Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 24 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Konkurrence og internationalisering er vigtige drivkræfter for produktiviteten Flere fordele ved internationalisering Offentlig regulering har også stor betydning Behov for øget konkurrence i serviceerhvervene Vismænd: Tilbagetrækningsreform virker kraftigere end hidtil ventet Jobmobiliteten er størst blandt privatansatte Danmark har den 6. laveste ledighed i EU Danske unge har den 4. laveste ledighed i EU Flere tvangsauktioner og konkurser i maj 213 Lille stigning i industriproduktionen Behov for øget konkurrence i serviceerhvervene Konkurrence og internationalisering er blandt de vigtigste drivkræfter for vækst i produktiviteten i den private sektor. Sådan lyder det i den nye analyserapport fra Produktivitetskommissionen. Rapporten viser, at den svage udvikling i den danske produktivitet især afspejler udviklingen i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, hvor konkurrencen fra udenlandske virksomheder er begrænset. I årene 199-211 er produktiviteten således faldet med,3 pct. om året i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, mens de eksportorienterede serviceerhverv har haft en produktivitetsfremgang på 2,4 pct. om året. Ifølge kommissionen kan en øget internationalisering medvirke til at løse serviceerhvervenes produktivitetsproblem. Dels ved at øge konkurrenceintensiteten på hjemmemarkedet, og dels fordi potentialet for stordriftsfordele øges, når de enkelte lande i højere grad får mulighed for at specialisere sig i at producere, det de er bedst til. Hertil kommer, at en øget internationalisering vil fremme overførsel af viden mellem lande. Kommissionen konkluderer også, at velfungerende markeder er en forudsætning for at have et konkurrenceudsat og dynamisk erhvervsliv, hvor de dygtigste virksomheder får mulighed for at vokse på bekostning af de mindre dygtige. Her spiller den offentlige regulering en afgørende rolle. Reguleringen af markederne har desuden stor betydning for virksomhedernes omkostninger, og deres mulighed for at konkurrere med udenlandske virksomheder.
Kommissionens anbefalinger I analyserapporten fremlægges en række anbefalinger, der kan være med til at løfte produktiviteten i serviceerhvervene, bl.a. følgende: Den danske konkurrencelov bringes på niveau med bedste praksis blandt EU-landene på de områder, hvor det ikke er tilfældet i dag. Lovgivningen om arbejdsmarkedsklausuler (fx konkurrence-, kunde- og jobklausuler) skærpes, således at virksomhedernes mulighed for brug af sådanne klausuler begrænses væsentligt. Den branchespecifikke erhvervsregulering gennemgås systematisk for at vurdere, om den unødigt hæmmer produktiviteten og unødigt afviger fra den regulering, der eksisterer hos vores vigtigste handelspartnere. Danmark skal i EU-regi arbejde for, at importkvoter og toldsatser på import fra ikke-eu-lande fjernes, og for at servicedirektivet implementeres bedre på tværs af EU. Stort potentiale ved højere produktivitet Kommissionen vurderer, at anbefalingerne i analyserapporten tilsammen vil kunne øge BNP med omkring 1 mia. kr. om året. Det skal sammenholdes med, at det samlede vækstpotentiale i serviceerhvervene skønnes at være 8 mia. kr. Produktivitetskommissionen offentliggjorde den 3. maj 213 deres anden analyserapport, Konkurrence, internationalisering og regulering, der sætter fokus på mulighederne for at øge produktiviteten i den private sektor og særligt i serviceerhvervene. Kommissionen vil løbende udgive rapporter, og deres arbejde skal være endeligt afsluttet inden udgangen af 213. Rapporten kan læses her. Ugens analyse: Økonomiske incitamenter har betydning for tilbagetrækning Beskæftigelsen forventes at stige mere frem mod end tidligere ventet Vismænd: Tilbagetrækningsreform virker kraftigere end hidtil ventet Vismændene har i deres seneste rapport et temakapitel om tilbagetrækning. Her finder vismændene, at økonomiske incitamenter har betydning for tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Mange trækker sig tilbage når de er omkring 6 år, hvilket er det tidligste år, hvor man kan modtage efterløn, og omkring 62 år, hvor modregningsreglerne for pension bliver mere lempelige. På baggrund af en ny fremskrivning, som mere direkte end tidligere tager højde for økonomiske incitamenter, skønner vismændene, at der kan forventes en stigning i beskæftigelsen frem mod, der er 4. højere end vurderet ved tidligere fremskrivninger. Opgjort i antal fuldtidspersoner er stigningen dog væsentlig mindre, da personer, der er beskæftiget efter pensionsalderen, ofte arbejder færre timer end arbejdsstyrken generelt. Vismændenes fremskrivning indikerer, at der kan være tre forskellige effekter på arbejdsstyrken i forhold til tidligere fremskrivninger: Kun. skønnes at være på efterløn i Langt færre på efterløn i fremtiden Vismændene skønner, at der kun vil være. personer på efterløn i, mod 2. i tidligere fremskrivninger. Det lave antal skyldes primært, at færre i fremtiden vil være efterlønsberettigede. Derudover vil en del af de efterlønsberettigede ønske at fortsætte med at arbejde, så de kan modtage efterlønspræmien. Vismændene vurderer derfor, at der ikke vil være en ret stor gevinst ved at afskaffe efterlønsordningen.
