Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via email. Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på www.sst.dk/inspektorordning. Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. e-mail) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge 67 2300 København S E-mail: 1@sst.dk
Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: 03.12.03 Sygehus: Afdeling: Sygehus Fyn Svendborg Ortopædkir. afd Speciale/specialer: Ortopædkirurgi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 8 besatte/ 10 normerede heraf 1. reserverlæger: 2 besatte/2 normerede introduktion: 3 besatte/5 normerede almen medicin: 1 besat/1 normeret turnus 4 besatte/4 normerede B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: ingen Center-/afdelingsledelsen: 1, den ledende overlæge Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 1 overlæge Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 1 fra hver af følgende stillingskatagorier: turnus, almen medicinsk blok, introduktionsstilling og fase 3. Andre relevante personalegrupper: ingen B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Vi modtog ikke hverken inden besøget eller i forbindelse med dette noget materiale vedrørende introduktion til afdelingen. Ifølge den uddannelsesansvarlige overlæge er materialet under revision, og er endnu ikke godkendt af den administrerende overlæge. Ifølge de uddannelsessøgende (turnus, almen medicin og introduktionslæger) har de ingen ansættelsesstart fået tilsendt introduktionspapirer vedr. afdelingen. På første ansættelsesdag får de en introduktion til afdelingen og bliver vist rundt. Der er ingen introduktion for selve sygehuset. Der efterlyses en gennemgang af funktioner og procedurer ved modtagelse af traumer. De har ofte selvstændige funktioner fra dag 2, hvilket er nødvendiggjort af, at der starter 6 nye uddannelsessøgende læger på samme tid. De uddannelsessøgende efterlyser en bedre supervision, specielt i starten af ansættelsesperioden, hvor de foreslår evt. dublering i forbindelse med skadestuefunktionen og sturgang. Instruktionsbøgerne for afdelingen er ikke opdaterede. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Uddannelsesprogrammer og checklister er ikke set i denne omgang. Selvevaluering var modtaget 2-3 uger før besøget. 1
Der synes ikke at være sket nogen ændring af uddannelsesprogrammer siden sidste besøg. Ifølge den uddannelsesansvarlige overlæge er nye uddannelsesprogrammer for primært introduktionsuddannelse under udarbejdelse som led i den nye speciallægeuddannelse, men afleveringen er allerede forsinket. B 3.3. Evalueringssystemet Der anvendes introduktions-, justerings-, og slutevalueringssamtaler. Hver uddannelsessøgende får tildelt en vejleder som afholder samtalerne med dem. B 3.4. Vejledning De enkelte yngre læger i klassificeret stilling har hver sin vejleder. Primært er overlæger og i nogen grad afdelingslæger vejledere, medens f.eks. 1. reservelæger ikke inddrages. Flere anfører ved interviewene, at det ville være bedre med vejleder, der går i bagvagt, idet en del af overlægerne, som nu er vejledere, meget ofte er i Fåborg på udefunktion, og det giver meget få dage med arbejde samme sted og dermed få træfpunkter og fælles aktiviteter. Det anføres samtidig, at alle er villige til at give vejledning og svare på spørgsmål. Dog nævnes, at stemningen ofte er dårlig fra morgenstunden, hvor overlægerne ofte skændes, og de yngste er så tilbageholdende med at spørge. B 3.5. Konferencer Der afholdes morgenkonference hver morgen, hvor der berettes om foregående døgns akutte indlæggelser. Morgenkonferencen er præget af en dårlig stemning på afdelingen, hvilket gør at de uddannelsessøgende ikke har mod på at tage evt. problematikker op. Der er en stor udefunktion i Fåborg. Når man skal være i Fåborg har man ikke mulighed for at deltage i konferencen på Svendborg, og der er ingen egentlig konference på Fåborg. Der er daglig røntgenkonference, hvor bl.a. patienterne, der har fået taget rtg. I skadestuen gennemgås. Der efterlyses en gennemgang af de skadesedler, hvor der ikke er foretaget røntgen, og der er fra de uddannelsessøgende et ønske om mere feed-back, både positiv og negativ. B 3.6. Undervisning Den planlagte undervisning hver fredag har været ikke eksisterende i en periode, men anføres nu af den uddannelsesansvarlige overlæge og den ledende overlæge atter at være sat i kraft. At undervisningen har været sat ud af kraft anføres der forskellige årsager til, lige fra manglende energi, brug af ressourcerne til indførelse af elektronisk patientjournal til problemer i forbindelse med, at den uddannelsesansvarlige overlæge rejste, og en ny blev udnævnt. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Der er ansat en forskningsansvarlig afdelingslæge, som p.t. har 1 dag om ugen til at varetage forskning på afdelingen. Der er planer om at den forskningsansvarlige afdelingslæge fremover skal have en 40/60 ordning, således at der bliver mere tid til forskning og kvalitetssikring. Der er ingen der kan redegøre for, hvilke projekter den forskningsansvarlige afdelingslæge har i gang, og ingen af de uddannelsessøgende er aktuelt involveret i projekter på afdelingen. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse 2
