byggemodning. I tabellen nedenfor er vist de nuvæ- på anlægsreserven for De Bynæ- rende udgifts- og indtægtsrådighedsbeløb re Havnearealer.
Tabel 1: Nuværende udgifts- og indtægtsrådighedsbeløb på anlægsreserven for De Bynære Havnearealer for perioden 2015-2019 (anlægsbevillinger hos MTM indgår ikke i tabellen) Tal i mio. kr. 2015: 2015 p/l, 2016-2019: 2016 p/l RÅDIGHEDSBELØB på reserven for De Bynære Havnearealer Udgifter: DBH Byggemodning og andre udgifter DBH Afregning iht. indgåede aftaler Side 5 af 16 2015 2016 2017 2018 2019 0 0 0 0 0 0 21,2 46,0 7,4 0 Udgiftsrådighedsbeløb i alt 0 21,2 45,2 7,4 0 Indtægter: DBH Salg af arealer Indtægtsrådighedsbeløb i alt -113,2-484,1-361,5-179,0-136,3-113,2-484,1-361,5-179,0-136,3 I næste afsnit fremgår de nye udgifts- og indtægtsvurderinger. Ad. 2: Nye rådighedsbeløb på anlægsreserven vedr. De Bynære Havnearealer efter forventet regnskab 2014 Ved forventet regnskab for 2015 foretages en ny vurdering af projektets udgifter og indtægter og deres tidsmæssige placering i perioden 2016-2019. De nye udgifts- og indtægtsrådighedsbeløb på anlægsreserven er vist i tabel 2 nedenfor. Udgiftsreserver: Reserven til byggemodning og andre udgifter vedrører primært udgifter til diverse byggemodningsarbejder. Herudover er der i 2019 afsat 11 mio. kr. til driften af Udviklingssekretariatet for De Bynære Havnearealer under Center for Byudvikling og Mobilitet Reserven til afregning iht. indgåede aftaler vedrører den eventuelle refusion til køber, som kommunen kan risikere at skulle tilbagebetale køberne, hvis jordbundsforholdene er værre end forudsat ved udbuddet af arealerne. Indtægtsreserven: Indtægterne på anlægsreserven i tabel 2 vedrører salg af areal til Generati- ved siden af Isbjerget ind mod onernes Hus, til Pakhus 2013 (byggefelterne Bernhardt Jensens Boulevard), det yderste byggefelt på Pier 2, Light*house- Bassin 7 og Nikoline Kochs Plads, Trai- X2 yderst på Pier 4, arealet omkring lerpladsen samt området ved Sibirien nord for Nørreport.
Tabel 2: Nye udgifts- og indtægtsrådighedsbeløb på anlægsreserven for De Bynære Havnearealer for perioden 2016-2019 (rådighedsbeløb hos MTM indgår ikke i tabellen): Tal i mio. kr. 2015: 2015 p/l, 2016-2019: 2016 p/l RÅDIGHEDSBELØB på reserven for DBH Udgifter: DBH Byggemodning og andre udgifter DBH Afregning iht. indgåede aftaler Opsamlingsreserve Udgiftsrådighedsbeløb i alt Indtægter: DBH Salg af arealer Indtægtsrådighedsbeløb i alt 2016 2017 2018 40,0 20,0 85,0 17,0 33,6 68,9 57,0 53,6 153,9-254,6-595,5-236,0-254,6-595,5-236,0 Der vil løbende i forbindelse med at der fremsendes indstillinger om salg af areal eller igangsættes yderligeree byggemodningsarbejder på De Bynære Havnearealer ske udmøntning af beløb fra anlægsreserven til MTM. Ad 3: De bevillingsmæssige ændringer for De Bynære Havnearealer som forventet regnskab for 2014 giver anledning til For at rådighedsbeløbene på anlægsreserven kommer til at afspejle de be- skal der indberettes bevillingsændringer løb som fremgår af tabel 2 ovenfor, til de nuværende rådighedsbeløbb på anlægsreserven (tabel 1 ovenfor). I tabel 3 nedenfor er derfor vist de nødvendige afledte bevillingsmæssige ændringer, som forventet regnskab for 2015 giver anledning til. Rådighedsbeløbene samt bevillingsbehovene i tabellen finansieres indenfor den samlede økonomi for De Bynære Havnearealer. Side 6 af 16 2019 91,0 29,7 120,7-72,0-72,0
