Børne- og familieforvaltningnen Thisted kommune, Asylgade 30 7700 Thisted Mrk. Høringssvar vedr. ny skole og dagpasningsstruktur i Thisted kommune. Bevar Tilsted skole Som tidligere formand for skolebestyrelsen ved Tilsted skole og som far til tre piger på 2, 5 og 11 år er jeg naturligvis ikke en objektiv part i skolestrukturdebatten, men jeg vil alligevel bestræbe mig på at blotlægge en lang række af saglige argumenter for at bevare Tilsted skole. I denne diskussion vil jeg desuden komme ind på hvilke faktorer, der har stor indflydelse på kommunernes gennemsnitlige udgift pr. elev pr. år i folkeskolen. Bl.a. på baggrund af disse faktorer vil jeg til sidst opstille et katalog af mulige besparelser på skoleområdet, selvom jeg mener, at Thisted kommunes byråd har begået en stor fejl ved at kræve budgetbesparelser på 10 millioner kr. på skoleområdet. Som årsager til nødvendigheden af store strukturændringer på skoleområdet nævnes igen og igen følgende: 1. Faldende elevtal. 2. Generelle besparelser på kommunens budget. 3. Mulighed for at tilbyde vejledende timetal i stedet for minimum timetal. I det følgende vil jeg undersøge de enkelte punkter, og derved afvise at forslaget om at lukke Tilsted skole, og overflytte eleverne til Tingstrup skole, som så laves til en skole med 0. til 6. klasse for alle børn fra Tilsted, Tingstrup og Østre skole, kan begrundes i de tre nævnte årsager. Punkt 1: Faldende elevtal Det fremføres ofte fra politisk side i skolestrukturdebatten, at elevtallet i Thisted kommune vil falde med 100 elever pr. år de næste 5 år. Her er det meget vigtigt at bemærke, at for det første vil elevtallet ikke falde lige meget i alle skoledistrikter, og for det andet har jeg ikke kunnet beregne et helt så stort fald i elevtallet per år, som det omtalte fald på ca. 100 per år, selvom jeg benytter samme data og tilsvarende metode som kommunen har benyttet. Kommunen har valgt udelukkende at se på antallet af fødte børn de sidste 5 år, og så fremskrive disse tal, som de næste 5 årgange i folkeskolen. Dette er et bevidst valg fra de tilknyttede embedsmænd, men det betyder, at man ikke tager højde for til og fraflytning, hvilket kan få stor betydning, når man betragter de enkelte skoledistrikter hver for sig. Denne beregningsmetode giver følgende prognose for elevudviklingen i Thisted kommune fra 2010 til 2015 (tallene er fra det udgivne
datamateriale). Ved skolestart i 2010 var der 4860 elever, og ifølge prognosen forventes 4406 elever at begynde i folkeskolen i 2015, hvilket giver et gennemsnitligt fald per år på, altså lige knap et fald på 91 elever per år. Dette er naturligvis kun en nuance i debatten, men på 5 år giver det alligevel ca. 46 elever, hvilket jo også har en vis betydning. Hvis man vælger udelukkende at betragte Tilsted skoledistrikt, så viser kommunens prognoser stort set uændret elevantal de næste 5 år (i hvert fald hvis man forstår sig på prognoser og den usikkerhed, der knytter sig til dem). I denne prognose tages ikke højde for lokalplanen for det sydlige Tilsted fra 2009, hvor man vil udstykke omkring 70-80 nye grunde. Det er oplagt, at en sådan udstykning giver en stigning i elevantallet til skolen, hvilket man nemt vil kunne observere, ved at undersøge hvilke familier der har købt, og køber, de nye grunde. På lidt længere sigt, så er der et område mellem Hotel Limfjorden og Åsvej ned mod fjorden, hvor der er en oplagt mulighed for udstykning af mange meget attraktive grunde med mulighed for en fantastisk udsigt over Thisted bredning. Jeg synes, der er meget potentiale i Tilsted-området, og hvis det udnyttes, så er det irrelevant at tale om at nedlægge Tilsted skole. Tværtimod kan det så være, at skolen på et tidspunkt bør udvides. Hvis man ser på skoledistrikterne for Østre, Tingstrup og Tilsted skole så vil elevtallet stige betydeligt, for selv hvis man bruger de mest pessimistiske prognoser fra kommunen, så vil disse tre distrikter tilsammen få en stigning i elevtallet på ca. 8 % i løbet af 5 år (og her er der ikke taget højde for lokalplanen for Tilsted syd fra 2009). Denne udvikling vil betyde, at