Opsat pension gør det mere attraktivt at arbejder efter folkepensionsalderen Flere vil trække sig tidligt tilbage for egne midler Flere vil arbejde efter folkepensionsalderen Fremskrivningen peger på, at flere vil arbejde efter de er nået folkepensionsalderen. Muligheden for opsat pension, der blev indført i 24, bevirker, at der ikke er stærke økonomiske incitamenter til at trække sig tilbage netop på det tidspunkt, hvor man begynder at få udbetalt folkepension. Vismændenes anbefalinger vedrørende tilbagetrækning Flere vælger at pensionere sig selv Større pensionsformuer i fremtiden vil gøre det muligt at pensionere sig selv dvs. at man trækker sig tilbage tidligt uden offentlige overførsler, men for egne midler (arbejdsmarkedspensioner og private opsparinger). Det skønnes, at flere vil gøre brug af denne mulighed fremadrettet i takt med udbygningen af f.eks. arbejdsmarkedspensionerne. I rapporten fremlægger vismændene en række anbefalinger vedrørende tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet: Pensionsmodregning i folkepension bør ændres. Incitamentet til at forblive på arbejdsmarkedet vil blive øget, hvis man undlader modregning af de pensionsindbetalinger, som er foretaget de sidste år inden folkepensionsalderen. Det skønnes, at beskæftigelsen kan øges med op imod 7. personer og forbedre de offentlige finanser med 1, mia. kr. Mulighed for opsat ældrecheck vil mindske tilskyndelsen til at forlade arbejdsmarkedet ved folkepensionsalderen. Det skønnes, at beskæftigelsen kan øges med knap 1. personer, hvis ældrechecken kunne opsættes på linje med folkepension. Samtidig kan der gives kompensation for rentetab ved opsat folkepension, ligesom det kan overvejes at lave en tilsvarende kompensation ved opsat ældrecheck. Fjern særlige boligregler for de ældre. Vismændene vurderer, at de særlige gunstige boligstøtteregler øger incitamentet til tidlig tilbagetrækning, og i øvrigt er særbehandlingen vanskelig at forklare ud fra almindelige lighedsbegreber. Det anbefales, at reglerne for boligstøtte harmoniseres, at de aldersbestemte nedslag i ejendomsværdiskatten fjernes, og at boligformue og lejeværdi af egen bolig skal indgå i reguleringsgrundlaget for ældrechecken. Forslag om skattefradrag til folkepensionister. Det formodes, at selv beskedne incitamenter til at arbejde kan gøre ældre mindre tilbøjelige til at trække sig fra arbejdsmarkedet. Vismændene skønner, at et fradrag på 1. kr. vil øge beskæftigelsen med 6. personer. En så stor forøgelse af beskæftigelsen betyder, at forslaget vil være selvfinansierende. Ugens tendens: Kvinder skifter oftere job end mænd Jobmobiliteten er størst blandt privatansatte Privatansatte skifter oftere job end offentligt ansatte, og for begge sektorer gælder det, at kvinder skifter job oftere end mænd. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (se boks 1). Af de kvindelige lønmodtagere, der arbejdede i den private sektor i første kvartal 213, havde 28 pct. påbegyndt deres arbejde inden for de seneste 12 måneder, mens det samme gjaldt for 2 pct. af kvinderne i den offentlige sektor, jf. figur 1. Blandt de mandlige lønmodtagere var den årlige jobmobilitet til sammenligning på hhv. pct. i den private sektor og 18 pct. i den offentlige sektor.