Tabel 3: Ændringer af nuværende rådighedsbeløb på anlægsreserven og anlægsbe- under MTM for perioden 2015-2019. villingsbehov med tilhørende rådighedsbeløb Eksklusiv bevillinger / rådighedsbeløb givet til Teknik og Miljø i løbet af året: Tal i mio. kr. 2015: 2015 p/l, 2016-2019: 2016 p/l Ændringer i RÅDIGHEDSBELØB på reserven for De Bynære Havnearealer: Udgifter: Byggemodning og andre udgifter Afregning iht. indgåede aftaler Udgiftsrådighedsbeløb i alt Indtægter: Salg af arealer Indtægtsrådighedsbeløb i alt Ændringer i BEVILLINGSBEHOV med tilhørende rådighedsbeløb under MTM: Udgifter: Ejendomsskat Køb af jord fra Aarhus Havn Udgiftsbevilling i alt Indtægter: Salg af arealer Udbetaling fra Tækkers moratorieordning -3,4 Indtægtsbevilling i alt Årets samlede ændringer (note 1) Note 1: Et positivt tal er en samlet mindreindtægt/merudgift (forværring), mens et negativt tal er en merindtægt/mindreudgift (forbedring) Som det fremgår af tabellen, forventes der i 2015 bevillingsmæssigt i afrun- dede tal samlet set en forværring på 83 mio. kr. I 2016 en forværring på 265 mio. kr. og i 2017 en forbedring på 226 mio. kr. I 2018 forventes en forvær- på 185 mio. kr. Samlet set er der ring på 90 mio. kr. og i 2019 en forværring for hele perioden 2015-2019 en forværring på ca. 396 mio. kr. Denne for- jf. ovenfor, da der ikke ved det værring er dog inklusiv de nye anlægsskøn, sidste forventede regnskab i 2014, som det fremgik af indstillingen, blev optaget udgiftsrådighedsbeløb til byggemodningen, da der var usikkerhed om størrelsen af anlægsudgifterne. Jf. indstillingen bemyndiges Borgmesterens Afdeling til at foretage tekniske justeringer i måltallet for finansiel egenkapital pba. tidsforskydninger og mar- ginale ændringer i de store byudviklingsprojekters økonomi. 2015 2016 2017 2018 2019 40,0 20,00 85,0 91,0-4,2-12,4 61,5 29,7 35,8 7,6 145,5 120,7 113,2 229,5-234,0-57,0 64,3 113,2 229,5-234,0-57,0 64,3 0,5 8,3 8,8-36,1-39,5 Side 7 af 16 82,5 265,3-226,4 89,5 185
Nedenfor beskrives de væsentligste bevillingsmæssige ændringer for hhv. 2015 og perioden 2016-2019. Side 8 af 16 2015: I 2015 nulstilles anlægsreserven. Samtidig anmodes der i forbindelse med forventet regnskab om følgende justeringer af rådighedsbeløb og anlægsbe- under Teknik og Miljø i 2015: villinger for De Bynære Havnearealer Udgiftsanlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. til refusion af ejendomsskat til Aarhus Havn Udgiftsanlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 8,3 mio. kr. til betaling til Aarhus Havn ifbm. kommunens salg af Vinterligge- pladsen, jf. regnskabsindstillingen for 2015 Indtægtsanlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 