Revision af demografimodellen ældreområdet

Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen Horsens Kommunes befolkningstal vokser for hvert år. Noget der i særlig grad gør sig gældende for aldersgruppen +65 år. En udvikling, der er gået stærkere i Horsens Kommune i forhold til Region Midtjylland og på landsplan i perioden 2008 til 2015. Graf: Udviklingen i 65 + årige 129,0% 124,0% 119,0% 114,0% 109,0% 104,0% 99,0% Horsens Region midt Hele landet 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1 Befolkningsprognosen for Horsens Kommune forventer, at der i 2026 vil være 3.829 flere borgere i aldersgruppen over 65 år i forhold til primo 2015. De yngste ældre i aldersgruppe 65 69 årige bliver der færre af i hele prognoseperioden frem til 2026. Aldersgruppen +70-årige vokser derimod. Der vil i 2026 være 4.500 flere borgere i aldersgruppen over 70 år i forhold til i dag. En tilvækst på ca. 350 hvert år 1

Tabel: Udvikling i aldersgrupperne +65 år i forhold til 2015 Udvikling 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 65-69 år -97-185 -242-243 -233-184 -192-189 -193-232 -234 70-74 år 292 599 806 871 875 795 723 681 688 706 756 75-79 år 87 210 347 535 781 1.038 1.305 1.486 1.550 1.560 1.501 80-84 år 49 135 222 327 422 495 596 710 868 1.069 1.278 85-89 år 30 7 9 33 69 105 166 226 304 370 423 90-94 år -12-16 -17-10 -31-12 -21-16 1 19 41 95-99 år 8 28 38 43 49 47 52 56 60 55 63 Samlet udvikling 357 778 1.162 1.557 1.930 2.284 2.628 2.954 3.278 3.546 3.829 Udviklingen er ikke ens for aldersgrupperne. Graf: Udviklingen i aldersgrupperne 65 + i forhold til 2015 1.700_ 1.500_ 1.300_ 1.100_ 900_ 700_ 500_ 300_ 100_ -100_ -300_ 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år 90-94 år 95-99 år 2

II. Demografisk pres: Ældreområdet Vi lever længere Det demografiske billede af fremtidens ældre (tabellen) forudser, at antallet af ældre stiger. Til denne udvikling høre det med, at de ældres funktionsniveau stiger med alderen, hvilket kan indikere, at plejebehovet hos nogle af fremtidens ældre ikke er lige så stort, som det er i dag. Det forventes, at pensionsalderen ligeledes vil stige i fremtiden, hvilket bl.a. følger af tilbagetrækningsreformen. En undersøgelse fra 2005 viser, at 68 pct. af de ældre mellem 65 og 84 år vurderer, at deres helbred er godt eller virkelig godt, og omkring 86 pct. af de ældre vurderer, at de er friske nok til at gøre, hvad de har lyst til (Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 (SUSY 2005) Statens Institut for Folkesundhed). Denne tendens er steget siden 1987. Sammen med denne udvikling hører, at andelen af ældre med god mobilitet er steget fra knap 44 pct. i 1987 til knap 63 pct. i 2005. Andelen af ældre med langvarig sygdom er faldet, og andelen af ældre, der føler sig hæmmet af langvarig sygdom, er ligeledes faldet. De ældres forbedrede funktionsevne og helbredstilstand afspejler sig også i den forventede restlevetid og antallet af år, ældre forventes at leve med funktionsbegrænsninger. Fra 1994-2010 er antallet af forventede leveår for 60-årige steget for både mænd og kvinder. Samtidig er antallet af år med funktionsbegrænsning faldet eller uændret for henholdsvis kvinder og mænd (Ekholdm et. al, 2006 og Danmarks Statistik). Det betyder altså, at den forlængede levetid ikke nødvendigvis betyder, at de ældre har flere år med pleje. Fremtidens ældregruppe vil være mere differentieret end den er i dag: De kommende ældre har i højere grad end tidligere årgange selv sparet op til alderdommen. Allerede nu slår de ændrede pensionsforhold igennem for de yngste årgange og bidrager til et billede af en økonomisk mere differentieret ældregruppe. Forskelligheden i ældregruppen kommer også til syne via netværk og familierelationer, hvor der kan være forskel på, hvor stort netværket og familierelationerne er. Dette skyldes bl.a. tab af ægtefælle og sænket mobilitet. Yderligere går udviklingen i retningen af, at flere ældre bliver boende i eget hjem i længere tid. Ændringen er størst for de ældste aldersgrupper. Andelen af 85-89-årige i eget hjem er steget fra 80 pct. til 86 pct. i perioden 2006-2012. I samme periode er andelen af de over 90-årige i eget hjem steget fra 63 pct. til 70 pct. Det er forskelligt, hvilke aktiviteter de ældre bruger deres tid på. De yngre ældre dyrker oftere fysiske aktiviteter/motion end de ældste ældre, men også blandt de yngre ældre er der stor forskel på aktiviteten. Den positive side - opsamling Antallet af ældre stiger Den forventede levetid stiger Pensionsalderen stiger De ældre både føler sig og er blevet mere raske 3

