DAG 6. Forandring, motivation og styrker

Relaterede dokumenter
DAG 4. Kommunikation

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

SPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer?

Kickoff praktik 3 - dag 2

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

Internt trænings- & repetitionsprogram. Indvendinger. En-til-en træning med indvendinger

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Fabulous Fiction gennemførelsen

Talentdommermøde 2014

BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

Bliv dit barns bedste vejleder

Den svære samtale - ØVELSER

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

Den vanskelige samtale

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

kognitiv center Misbrug

Motivation & Ambivalens

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PEER FEEDBACK PÅ SKRIFTLIGE OPGAVER

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

KIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening

Opsummering af introducerede metoder. Kubix, februar 2016

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Tidsplan for Kommunikation

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

Rodt, / gult, gront / sprog O M

dig selv og dine klassekammerater

Formålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Netværk for fællesskabsagenter

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

Mål og indikatorer på vej mod to år

Folkeuniversitetet. LynTeser. samtaler om fremtiden

Guide til mentorforløb

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

Den Hemmelige Post - Få point til dit lederfællesskab

Projekt Samfundsfag EVALUERINGSSPØRGSMÅL. Hvilke problemformuleringer repræsenterer hvilke emner inden for samfundsfag?

Drejebog for KA-forældre-workshops

Samarbejde. Skab arbejdsglæde. En drejebog til mødelederen. Forbedringsafdelingen

#informationsmøde D. 13. MARTS 2019

VELKOMMEN. Peer-to-peer Introdage for mentorer

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

Læringsmål. Materialer

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan?

Forberedelsesskema UDVIKLINGSSAMTALE. til medarbejderen

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på:

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.

Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009.

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Morgenmøde 8. oktober

Syv veje til kærligheden

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

Ordstyrerens køreplan

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Dagens program. Opsamling fra sidst. Gruppearbejde. Fælles opsamling. Hvor kan man få hjælp. Hjemmearbejde. Program for næste gang

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 2. Kommunikation

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

Fra min faglighed - til din forretning

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

Farvel til kedelige møder

Kommunikation at gøre fælles

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Skab interesse, dialog og internalisering for. Ledelseskommissionens anbefalinger

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Læs om Kroatien. Faglig læsning på Europas-lande.dk. Europas-lande.dk. Før jeg begynder at læse om Kroatien. Mens jeg læser om Kroatien

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 7. Tanker, følelser og handlinger

LÆRINGSSCRUM - ET DYNAMISK EVALUERINGSVÆRKTØJ I UNDERVISNINGEN

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Hvad er den gode mobilstil i skolen? Der er sikkert lige så mange svar, som der er lærere og elever. Men de fleste er nok enige om:

Guiden er en opsamling på vores og vores samarbejdspartneres erfaringer med rekruttering af fædre til baba-indsatsen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Velkommen til udviklingsdag i Kreds 1

Velkommen til modul 3. Madguides

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

HVAD BETYDER MANGFOLDIGHED?

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

En appelsin i din turban

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017

Transkript:

DAG 6 Forandring, motivation og styrker

Formålet med dagen At se på, hvad forandringer er At blive klogere på, hvad motivation er og hvornår den forsvinder At lære at se og bruge sine personlige styrker

Velkomst Velkomst deltagerne Opsamling siden sidst Forandring Motivation Styrker Tak for i dag Dagens program

Opsamling fra sidst Er der noget fra sidst, I har tænkt videre over?

Hvad er forandringer? Forandringer sker gennem hele livet Forandringer kan være både gode og mindre gode Der sker både store og små forandringer Nogle forandringer er meget tydelige, og andre lægger man ikke mærke til

Forandringsmodellen Førovervejels e Det er ikke, fordi jeg ikke kan få øje på muligheder for forandring. Det er, fordi jeg ikke kan se mit behov for forandring

Forandringsmodellen Førovervejels e Overvejelse Jeg vil gerne begynde at se på muligheden for, at jeg ønsker en forandring

Tydeliggørelse af ambivalensen For at forstå ambivalensen kan man prøve at kigge på fordele og ulemper ved en mulig forandring. Her kan man arbejde med et fordel-/ulempeskema for at tydeliggøre de forskelligrettede følelser, man kan have i forhold til en forandring.

Fordel-/ulempeskema Fordel/udbytte Ulempe/omkostning Ved at tage hen på caféen Ved at blive hjemme

Øvelse Gå sammen to og to, hvor den ene spiller peer, den anden peer-mentor Peer vil rigtig gerne med hen på caféen, men siger: Jeg vil egentlig gerne med jer andre på café, men jeg er så bange for, at jeg bliver så genert, at det bliver pinligt. Jeg må hellere blive hjemme I må også gerne bruge et eksempel fra jeres egne oplevelser med jeres peers Udfyld et skema over fordele og ulemper Opsamling i fællesskab

Opsamling Formålet med øvelsen er ikke at skulle nå frem til en beslutning, men derimod at anerkende, at der er fordele og ulemper forbundet med valg. Og at beslutningen om forandring kommer, når den, der ønsker eller har behov for forandring, selv er klar til det.