36,1 gåede optionsaftale mio.kr. fra kommunens salg af areal til Pakhus 2013 under den ind- Indtægtsanlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb i på 3,4 mio. kr. sfa. udbetaling fra moratorieordning for Tækker Europa ApS (I forbindelse med Tækkers overdragelse af Isbjerget til Pension- Danmark anmeldte Aarhus Kommune et krav mod Tækker Europa ApS. I det omfang der i moratorieordningens løbetid er midler til at dække de anmeldte krav, vil Aarhus Kommune få udbetalt beløb fra moratorieordningen) For ejendomsskat bemærkes, at Aarhus Kommune er noteret som ejer af en del af de fra Aarhus Havn overtagne arealer og disse er fremadrettet fritaget for ejendomsskat og dækningsafgift. Men Aarhus Havn er stadig er tinglyst adkomsthaver for en mindre del af de arealer Aarhus Kommune har overta- get, og ejendomsskatten for disse arealer er blevet opkrævet hos Aarhus Havn, der har betalt ejendomsskatten på kommunens vegne. Dette skal Aarhus Havn naturligvis kompenseres for. Efterhånden som De Bynære Havnearealer videresælges til tredjemand vil køber skulle afregne ejen- Det må forventes, at ejendoms- domsskatten, der vil tilgå kommunekassen. skatterne fra De Bynære Havnearealer i takt med at omdannelsen gennemden vækst i ejendomsskatterne der er for- føres, vil medvirke til at realisere udsat for Aarhus Kommune. På denne baggrund foreslås det, i lighed med praksis for tidligere år, at der gives bevilling til refusion af ejendomsskatten til Aarhus Havn og at denne i den midlertidige udviklingsperiode betales af kassen, mens der tilsvarende gives indtægtsbevilling til den indtægtsrefusion af ejendomsskat der eventu- salg af arealer, og at denne indtægt tilsva- elt modtages fra tredjemand ifbm. rende tilgår kassen. Ejendomsskatterne er således holdt ude af økonomimodellen.
Perioden 2016-2019: Byggemodning og andre udgifter: På baggrund af det seneste skøn over anlægsudgifterne til byggemodning optages der udgiftsrådighedsbeløb på anlægsreserven til byggemodning i perioden 2016-2019. Ligeledes optages der i 2019 på anlægsreserven udkr. til udbudsudgifter til senere udmøntning til giftsrådighedsbeløb på 11 mio. Center for Byudvikling og Mobilitet. Side 9 af 16 Afregning iht. indgåede aftaler: Den eventuelle refusion kommunen skal tilbagebetale køber sfa. værre jord- justeres. Dels som følge af tidsfor- bundsforhold end forudsat ved udbuddet skydning af salgsindtægterne og dels som følge af, at der ikke skal ske fuld refusion til køber for en del af de allerede solgte projekter. DBH Indtægter: Der justeres i generelt i indtægterne og deres tidsmæssige placering ud fra nye skøn. Blandt andet tidsforskydes indtægter fra 2015 til kommende år. Godsbanearealerne Status Efter erhvervelsen af De Sydlige Godsbanearealer i 2012 igangsatte Aarhus Kommune i efteråret 2013 arbejdet med at få lavet en udviklingsplan for de nordlige og sydlige arealer, og i maj 2015 vedtog Byrådet en samlet udvik- lingsplan for arealerne. Den fysiske plan fremgår af nedenstående figur.