konstruktionen med Tingstrup skole ikke er mulig uden en betydelig udvidelse, hvilket vil betyde ekstra anlægsudgifter og deraf følgende ekstra driftsudgifter. Delkonklusion: Prognoser for elevtallet i skoledistrikterne Østre, Tingstrup og Tilsted skole viser en stigning på minimum 8 %, og derfor kan en lukning af Tilsted skole ikke begrundes med et faldende elevtal. Punkt 2: Generelle besparelser på kommunens budget Den væsentligste årsag til skolestrukturdebatten er, at Thisted kommune skal spare penge, og byrådet har i denne forbindelse vedtaget at skoleområdet skal spare 10 millioner kr. I debatten har det været fremført, at dette vel også er rimeligt, idet elevtallet jo falder i de kommende år. Her er det vigtigt at forstå, at som følge af at Thisted kommune bl.a. tildeler skolerne penge per elev (0,07561 lærerstilling/elev for 1. til 7. klasse), så spares der ganske automatisk ca. 2,5 millioner kr. på driftsbudgettet ved et fald på godt og vel 90 elever. Denne besparelse nævnes ikke med et ord i debatten, og den er ikke medregnet i den krævede besparelse på 10 millioner kroner på skoleområdet, hvilket, efter min mening, ikke er rimeligt! En følge af den beskrevne tildelingsmodel er, at hvis en skole har en lav klassekvotient, så bliver det meget svært at få skolens økonomi til at hænge sammen. Omvendt med en skole som Tilsted skole, som har kommunens højeste klassekvotient, så vil økonomien være perfekt. En stor fejl i det fremlagte debatoplæg til ny skolestruktur er, at det udelukkende betragter lukning af de mindste skoler i kommunen, som en mulighed for at spare penge. På denne måde vælger man at betragte skolestørrelsen som den eneste faktor, der har betydning for skolernes økonomi, og dette selvom det er
undersøgt ganske nøje, at der er mange andre faktorer, der har indflydelse på skolernes økonomi. Dette kan resultere i alvorlige følger for økonomien på skoleområdet, idet kommunen vil reducere skolernes driftsbudget med mindst 12,5 millioner kroner uden at kunne forvente, at den nye skolestruktur ikke vil mangle disse penge, idet de nye skoler ikke nødvendigvis bliver billigere i drift pr. elev end de skoler, der lukkes. Dette kan betyde, at kommunen kan blive nødt til at overskride budgettet eller at lukke pengekassen for skolerne på et tidspunkt, hvilket også skete for et par år siden. Her blev kommunen bl.a. nødt til at stoppe for al henvisning af elever til specialtilbud, hvilket jo kan have meget alvorlige konsekvenser for i forvejen svagt stillede elever! Som baggrund for en diskussion af hvilke faktorer, der har indflydelse på skolernes økonomi, vil jeg henvise til en analyse lavet af Katja Behrens, Thomas Lange og Claus Jensen ved Uni C Statistik og analyse med titlen Analyse af kommunens udgifter pr. elev til folkeskolen. Denne analyse er lavet til brug for Skolens rejsehold i foråret 2010. Tallene i undersøgelsen er fra regnskabsåret 2008. Faktorer, der har indflydelse på kommunernes udgifter pr. elev på folkeskoleområdet, kan deles op i to kategorier, nemlig dem der (i høj grad) kan påvirkes af den kommunale skolestruktur, og dem der kun i ringe grad kan påvirkes af den kommunale skolestruktur. Til den sidstnævnte kategori hører elevsammensætning, hvor det bl.a. har betydning hvilken andel af elever der er indvandrere/efterkommere af indvandrere; hvilken andel af elever hvor mindst en af forældrene har en kort eller mellemlang uddannelse og hvilken andel af elever, der har mindst en forælder, der er arbejdsløs. Undersøgelsen fra Uni C kan forklare 75 % af variationen mellem kommunernes udgifter pr. elev, og det fordeler sig således, at de faktorer kommunerne kun i ringe grad har indflydelse på forklarer 42 % af variationen, mens blot 33 % af variationen forklares af faktorer som kommunernes skolestruktur kan påvirke. Hvad betyder dette for skolestrukturdebatten i Thisted kommune? For at forstå dette må vi se på udgiften pr. elev pr. år i Thisted kommune, og derefter sammenligne denne faktiske udgift med den udgift, som undersøgelsen fra Uni C forventer, at Thisted kommune skal have (husk de følgende tal er fra 2008). Den gennemsnitlige udgift pr. elev pr. år i Danmark var 62.518 kr. (i dag er det omkring 65.000 kr.), mens den i Thisted var 58.686 kr. pr. elev pr. år. Altså Thisted kommune var en hel del billigere pr. elev pr. år (hvilket stadig gælder), men endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at undersøgelsen viser, at udgiften pr. elev. pr. år i Thisted kommune burde være 61.655 kr. pr. elev pr. år. Dvs. Thisted kommune var næsten 3000 kr. billigere pr. elev pr. år end man ville forvente. Konklusionen på dette er, at Thisted kommune har en meget økonomisk skoledrift, og at det vil være meget svært at sænke udgiften pr. elev pr. år betragtelig. Desværre er det netop hvad byrådet mener man skal gøre, idet den krævede besparelse på budgettet på 10 millioner kr. vil betyde en besparelse på 2000 kr. pr. elev pr. år, hvilket, ifølge ovenstående beregninger, er meget usandsynligt at opnå (uden at forringe kvaliteten drastisk!). De vigtigste faktorer, der har indflydelse på kommunernes udgifter pr. elev pr. år, og som kan påvirkes via skolestrukturen er den gennemsnitlige klassekvotient, antal elever pr. lærer (kaldet elev/lærer-ratio) og antal elever i specialklasse (som dog hænger sammen med forhold, som ikke kan påvirkes af skolestrukturen). Da Tilsted skole har den højeste klassekvotient i kommunen, og en lav henvisning til specialklasser, er det en selvfølgelighed, at en lukning af skolen ikke bidrager til en forbedring af ovennævnte faktorer, og derfor kan en lukning heller ikke forventes at sænke udgiften pr. elev pr. år i
Thisted kommune. Udtrykt på en anden måde, så har Tilsted skole i 2009 haft faktiske udgifter (her betragtes ikke budgettallet, men det faktiske forbrug), der giver en gennemsnitlig udgift pr. elev pr. år på ca. 46.000 kr., hvilket nok er det laveste i kommunen. Ved en lukning af skolen, og en deraf følgende flytning af eleverne til den nye Tingstrup skole, vil udgifterne pr. elev pr. år på denne skole efter al sandsynlighed ikke blive lavere end de omtalte 46.000 kr. Det betyder, at de ca. 1.9 millioner kr., som en lukning af Tilsted skole vil reducere kommunens budget med, vil mangle på et tidspunkt i løbet af de følgende regnskabsår, hvilket kan resultere i den ovenfor omtalte lukning af pengekassen for skolerne (med deraf alvorlige konsekvenser til følge). Delkonklusion: En lukning af skolen med den højeste klassekvotient i kommunen vil ikke medføre en reel besparelse på kommunens udgifter til folkeskolen, og derfor kan en lukning af Tilsted skole ikke begrundes med generelle besparelser på kommunens udgifter. Punkt 3: Mulighed for at tilbyde det vejledende timetal i stedet for minimum timetal Ifølge skolechefen i Thisted kommune, så kræves der 19 elever i en klasse (med den nuværende tildelingsmodel) for at der er økonomi til at tilbyde eleverne det vejledende timetal. Da Tilsted skole har den højeste klassekvotient i kommunen (23,4 elever i gennemsnit), så har skolen selvfølgelig økonomi til at tilbyde det vejledende timetal. Delkonklusion: Som vist med al tydelighed ovenfor, så kan en lukning af Tilsted skole ikke begrundes med ønsket om at tilbyde det vejledende timetal i stedet for minimum timetallet. Samlet konklusion på punkt 1, punkt 2 og punkt 3: Det er ikke muligt at begrunde en lukning af Tilsted skole med hverken faldende elevtal, generelle besparelser eller manglende mulighed for at tilbyde vejledende timetal. Andre begrundelser for at lukke Tilsted skole? Det er velkendt at Tilsted skole generelt har alle de kvaliteter en 0. til 7. klasses skole skal have. Jeg nævner derfor blot kort følgende: Skolen er nyrenoveret (for op mod 7 millioner kr.) bl.a. med nyt natur-teknik/fysik lokale, nyt skolekøkken og mange generelle bygningsmæssige forbedringer. Skolebygningerne er således klar til brug i mange år frem. Tilsted skole er en attraktiv arbejdsplads med lærere med alle relevante linjefag, og et forholdsvist nyt og yderst kompetent ledelsesteam. Tilsted skole har en velfungerende SFO med nyt dygtigt ledelsesteam, nyrenoverede lokaler og direkte adgang til store grønne områder.
Jeg mener ikke, at der kvalitetsmæssigt findes en bedre skole i Thisted kommune, og da den så tilmed er en af de mest økonomiske og har kommunens højeste klassekvotient, så kan jeg simpelthen ikke finde et eneste sagligt argument for at lukke skolen! Forhastet skolestrukturforslag for Thisted by Konstruktionen med Tingstrup skole som en 0. til 6. klasses skole for alle børn fra Tilsted, Tingstrup og Østre skole er forbundet med mange alvorlige problemer af både økonomisk, praktisk og pædagogisk art, hvilket jeg ikke vil komme nærmere ind på her, da det er velbeskrevet i bl.a. høringssvaret fra Tilsted skole. Jeg vil her blot påpege det uforsvarlige i at forestille sig, at man i løbet af godt og vel et halvt år kan ændre den nuværende Tingstrup skole til at huse mere end 600 elever fra 0. til 6. klasse, hvoraf over 400 skal være i samme sfo. Hvis man vil lave en så stor skole bestående udelukkende af de mindre elever, så kan man altså ikke blot tage en gammel skole og så bygge lidt til her og der, og så tro at den vil fungere ordentligt. En sådan konstruktion skal gennemtænkes helt fra bunden af, uden tidspres, og af fagligt kvalificerede personer (dvs. skoleledere, lærere og pædagoger). Desuden vil det efter min mening kræve en helt nybygget skole beliggende et sted med mulighed for ordentlige trafikale forhold, og så taler vi altså om rigtig mange penge til anlæg. Dette finder jeg desuden fuldstændigt irrelevant, idet den nuværende skolestruktur i Thisted by fungerer udmærket. Skolernes økonomi er i orden, og antallet af skoler passer til elevtallet også i de kommende år. Mulige besparelser? Det er en meget alvorlig beslutning at lukke en skole, og derfor vil jeg heller ikke sætte navn på hvilke skoler, der eventuelt bør lukkes. Jeg vil dog påpege hvilke faktorer, der er relevante at vælge ud fra, hvis man ønsker reelle besparelse på skoleområdet. Jeg vil i samme åndedrag fastslå, at jeg på ingen måde finder det realistisk at kommunen kan spare 10 millioner kr. på skoleområdet, uden at forringe den nuværende skolestruktur. Hæv klassekvotienten og elev/lærer-ratioen I første omgang skal man forsøge at hæve skolernes klassekvotient, idet dette er en faktor, der har stor indflydelse på kommunernes udgifter til folkeskolen. Der er en reel økonomisk gevinst ved at lukke en skole med en lav klassekvotient, hvis eleverne flyttes til en anden skole, hvor klassekvotienten bliver større end på den oprindelige skole. Hvis klassekvotienten stiger, kan det så igen betyde, at elev/lærer-ratioen stiger, hvilket er den faktor, der har størst effekt på udgiften pr. elev pr. år. Som beskrevet ovenfor, så er der ikke nogen garanti for en reel økonomisk gevinst ved at lukke skoler med høj klassekvotient, og blot øge elevtallet på andre skoler, idet skolestørrelsen alene ikke har tilnærmelsesvis så stor effekt på udgiften pr. elev pr. år som klassekvotienten og elev/lærer-ratio. Jeg er ikke ekspert på folkeskoleområdet, så jeg er ikke klar over, om kommunerne har nogen særlig indflydelse på den procentdel af lærernes arbejdstid, som anvendes til direkte undervisning. Hvis der kan fjernes unødvendige arbejdsopgaver fra lærerne, som så kan konverteres til undervisningstid, så kan
elev/lærer-ratioen hæves. Dette bør undersøges til bunds af fagligt kompetente personer, fordi hvis elev/lærer-ratioen også kan hæves af denne vej, så kan der virkelig spares penge. Den omtalte undersøgelse fra Uni C viser, at hvis en kommune kan hæve elev/lærer-ratioen med en elev mere pr. lærer, så reduceres den gennemsnitlige udgift pr. elev pr. år med ca. 5000 kr. Jeg ved ikke om det er muligt, men hvis lærer/elev-ratioen kan hæves med en i Thisted kommune (som lige nu har omkring 4800 elever), så giver disse tal, at der kan opnås en besparelse på over 20 millioner kr. Specialklasser Et andet område, der bør have stor bevågenhed er antallet af elever i specialklasser, da dette har stor indflydelse på udgifterne til folkeskolen (bl.a. fordi specialklasser er med til at sænke elev/lærer-ratioen). Jeg har ikke den faglige indsigt i dette område til at komme med direkte forslag til, om den såkaldte rummelighed i folkeskolen kan forbedres. Jeg vil dog anbefale, at det afklares, om der findes undersøgelser, der viser realistiske muligheder for at øge rummeligheden i folkeskolen på en sådan måde, at det primært er til gavn for eleverne og sekundært til gavn for økonomien. Blandede små forslag De følgende forslag har karakter af en såkaldt brainstorm, og de er ikke gennemtænkte i så stor grad som de foregående overvejelser. Ideerne er enten opstået i forbindelse med diskussioner om skolestruktur eller som resultat af søgninger efter, hvorledes andre kommuner sparer på udgifterne til folkeskolen. Svømmeundervisningen i folkeskolen kan fjernes, og erstattes med almindelig idræt. Dette overvejes bl.a. i Aalborg kommune og Silkeborg kommune, hvor det resulterer i besparelser på omkring 2-3 millioner kr. (dette tal kan selvfølgelig ikke overføres direkte til Thisted kommune). Ressourcetildelingsmodellen for Thisted kommune kan overvejes. o I nogle kommuner tildeles pengene ikke pr. elev, men pr. klasse. Man kunne måske vælge at tildele et beløb pr. klasse, som svarer til 19 elever i den nuværende tildelingsmodel (så kan vejledende timetal nås). Der kan selvfølgelig kun hentes penge her, hvis kommunen laver en skolestruktur, hvor den gennemsnitlige klassekvotient er mindst 19 (den var 18 i 2008-2009). o Hvis der kan laves en skolestruktur med en passende høj klassekvotient, så bør det overvejes om småskolemodellen skal fortsætte i den nuværende form. Hvis ikke er der penge at spare her. o I visse kommuner arbejdes der også med ændringer i tildelingen af ledelsestid og tid til administration. Det kan overvejes, om den nuværende tildeling kan reduceres, og om visse dele af skolernes administration kan effektiviseres (eventuelt samles centralt). I Silkeborg kommune overvejes det at reducere ledelsestid og tid til administration med 10 %, hvilket kan give en besparelse på ca. 2,4 millioner kr. (igen kan dette tal ikke overføres direkte til Thisted kommune).
Afsluttende bemærkninger Jeg håber at byrådspolitikerne begynder at indse, at der er mange faktorer, som har stor indflydelse på udgifterne til folkeskolen, men skolestørrelsen er ikke en af dem. Blandt de faktorer, der har stor indflydelse på udgifterne til folkeskolen, og som kan påvirkes af skolestrukturen er de vigtigste elev/lærerratioen, klassekvotienten og antallet af elever i specialklasser. Derfor må byrådet forkaste deres oprindelige strategi med udelukkende at betragte skolestørrelsen, og i stedet vende blikket mod bl.a. de tre nævnte faktorer, for at finde besparelser. Jeg stiller mig naturligvis gerne til rådighed for debat omkring indholdet i dette høringssvar. Med venlig hilsen Bo Hove Tilstedvej 43 7700 Thisted