Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010
Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 Nura Nursen Devec Rettet forholdt tl oprndelg verson, 25. oktober 2012. Rettelser på sde 3 og sde 67 (tekst over fgur 8,13)
Offentlg produkton og produktvtet, 2003-2010 Udgvet af Danmarks Statstk 25. okt. 2012 Oplag 60 Prntet hos PRnfoPartas Foto omslag: Imageselect Papr-udgave Prs 90 kr. Kan købes på www.schultzboghandel.dk/ dstrbuton@rosendahls-schultzgrafsk.dk Tlf. 43 22 73 00 ISBN 978-87-501-2027-8 Pdf-udgave Kan hentes grats på www.dst.dk/publ/offproduktvtet ISBN 978-87-501-2028-5 Adresse: Danmarks Statstk Sejrøgade 11 2100 København Ø Tlf. 39 17 39 17 E-post: dst@dst.dk www.dst.dk Sgnaturforklarng 0 0,0 } Mndre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur kke forekomme.. Oplysnng for uskker tl at angves... Oplysnng forelgger kke - Nul Forfatter Nura Nursen Devec Fuldmægtg kontoret for Natonalregnskab cand.oecon. fra Aarhus Unverstet Danmarks Statstk 2012 Du er velkommen tl at ctere fra denne publkaton. Angv dog klde overensstemmelse med god skk. Det er tlladt at kopere publkatonen tl prvat brug. Enhver anden form for hel eller delvs gengvelse eller mangfoldggørelse af denne publkaton er forbudt uden skrftlgt samtykke fra Danmarks Statstk. Kontakt os gerne, hvs du er tvvl. Når en nsttuton har ndgået en koperngsaftale med COPY-DAN, har den ret tl nden for aftalens rammer at kopere fra publkatonen.
Forord Valg af metode kan have afgørende betydnng for resultaterne. Mængden af de kkemarkedsmæssge tjenesteydelser det danske natonalregnskab måles ved omkostnnger, der anvendes tl at producere dsse tjenester. Internatonalt såvel som natonalt, anses denne nput-metode kke for at være den optmale metode, da den kke afspejler hele den reale værd af væksten mængde og produktvtet samt kvaltetsændrnger dsse tjenester. De seneste års stgende nteresse for de kke-markedsmæssge tjenesteydelser har resulteret en stgende nteresse for at fnde optmale metoder tl at måle produktonsværden af dsse ydelser. Af denne årsag vedtog Europa-Kommssonen december 2002 en forordnng der ændrede de nternatonale retnngslnjer tl beregnng af natonalregnskabet faste prser, dvs. korrgeret for prsændrnger. De nye retnngslnjer medfører betydelge ændrnger af metoden der anvendes tl beregnng af produktonsværden for de ndvduelle tjenesteydelser den offentlge sektor. Den nye metode, som Kommssonen foreslår, er baseret på en opgørelse af de faktske mængder, der produceres. Denne publkaton, Offentlg produkton og produktvtet dækker hovedparten af de kke-markedsmæssge, ndvduelle tjenesteydelser der produceres af det offentlge og er grundlag for overholdelse af kommssonens beslutnng. Den vser konsekvensberegnngerne af den nye output-baserede metode det danske natonalregnskab. Denne publkaton er den femte af en række planlagte publkatoner, der vser resultaterne af udvklngen af den output-baserede metode for den offentlge sektor. Publkatonen er oprndelgt udgvet på engelsk og efterfølgende er blevet oversat tl dansk. Arbejdet er udført af Statstk Danmark samarbejde med Fnansmnsteret. Den nye metode skal efter planen mplementeres natonalregnskabet 2014. Publkatonen er udarbejdet af Danmarks Statstk kontoret for natonalregnskab ved fuldmægtg Nura Nursen Devec. Danmarks Statstk, oktober 2012 Jan Plovsng / Tmm Rølle Graversen Rettet forhold tl oprndelg verson
4 - Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatnng... 5 Oversgt... 5 Input- og output-baserede mål for kke-markedsmæssg produkton Natonalregnskabet... 5 Samlede effekter af outputmetoden... 6 1. Indlednng... 9 2. Generelle metoder og dskusson af kvaltetsdmensonen... 10 2.1 Produktvtet... 13 3. Indvduelle kke-markedsmæssge tjenesteydelser natonalregnskabet... 14 3.1 Offentlg produkton... 14 3.2 Natonalregnskabets produkter... 15 3.3 Output-baseret fastprsberegnng... 17 3.4 Generelt om metoder tl fastprsberegnng... 17 3.5 Teoretsk output-baseret fastprsberegnng... 18 3.6 Output-baseret natonalregnskabsberegnng... 19 4. Sundhedstjenester... 21 4.1 Ikke-markedsmæssg produkton af sundhedstjenester natonalregnskabet... 22 4.2 Output-baseret prsndeks for sundhedstjenester... 23 4.3 Kvalteten af sundhedstjenester... 28 5. Socal skrng... 34 5.1 Ikke-markedsmæssg produkton af socal skrng natonalregnskabet... 34 5.2 Output-baserede prsndeks for socal skrng.... 35 5.3 Kvalteten af socal skkerhed tlbudt af det offentlge... 39 6. Uddannelse... 42 6.1 Ikke-markedsmæssg produkton af uddannelse natonalregnskabet... 42 6.2 Output-baseret prsndeks for uddannelse... 44 6.3 Kvaltet af uddannelse... 46 7 Frtd, sport, kultur og relgon... 50 7.1 Ikke-markedsmæssg produkton af tjenesteydelser forbndelse med frtd, sport og kultur natonalregnskabet... 50 7.2 Output-baserede prsndekser for forlystelser, sport og kultur... 51 8. Natonalregnskabet og output-baserede prsndekser... 52 8.1 Sundhed... 52 8.2 Socal skrng... 55 8.3 Uddannelse... 57 8.4 Frtd, sport og kultur... 60 8.5 Den kke-markedsmæssge økonom alt... 61 8.6 Økonomen alt... 66 9. De danske data for mængdendkatorer... 67 9.1 Uddannelse... 67 9. 2 Sundhedspleje... 68 9.3 Socal skrng... 69 9.4 Kultur, relgon og sport... 69 10. Konkluderende bemærknnger... 70 Referencer... 72
Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 - 5 Sammenfatnng Oversgt Baggrund Et af de væsentlgste formål med Natonalregnskabet er at beskrve den mængdemæssge vækst samtlge økonomens brancher. I Danmark udgør de offentlge branchers produkton 25 pct. af den samlede økonom, hvlket understreger vgtgheden af, at den er opgjort korrekt, således at den afspejler den reale mængdemæssge vækst. I Danmark er opgørelsen af offentlgt producerede kke-markedsmæssge tjenester kke baseret på de faktsk producerede tjenester, men på de omkostnnger, der er brugt på at producere ydelserne, hvorfor opgørelsen kke gengver de offentlge tjenesters faktske markedsværd. En drekte konsekvens af denne nput-baserede metode er, at produktvtetsændrnger kke fremgår fuldt omfang, da produktonen antages at følge udvklngen omkostnngerne. Derfor er det nødvendgt at fnde mere præcse mål for den mængdemæssge vækst de offentlge tjenester Natonalregnskabet overensstemmelse med forordnngen vedtaget af Europa Kommssonen december 2002. Forordnngen fastlagde nye nternatonale retnngslnjer for opgørelsen af Natonalregnskabet faste prser, dvs. korrgeret for prsudvklng. Output-baseret metode Den output-baserede metode medfører en radkal ændrng af, hvordan beregnngen ( faste prser) af offentlgt producerede kke-markedsmæssge tjenester skal foretages fremtden. Den nuværende nput-baserede metode er baseret på antagelsen om tæt sammenhæng mellem omkostnnger og produkton (således at summen af omkostnngerne faste prser svarer tl produktonsværden), mens den output-baserede metode beregner produktonsværden faste prser ud fra antallet af en række repræsentatve ydelser ndenfor forskellge områder, som efterfølgende sammenvejes ved hjælp af de enkelte ydelsers enhedsomkostnnger. Resultaterne denne publkaton vser hvlket omfang, de nye retnngslnjer for opgørelsen af den offentlge forbrugsudgft faste prser påvrker natonalregnskabstallene. Publkatonen fokuserer på konsekvenserne for nøgletal som produktonsværd, bruttonatonalprodukt (BNP) og produktvtet, lgesom den beskrver metoderne for fastsættelse af ndkatorerne for kvalteten sundheds-, undervsnngs- og socale tjenester. Input- og output-baserede mål for kke-markedsmæssg produkton Natonalregnskabet Mængden af sundhedstjenester, socal skrng, uddannelsestjenester samt tjenester forbndelse med frtd og kultur er opgjort efter EU s retnngslnjer. Resultaterne vser, at ændrnger Natonalregnskabets beregnngsmetoder vl medføre væsentlge revsoner de danske natonalregnskabstal. I denne publkaton er tallene fra 2003 tl 2010 beregnet. Effekter på mængdeudvklng Fgur A vser, at den output-baserede mængdeudvklng for de samlede kke-markedsmæssge tjenester er højere end den nput-baserede mængdeudvklng, hvlket betyder at den reale vækst den kke-markedsmæssge del af økonomen er blevet undervurderet. Bemærk, at forskellen mellem de to grafer er stgende over td.