Som en del af udviklingsplanen blev der identificeret tre projekter, der aktuelt kan etableres på Godsbanearealet. Det drejer sig om en ny arkitektskole på ca. 15.000 etm², et kollegiebyggeri på ligeledes ca. 15.000 etm², samt ny produktionsskole på ca. 3.500 etm². Side 10 af 16 For så vidt angår en ny arkitektskole blev der reserveret et konkurrenceareal på ca. 30.000 m², hvilket er ca. 3 gange det grundareal, der skal anvendes. Det endelige grundareal på ca. 10.000 m² udpeges på baggrund af konkurjuni 2015 indgået betinget optionsaftale rencens 1. fase. Der blev medio mellem Aarhus Kommune og Bygningsstyrelsen om areal til ny arkitektskole. For så vidt angår kollegiebyggeriet og den nye produktionsskole blev place- i udviklingsplanen, mens de endelige ringen af disse principielt fastlagtt grundarealer fastlægges på grundlag af en detaljeret plan for området. Arpågår. bejdet med den detaljerede plan Udviklingsplanen reserverer et areal til eventareal med mulighed for etable- sydvestlige område ud mod ring af en multiarena på Godsbanearealets Ringgadebroen. Endvidere blev det i udviklingsplanen fastlagt, at parkering på Godsbanearealet hovedsageligt tilvejebringes gennem opførelse af et eller flere fælles parkeringshuse. Parkeringshusene skal være udgiftsneutra- og drift. Endelig fastlægger udvik- le for Aarhus Kommune både i opførelse lingsplanen en "grøn kile" som en grøn forbindelse mellem det eksisterende kulturproduktionscenter og Brabrandstien/Aarhus Ådal. Perspektiver Den detaljerede fysiske plan er under udarbejdelse med henblik på at fast- matrikler til henholdsvis opførelse af lægge den endelig vejstruktur samt kollegiebyggeri samt produktionsskole. Det er målet, at der kan indgås betingede salgsaftaler ultimo 2015 eller pri- og når lokalplan er ved- mo 2016. Derefter igangsættes lokalplanlægningen, taget effektueres købsaftale med betaling og overdragelse af byggegrund. Det forventes, at lokalplanerne foreligger endelig vedtaget i første halvdel af 2017. Bygningsstyrelsen planlægger at igangsætte en åben arkitektkonkurrence om en ny arkitektskole i december 2015. På det grundlag fastlægges det endelige byggefelt medio 2016, og umiddelbart derefter kan Aarhus Kom- af den resterende del af konkurrenceom- mune iværksætte planlægningenn rådet. Det forventes, at optionsaftalen med Bygningsstyrelsen udnyttes inden ud- gangen af 2018, og at opførelsen af byggeriet gennemføres i 2019 2021. Foruden de tre nævnte projekter foregår der løbende dialog med interesse- om arealerne på den nordlige del rede købere. Det drejer sig primært af
Godsbanearealet på begge sider af Kulturproduktionscentret. Der forventes ikke indgået nye aftaler om grundsalg før det endelige byggefelt for den nye arkitektskole er udpeget. Side 11 af 16 Sideløbende med opførelse af kollegiebyggeri og ny produktionsskole skal der etableres ny infrastruktur til betjening af disse to byggerier. Økonomi Indtægterne på Godsbanearealet består af salg af byggeretter. Byggerets- foretaget af Sadolin & Albæk i februar priserne er baseret på en vurdering 2015 med udgangspunkt i, at der er tale om normale funderingsforhold og uforurenet jord. En ny økonomimodel er under udvikling som følge af udviklingsplanen og erfaringerne med Arkitektskole, Produktionsskole og kollegiebyggeri.
Lisbjerg Side 12 af 16 Center for Byudvikling og Mobilitet (CBM) har i forlængelse af byrådets be- (januar 2015) igangsat en række arbej- slutning om gentækning af Lisbjerg der, inspireret af Realdanias byudviklingsprojekter: En vision og overordnet koncept og princip for alle 3 etaper for den nye bydel til 25.000 mennesker Udvikling af ny projektøkonomimodel Udvikling af en samlet udviklingsplan bestående af delplaner for strategi, tid/etaper, økonomi, og det fysiske Udarbejdelse af salgsprospekt, lokalplaner og byggetilladelser m.v. til boligforeningerne
Dialog med Fællesråd, Letbane, boligforeninger og skole Diverse infrastrukturprojekter i forhold til Letbanen, Bygaden, Park & Ride, Klokhøjen m.v. Side 13 af 16 Arkæologiske undersøgelser Investor- og markedsdialog, og markedsføring m.v. I 2016 vil arbejdet med ovennævnte fortsætte henholdsvis blive færdiggjort. Herunder skal nævnes, at primo 2016 forventes udbud af storparceller til tæt/lav bebyggelse samt eventuelt mindre udbud af detailhandel gennem- Afdeling har fundet det afgørende at ført. Økonomi Teknik og Miljø og Borgmesterens sandsynliggøre, at de planlægningsmæssige forudsætninger vedrørende første etape af fremtidens Lisbjerg lader sig realisere økonomisk. Derfor er der løbende gennemført udredninger af de økonomiske forudsætninger, med henblik på at sikre balance i den samlede projektøkonomi over en 20- årig periode. En ny økonomimodel er under udvikling som følge af de nye udviklingsprinog udbud af de tre delområder. Modellen cipper, og erfaringerne med salg forventes færdiggjort foråret 2016. Det er forventningen, at en udvikling af området på baggrund af udviklings- principperne vil bidrage til, at der skabes en bedre anlægsøkonomi og et forbedret indtægtsgrundlag, i forhold til hvad det hidtidige plangrundlag muliggør.