Forandringsmodellen Førovervejels e Overvejelse Jeg er klar til at handle måske Forberedelse

Forandringsmodellen Førovervejels e Nu skal der ske noget jeg er i gang! Overvejelse Handling Forberedelse

Forandringsmodellen Skal jeg så altid kunne gøre sådan her? Vedligeholdelse Førovervejels e Overvejelse Handling Forberedelse

Øvelse på baggrund af case Gå sammen to og to Hvad gør og siger du som mentor i denne situation? Begrund hvorfor du gør, som du gør, og husk, at der ikke er noget rigtigt eller forkert svar Opsamling i plenum med fokus på forskellige handlinger og spørgsmål i forhold til peer

Forandringsmodellen Det lykkedes ikke Tilbagefald Vedligeholdelse Førovervejels e Overvejelse Integreret forandring Handling Forberedelse Tænk, at jeg troede, det var så svært

Motivation Hvad har betydning for motivation? Vilje til at forandre sig man vil Evner til at forandre sig man kan Tiltro til, at man kan forandre sig man tror på Parathed til at forandre sig man er klar

Motivation er ikke noget, man kan give til en anden det er noget, man skal finde i sig selv Eller er det? Er I enige? Motivation

Den inspirerende og motiverende samtale Fokus: Skabe begejstring og håb Visualisere muligheder for fremtiden Pege på muligheder for en positiv forandring Være opmærksom på eget kropssprog og toneleje og på det, man siger Ikke komme med løsninger, men stille cirkulære spørgsmål, der får peer til selv at nå frem til løsningerne Skabe energi og se den andens styrker

Spørgsmålstyper Hvad tror du, din ven ville gøre? Hvad tror du, din ven ville råde dig til? (tredjepersons-spørgsmål) Har du prøvet noget lignende før, hvor det gik ok? (succes-spørgsmål) Hvis der ikke var alle de forhindringer, der nu engang er, hvad ville du så gøre? (mirakel-spørgsmål) Hvad er det værste, der kan ske ved det? Hvad er sandsynligheden for, at det vil ske? Hvad kunne der også ske? Hvad er mest sandsynligt? (alternative fortolknings-spørgsmål)

Fokus på styrker Ord, der beskriver det, vi er gode til, og som vi sætter pris på hos os selv og hos andre Fordele ved at tage udgangspunkt i og kende sine styrker: Man trives bedre Man bliver mere selvsikker Man oplever øget velvære Man får mere energi og motivation Man bliver bedre til at nå sine mål

Bliv fortrolig med kortene Se på kortene er der nogle begreber, I er i tvivl om? Tal med hinanden om betydningen

Øvelse: Styrkespotting Tænk på en kendt person, fx Dronning Margrethe eller Thomas Blackman Find 3 styrker, som de udviser. Hvordan ser I det? Skriv styrkerne ned med sætningerne: Jeg synes, Dronning Margrethe udviser styrke, når hun gør/siger Jeg synes, Thomas Blachman udviser styrke, når han gør/siger

Øvelse: Styrker hos en ven e.l. Tænk på en person, du holder af Vælg 3 styrker ud Giv dem til vedkommende tag evt. et billede, og send det sammen med en besked

Øvelse: Historiefortælling I hver gruppe er der en fortæller og en styrkespotter (og evt. en fortæller-hjælper) Fortælleren fortæller om en oplevelse (maks. 3 minutter) Lytteren stiller spørgsmål undervejs, mens styrkespotteren noterer de styrker, der viser sig Styrkespotteren fremlægger herefter de styrker, der er spottet, med sætningen: Jeg synes, XX udviser styrke, når han/hun gør/siger Byt roller, så alle prøver at fortælle og spotte Historiefortælleren noterer de styrker, han/hun får spottet

Øvelse: Speedspotting Gå sammen to og to, hvor den ene er styrkespotter, og den anden er lytter Styrkespotteren fortæller om, hvilke styrker lytteren udviser Styrkespotteren fortæller gerne om konkrete situationer, hvor styrker har været fremtrædende Lytteren noterer egne styrker på det samme ark, som blev brugt i forrige øvelse Efter 1½ minut bytter I roller Når begge parter har været både spotter og lytter, skifter I makker, så alle speedspotter hinanden

Hvordan var det at lave øvelserne? Hvordan var det at styrkespotte og at blive styrkespottet? Hvordan var det at styrkespotte hinanden, med og uden historier? Blev I bedre til at spotte styrker, efterhånden som I havde prøvet det flere gange? Hvordan tænker I, at I kan bruge styrkespotting? Er der nogle situationer eller personer, hvor I særligt tænker, at styrkespotting er brugbart?

Hvad sidder I tilbage med nu? Var der styrker, I blev opmærksomme på efter speedspottingen, som I ikke var opmærksomme på før? Kunne I genkende jer selv i de styrker, andre spottede hos jer? Er der nogle af styrkerne, som I fremover kunne tænke jer at træne og fokusere på? Er der nogle af jer, der har idéer til, hvordan man kan bruge styrkespotting i samarbejdet med peer?

Øvelse: Styrkespotting hos din peer Find 3-5 styrker, som du ser hos din peer Find konkrete eksempler på, hvor du ser dem Reflekter over, hvordan du vil fortælle din peer om dem. Tag fx et billede af kortene Husk altid at fortælle om styrker med sætningen: Jeg synes, du udviser XX styrke, når du gør eller siger XX

Idéer til, hvordan I kan give styrkerne videre til peers: Logbog med eksempler på, hvor I ser jeres peer udvise styrkerne??? Opsamling på peer-styrkespotting

Tak for i dag og på gensyn