Der er plan for den daglige arbejdstilrettelæggelse i Svendborg, medens det er mere uoverskueligt, hvorledes det sker i Fåborg, hvor afdelingen har en stor produktion med især knæalloplastikker samt ambulatorieaktivitet og en sengeafdeling med 19 senge. Forholdene i Fåborg er planmæssigt påvirket af, at afdelingerne ledelsesmæssigt der er under den i Fåborg værende anæstesiafdeling. De ortopædkirurgiske overlæger synes i nogen grad at være med i planlægningen, men 1. reservelæger og afdelingslæger(?) ved ikke på forhånd, om de skal operere eller være i ambulatoriet, når de har udedage i Fåborg. I det hele taget efterlyser 1. reservelægerne mere faste dage for ambulatorieaktivitet og for operationsdage, så de kan følge deres patienter, hvilket angiveligt ikke for tiden er muligt. De interviewede yngre læger anfører, at selv om der foreligger planer for det daglige arbejde, så flyttes der meget rundt på det p.g.a. f.eks. fravær. B 3.9. Uddannelsesmiljø Generelt er der enighed om, at afdelingen har et stort uddannelsespotentiale, men afdelingen er meget produktorienteret. Man har forsøgt at etablere teams, men det har endnu ikke kunnet lade sig gøre. Samtlige vejledere er speciallæger, som hver især deltager meget i den elektive funktion, og som følge deraf har meget udetjeneste i Fåborg. Dette forhold bevirker, at de uddannelsessøgende har meget lidt tid sammen med deres vejleder. Der gives altid tjenestefri med løn til kurser og kursusafgifterne betales i de fleste tilfælde. B 3.10. Andet B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Siden det første besøg er der sket udskiftning af uddannelsesansvarlig overlæge, idet den første har forladt afdelingen. Afløseren er efter eget udsagn udpeget af nød, og han meddeler, at han allerede har opsagt funktionen med årets udgang af forskellige årsager, hvor følgende anføres: Der er ikke kompetence eller ressourcer samt beskrivelse til funktionen. Han frygter, at det vil blive svært at finde en anden til funktionen. Funktionen som uddannelsesansvarlig yngre læger er tilsyneladende ikke fungerende, idet kun den ledende overlæge ved, hvem der har funktionen. Afdelingens læger nævner alle på forskellig vis, at afdelingen har store muligheder og potentialer for at give en god undervisning og oplæring, idet der er stor produktion i afdelingen. Som hindring nævner de fleste også funktionen i Fåborg, som ortopædkirurgisk afdeling synes at have begrænset indflydelse på eller involveres for lidt i, hvad angår den daglige planlægning. Samtidig er vejledere, der er meget af deres tid i Fåborg, ikke så eftertragtede af de uddannelsessøgende. Afdelingen har fået ansat en forskningsansvarlig afdelingslæge, hvis funktion ikke helt er på plads, idet der forhandles om en 40-60 ordning, så der kan blive mere tid i afdelingen til forskning. Som begrundelse for, at der endnu ikke er kommet projekter i gang for de yngre læger anføres, at der mangler andre med lyst og vilje til projekter. Som forslag til kvalitetsforbedring er følgende nævnt: En indførelse af mellemvagtsfunktion, evt. kun en del af døgnet. Der efterlyses mulighed for en styrkelse af hjælpen til de yngre læger i skadestuen. Samtidig vil introduktionslægerne kunne få en funktion, der mere passer til deres uddannelse, i stedet for at gå i vagtlag med turnuslæger, og bl.a. kunne deltage mere i operationerne. Nu må bagvagten hente forvagten op fra skadestuen, når der skal bruges en assistent på operationsgangen i vagttiden, idet overlægevagtlaget i begrænset omfang synes at inddrages deri. Den nye speciallægeuddannelses implementering i afdelingen er ikke tænkt helt ind i planlægningen, men vil også medføre ønsker og krav om en funktion i mellemvagt. Endelig anføres, at bagvagten i dagtiden nu er så hårdt hængt op med funktioner, at der sjældent er tid til at hjælpe forvagten, der så må prøve at finde andre til at hjælpe. 3
Bedre skemalægning af funktionerne, så der for 1. reservelæger (og afdelingslæger m.fl.) er faste dage med ambulatorium og med operationsdage, så der kan planlægges med patientforløb hos den enkelte læge. Dette gerne sammen med vejlederen, så der opnås tættere kontakt og mulighed for drøftelse af de enkelte patienter. Flere efterlyser også teamopdeling i større udstrækning til f.eks. styrkelse af stuegangen. Der ønskes vejledere, som deltager i arbejdet, som den uddannelsessøgende deltager i. Introduktionslægerne er f.eks. ikke tilfredse med en vejleder, som næsten udelukkende laver knæalloplastikker og ikke i praksis deltager i vagtarbejdet. En bedre udnyttelse og planlægning af den elektive funktion i Fåborg er et godt potentiale for uddannelse i afdelingen. B 5. Konklusion Afdelingen har et godt uddannelsespotentiale for uddannelsessøgende på alle niveauer. For at udnytte dette potentiale vil det være nødvendigt, at man tilstræber, at de uddannelsessøgende får mere tid samme med deres vejleder, lægger mere vægt på feed-back, indfører en ekstra undervisningstime med bl.a. undervisning i basal undersøgelsesteknik for de yngste læger, idet den etablerede undervisningstid ofte anvendes til f.eks. præsentation af nye instrumenter, osteosyntesemateriale o.lign. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 4
3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? 5
Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 6