Sydhavnskvarteret Side 14 af 16 Status CBM har primo 2015 igangsat udarbejdelsen af en udviklingsplan for de sydlige bynære havnearealer Sydhavnskvarteret. Hovedformålet med processen er at etablere et robust grundlag for detail- havnearealer i Aarhus. planlægningen af de sydlige bynære Arbejdet med udviklingsplanen er forankret hos CBM. Der er nedsat en profra CBM (Projekter samt Planafdelingen), jektgruppe med repræsentanter CBA og Center for Miljø og Energi. Aktiviteterne har i hovedoverskrifter omfattet:
Et udviklingsforløb hen over foråret og sommeren 2015 med inddragelse af konsulenter og den nedsatte projektgruppe. Side 15 af 16 En detaljeret kortlægning af bevaringsværdier og kulturmiljøer i området Udarbejdelse af et første udkast til en udviklingsplan med et forslag til en grundstruktur for området som grundlag for en økonomimodel for bygge- Udarbejdelse af en projektøkonomimodel på grundlag af den første skitse modning og grundsalg. Udarbejdelse af en miljøvurdering. til udviklingsplanen. I efteråret 2015 er der igangsat en visionsproces, som tager afsæt i de fire dogmer for Sydhavnskvarteret, der er formuleret af rådmanden. Processen omfatter inddragelse af både borgere, brugere/lejere og investorinteresser Der gennemføres desuden et forarbejde til udbud og salg af de første areaopsagt, og nedrivningen af de første byg- ler i området De første af lejerne i området er ninger er påbegyndt. Perspektiver Visionsprocessen afrundes i november/december 2015 med forventet poli- 2016. På baggrund den godkendte vision tisk behandling af visionen i januar færdiggøres udviklingsplanen med henblik på en politisk behandling i løbet af foråret 2016. Dette arbejde vil blive koordineret tæt med bl.a. den forven- Udviklingen/omdannelsen af 1. fase af Sydhavnskvarteret arealerne nord tede opdatering af højhuspolitikken. for Jægergårdsgade forventes at kunne påbegyndes i 2016. Der arbejdes aktuelt frem mod et konkret grundsalg, der sammen med de eksisterende brugere og lejere i området kan være med til at kickstarte udviklingen i om- syd for Jægergårdsgade har et længere rådet. Omdannelse af Slagtehusområdet tidsperspektiv og vil først kunne påbegyndes tidligst i 2020. Økonomi Der udarbejdes en økonomimodel for udviklingen af Sydhavnskvarteret
Det gamle amtssygehus på Tage-Hansens Gade Side 16 af 16 Aarhus Kommune overtager tidligst ejendommen medio 2017 idet Region Midt har mulighed for at udskyde denne overtagelse med op til 1 år. CBM har i forlængelse af købet af Tage-Hansens Gade igangsat arbejdet med at få lavet en samlet udviklingsplan for området samt diverse analyser, samt udvikling af en projektøkonomimodel I 2016 vil arbejdet med ovennævnte fortsætte henholdsvis blive færdiggjort. Der vil blive udarbejdet en økonomimodel for projektet I 2016 med henblik på at få beskrevet den overordnede økonomi for Tage-Hansens Gade.