6 - Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 Fgur A Mængdeudvklng for den kke-markedsmæssge del af økonomen 125 Indeks 2000 = 100 Input-baseret Output-baseret 120 115 110 105 100 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009* 2010* Effekter på produktonsværden Fgur B Anvendes den output-baserede metode, vl den samlede produktonsværd hvert år stge med mellem 3 og 15 ma. DKK. Sundhedstjenesterne bdrager alle årene postvt tl forskellen (fgur B). Socal skrng bdrager negatvt alle peroder, hvlket ndkerer, at væksten produktonsværden af socal skrng er overvurderet det nuværende natonalregnskab (nput-baserede metode). Den output-baserede metode har generelt en postv effekt på uddannelsestjenesternes produktonsværd, hvor den bdrager postvt seks ud af otte peroder. Effekterne af den nye metode anvendt på frtd og kultur varerer over td, men da frtd og kultur brancherne udgør en meget llle del af de samlede kke-markedsmæssge tjenester, har varatonerne kun llle betydnng for de samlede resultater. Forskelle produktonsværder, fordelt efter tjenestetype. 2005-prser, kædede værder 20 15 10 Ma. Kr. Frtd og kultur Socale nsttutoner Uddannelse Sundhed 5 0-5 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009* 2010* Samlede effekter af outputmetoden Ændrnger BNP Den alternatve, output-baserede beregnng af den kke-markedsmæssge produkton faste prser ændrer økonomens vækstrater, dvs. væksten BNP. For 2004 (hvor forskellen er størst) ændres BNP-væksten tl 2,6 pct., mens den offentlggjorte vækst var 2,3 pct. For 2006 og 2007 er forskellen 0,2 pct. pont, mens der ses en forskel BNP-
Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 - 7 væksten på 0,1 pct. pont 2003 og 2005. I 2008 gver den output-baserede metode anlednng tl en BNP-vækst, der er 0,1 pct. pont højere end væksten opgjort med den nput-baserede metode. I 2009 er BNP væksten negatv efter begge metoder, mens begge metoder vser postv og dentsk BNP-vækst 2010. Den output-baserede metode gver en gennemsntlg BNP vækst på 0,7 pct. peroden, mens den nputbaserede metode gver en gennemsntlg vækst på 0,6 pct. Fgur C Årlg BNP-vækst afhængg af beregnngsmetode 6 Pct. Input-baseret BNP Output-baseret BNP 4 2 0-2 -4-6 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009* 2010* Produktvteten stger Fgur D Anvendes de alternatve produktonsværder tl produktvtetsberegnnger, ses en tlsvarende effekt. Produktvteten er her målt som output pr præsteret arbejdstme for den samlede økonom. Hvs de offentlggjorte nput-baserede produktvtetstal sammenlgnes med output-baserede beregnnger, ses en tendens tl kraftgere produktvtetsvækst med den nye metode. Fx gver den output-baserede metode en produktvtetsvækst 2004, der er 0,5 pct.-pont højere end de offcelle beregnnger. For peroden som helhed er væksten produktvteten gennemsntlgt 0,6 pct. årlgt, mens de alternatve beregnnger vser en gennemsntlg årlg vækst på 0,8 pct. Dsse beregnnger vser, at den gennemsntlge produktvtetsvækst for peroden 2003-2010 vl være 0,2 pct.-pont højere, når de alternatve output-baserede beregnnger anvendes. Realvækst produktvtet opdelt efter beregnngstype Pct. 5 4 3 2 1 0-1 -2 Input-baseret produktvtet Output-baseret produktvtet -3 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009* 2010*
8 - Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 Ekspermentel kvaltetskorrekton Nøgletal påvrkes Der er lavet ekspermentelle beregnnger med kvaltetskorrekton på sundhed og uddannelse, men dsse er dog kke medtaget output-metoden. Det var meget vanskelgt at defnere og kvantfcere relevante kvaltetsndkatorer, og derfor var det kun mulgt at opstlle dem for få områder. Da kun en llle del af den kke-markedsmæssge produkton er kvaltetskorrgeret, er vrknngerne kke fuldt afspejlet. Kvaltetskorrekton af sundhedstjenester og uddannelse har en postv men nsgnfkant effekt på mængdevæksten forhold tl den output-baserede metode uden kvaltetskorrekton. Resultaterne vser, at når dsse beregnnger, som er baseret på de nye europæske retnngslnjer, blver mplementeret, vl det medføre væsentlge ændrnger flere af de centrale nøgletal natonalregnskabet.
Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 - 9 1. Indlednng Ny metode Natonalregnskabet Baggrund Kommssonens beslutnng I december 2002 vedtog Europa-kommssonen at ændre de nternatonale retnngslnjer for beregnng af natonalregnskabet faste prser, dvs. korrgeret for prsændrnger. En af dsse ændrnger vedrører beregnngen af produktonsværden af kkemarkedsmæssge ndvduelle tjenesteydelser for offentlg forvaltnng og servce. I Danmark er beregnngen af de kke-markedsmæssge tjenesteydelser baseret på de nput, der anvendes tl fremstllng af dsse tjenester, stedet for det output, der produceres, dvs. at man sætter nput lg output. Denne nput-baserede metode afspejler kke den reelle markedsværd og ndeholder derfor kke ændrnger produktvtet. Der er derfor en tendens tl at under-/overestmere det offentlge bdrag tl væksten BNP. Den offentlge produkton Danmark udgør en meget stor del af den samlede økonom (25 pct.), og det er derfor vgtgt, at produktonen er målt korrekt. De nye retnngslnjer ndebærer radkale ændrnger, hvordan fastprsberegnngerne for de kke-markedsmæssge ndvduelle tjenesteydelser skal udføres fremtden. Mens den nuværende metode (nput-baseret) bygger på en tæt sammenhæng mellem omkostnnger og produkton (summen af omkostnngerne faste prser gver produktonsværden), ndebærer den nye output-baserede metode beregnng af produktonsværden faste prser ud fra produktonsværden årets prser samt kendskab tl mængdeudvklngen på selve produktet. Den output-baserede metode mulggør også eksplct kvaltetsjusterng af de offentlge servceydelser. Formålet med denne publkaton er dels at beregne produktonsværden for sundheds-, socal-, uddannelses samt frtds- og kulturtjenester ved hjælp af faste prser baseret på de nye retnngslnjer, dels at sammenlgne dsse tal med de ekssterende data og endelg at evaluere kvalteten af de beregnede data. Denne publkaton er baseret på fre plotprojekter offentlggjort 2007, 2009, januar 2011 og november 2011 og ndeholder opdaterede fgurer samt fremskrdt sden da. Denne publkaton dækker lgeledes de første forsøg på en kvaltetskorrekton af sundhedsydelserne samt vsse uddannelsestjenester. Endelg ndeholder publkatonen en dskusson af kvalteten af de offentlge tjenesteydelser. Ændrnger branche gruppernger Kommunalreform Elevtmer for som ny ndkator for grundskoler Psykatrske hosptaler Beregnngerne denne publkaton er baseret på ny branchegrupperng (DB07). Den nye branchegrupperng har prmært effekt på grupperngen af socale tjenesteydelser; dsse ydelser var delt mellem de socale nsttutoner for børn og unge samt socale nsttutoner for voksne og ældre, mens DB07 fordeler dem mellem Plejehjem mv. og Dagnsttutoner og dagcentre mv. Ændrngerne branchehovedgrupperngerne medførte en omorganserng af hele det socale område. Et andet område, hvor der er sket ændrnger, er branchen frtd, sport og kultur. De kke-markedsmæssge ndvduelle tjenester på dette område var før under én branche, men den nye grupperng opdeler dem to forskellge brancher; Bbloteker, museer mv., samt kke-markedsmæssg Sport. For sundhed og uddannelse er tale om mndre ændrnger. Med kommunalreformen, der blev mplementeret 2007, skete ændrnger den måde, som offentlge tjenesteydelser opgøres på. Der bør tages hensyn tl dette databrud, når tal for 2006 og 2007 denne publkaton sammenlgnes. En af de betydelge ændrnger forhold tl de tdlgere publkatoner er, at v nu har målt aktvteten for grundskoler for 2010 som elevtmer frem for antal elever. Denne nye ndkator er på lnje med OECD og EU s anbefalnger. Fra 2010 er psykatrske hosptaler nkluderet beregnngerne for de almndelge hosptals vrksomhed, sden v nu har tdskonsstente DRG-grupperng på psykatr området.
10 - Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 2. Generelle metoder og dskusson af kvaltetsdmensonen Et af de vgtgste formål med natonalregnskabet er at værdsætte produktonsværden alle Brancher for hele økonomen. Produkton er omdannelse af nput, såsom arbejdskraft og kaptal, tl output form af varer og tjenesteydelser, som leveres tl andre enheder. Fx forbruger en skoleelev uddannelsesmæssge tjenesteydelser. Offentlg produkton Indvduelle og kollektve tjenester Fgur 2.1 Formålet med dette kaptel er at beskrve den metode, der anvendes tl at måle den offentlge produkton Danmark. Den offentlge produkton er almndelgvs kkemarkedsmæssg, da det er grats eller tl økonomsk nsgnfkante prser. Prserne er kke økonomsk sgnfkant, hvs de dækker mndre end halvdelen af udgfterne tl produkton af tjenesteydelsen. De kke-markedsmæssge tjenester opdeles ndvduelle og kollektve ydelser, hvor de ndvduelle ydelser forbruges af husholdnnger, mens de kollektve ydelser leveres tl samfundet som helhed. De manglende økonomsk sgnfkante prser for kkemarkedsmæssge tjenester ndebærer, at det kke er mulgt at værdsætte den kkemarkedsmæssge produkton på samme måde som markedsproduktonen. Derfor blver den kke-markedsmæssge produkton natonalregnskabet værdansat ved de samlede produktonsomkostnnger. Det offentlge forbrug fordelt på kke-markedsmæssge ndvduelle tjenesteydelser. 2009 Socale nsttutoner 35 Pct. Sundhed 31 Pct. Frtd og kultur 6 Pct. Uddannelse 29 Pct. Fgur 2.1 vser fordelngen af de ndvduelle tjenesteydelser Natonalregnskabet 2009. Som det ses udgør at socal skrng, sundhed og uddannelse næsten en tredjedel af sektoren, mens hvor frtd og kultur udgør en meget beskeden andel. Uddannelse, sundhed og socal skrng Uddannelse, sundhed og socal skrng er de mest almndelge offentlge ydelser, der ydes enten grats Danmark eller tl prser, der er økonomsk nsgnfkante. Dsse ndvduelle tjenesteydelser (nkl. frtd og kultur) udgør 74 pct. af den kke-markedsmæssge produkton. Under dsse omstændgheder kan den betalte prs kke danne grundlag for værdansættelsen af produktonen (som det vlle være tlfældet med varer og tjenesteydelser, der udbydes på markedsmæssge vlkår). Derfor er produktonsværden opgjort som summen af omkostnngerne, dvs. varer og tjenesteydelser, der anvendes tl fremstllng af tjenesten, aflønnng af ansatte (lønudgfter tl læger, sygeplejersker, lærere, osv.), forbrug af fast realkaptal (afskrvnnger på medcnsk udstyr, sygehuse, skolebygnnger mv.), og andre produktonsskatter og subsder knyttet tl produktonen. Uddannelse, sundhed og socal skrng er produktonen af uddannelse, sundhed og socal skrng, uanset om det er på markedsmæssge eller kke-markedsmæssge vlkår. Producenter køber nput tl produktonen (varer og tjenester) fra andre ndustrer, de beskæftger menneskelge ressourcer og de bruger kaptal tl at omsætte dsse nput tl tjenester, som derefter leveres tl de endelge forbrugere, som fx elever, pat-
Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 - 11 enter eller beboere på et plejehjem. De ndkomster der skabes denne proces er værdtlvæksten dsse brancher og deres bdrag tl BNP. Tjenester på markedsmæssge vlkår BNP og produktvtet Deflaterngsmetoder Identfkaton af den offentlge produkton Mængde Kvaltet Markedsmæssg vs. kke-markedsmæssg produkton Indvduelle tjenesteydelser, der købes af det offentlge på markedsvlkår som fx praktserende lægers ydelser, vl kke blve behandlet denne publkaton, da dsse ydelser sælges tl økonomsk sgnfkante prser, og derfor er markedsmæssge. Når nput lgestlles med output opfanges ændrnger produktvteten kke beregnngen, og der er derfor en tendens tl at undervurdere den offentlge produktons bdrag tl væksten BNP. Det er vgtgt, at den offentlge produkton Danmark blver målt korrekt, da de offentlge udgør en meget stor del af hele økonomen (25 pct.). Da nogle af de vgtgste nøgletal er BNP-væksten faste prser samt produktvtetsudvklngen, er det essentelt at udvkle en mere brugbar metode tl at deflatere den offentlge produkton. Dette gøres for at måle væksten produktonen af de offentlge tjenester samt produktvteten, enten for enkelte enheder eller på tværs af en branche. Den nternatonalt stgende nteresse at fnde en ny fremgangsmåde frem for at sætte lghedstegn mellem nput og output har nspreret flere forskere og natonalregnskabseksperter tl at udvkle metoder, der gver et bedre mål for aktvteter og produktvtet offentlg forvaltnng og servce. Atknson (2005) og andre eksperter har foreslået en metode tl drekte at måle værden af den offentlge produkton. Metoden tager udgangspunkt en aggregeret mængde af forskellge typer af aktvteter multplceret med deres enhedsomkostnnger. Drekte målng af mængden gver en ndkator for væksten økonomen og gør det mulgt at måle den offentlge produktvtet. Mængden anses for at have dmensoner af hhv. kvanttet og kvaltet. At værdansætte produktonen af offentlge servceydelser er meget kompleks. De væsentlgste spørgsmål er; hvad er den offentlge produkton, og hvordan måles den? Det kræver, at der skelnes mellem output, resultater og aktvteter, hvor resultat (outcome) og aktvteter er påvrket af forbrugerne af de offentlge ydelser. Fx er resultatet af en behandlng på sygehus påvrket af både sundhedsydelserne eksempelvs medcn, behandlng mv. og af den enkelte patents ndsats, fx ved ændrng af lvsstl mv. I denne publkaton vl v dentfcere relevante kvaltatve og kvanttatve ndkatorer tl at måle mængden af den offentlge produkton. For at beregne den offentlge produkton på den nye måde, benyttes et omkostnngsvægtet prsndeks tl at erstatte den nput-baserede metode. Det omkostnngsvægtede prsndeks er baseret på output-ndkatorer (fx hosptalsndlæggelser, ambulante patenter, antal elever osv.) og deres enhedsomkostnnger. Output-ndkatorerne for hver kategor er herefter vægtet sammen ved hjælp af enhedsomkostnnger for hver aktvtet, således at den samlede vækst produktonen kan opgøres. For at medtage alle ændrnger den reelle værd af den offentlge produkton af tjenesteydelser er det vgtgt at tage højde for kvaltetsændrnger. Atknson (2005) foreslår, at den offentlge produktonsværd skal måles på en måde, hvor der korrgeres for kvaltetsændrnger (Prncp B). Når der kke tages højde for kvaltetsændrnger, er der rsko for at over- eller underestmere den økonomske vækst. Den markedsmæssge produkton estmeres normalt ud fra mængden af forskellge typer af vare- og servceydelser og deres prser. Det antages, at de økonomske kræfter (markedsmekansmerne) skrer, at prserne reflekterer værderne. Kvaltet er en væsentlg del af produkterne, da eksempelvs bassvarer og luksusvarer er prsfastsat forskellgt henhold tl deres kvaltetsmæssge ndhold. Betragtes de prs- og mængdemæssge ændrnger markedsproduktonen, er det nødvendgt at tage hensyn tl kvaltetsmæssge ændrnger. Det samme gælder for den kke-markedsmæssge produkton, men her er det vanskelgt at måle kvalteten, da markedsprsen kke ekssterer. Derfor bruges enhedsomkostnngerne tl at vægte forskellge produktonsværder sammen.
12 - Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 Kvanttet vs. kvaltet Kvantfcerng af kvaltet Mængdemæssge ændrnger produktonen består af kvanttet og kvaltet, hvor kvanttet er defneret som antallet af enheder og kvaltet som karakterstka for forskellge produkter. Derfor skal både ændrnger kvanttet og kvaltet tages betragtnng, når de korrekte mængdemæssge ændrnger et gvent produkt skal måles. Hvs kvaltetsændrnger kke tages betragtnng, vl nogle af de mængdemæssge ændrnger mangle. Kun tlfælde af helt homogene produkter (fx hvede og ole, som kke ændrer karakter over td) kan mængden beregnes på grundlag af kvanttet alene, dvs. antallet af enheder den nuværende perode multplceret med enhedsomkostnnger en bassperode. Da de fleste offentlge tjenesteydelser er heterogene og ændrer sg over td, er det nødvendgt at kvaltetsjustere kke-markedsmæssge ndvduelle tjenester, så mængdemæssge ændrnger afspejler alle ændrnger ydelserne. Værdansættelse af et produkt vl afhænge af forskellge kvaltetsdmensoner. To centrale dmensoner for kvaltetsmålng af et produkt er: Det omfang den kke-markedsmæssge tjenesteydelse lever op tl det tlsgtede formål Det omfang tjenesteydelsen modsvarer borgernes behov. Denne publkaton vl dskutere og præsentere eksempler på kvaltetsndkatorer nden for sundheds- og uddannelsestjenester og vl endvdere dskutere kvalteten af socal skrng. Lgeledes vl de ovenstående aspekter blve vdereudvklet for dsse servces. Outcome vs. output Identfkaton af kvaltetsdmensoner Målng af kvalteten af de offentlge ndvduelle tjenesteydelser på en acceptabel måde er kke let, da personer, der modtager dsse ydelser, både er nput og output processen, og de tager aktvt del processen. Fx vlle målng af det drekte resultat af uddannelse afhænge af en række andre faktorer ud over den leverede undervsnng og uddannelse, såsom elevernes evner, socoøkonomske baggrund og motvaton. En drekte målng af en uddannelsestjeneste kan ske på en sådan måde at elevernes vden testes ved begyndelsen af skoleåret og den samme test