Partnerskabsprojekt om økonomistyring på ældreområdet hvordan styrker vi evnen til at forebygge opdrift i udgifterne og få mere for pengene?

Transkript

1 Partnerskabsprojekt om økonomistyring på ældreområdet hvordan styrker vi evnen til at forebygge opdrift i udgifterne og få mere for pengene? Indhold 1. Baggrund Temaer Formål Produkter hvad kan vi tilbyde i partnerskabet? Organisering og samarbejde Tidsplan og organisering Baggrund Antallet af ældre danskere vokser markant i de kommende år. I år 2030 vil 7 pct. af befolkningen eller omkring være over 80 år. I dag er det kun 4 pct. af befolkningen eller omkring , der har rundet de 80 år. Det er en udfordring for kommunerne, specielt hvis behovet for hjælp stiger i samme omfang som antallet af ældre. Mange har den opfattelse, at ældres sociale netværk er blevet svækket i de seneste årtier, så ældre får mindre hjælp fra familien og kravene om hjælp fra kommunerne derfor er blevet forstærket. Med den hastigt voksende ældrebefolkning ville sådan en udvikling øge det økonomiske pres på kommunerne kraftigt. Der er dog også opmuntring at hente. En analyse fra AKF 2012 af data fra den såkaldte Ældredatabase viser, at andelen af ældre, der modtager offentlig hjælp (praktisk bistand og/eller praktisk hjælp eller bor i plejebolig) er faldet fra 1997 til (Eigil Boll Hansen, Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år. Udviklingen over tid og med stigende alder fra 1997 til 2007). Det skyldes primært bedre funktionsniveau, men også fordi en mindre andel bor alene. Analysen er foretaget blandt et udtræk af borgere, der er blevet interviewet. Ser man på de samlede antal modtagere af ældrepleje opgjort af Danmarks Statistik, fremgår det ligeledes at andelen af modtagere af ældrepleje over 67 år er faldet fra 1999 til 2011, om end der er tale om væsentlige variationer i perioden med en stigende andel af de 67+årige, der modtager hjælp frem til

2 og et fald herefter. Et fald der ses i alle aldersgrupper. Tilsvarende kan det konstateres, at det gennemsnitlige antal timer der tildeles til borgere i egen bolig (frit valg) er faldet fra (Danmarks Statistik AED05 og 06 samt AED021). AKF-analysen viser, at kvinder har mindre sandsynlighed end mænd for at modtage offentlig hjælp, og at sand-synligheden for offentlig hjælp stiger med alderen. Enlige har større sandsynlighed for at have kommunal hjælp end dem, der bor sammen med andre. Og samtidig stiger sandsynligheden for offentlig hjælp med faldende funktionsniveau, jo dårligere, man vurderer helbredet er, og jo dårligere psykisk velbefindende. Endelig fremgår det, at personer i socialklasse 7 (personer, som det meste af livet har været uden for arbejdsmarkedet) hyppigere har offentlig hjælp end personer i de andre socialklasse Ifølge AKF kan man ikke klart sige, at det i perioden er blevet vanskeligere at få offentlig hjælp, eller at holdningen til at søge offentlig hjælp har ændret sig, så der skal mere til for at søge om hjælp. AKF forklarer faldet i andelen med offentlig hjælp med ændringer i levevilkår, som har forbedret mulighederne for at klare sig uden offentlig hjælp, at en mindre andel bor alene, at der er blevet en større andel uden funktionsnedsættelse i daglige aktiviteter, og at en større andel vurderer, at de har et godt eller meget godt helbred. Analysen viser ikke et opbrud i familiemønstre, som betyder mindre hjælp fra det sociale netværk, og analysen viser i øvrigt, at hjælp fra det sociale netværk ikke erstatter offentlig hjælp. De to former for hjælp supplerer i højere grad hinanden. Familien hjælper med at holde hus og have, mens de kun sjældent hjælper med rengøring, vask, indkøb eller madlavning. Det er hjælpeopgaver, kommunerne typisk tager sig af. Hvis tendensen til, at en faldende andel modtager offentlig hjælp, fortsætter i de kommende år, vil det betyde, at behovet for hjælp fra kommunen og det sociale netværk ikke stiger i samme omfang som ældrebefolkningen. De fleste vil på et tidspunkt få behov for hjælp i en kortere eller længere periode, men resultaterne fra denne analyse tyder på, at den gennemsnitlige alder, hvor det sker, kan udskydes. Uanset dette vil behovet for kommunal hjælp og pleje stige, særligt på den anden side af 2020, som følge af en betydelig stigning i befolkningen over 80 år. Men ikke i samme takt som alderskurven. Tilsvarende udvikling er påpeget af Det Økonomiske Råd (Dansk Økonomi efterår 2009), som påviser, at sundhedsudgifterne stiger med alderen, men langt den største del af denne stigning kan tilskrives højere terminaludgifter kombineret med stigende dødelighed for ældre. Dette er i overensstemmelse med tilstedeværelsen af sund aldring, som leder til, at de gennemsnitlige aldersfordelte sundhedsudgifter for de ældre falder i takt med, at levetiden forlænges. Som eksempel vurderes det, at behovet for sundhedsydelser i 2050 for en 85-årig kvinde vil være 13 pct. lavere end i Sund aldring forventes at mindske de fremtidige aldersafhængige udgifter pr. person til ældrepleje i nogenlunde samme størrelsesorden. Omvendt oplever kommunerne, at fx opgavevaretagelsen på sygeplejeområdet som følge af omlægninger i sygehusenes behandlingsindsats har betydning for de kommunale sundhedsudgifter Også den kommunale omlægning af indsatsen i ældresektoren har betydning for behovet for hjælp. Her viser fx indførelsen af hverdagsrehabiliteringsindsatser rigtig gode resultater, som også det er påvist i flere 2