Figur 1. Både i det private og i det offentlige er kvinder mest jobmobile 3 3 Kvinder Mænd 2 2 1 1 Offentlige sektor Private sektor Anm.: Jobmobilitet for lønmodtagere fordelt på sektor og køn, -64 år, 1. kvt. 213. Faldende jobmobilitet i starten af krisen Generel stigning i jobmobiliteten i 4 ud af brancher i de seneste år Bortset fra branchen Kultur, fritid og anden service var der et fald i jobmobiliteten fra 1. kvartal 27 til 1. kvartal 21 i alle hovedbrancher, jf. figur 2. Særligt i Industrien faldt jobmobiliteten i krisens første år. Fra at ca. hver fjerde lønmodtager i industrien påbegyndte arbejde inden for de seneste 12 måneder i 1. kvartal 27, var det i 1. kvartal 21 kun ca. hver ottende. I de seneste år har der været en generel i stigning i jobmobiliteten dog med undtagelse af den offentlige sektor, der har haft en svagt faldende jobmobilitet i perioden fra 1. kvartal 21 til 1. kvartal 213. Kultur, fritid og anden service har som den eneste hovedbranche haft en generelt svagt stigende jobmobilitet. Figur 2. Størst jobmobilitet inden for Handel og transport 4 3 3 1. kvt. 27 1. kvt. 21 1. kvt. 213 4 3 3 2 1 2 1 Offentlig administration, undervisning og sundhed Handel og transport Industri Erhvervsservice Kultur, fritid og anden service Anm.: Jobmobilitet for lønmodtagere fordelt på branche, -64 år, 1. kvt. 213. Boks 1. Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen er baseret på kvartalsvise interview med ca. 22. personer i alderen -74 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Jobmobilitet er defineret som andelen af lønmodtagere, der på et givet tidspunkt har påbegyndt deres arbejde inden for de seneste 12 måneder.
Internationalt: Uændret ledighed i EU Danmark har den 6. laveste ledighed i EU Danmark har den 6. laveste ledighed i EU Den samlede ledighed i EU-landene udgjorde i april 213 11, pct. af arbejdsstyrken, når der tages højde for sæsonudsving. Dermed er ledigheden i EU under ét uændret sammenlignet med forrige måned. Det viser nye tal fra Eurostat. Danmark havde i april 213 den 6. laveste ledighed i EU, og danskernes ledighed ligger dermed fortsat under gennemsnittet i EU, jf. figur 3. Mens lande som Storbritannien og Sverige har en højere ledighed end Danmark, er ledigheden lavere i eksempelvis Tyskland og Holland. I Grækenland og Spanien er mere end hver fjerde i arbejdsstyrken ledige. De to lande har hermed den højeste ledighed blandt EU-landene. Den laveste ledighed i EU finder man i Østrig, hvor ledigheden er 4,9 pct. Figur 3. Den danske ledighed er fortsat under gennemsnittet for EU 3 3 2 2 1 Østrig Tyskland Luxembourg EU27-gennemsnit Malta Holland Danmark Tjekkiet Rumænien Storbritannien Finland Belgien Sverige Estland Slovenien Ungarn Polen Frankrig Italien Bulgarien Letland Litauen Irland Slovakiet Cypern Portugal Spanien Grækenland Anm.: Ledighedsprocenten for EU27-lande, april 213, sæsonkorrigeret. Tal for Estland, Letland og Ungarn er fra marts 213, mens tal for Grækenland og Storbritannien er fra februar 213. Kilde: Eurostat. 