Positiv udvikling, hvor antallet af år med funktionsbegrænsning ikke kun forbliver uændret, men falder Mere differentieret ældregruppe: økonomi, netværk, bolig og aktivitetsniveau Flere med kroniske lidelser, demens og ændret opgavefordeling mellem region og kommune Trods de positive tendenser til bedre helbred og faldende/uændrede funktionsbegrænsninger forventes der også en række udfordringer i fremtiden. En af de udfordringer der forventes er, at forekomsten af kroniske sygdomme og demens stiger med alderen. Eksempelvis er andelen af kronisk syge godt 15 pct. for de 45-54-årige, mens andelen af borgere, der lever med kronisk sygdom, er 50 pct. for de 65-74-årige og ca. 66 pct. for de 75+-årige. Dette peger i retning af, at antallet af kronikere vil stige, i takt med at levealderen stiger. Det skal dog understreges, at den forebyggende indsats og mulighederne for at leve godt med en kornisk sygdom har betydning for, hvordan stigningen i antallet af kronikere vil påvirke fremtidens plejebehov. Demens er stigende med alderen. Det anslås i dag at mere end en femtedel af de borgere, som lever til 85-års-alderen, vil få en demenssygdom. Det vides ikke hvor store forbedringer der kan opnås gennem forebyggelse eller eventuelle medicinske gennembrud, men uden sådanne forbedringer forventes antallet af personer med demens i grove træk at følge den demografiske udvikling. Grundet kortere hospitalsindlæggelser og stigning i antallet af ambulante behandlinger forventes det, at der i fremtiden vil være flere komplekse og plejekrævende borgere i eget hjem. I perioden fra 2002 til 2011 er indlæggelsestiden for de ældre faldet. For de 75-84-årige er den gennemsnitlige indlæggelsestid faldet fra 7,6 dage til 4,6 dage, mens den for de +85- årige er faldet fra 8,3 dage til 4,9 dage. Der stilles altså nye og større krav til den pleje og behandling, som udføres i hjemmehjælpsområdet. I og med at ældregruppen bliver mere differentieret, betyder det også at kommunerne skal leve op til forskellige ønsker, behov og krav fra de ældre. Der forventes altså at være forskel i efterspørgslen af ydelser. Den udfordrende side - opsamling Flere med kronisk sygdom Flere borgere med demens Kortere indlæggelser på hospitalerne + flere ambulante behandlinger flere komplekse borgere skal behandles i eget hjem Mere differentieret ældregruppe: ønsker, efterspørgsel, behov varierer Konklusion Der findes ikke en eksakt måde at opgøre sund aldring på. Længere levetid er ikke i sig selv et afgrænset parameter i forhold til retvisende budgetter. Opgaveændringer og det at flere overlever alvorlig sygdom får betydning for budgetbehovet, men det er vanskeligt at opgøre. 4

III. Håndtering af demografiske pres Udvikling i målgruppen og forbrug 2010 2015 (Hele ældreområdet) 130% 120% 110% 100% 90% 80% 70% 2010 2011 2012 2013 2014 Budget 2015 Indekseret Befolkning 65+ indekseret 2010 2011 2012 2013 2014 Budget 2015 588.658.149 555.422.500 578.921.461 585.591.903 580.764.399 568.300.592 Indekseret * 100 94 98 99 99 97 Befolkning 65+ 12.422 12.909 13.425 13.947 14.413 14.851 Befolkning 65+ indekseret 100 104 108 112 116 120 * 2015-prisniveau Konklusion På trods af demografiske pres i de seneste år er der i perioden ikke tilført midler. Dette har kunnet lade sig gøre p.g.a. primært effektiviseringer og innovation med et ændret mindset med fokus på mestring og rehabilitering samt understøttet af velfærdsteknologi. Effektiviseringer, produktivitetsforbedringer og innovation vil fremadrettet blive anvendt som håndtag til at indfri den økonomiske politik med 4 % rammereduktion fra 2014 til 2017. Disse håndtag kan således ikke samtidig løse det demografiske pres, da rammereduktionen er lagt i kassen. IV. Fremskrivning af demografi på ældreområdet Fremskrivning korrigeret for sund aldring og ændret paradigme på ældreområdet At få sund aldring oversat til en prognosemodel er ikke en enkelt opgave. Dette er noget der arbejdes meget med rundt omkring i landet. KORA har i samarbejde med nogle kommuner udarbejdet en model, der tager højde for sund aldring. 5

Indregning af sund aldring i KORA s model. KORA har udarbejdet en model, der indregner effekten af sund aldring. Sund aldring kan overordnet set anskues på to måder: For det første som udskydelsen af de meget høje udgifter, der er i den sidste periode af en borgers liv i takt med en stadig øget middellevetid. Dette perspektiv anvendes særligt i analyser og prognoser af fremtidige ældre- og sundhedsudgifter. Sund aldring kan herudover også anskues som et generelt bedret funktionsniveau hos den enkelte borger på alle alderstrin som følge af hverdagsrehabilitering. Fremskrivning med og uden sund aldring. Tabellen viser forskellen i demografibehov for ældreområdet, når der henholdsvis regnes med eller uden sund aldring (ud fra KORA s model) 45.000.000 35.000.000 25.000.000 15.000.000 Demografipulje med sund aldring Demografipulje uden sund aldring 5.000.000 2016* 2017 2018 2019 Der er en stor forskel på demografisk tildeling allerede i 2016, idet modellen forventer en effekt af den sunde aldring med det samme. Dette er ikke realistisk, idet der må forventes en indfasningsperiode. Derfor indstilles det at sund aldring indregnes med halv effekt første år. 2016* 2017 2018 2019 Demografipulje efter regulering med 7.453.344 11.894.492 17.748.912 25.739.036 sund aldring Demografipulje efter regulering uden sund aldring 9.930.827 21.941.883 32.736.460 40.415.834 * Effekten af sundaldring er indregnet med halv effekt første år som indfasning 6

Konklusion Horsens Kommunes bedste bud til en ny demografimodel tager udgangspunkt i KORA s model og indeholder: Modellen afgrænses så det alene er aktivitetsbestemte udgifter, der medregnes i reguleringen, mens udgifter til eksempelvis administration og bygninger ikke indregnes. 1 Der indføres en korrektion for sund aldring på ældreområdet, således at det forventes at de ældre borgere gennemsnitligt får et reduceret plejebehov i forhold til i dag. Demografiberegningen indgår i budgetdrøftelserne hvert år. Det stigende antal ældre gør det nødvendigt med en demografisk model for både pleje i plejeboliger og de øvrige serviceområder. Budgetafdelingen forventer at gøre dette ved en teknisk fremskrivning af budgettet. Den konkrete beregning af demografien sker ud fra ovenstående forudsætninger, definition af områder og udgiftstyper. Overordnet fremskrives de aktivitetsbestemte udgifter ift. befolkningsprognosen med udgangspunkt i budget 2015 og der foretages en efterregulering ved årets udgang. 1 Private leverandører bliver afregnet med en højere timepris end de kommunale. I timeprisen til de private medregnes udgifter til administration og bygninger. 7