foretages slutnngen af skoleåret, hvorefter nveauet for overført vden og færdgheder måles (det antages så, at evner og socoøkonomske baggrund kke vl ændre sg løbet af skoleåret). Samme målngsproblem ekssterer for sundhedstjenester. Hvordan kan bdraget af sundhedsydelser måles? Den mest optmale måde vlle være at måle patenternes sundhedstlstand før og efter en gven behandlng og holde alt andet konstant såsom lvsstl, alder mv. Men sådanne foranstaltnnger kræver enorme ressourcer og ndsats. Udfordrngen er at måle det resultat, som de forskellge tjenester bdrager med tl produktonen ud fra ekssterende data? Kvaltet består af forskellge dmensoner, og det er nødvendgt at defnere de relevante dmensoner af kvaltet nden for hvert område, og beslutte, hvordan de skal vægtes sammen. For komplekse områder, som fx sundhed består kvaltet af mange dmensoner, eksempelvs effekten af en gvet behandlng, patenttlfredshed samt ventetd før behandlngen. En vgtg udfordrng er at kombnere de forskellge kvaltetsdmensoner og vægte deres relatve betydnng. Målng af kvaltet er komplekst og baseret på subjektve vurdernger og valg, som fx: Valg af kvaltetsndkator(er) Valg af vægtnngen af forskellge ndkatorer Skalerngsproblem - hvordan påvrker ændrngerne kvaltetsndkatorerne nveauet af kvalteten? Den kke-markedsmæssge produkton korrgeret for kvaltet er gvet ved; Output = kvanttet x kvaltet Kvaltetsndkatorernes karakterstka
Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 - 13 Kvaltetsndkatorer skal afspejle alle ændrnger den offentlge Branches output, dvs. de skal afspejle, om det margnale bdrag fra de offentlge servceydelser er postvt eller negatvt. Desuden bør ndkatoren være baseret på tre grundprncpper: ndkatorens væsentlghed om ndkatoren er vdenskabelg og metodsk påldelg tlgængelgheden af data 2.1 Produktvtet Input-baseret produktvtet En af svaghederne ved den nput-baserede metode er, at den umulggør korrekt målng af produktvteten offentlg forvaltnng og servce. Hvs sammensætnngen af arbejdskraft og kaptal er konstant, vl produktvtetsudvklngen den kke-markedsmæssge del af økonomen pr. defnton være tæt på nul. Dette skyldes årsagssammenhængen mellem begreberne: antallet af arbejdstmer, løn og bruttoværdtlvæksten. Det nære forhold mellem dsse er llustreret faktaboksen nedenfor og vser, hvorfor produktvteten er tæt på nul med den ekssterende metode. I prakss vl sammensætnngen af arbejdskraft og kaptal kke være uændret fra perode tl perode, det der hele tden ændres på mængden af arbejdskraft og dennes uddannelsessammensætnng samtdg med at der nvesteres nye kaptalgoder. Produktvteten vl derfor godt kunne stge og falde over td, men det fulde omfang af ændrngerne fanges kke med denne metode, det det afhænger af den mængdemæssge produkton. Output-baseret produktvtet Denne sammenhæng gælder kke, hvs produktonsværden og derved bruttoværdtlvæksten er beregnet efter den output-baserede metode. Bruges denne metode, brydes båndet mellem lønsummen og produktonsværden, se faktaboksen. Produktonsværden kan nu både stge og falde uafhænggt af, hvor mange penge, der udbetales løn, og derved, hvor mange tmer der arbejdes. Fakta om kke-markedsmæssg økonom og produktvtet Eksempel på, hvad en forøgelse af beskæftgelsen den kke-markedsmæssge del af økonomen har for beregnngen af natonalregnskab. Trn 1: Nye ansættes, derved arbejdes der flere tmer og lønsummen forøges. Beskæftge lse Trn 2: Tmer Løn Lønsummen øges. Produktonsværden øges tlsvarende det lønsummen ndgår drekte beregnngen. Bruttoværdtlvæksten øges tlsvarende. Løn Produkton sværd Trn 3: Bruttoværd tlvækst Produktvteten, defneret som bruttoværdtlvækst per tme, er uændret det ændrngerne bruttoværdtlvækst og tmer er ens. Arbejdspro duktvtet Bruttoværdtlvækst Tmer Eller Er antallet af tmer uændret, vl bruttoværdtlvæksten alt andet lge også være uændret, og produktvteten vl derfor per defnton være nul.
14 - Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 3. Indvduelle kke-markedsmæssge tjenesteydelser natonalregnskabet Dette kaptel beskrver uddannelse, sundhedsvæsen og socal skrng natonalregnskabet. De metoder, der anvendes tl at beregne de kke-markedsmæssge tjenester natonalregnskabet faste prser, vl blve beskrevet detaljer. I Danmark foretages opstllngen af natonalregnskabet ud fra en analyse og afstemnng af statstske data for hele økonomen et såkaldt produktbalancerngssystem, dvs. at alle dsse data klassfceres efter de natonalregnskabsprodukter, som de enkelte statstske data vedrører. Det mest detaljerede afstemte materale fndes den produkt- og branchefordelte tlgangs- og anvendelsesmatrce for det enkelte år. I Danmarks Statstk ndgår de offentlge enheders regnskaber et samlet system kaldet Databasen for Integrerede Offentlge Regnskaber forkortet DIOR. I natonalregnskabet deles og vderebearbejdes dsse DIOR-data to dele: data for offentlg kke-markedsmæssg aktvtet (OIMA) og socale ydelser form af naturaler. Den prvate aktvtet på sundhedsområdet dækkes natonalregnskabet ved at nddrage to regnskabsstatstske klder: Danmarks Statstks generelle regnskabsstatstk for prvate erhverv og den mere summarske skattebaserede regnskabsstatstk (SLSE). Endelg nddrages Danmarks Statstks forbrugsundersøgelse fastlæggelsen af målene for husholdnngernes forbrug af (sundhedsrelaterede) natonalregnskabsprodukter. For alle dsse statstkker gælder, at natonalregnskabet nddrager dem en mere fndelt form end de offentlggøres. 3.1 Offentlg produkton Afgrænsnngen af en økonomsk enhed, som natonalregnskabet er bygget op omkrng, er for en lang række offentlge nsttutoner lgetl, men for vsse andre offentlge enheder er afgrænsnngen vanskelg. Der er to typer af nveauer afgrænsnngen af en enhed, dels den nsttutonelle enhed svarende tl den uafhængge, økonomsk beslutnngsdygtge enhed, der kan ndgå bndende jurdske aftaler, dels den lokale faglge enhed også kaldet arbejdsstedet, hvor produktonen (eller forbruget) fnder sted. I denne publkaton er begreberne markedsmæssg og kke-markedsmæssg produkton helt centrale. De knytter sg dels tl den nsttutonelle enhed og dels tl dennes aktvteter opdelt på arbejdssteder. Således kan man tale om en kke-markedsmæssg aktvtet og om en kke-markedsmæssg enhed. Defntonen af sdstnævnte følger. Defnton af kkemarkedsmæssg enhed Defnton af produktonsværden for kke-markedsmæssge enheder "Ikke-markedsmæssge" enheder betyder natonalregnskabet enheder, hvs salgsndtægter udgør mndre end 50 pct. af produktonsomkostnngerne. Da offentlge enheder mange tlfælde har egne ndtægter, der kke betragtes som skatter, men som brugerbetalng eller egentlge salgsndtægter er dsse også relevante at nævne. Salgsndtægterne kke-markedsmæssge enheder føres under et separat produktnummer. Dsse opfattes som markedsmæssg produkton et arbejdssted under den kke-markedsmæssge enhed. Værden af offentlg kke-markedsmæssg produkton er pr. konventon fastlagt ved summen af følgende produktonsomkostnnger for hvert af de ndgående arbejdssteder (ENS95, 3.53): forbrug produktonen forbrug af fast realkaptal lønnnger og arbejdsgverbdrag andre produktonsskatter og -subsder
Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 - 15 Ved opgørelsen af den kke-markedsmæssge produkton en offentlg kke-markedsmæssg enhed, der også har salgsndtægter, fastlægges enhedens samlede produkton efter ovenstående konventon, hvorefter denne deles to. En del der betales af brugerne, og en der betales af det offentlge og ndgår det offentlge forbrug. Det fremkomne beløb føres under det relevante produktnummer. Værden af det samlede offentlge forbrug kan bestemmes ud fra offentlge kke-markedsmæssge enheders produkton ved at fratrække samtlge salgsndtægter og værd af produceret software tl egen brug og tllægge socale ydelser naturaler. 3.2 Natonalregnskabets produkter Det danske natonalregnskab bygger på et system af ca. 2.350 detaljerede produktbalancer. Hvert produkt har en entydg natonalregnskabs-produktnummerkode (typsk forkortet NRnr) knyttet tl sg. I natonalregnskabet foretages NRnr opdelngen af data leveret fra kontoret Offentlge fnanser. Afsnttet gver en kort beskrvelse af, hvordan den offentlge kke-markedsmæssge aktvtet faste prser beregnes natonalregnskabet. Beskrvelsen er baseret på dokumentatonen af beregnngen af natonalregnskabet faste prser, Natonalregnskab, Fastprsberegnnger, Klder og metoder, Danmarks Statstk 2002. Opgørelsen af den offentlge kke-markedsmæssge aktvtet løbende prser natonalregnskabet sker fra omkostnngssden ved en summerng af de medløbende omkostnnger: aflønnng af ansatte forbrug produktonen forbrug af fast realkaptal andre produktonsskatter og -subsder, netto. Omregnngen tl faste prser fnder sted på tlsvarende vs, det de enkelte omkostnngselementer deflateres hver for sg. Der foretages med andre ord en deflaterng fra nput-sden. Nedenfor belyses deflaterngsmetoden for hvert af de fre omkostnngs elementer. 3.2.1 Aflønnng af ansatte Den lønsum, der medgår ved bestemmelsen af aktvteten, ndeholder deelt set alle de omkostnnger, arbejdsgverne har forbndelse med ansættelsen af medarbejderne. Det vl sge, at kke kun den tl arbejdstager udbetalte løn, men også andre arbejdsgver omkostnnger, som fx arbejdsgvers pensonsbdrag og socale bdrag er medregnet. Det lønndeks, der anvendes ved deflaterngen af lønnen, skal følgelg dække det samme lønbegreb plus ændrnger arbejdsgveromkostnnger fx AER-bdrag mv. I natonalregnskabssammenhæng betragtes kke enhver stgnng den gennemsntlge lønomkostnng som udtryk for en lønstgnng. Der sondres mellem, hvad der er en ændrng lønnen som følge af, at kvalteten af arbejdsstyrken er ændret, og hvad der er en ren stgnng den gennemsntlge løn for at kunne have den samme mængde og kvaltet af arbejdskraft tl rådghed. Det, som det natonalregnskabssammenhæng deelle lønndeks skal beskrve, er alene, hvor meget den gennemsntlge lønomkostnng er steget for at have den samme mængde og kvaltet af arbejdskraft tl rådghed (prskomponenten).
16 - Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 Det er ud fra dette prncp klart, at generelle lønstgnnger, som er kollektvt aftalt og mplementeret nkl. fx regulerngsordnngen, bør ende som stgnnger lønndekset. Tllge betyder dette eksempelvs også, at ændrnger arbejdstden uden tlsvarende lønændrng bør resultere en ændrng lønndekset. I forbndelse med overarbejde fnder der ofte en ekstraordnær aflønnng sted. Ændrnger den gennemsntlge løn som følge af den ekstraordnære aflønnng bør resultere en ændrng lønndekset. Omvendt bør at ændrnger den gennemsntlge løn, der skyldes ændrnger arbejdsstyrkens sammensætnng, såvel funktonsmæssgt, ancenntetsmæssgt og klassfcerngsmæssgt, kke resultere ændrnger lønndekset anvendt Natonalregnskabet. Dsse ændrnger afspejler nemlg ændrnger arbejdsstyrkens kvaltet og skal derfor gve sg udslag en ændrng mængden af den offentlge kke-markedsmæssge aktvtet (volumenkomponenten). 3.2.2 Forbrug produktonen Forbruget produktonen offentlg forvaltnng og servce deflateres med branchespecfkke prsndekser. Hovedparten af varekøbet sker brancher, der kun ndeholder offentlg kke-markedsmæssg aktvtet. For de brancher, hvor der både er offentlg og prvat aktvtet, antages at gælde for forbruget produktonen, at prsudvklngen den offentlge del af de pågældende brancher følger prsudvklngen for de pågældende brancher som helhed. Der beregnes derfor ud fra de afstemte varebalancer mplctte prsndeks for varekøbet de respektve brancher, og dsse anvendes ved deflaterngen af forbrug produktonen offentlg forvaltnng og servce. 3.2.3 Forbrug af fast realkaptal Forbrug af fast realkaptal offentlg forvaltnng og servce deflateres med et prsndeks for forbrug af fast realkaptal offentlg forvaltnng og servce. Forbruget af fast realkaptal er den fysske og økonomske nedsldnng af kaptalapparatet, dvs. maskner, bler, bygnnger mv., der sker peroden. Kaptalapparatet er en ntegreret del af natonalregnskabet, og er klde tl prsndekset. 3.2.4 Andre produktonsskatter og -subsder, netto I faste prser bør andre produktonsskatter og -subsder deelt udvkle sg takt med mængdeudvklngen de emner, som er genstand for beskatnng / subsderng. De to mest tungestvejende produktonsskatter, der påhvler offentlg forvaltnng og servce, er ejendomsskatter og vægtafgft på køretøjer. Der forefndes mdlertd kke nformaton, der gør det mulgt på branchenveau at bestemme den faktske udvklng det offentlges jordbesddelser og vognpark. Derfor arbejdes der forbndelse med deflaterngen af andre produktonsskatter med en antagelse om, at der de enkelte brancher er uændrede besddelser af emner, som er genstand for beskatnng. Med andre ord holdes de branchefordelte andre produktonsskatter konstante forhold tl bassåret. Andre produktonssubsder deflateres med lønndekset.
Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 - 17 3.3 Output-baseret fastprsberegnng Gennem en årrække er der blevet stllet spørgsmålstegn ved den måde, som natonalregnskabstal for den kke-markedsmæssge del af økonomen beregnes efter. Dette er et natonalt, men særdeleshed et nternatonalt fænomen. I næsten alle lande benyttes natonalregnskabstal for den kke-markedsmæssge del af økonomen ntensvt af poltkere, presse og analytkere mv. I de senere år har der været et stgende fokus på dsse beregnnger. Den øgede anvendelse af tallene har lgeledes medført større nteresse for den metode, hvorefter beregnngerne udføres. Den manglende anvendelghed af tal beregnet efter nputmetoden tl produktvtetsanalyser har medført ændrede retnngslnjer for, hvordan sådanne beregnnger skal foretages. Med Kommssonens beslutnng fra december 2002 blev de nternatonale retnngslnjer for beregnng af natonalregnskab faste prser ændret, således at kun deflatorer, der beskrver prs- eller mængdeudvklngen af outputtet, er godkendt fra 2006 og frem. 1 Bekymrng for med kort varsel at foretage en så radkal ændrng beregnngsprncpperne har betydet, at Danmark har søgt og fået undtagelse for denne beregnngsmetode ndtl 2012. De beregnnger, der vses denne publkaton lever op tl de nye europæske krav, men vl kke være mplementeret de offcelle natonalregnskabstal. Ved at vælge denne metode skres det, at tdshorsonten for mplementerng af metoden er lang nok tl at skre en høj og ensartet kvaltet for hele den berørte perode. I det følgende vl de retnngslnjer, hvorefter de output-baserede tal skal beregnes, blve beskrevet. Der ndledes med et afsnt, der gver en generel beskrvelse. Dette efterfølges af et afsnt, der gennemgår, hvordan beregnngerne af sundhed skal foretages, og sdst er der et afsnt, der beskrver de retnngslnjer, der gælder for uddannelsesområdet. 3.4 Generelt om metoder tl fastprsberegnng De metoder der kan anvendes tl målngen af prser og mængder klassfceres tre kategorer alt efter deres egnethed. De bedst egnede klassfceres som A-metoder, de næstbedste B-metoder, mens de mndst egnede metoder betegnes C-metoder. Metoder, der klassfceres som A- eller B-metoder, betragtes som værende af en sådan kvaltet, at de er godkendte, mens metoder, der klassfceres med et C, kke har den fornødne kvaltet tl at blve godkendt. Klassfcerng af metoder A-metoder: De bedst egnede metoder er nternatonalt godkendt. B-metoder: Metoder af rngere kvaltet, men som stadg er nternatonalt godkendt. C-metoder: Metoder af en sådan kvaltet at det frarådes at bruge dem. C-metoder er kke nternatonalt godkendt For at opfylde kravene kommssonsbeslutnngen fra 2002 er det således nødvendgt at benytte metoder, der klassfceres som enten A- eller B-metoder. 1 Kommssonens beslutnng af 17. december 2002. Det Europæske Fællesskabers Tdende 20.12.2002
18 - Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 3.5 Teoretsk output-baseret fastprsberegnng I dette kaptel beskrves, hvordan beregnngerne af prs- og mængdeudvklngen rent teoretsk foretages henhold tl den output-baserede metode. Forskellen mellem nput og output deflaterng Beregnng faste prser vha. nput metoden: Produktonsværd faste prser = Forbrug produktonen faste prser + Forbrug af fast realkaptal faste prser + Lønnnger og arbejdsgverbdrag faste prser + Andre produktonsskatter og -subsder faste prser Dvs. der benyttes IKKE et selvstændgt prsndeks for produktonsværden. Beregnng faste prser vha. output metoden: Produktonsværd faste prser = Produktonsværd årets prser / Relevant prsndeks Dvs. produktonsværden faste prser beregnes UDEN kendskab tl omkostnngerne faste prser. Det er hensgten, at den del af den kke-markedsmæssge produkton, der beregnes efter den output-baserede metode, skal være analog tl den metode der benyttes for den markedsmæssge del af økonomen. For at kunne gøre dette kræver det nformaton om prser og mængder to på hnanden følgende peroder. Beregnng af værden årets prser perode t, kan opfattes som perodens prser, P, gange mængder, M. Herved fås værden, V for j varer: Y t Y V t Pt, j M t, j j 3.1 For at kunne beregne kædede værder er det nødvendgt at kende mængden perode D t målt perode t-1 prser. Værden opgjort foregående års prser, V t, beregnes som mængden perode t multplceret med prserne perode t-1 for j varer: D V t Pt 1, j M t, j j 3.2 Herefter kan blaterale Laspeyres mængdendeks, beregnes som: B I t 1, t, mellem peroderne t-1 og t I B t 1, t j j P P t 1, j t 1, j M M t, j t 1, j 3.3 Ved beregnng af kædendeks skal et gvet år benyttes som referenceår, dvs. årets og faste prser vl være dentske. Hvs perode t vælges tl bassår, vl formlen for Laspeyres kædendeks mellem perode t og t+1 være følgende:
Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 - 19 V K t, t1 j j P t, j P t, j * M * M t1, j t, j 3.4 mens formlen for det efterfølgende år er gvet som: P M t1 t2 K j K Vt 1, t2 Vt, t1 Pt 1 M t1 j 3.5 3.6 Output-baseret natonalregnskabsberegnng Korrekton af natonalregnskabets tlgangs- og anvendelsesmatrcer Brugen af den output-baserede metode natonalregnskabet er analog tl den, der benyttes for den markedsmæssge del af økonomen. I det følgende gennemgås, hvordan de nye beregnnger kan ndarbejdes natonalregnskabets detaljerede serer, de såkaldte TA ere. Der haves prs- og mængdeoplysnnger for j forskellge kke-markedsmæssge tjenesteydelser, der dækker et afgrænset område, fx hosptaler. Oplysnnger, der er sammenlgnelge mellem to peroder, benyttes beregnngerne. Det antages, at behandlngstyper er sammenlgnelge mellem to peroder. For dsse behandlngstyper kan værden, V, beregnes årets og foregående års prser: Y V t1 Pt 1, * M t1, 3.6 D V t1 Pt, * M t1, 3.7 Ved hjælp af dsse kan der beregnes et mplct prsndeks for de behandlngstyper: P B t, t1 P t1, P t, * M * M t1, t1, 3.8 Det antages, at prsudvklngen for de behandlngstyper er repræsentatv for samtlge behandlngstyper j. Herefter kan prsndekset benyttes tl at deflatere den relevante del af natonalregnskabs produktonsværd årets prser. Opstllet på formel vl dette se ud som følger: PV 1 PV 1 3.9 D t 1 * B Pt, t 1 Å t D PVt 1 er produktonsværden perode t+1 beregnet foregående års prser, dvs. t prser. Natonalregnskabs-produktonsværderne kan nu kædes tl et Laspeyres kædendeks. Tl dette benyttes PVt 1 og PV D Å t, der er beregnet med udgangspunkt de samme prser for perode t, og forskellen mellem dem afspejler mængdeudvklngen mellem perode t og t+1. Mængdeudvklngen multplceres derefter med forrge perodes værd kædede prser. For peroden umddelbart efter referenceåret gælder det specelle, at:
20 - Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 K PV PV t 1 * PV PV D t 1 Å t Å t 3.10 Dette skyldes, at perode t er referenceåret pr. defnton gvet som Den efterfølgende perode er gvet som: PV PV. K t Å t PV D K t 2 K PVt 2 * PV Å t, t 1 PVt 1 3.11 3.6.1 Output-baseret prs-ndeks med kvaltetskorrekton Multplkaton af lgnng 3.8 med en funkton af kvaltet danner et kvaltetskorrgeret output-baseret prsndeks. P B t, t 1, P t 1, P t, M M t 1, t 1, * F( q * F( q t 1, t, ) ) 3.12 hvor F er en funkton af kvaltet, som antages at bestå af forskellge ndkatorer, der er valgt og vægtet efter deres relatve betydnng (subjektv vurderng). Kvaltetskorrektoner beregnes prsndekset på en måde, så stgende kvaltet reducerer prsstgnnger og omvendt.
Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 - 21 4. Sundhedstjenester Dette kaptel beskrver, hvordan mængden af sundhedsydelser kan opgøres efter den output-baseret metode. Sundhedstjenester Danmark Sundhedsvæsenet er meget omfangsrgt og derfor underopdelt en række delområder. De områder der er relevante denne sammenhæng er: Hosptalsvrksomhed Behandlng hos tandlæger Socale foranstaltnnger med og uden nsttutonsophold I prakss betyder denne opdelng, at der beregnes ndvduelle ndeks for: Almen hosptalsvrksomhed Behandlng ved den kommunale tandpleje Døgn- og dagpladser tl ældre Almen hosptalsvrksomhed For patenter ndlagt på almndelge hosptaler gælder, at deflaterng, hvor der anvendes fuldt kvaltetsjusterede ndkatorer baseret på klassfkatonen af dagnoserelaterede grupper (DRG), en A-metode. Hvs kun ændrnger behandlngssammensætnngen DRG er omfattet, og kvaltetsaspektet er udeladt, er der tale om en B- metode. Ved anvendelse af ufuldstændge produktonsndkatorer så som antallet af patentudskrvnnger alene, betragtes metoden som en C-metode. Sundhedsstyrelsen foretog vsse ændrnger DRG erne mellem 2006 og 2007, hvlket betyder, at vsse sygdomme er svære at sammenlgne over td. Dette skaber nogen nkonsstens data. Psykatrske hosptaler Kommunal tandpleje Døgn- og dagpladser tl ældre Indtl 2006 var psykatrsk hosptalsvrksomhed en uafhængg varabel natonalregnskabet, men efter kommunalreformen blver dsse betragtet som en del af den almene hosptalsvrksomhed. Fra 2010 er DRG erne fra psykatrskes behandlnger nkluderet beregnngen af prsndekset for hosptaler. Af A-metoder tl behandlng ved den kommunale tandpleje nævnes det kvaltetsjusterede antal behandlnger opdelt efter behandlngens art. Hvs produktonsndkatoren kke er kvaltetsjusteret, betragtes metoden stedet for som en B-metode. Hvs antallet af behandlnger kke kan artsopdeles, opfyldes kravene for en B-metode kke og der er derfor tale om en C-metode. For døgn- og dagpladser tl ældre gælder, at såfremt antallet af personer, der modtager pleje opdeles efter plejenveau, er det en A-metode. Anvendes det samlede antal personer, som modtager pleje, uden opdelng på plejenveau, betragtes det som en B- metode. Foretages der kke kvaltetsjusterng, er der lgeledes tale om en B-metode.
22 - Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 4.1 Ikke-markedsmæssg produkton af sundhedstjenester natonalregnskabet Den kke-markedsmæssge produkton af sundhed blver produceret tre brancher, nemlg: 860010 Hosptaler 860020 Læger, tandlæger mv. 870000 Plejehjem mv. Hosptaler Den kke-markedsmæssge produkton af hosptalstjenester er placeret branche 860010 Hosptaler. Produktonen denne branche er næsten udelukkende kke-markedsmæssg, det kun 1 pct. af produktonsværden skabes af markedsmæssge producenter, der dette tlfælde er prvathosptalerne. I 2009 var branchens samlede produktons værd på over 83 ma. kr. 860010 Hosptaler Produktonsværden 2009 var ca. 83 ma. kr. målt årets prser 99 pct. af produktonen er kke-markedsmæssg Hosptalstjenester udgør 65 pct. af alle sundhedstjenester Den kke-markedsmæssge produkton af hosptalstjenester udgør næsten 16 pct. af den samlede kke-markedsmæssge produkton Læger, tandlæger og dyrlæger I branche 860020 Læger, tandlæger mv. består produktonen hovedsaglgt af markedsmæssg produkton. Således er under en fjerdedel af den samlede produktonsværder skabt hos kke-markedsmæssge producenter. Den kke-markedsmæssge produkton kan prmært henføres tl tandlægebehandlng og vedrører den kommunale tandpleje. De praktserede læger og dyrlæger er natonalregnskabsmæssge forstand at betragte som markedsmæssge. 8560020 Læger, tandlæger mv. Produktonsværden 2009 var ca. 35 ma. kr. målt årets prser 23 pct. af produktonen er kke-markedsmæssg Læger producerer kun markedsmæssge tjenester Tandlæger producerer prmært markedsmæssge tjenester Kun den kommunale tandpleje defneres som kke-markedsmæssg Plejehjemspladser, dagcentre og hjemmehjælp Branche 870000 Plejehjem mv. for voksne afspejler pleje tl ældre, der betragtes som sundhedstjenester. Denne branche består af to dele: Den ene del er betegnet som sundhedstjenester tl de ældre, mens den anden del er pleje. Den samlede produktonsværd udgjorde 2009 ca. 31 ma. kr. Over 90 pct. af den samlede produkton er kke-markedsmæssg og over halvdelen af produktonen er sundhedstjenester tl ældre. Af denne grund bør den del, der betragtes som sundhedstjenester nkluderes beregnngerne for mængdendkatorerne for sundhedstjenester. 870000 Plejehjem mv. Produktonsværden 2009 var ca. 31 ma. kr. målt årets prser Over 90 pct. af produktonen er kke-markedsmæssg Produkton består af sundhedstjenester og pleje tl ældre
Offentlg produkton og produktvtet 2003-2010 - 23 4.2 Output-baseret prsndeks for sundhedstjenester I kaptel 3 blev beskrevet, hvordan de output-baserede fastprsberegnnger blver udført rent teoretsk. Dette kaptel beskrver klderne, som benyttes tl at beregne det output-baserede prsndeks for sundhedstjenester. Desuden beregnes et outputbaseret prsndeks for sundhedstjenester henhold tl lgnng 3.8. P B t, t1 P t1, P t, * M * M t1, t1, Som beskrevet ovenfor er sundhedstjenester natonalregnskabet placeret tre brancher og dækker vdt forskellge områder. Det er mdlertd kke kun mellem brancher, at tjenesteydelserne varerer. Selvom natonalregnskabets produktbalancer ndeholder ca. 2.350 produktnumre, er denne detaljerngsgrad kke altd omfattende nok, når der skal beregnes prsndeks. Deflaterng af hosptaler I branche 860010 Hosptaler fndes der kun et produktnummer for produktonsværden af kke-markedsmæssge tjenester. Sden 2006, efter kommunalreformen er psykatrsk hosptalsvrksomhed en del af den almene hosptalsvrksomhed. Fra 2010 er DRG erne fra psykatrskes behandlnger nkluderet beregnngen af prsndekset for hosptaler. Regnskabsdatabasen for offentlge regnskaber, DIOR, er klden tl beregnngen af den kke-markedsmæssge produktonsværd natonalregnskabet. Dette materale er mdlertd aggregeret natonalregnskabet, så en yderlgere opdelng er nødvendg. I tabel 4.1 vses et DIOR udtræk for de tjenester, der klassfceres som sundhed efter den nternatonale formålsklassfcerng COFOG (Classfcaton of the Functons of Government). Følgende tre COFOG grupper ndgår det kke-markedsmæssge produktnummer for hosptaler: 0731 Almene hosptalers tjenester 0734 Pleje- og rekonvalescenthjem Hvor de almene og specalhosptalerne ndgår med hele deres produktonsværd, ndgår 0734 Pleje- og rekonvalescenthjem kun med en meget llle andel af den samlede produktonsværd nd sundhedssektoren, mens hovedparten ndgår det socale område. Tabel 4.1 Ikke-markedsmæssg produkton af sundhedstjenester. 2009 COFOG Mo. kr. Andel pct. 0713 Medcnsk udstyr... 1 116 1 0721 Almen lægehjælp... 1 0 0723 Tandbehandlng... 2 279 2 0724 Paramedcnske tjenesteydelser... 4 117 4 0731 Almene hosptalers tjenester... 81 050 69 0732 Specalhosptalers tjenester... 7 0 0734 Pleje- og rekonvalescenthjem... 23 887 20 0740 Offentlgt sundhedsvæsen... 173 0 0750 F & U nden for sundhedsvæsen... 170 0 0760 Sundhedsvæsen a n... 4 289 4 070 Sundhed alt... 117 089 100