1 Danske unge har den 4. laveste ledighed i EU Danske unge har den 4. laveste ledighed blandt unge i EU, jf. figur A bagerst i publikationen. Kun Tyskland, Østrig og Holland har en lavere ungdomsarbejdsløshed end Danmark. Den danske ungdomsarbejdsløshed var i april 213 12,2 pct., hvilket er langt under gennemsnittet for EU, der ligger på 23, pct. Boks 2. Definition af AKU-ledigheden Til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedstal bruges Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). AKU baserer sig på en kvartalsvis stikprøve, der omfatter interview med ca. 22. personer i alderen -74 år. Data indsamles og bearbejdes efter ensartede principper i alle EU-lande. AKU er Danmarks statistiks bidrag til Eurostats Labour Force Survey. De danske ledighedstal der offentliggøres af Eurostat og OECD baseres således på dette bidrag. AKU-ledige er personer der ikke er defineret som beskæftigede, som aktivt har søgt arbejde inden for de seneste fire uger, og som kan påbegynde nyt arbejde inden for 14 dage. Det indebærer, at fx studerende vil kunne indgå i AKU-ledigheden, selvom de ikke modtager ledighedsrelaterede ydelser. Omvendt vil personer, der indgår i de registerbaserede ledighedstal ikke indgå i AKUledigheden, hvis de ikke opfylder de ovenstående tre ledighedskriterier, selvom de modtager ledighedsrelaterede ydelser. Tallene fra de to forskellige kilder er derfor ikke direkte sammenlignelige.
Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst,2 1. kvt. 13 Handelsbalance (mio. kr.) 4.419 mar-13 Inflation,8 apr-13 Årlig lønstigningstakt 1) 1,8 1. kvt. 13 Antal ledige.9 apr-13 Ledighedsprocent,9 apr-13 Beskæftigelse 2) 2.788 1. kvt. 13 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri -6 maj-13 - Bygge og anlæg -19 maj-13 - Servicesektoren -7 maj-13 - Detailhandlen* 6 maj-13 -- faktiske tal -- Varslede fyringer 486 apr-13 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige 119.1 apr-13 - Dagpengemodtagere 91.6 apr-13 - Kontanthjælpsmodtagere 27. apr-13 Aktiverede 36.8 apr-13 - Dagpengemodtagere 22.7 apr-13 - Kontanthjælpsmodtagere 14.1 apr-13 Bruttoledighed.9 apr-13 -- faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 13. apr-13 Revalidering 8.8 apr-13 Forrevalidering 1.8 apr-13 Sygedagpenge 7.8 mar-13 Ledighedsydelse 17. apr-13 Fleksjob 3.2 dec-12 Førtidspension 242. apr-13 Efterløn 1).6 apr-13 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen. Figur A. Danske unge har den 4. laveste ledighed i EU 7 6 4 3 2 1 Tyskland Østrig Holland EU27-gennemsnit Danmark Malta Luxemborg Estland Finland Tjekkiet Storbritannien Litauen Letland Rumænien Belgien Slovenien Sverige Frankrig Irland Ungarn Polen Bulgarien Cypern Slovakiet Italien Portugal Spanien Grækenland Anm.: AKU-ledigheden for unge i alderen -24 år i EU27- landene, april 213, sæsonkorrigeret. Tal for Estland, Letland, Slovenien, Ungarn og Cypern er fra marts. Tal for Storbritannien og Grækenland er fra februar, mens tal for Rumænien er fra december 212. Kilde: Eurostat Figur B. Flere tvangsauktioner og konkurser i maj 213 Antal 7 6 4 3 2 1 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 Konkurser nov-1 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 Tvangsauktioner 7 6 4 3 2 1 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 jan-13 mar-13 maj-13 Anm.: Udvikling i antallet af erklærede konkurser og tvangsauktioner, sæsonkorrigeret, januar 29 til maj 213. Figur C. Lille stigning i industriproduktionen Indeks (=1) 12 11 1 9 8 7 6 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 Anm.: Udviklingen i industriproduktionen, sæsonkorrigeret, januar 28 til april 213. 7 6 4 3 2 1 12 11 1 9 8 7 6 Antal Indeks (=1)