3 studier heraf. DSI påviste i Fredericia, hvordan en investering i hverdagsrehabilitering kan give kommunaløkonomiske gevinster. Størstedelen af kommunerne har derfor også indført versioner af dette selv-til-selvhjælp princip de seneste år. Udfordringen er at sikre at indsatserne har den ønskede effekt og at indhente de forventede gevinster. 2. Temaer I de kommende år vil det være afgørende for at i mødekomme den demografisk betingede økonomiske udfordring at sikre, at ældre i stigende udstrækning fastholder deres ressourcer eller genvinder dem efter sygdom, så behovet for hjælp enten udsættes eller er midlertidigt. Der er tale om indsatser som (hverdags)rehabilitering og genoptræning, tidlig opsporing og forebyggelse, inddragelse af frivillige og pårørende, mv. Ligeledes er anvendelsen af ny teknologi i hjemmeplejen en mulighed for at øge selvhjælpsmulighederne. I visse tilfælde er der tale om initiativer med initialomkostninger, der har til formål at reducere udgifterne efterfølgende. Bevillingsmæssigt spiller budgettildelingsmetoder en vigtig rolle. Demografibaserede budgetfremskivningsmodeller vil sikre en opdrift i udgifterne og skaber ikke økonomisk råderum. Der skal tages aktivt stilling til budgettildelingsmetoderne på ældreområdet for at modvirke denne opdrift. En supplerende tilgang til at øge råderummet vil være at effektivisere ældreomsorgen ved at overveje, om der er mulighed for bedre kapacitetsudnyttelse i den døgnbetjente plejeboligsektor. Der tænkes på arbejdstilrettelæggelse og arbejdstidsregler. Endvidere kan der peges på prioriteringen mellem at forblive i egen bolig og flytte til plejebolig. Såvel borgerens egne præferencer og sociale netværk som kommunens visitationspraksis spiller en rolle. Ved økonomiaftalen for 2013 er initieret en ændring af udbudsreglerne på ældreområdet, der letter kommunerne muligheder for at indgå aftaler med private leverandører, samtidig med at borgernes adgang til frit valg på hjemmehjælpsområdet fastholdes. Dette skulle frigøre ressourcer i kommunerne. Der lægges i partnerskabet op til, at der sættes fokus på temaer indenfor både input (økonomiske og øvrige ressourcer (fx frivillige og pårørende), output (de konkrete aktiviteter og ydelser), og resultatet heraf (virkningen af indsatserne): Budgettildelingsmodeller (input) Økonomiske gevinster ved rehabilitering og genoptræning (resultat af indsats) Økonomiske gevinster ved særlige indsatser og tidlig opsporing (resultat af indsats) Økonomiske gevinster ved teknologiske løsninger i hjemmeplejen (resultat af indsats) Kapacitetsudnyttelse, herunder arbejdstidsregler i plejesektoren (organisatorisk kvalitet/effektivitet/ forhold mellem input og ydelser) samt Evt. problemstillinger vedr. boliger (fx byggeri af plejeboliger eller af ældreboliger med pleje) 3

