Barnet i Centrum Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström
Aktionslæring- og forskning BiC er centralt og lokalt organiseret og består af: En kontinuerlig veksling mellem teori og praksis Deltagerne tilegner sig kundskaber og metoder, afprøver og udvikler nyt, præsenterer dette i laboratorierne, møder forstyrrelser, og ny praksis iværksættes Forskerne producerer relevante forstyrrelser, er i kontakt med praktikerne Et forpligtende samarbejde mellem forskere og praktikere Læring gennem handling og praksisfællesskaber
Aktionslæring BiC skaber omstændigheder for aktionslæring Undersøgelser viser, at aktionslæring er mere effektivt frem for kursuslæring Rosendahl Jensen & Jensen Aktionslæring er ikke kursus-undervisning men forpligtende deltagelse i gensidige processer, man er aktør, deltager Som deltager møder man forstyrrelser i laboratoriet, ydre modsætninger bliver til indre modsigelser, som man har behov for at løse, og dermed opnå ny erkendelse
Aktionslæring Forstyrrelserne er relevante fordi man selv har bragt næring til dem, man leverer stof fra praksis, der skabes undren, man modsiges De praksiserfaringer man bringer frem analyseres og man er selv med til at italesætte disse Antagelsen er at pædagogen/dagplejeren er en kompetent fagudøver der har en eksisterende tavs viden der i laboratoriet bevidstgøres og udtrykkes
Aktionslæring - udviklingsarbejde Deltagelse i laboratoriet fører til pædagogisk bevidsthed og udvikling af praksis, altså pædagogisk udviklingsarbejde Pædagogisk udviklingsarbejde sker udviklingen nedefra, bottom up Pædagogisk udviklingsarbejde er en eksperimenterende form for pædagogisk arbejde, hvor man bevidst og systematisk forsøger at skabe en forandring, - man gennemfører en udvikling eller løser opståede problemer
Kendetegn ved udviklingsarbejde Fire karakteristika der adskiller udviklingsarbejdet fra den daglige pædagogiske praksis: eksplicitte problem- og målformulering beskrivelse af hvad der sker og hvordan det sker systematiske evalueringsmetoder rapportering
Laboratorierne og udviklingsarbejde Man mødes i laboratoriet og får forskerbesøg Praktikerne bringer problemer og praksisbeskrivelser ind i laboratoriet Her analyserer, drøfter og reflekterer deltagerne - og praktikerne skaber udkast til forandring Praktikere gennemfører ny praksis, beskriver, dokumenterer og evaluerer Ny tur i laboratoriet osv
Udvikling og ny viden UDVIKLINGSARBEJDE Vægten ligger på anvendelse af forskningsresultater med henblik på at frembringe ny praksis FORSKNING Vægten ligger på at frembringe ny viden
Kendetegn ved aktionsforskning Samtidig med forandring af praksis ønskes produktion af ny viden (forskning) Det kræver et udvidet samarbejde mellem teori og praksis og mellem praktiker og forsker Praktikeren bliver forsker og forskeren bliver praktiker Løchen; Broth-Utne; Thomas Mathissen; Thomas Heinze m.,fl.; Klafki; Carr & Kemmis
Hvordan gør man? Kurt Lewins fasemodellen bruges som et alment styrings redskab: 1) Forskere og praktikere formulerer ideen / problemformuleringen 2) de fastlæggelser en overordnet plan, de beskriver og beslut ter og udfører det første aktionstrin 3) parallelt hermed gennemføres et under søgelsestrin med dataindsamling om det første aktionstrin, dets forløb og resultater 4) med afsæt heri træffer de beslutninger om næste aktionstrin Lewin, K. (1947/1958). Group Decision And Social Change. In Maccoby, Newcomb and Hartley. Readings in Social Psychoilogy. Holt, Reinhart and Winston.
Hvad er muligt i BiC Basismodellen, praktiker og forskere mødes i laboratorierne mhp. at skabe forstyrrelser, refleksion, produktion af nye praksisformer, afprøvning, ny analyse, refleksion kun få besøg i praksis Tilkøbsmodellen hvor det kommunale niveau betaler for udvidet forskerdeltagelse i praksis (egne konsulenter, DPU konsulenter) DPU erne forsker i laboratorierne og i praksis, iværksætter forskningsprocesser og bringer resultater tilbage til praksis
Når vi står i laboratoriet Deltagerne beretter fra praksis erfaringer fra den gennemførte aktionstrin fremlægges Drøftelse, refleksion og nye muligheder fremlægges Oplæg fra laboratorielederen ( primærpædagogen, klasselæreren ) vedr. de temaer og erfaringer deltagerne arbejder med og som de har fremlagt I plenum og i mindre grupper drøftes oplæg med henblik på inspiration for praksis I mindre grupper arbejdes der med tiltag for ny praksis, udkast til fx nye metoder, måder at organisere på, altså planlægning af næste aktionstrin Udarbejdelse af modeller for dataindsamling, ex observation, værktøj for rapportering Planlægning af forskerbesøg, hvad skal der ske
Laboratorierne arbejder Vi har et fælles partnerskab. Hvad forpligtiger DPU og de lokale aktører sig på? Hvor meget arbejde skal deltagerne udføre i et laboratorium? Hvad skal den enkelte yde mellem møder i laboratorierne) Aktionslæring kræver aktion refleksion, kreativitet, eksperimenterende tilgang, afprøvning af metoder observation og skriftlighed og produktion af og læsning af artikler m.v. Beskrive sit næste aktionstrin, udføre, observere, notere og reflektere rapportere Deltagelse i det internetbaserede projekt- og refleksionsrum
Aktionslæring- og forskning Hvad finder du interessant ved at deltage i aktionslæring? Hvad ser du som praktiker eller leder som udfordringerne ved at deltage i et aktionslæringsprojekt?