Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Relaterede dokumenter
Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb

Ledelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Ledelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik

Den faciliterende forvaltning

Velkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune

Program for læringsledelse

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

Status på folkeskolereformen i Odense

Velkommen til 3. undervisningsdag

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Lederuddannelse. for de frie grund- og efterskoler

AP-Møller projekt: Læring, der ses. Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen. Julie Aarø-Hansen Fagligt Center

Ledelse og medledelse med fokus på børn og unges læring

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

DOL Organisation og styring Forår 2016 Sannie Ilona Leth. Tranbjergskolen. organisering af lærende fællesskaber. Underviser Line Schack Holtet

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Skolernes mål og handleplaner

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

At arbejde strategisk med skolens ressourcer. Ledelse & Organisation/KLEO

Strategi, vækst og lederskab

Ny skole Nye skoledage

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Synlig læring i 4 kommuner

Ledelse & Organisation/KLEO Om de professionelles læring og udvikling

Ledelse af professionelle læringsfællesskaber

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

PPR og den datainformerede samskabelse. v. Kasper Føns - Tåsingeskolen & Hans Jørn Søberg - PPR

INKLUSIONS- KOORDINATOR

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Sammen om at lede folkeskolen

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Til august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder.

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Transkript:

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef Martin Tinning og drøftet muligheder for et ledelsesforløb, som kunne hjælpe skoleledere og forvaltning med at afklare og kvalificere deres rolle, både i forhold til et generelt ønske om kapacitetsopbygning indenfor faglig og pædagogisk skoleledelse, samt mere specifikt i forhold til at understøtte ledelserne i deres opgave ift. Synlig Læring, som er en stor aktuel satsning på skoleområdet. På et møde d. 18. maj mellem konstitueret chef for Udviklings- og Analyseafdelingen Yasar Cakmak og undertegnede Mikael Axelsen aftalte vi forløbet mere konkret. Følgende er et konkret bud på en overordnet ramme og forståelse for forløbet. UCC s faglige tilgang til forløbet Gennem aktuel forskningsbaseret viden og mangeårige erfaringer med at arbejde med udviklingsprocesser i folkeskolen og uddanne ledere, lægger vi i UCC vægt på følgende: Udgangs- og omdrejningspunktet for arbejdet i folkeskolen er skolens kerneopgave, som formuleret i folkeskolens formålsparagraf. Det betyder for os, at al aktivitet i dette forløb skal ses og vurderes ift. om det understøtter skolernes udførelse af kerneopgaven, som i kort form kunne beskrives som: "at danne og skabe mulighed for udvikling og læring hos alle børn." Hvis skolens kerneopgave skal udvikles, så kræver det en kvalificering af arbejdet både hos lærerne/pædagogerne, skoleledelsen og i forvaltningen. Samtidig kræver det også en høj grad af reel sammenhængskraft mellem de tre aktørgrupper. Som konsekvens heraf ønsker vi at inddrage dels skoledelsens ledelse og forvaltningens styring af denne ledelse i forløbet. 1

Formål og mål for forløbet Forløbets specifikke omdrejningspunkt er at understøtte skoleledelserne i deres faglige ledelse af professionelles lærings og udvikling i forhold til kompetenceudviklingsprogrammet Synlig læring lokalt på den enkelte skole bl.a. med afsæt i Viviane Robinsons forskning om Elevcentreret skoleledelse. Samtidig er forløbet tilrettelagt med henblik på at bruge Synlig læring som en anledning til en generel bevidst kapacitetsopbygning indenfor fagprofessionel ledelse på tre niveauer: i det enkelte skoleledelsesteam i skolen som organisation og i det samlede skolevæsen Forløbets gennemgående spørgsmål er derfor: - Hvad er det enkelte skoleledelsesteams rolle og ledelsesopgaver i den fagprofessionelle ledelse af Synlig læring? - Hvordan ledes og organiseres Synlig læring på den enkelte skole som en fælles organisatorisk lærings-, udviklings- og forbedringsproces? - Hvordan understøtter forvaltningen skoleledelsernes fagprofessionelle ledelse gennem ledelsesmæssig og organisatorisk kapacitetsopbygning, sparring, videndeling og netværksdannelse på tværs af skoler? I forlængelse af disse spørgsmål er mål for forløbet, at skoleledelserne som team videreudvikler deres kapacitet til at: - bruge forskningsviden og metoder samt analyser af egen ledelses- og organisationspraksis som afsæt for udvikling og forbedring af egen ledelsespraksis og forståelse. - lede professionelles læring og udvikling specifikt indenfor Synlig læring, med afsæt i Viviane Robinsons forskning og Fullans ledelsesforståelse og syn på forandring. - Udvikle, lede og organisere fælles organisatoriske læreprocesser Desuden er det et selvstændigt mål, at forvaltning og skoleledelser gennem forløbet afprøver og udvikler samarbejdsformer, der understøtter skoleledelsernes faglige ledelse på egen skole og på tværs af skolevæsenet. Forløbet vil lægge op til analyse, refleksion og forbedring af ledelsernes og forvaltningens praksis ifm. med skolernes arbejde med Synlig læring Formidlings- og analyseramme Forløbet vil tage afsæt i Vivian Robinsons model for elevcentreret skoleledelse. Denne model er et forskningsbaseret bud på, hvordan ledelse og samarbejdsformer kan udvikles for at kvalificere elevernes læringsudbytte. 2

Modellens ledelseskompetencer og ledelsesdimensioner vil danne et fælles afsæt for ledelsernes løbende arbejde med analyser af eget ledelsesfelt i skolen. Mere specifikt vil centrale elementer som de tre ledelseskapaciteter, samt dimensionen at sætte mål og forventninger og ledelse af de professionelles lærings og udvikling blive uddybet for at understøtte ledelsernes arbejde med at konkretisere og iværksætte konkrete ledelsesinitiativer i relation til ledelse og organisering af Synlig læring som organisatorisk læring på den enkelte skole. I forløbet vil vi også inddrage anden relevant og aktuel forskningsviden og teori om - Forandringsledelse - Ledelse af professionelle læringsfællesskaber - Ledelse af ressourcepersoner - Styringsperspektiver på skolen og skoleledelse 3

Form og undervisning i lederudviklingsforløbet Ledelse & Organisation/KLEO I UCC er relationen mellem teori og praksis dynamisk og dialektisk. Det vil sige, at deltagerne kommer til at spille en aktiv rolle, som undersøger ved at udforske og udfordre egen og andres praksis. Det er noget, vi ansporer til og iscenesætter som en integreret del af undervisningen. Vi har derfor tilrettelagt forløbet, så der mellem temadagene er opgaver på egen skole: På de enkelte temadage vil ledelsesopgaver ifm. Synlig læring blive gjort til genstand for analyse og handlingsrettede refleksioner med afsæt i Robinson s ledelsesmodel! Temadagene vil indeholde oplæg, refleksion og øvelser - og munde ud i en opgave til den enkelte ledelse: Hvordan vil vi gøre det hos os? Denne opgave vil forvaltningens konsulenter samarbejde med skolerne om frem til næste temadag - hvor der bl.a. vil blive brugt tid på erfaringsudveksling ift. arbejdet med hjemmeopgaven. Datoer: 1. temadag torsdag d. 24. september 2015, kl. 9-15 2. temadag tirsdag d. 20. oktober, 2015, kl. 9 15 3. temadag onsdag d. 9. december 2015, kl. 9 15 4. temadag onsdag d. 20. januar 2016, kl. 9 15 5. temadag torsdag d. 31. marts 2016, kl. 9-15 4

Undervisere Gennemgående underviser vil være docent, Ph.d. Helle Bjerg & chefkonsulent Mikael Axelsen 17. september 2015 Helle Bjerg & Mikael Axelsen 5