4 3. Formål Partnerskabet har til formål at analysere/anvise en række veje, som kommunerne kan følge for at mindske opdrift i udgifterne til ældreomsorgen, eller opnå mere for de samme penge. Vejene kan have form af løsninger og redskaber, men også analyser, brug af ledelsesinformation eller businesscases, der viser en sammenhæng mellem indsats og effekt, som kan danne grundlag for politiske prioriteringer. Partnerskaber skal dermed understøtte de deltagende kommuner i en bedre styring af ældreområdet fremadrettet. Projektet vedrører derfor kommunernes interne styring og produktion af ledelsesinformation, men vil også have betydning for den service, som tilbydes borgerne. Partnerskabet retter sig mod økonomichefer, ældrechefer samt ledende medarbejdere med ansvar for budget og økonomistyring på ældreområdet. Partnerskabet skal bidrage til at understøtte dialogen med ældreområdet om den faglige og økonomiske styring. Inden for de temaer, der udvælges som genstand for partnerskabets arbejde, er det tanken, udover erfaringsudveksling (herunder en gruppe på Dialogportalen), at sætte fokus på at gennemføre nogle udvalgte analyser i de deltagende kommuner og pege på konkrete muligheder og redskaber, som kan anvendes af de deltagende kommuner. Ligeledes er det tanken, at de udviklede redskaber, gode eksempler og anbefalinger mere generelt skal videreformidles til de øvrige kommuner efter endt partnerskabsforløb. 4. Produkter hvad kan vi tilbyde i partnerskabet? Der lægges op til en række forskellige elementer, der vil blive prioriteret sammen med partnerskabets kommuner, afhængig af de deltagende kommuners behov. Fokus vil dog være på udvikling af og inspiration til arbejdet med budget- og styringsmodeller, herunder brug af ledelsesinformation på ældreområdet. Følgende elementer kunne indgå i partnerskabet: 1. Benchmark og styringsanalyser, der udvikles i samarbejde med de deltagende kommuner. Analyserne skal bidrage til at stille skarpt på, hvor den enkelte kommunes udfordringer er, og hvor styringsindsatsen bør fokuseres. Det kan have karakter af en mindre budgetanalyse på baggrund af centrale data indsendt til Danmarks Statistik suppleret med ledelsesinformation udviklet til formålet i partnerskabet. Det kan handle om udgiftsudvikling, budgetoverholdelse, serviceniveau, pladspriser i plejeboliger, indikatorer for kapacitetstilpasning mv. 2. Udvikling af budgettildelingsmodeller på ældreområdet og budgetopfølgning. I projektet udvikles og kvalificeres budgettildelingsmodellen på ældreområdet, herunder hvordan elementer elementer som sund aldring, demografi mv. kan indgå i budgettildelingen og hvordan man kan frigøre midler i budgettet som følge heraf, 3. Inspiration til bedre økonomistyring, brug af ledelsesinformation og indhentning af gevinster i forbindelse med igangsatte projekter. Hvordan kobler man økonomi på de forskellige initiativer, der sættes i gang på ældreområdet, herunder rehabilitering, brug af velfærdsteknologi mv. og hvordan følges der op herpå? 4

5 5. Organisering og samarbejde Der lægges op til en dobbeltrepræsentation fra kommunen i form af både deltagelse fra økonomi- og ældreområdet i kommunen for at sikre koblingen mellem økonomi- og faglig styring samt at udnytte synergierne på tværs. Målgruppen er økonomichefer og ældrechefer, samt ledende medarbejdere med ansvar for styringen af ældreområdet. KL vil stå for at planlægge møderne i partnerskabet. Møderne kan afholdes såvel i KL, som hos nogle af de deltagende kommuner. Kommunerne finansierer selv rejseaktivitet mv. Ligeledes vil KL facilitere drøftelser og udarbejdelse af inspirationsmateriale til brug for møderne og det videre arbejde i kommunerne. KL vil endvidere i et vist omfang foretage budget- og benchmarkanalyser af de deltagende kommuner, der stiller skarpt på, hvor den enkelte kommune placerer sig på en række udvalgte parametre. Der må i de deltagende kommuner påregnes et ressourceforbrug forbundet med analyser af kommunens nøgletal, styringsmodel og ledelsesinformation, ligesom det forventes, at kommunen bidrager til udviklingen af redskaber, anbefalinger og gode eksempler udover den konkrete mødeaktivitet. Tanken er, at partnerskabet understøtter en proces, der igangsættes/er igangsat omkring forbedring af styring og ressourceudnyttelse på ældreområdet i den deltagende kommune. Det kan overvejes at involvere KORA (tidl. VERA) i forbindelse med drøftelser af kommunernes kapacitetsudnyttelse samt demografimodeller. Prisen for deltagelse er kr. 6. Tidsplan og organisering Der lægges op til at partnerskabet igangsættes i ultimo oktober 2012 og løber frem til foråret I den periode afholdes der 4-6 møder i partnerskabet, og mellem møderne vil KL og de deltagende kommuner arbejde med nogle af de udvalgte temaer. De deltagende kommuner vil på skift indgå med oplæg og eksempler på møderne. KL indgår med medarbejderressourcer fra hhv. KL s økonomiske sekretariat samt KL s center for social og sundhed. Kontaktperson: Chefkonsulent Naja Warrer Iversen, nmi@kl.dk, tlf.: