Kommunikationsstrategi 2015 er medlemmernes forening Yngre Læger April 2015 1
Indholdsfortegnelse 1. Kommunikationsstrategi Side 3 2. Kommunikationsplatform Side 4 3. Målgrupper Side 5 3.1 Medlemmerne Side 5 3.2 Beslutningstagerne Side 7 3.3 Offentligheden/befolkningen og patienterne Side 8 4. Organisering af kommunikationsarbejdet Side 9 2
Yngre Læger er medlemmernes forening Yngre Læger skal være en synlig organisation for medlemmer og interessenter det ønsker såvel medlemmer som repræsentantskab. Som organisation har vi et behov for at levere den vare, medlemmerne efterspørger, også når det handler om synlighed i medierne. Blandt andet ad den vej får vi indflydelse, både når det gælder dansk sundhedspolitik og egne arbejdsforhold. Formålet med Yngre Lægers kommunikationsstrategi er at understøtte og synliggøre Yngre Lægers politiske mål og aktiviteter og herunder engagere og involvere Yngre Lægers medlemmer. Yngre Læger vil bidrage til udviklingen i hele sundhedsvæsenet, fx når det handler om kvaliteten af den måde, vi behandler patienterne på, uddanner og efteruddanner speciallæger, organiserer sundhedsvæsenet, håndterer arbejdsmiljø og ansættelsesforhold, håndterer kollegialitet og udvikler kulturen. Derfor Arbejder vi for at være dagsordenssættende og meningsdannende, når det handler om yngre lægers hverdag fx ved at udforme politiske budskaber, debattere, analysere og kommentere aktuelle sundhedspolitiske emner og formidle viden og holdninger. Arbejder vi med at være en åben forening, hvor medlemmerne kan og har lyst til at engagere sig fx ved at invitere til dialog i sociale medier, ved at gøre organisationen og beslutningsprocesserne gennemskuelige, ved at lytte til medlemmerne og basere politikformuleringen på et bredt fundament, så politikken er forankret i medlemmernes hverdag/problemstillinger. Arbejder vi professionelt og strategisk med at kommunikere og med at evaluere vores kommunikation og effekten af den, herunder arbejder vi med at udnytte det netværk, yngre læger er, både når det handler om at få budskaber, cases og problemstillinger ind og ud af organisationen og frem til medierne interne så vel som eksterne. Arbejder vi med en bred vifte af medier, så vi kan møde vores målgrupper, hvor de er. Vi anser det for et formål i sig selv at være opdateret og anvende sociale medier som fx Facebook og blogs, fordi de sociale medier netop giver mulighed for at kommunikere på den måde, vi ønsker hurtigt, aktivt og i dialog. Arbejder vi ikke kun for yngre lægers interesser isoleret set, men for at implementere de til enhver tid gældende politikpapirer, som er frit tilgængelige på Yngre Lægers hjemmeside yl.dk. 1. Kommunikationsstrategien Formålet med kommunikationsstrategien er at understøtte og synliggøre Yngre Lægers arbejde med at forbedre yngre lægers vilkår, herunder at knytte det politiske og det kommunikative arbejde tættere sammen, således at kommunikationen understøtter de politiske og strategiske mål. Kommunikationsstrategien udspringer af et ønske om synlighed og en professionel og effektiv tilgang til medier og medlemmer tilpasset den aktuelle udvikling i mediebilledet. Kommunikationsstrategien indeholder en række værdier og pejlemærker for, hvordan Yngre Læger vil kommunikere, med hvem og med hvilken effekt. 3
Kommunikationsstrategien indeholder ligeledes en overordnet plan for, hvordan kommunikationsarbejdet, herunder pressehåndtering, er organiseret i Yngre Læger. Kommunikationsstrategien suppleres løbende med konkrete handlingsplaner på strategisk udvalgte indsatsområder. Det kan fx være indsatsområder, der indgår i de forskellige udvalgs årsplaner, indsatsområder, der er opstået lokalt, indsatsområder præsenteret i formandsberetningen eller indsatsområder, der på anden vis er prioriteret af repræsentantskabet og bestyrelsen. Som et led i professionaliseringen af Yngre Lægers kommunikative indsats evaluerer bestyrelsen effekten af kommunikationen i relation til kommunikationsstrategi og handlingsplaner en gang årligt forud for repræsentantskabsmøderne i efteråret. Andre aktører fx det regionale niveau/netværket, udvalg osv. kan indgå i evalueringsarbejdet. Kommunikationsstrategien har en tidshorisont på tre-fire år. 2. Kommunikationsplatform Den kommunikerende verden - der er øget konkurrence om medlemmers, mediers og beslutningstageres opmærksomhed, og kravene til at kunne agere hurtigt og interaktivt er voksende. Der er stadig flere medier i spil med forskellige præmisser og muligheder. Sociale medier stiller fx helt andre krav til organisationen end de traditionelle og mere envejsorienterede medier. Dem skal vi kunne håndtere, hvis vi vil nå vores mål og have succes med strategien. Yngre Læger er en del af Lægeforeningen - det er både en fordel og en udfordring, når det gælder kommunikation. Det er en styrke, fordi der kun er én Lægeforening, og som sådan er Lægeforeningen en autoritet og naturlig høringspart, når det handler om sundhedspolitiske emner. Pressen henvender sig ofte selv, og det samme gør beslutningstagere og samarbejdspartnere. Fællesskabet i Lægeforeningen giver Yngre Læger mulighed for at fremføre Yngre Lægers budskaber som en del af den samlede Lægeforening, men ikke nødvendigvis som Yngre Læger hverken over for medlemmer, medier eller omverdenen. Yngre Lægers politikere skal dele opmærksomheden med Lægeforeningens formand og politikere fra de andre forhandlingsberettigede organisationer, når det handler om det stands- og sundhedspolitiske spørgsmål. Yngre Lægers (helt) egen platform er overenskomst, arbejdsmiljø og uddannelse. Emner, det typisk er sværere at få pressens opmærksomhed på. Det kan være en delikat balancegang og en udfordring, både at være synlige som Yngre Læger og at være en loyal del af en fælles, samlet Lægeforening, der taler med én stemme. Kommunikation om emner, der således har stands- som sundhedspolitisk indhold skal derfor overvejes i forhold til Yngre Lægers behov for tilkendegivelse i forbindelse med en konkret sag og i relation til, at lægerne fortsat skal fremstå som en samlet gruppe. Vi er læger, og vi er professionelle både når vi arbejder som læger, og når vi kommunikerer. Det giver muligheder, og det forpligter. Det er helt naturligt, at det er læger, der udtaler sig, når det handler om sundhedsvæsenet, behandlingsformer og konsekvenser af besparelser på sygehusene. Vi mener, vi har pligt til at gøre det. Selv om vi er en naturlig aktør i sundhedsdebatten, så kræver det professionalisme at blive hørt. Vi skal kunne levere professionel og troværdig kommunikation baseret på fakta, på en forståelig måde, timet i forhold til mediernes og andre aktørers behov. 4
Yngre Læger som brand - befolkningen ved ikke nødvendigvis, hvem Yngre Læger er, selv om det er yngre læger, som patienterne har allermest kontakt med, når de fx bliver indlagt eller møder til ambulante samtaler. Det er os, der tager imod i de fælles akutmodtagelser, det er ofte os, patienterne først møder i ambulatorier og klinikker, og det er os, der er til stede 24/7 hele året rundt. Men størstedelen af befolkningen er sjældent patienter på hospitalet, og når de endelig møder en yngre læge, så er det som læge eller reservelæge og ikke med et Yngre Læge-mærkat. Yngre Læger kan mangle synlighed som gruppe, og det understreges yderligere af, at det typisk ikke er yngre læger, der udtaler sig, når medierne har fokus på læger, sundhed, hospitaler mv. I stedet markerer vi os gennem strategisk kommunikation på emner som arbejdsmiljø, uddannelse, overenskomst og patientforløb. Vi arbejder aktivt med at afdække og nedbryde barrierer for at udtale os og understøtter aktivt vores og medlemmernes ytringsfrihed. Yngre Lægers interesser er ofte også patienternes interesser - som alle andre fagforeninger arbejder Yngre Læger for medlemmernes interesser. Omtale skaber indflydelse, indflydelse giver resultater for medlemmerne. Samtidig har vi interesser, der ofte går hånd i hånd med patienternes interesser en interesse i at profilere og udøve vores lægefaglighed i alle aspekter til gavn for patienterne og til glæde for os selv. Det kan fx være ønsket om tilstrækkelige ressourcer og god arbejdstilrettelæggelse, så patienterne oplever en velforberedt læge, der har den fornødne tid til de problemstillinger, som er nødvendige for såvel udredning og behandling som den gode læge-patient-relation. Ønsket om et fornuftigt arbejdsmiljø med plads til supervision, kollegialitet og teamwork, der kan skabe kvalitet og sammenhæng for patienterne. En god speciallægeuddannelse og forskning, der kan sikre udvikling og høj kvalitet i patientbehandlingen. Derfor markerer Yngre Læger sig som patientens partner. Her ligger nogle oplagte muligheder for at komme på banen i den rolle, vi ser os selv i, nemlig som patientens partner. 3. Målgrupper Der er tre primære målgrupper for Yngre Lægers kommunikation: 1. Medlemmerne og potentielle medlemmer 2. Beslutningstagere i sundhedsvæsenet 3. Offentligheden/befolkningen og potentielle patienter 3.1 Medlemmerne Hvad vil vi opnå? Yngre Læger er medlemmernes forening og uden medlemmer ingen Yngre Læger. Derfor er det vigtigt, at medlemmerne opfatter Yngre Læger som deres forening, at de har lyst til at melde sig ind og engagere sig i Yngre Læger. medlemmerne har adgang til relevant og forståelig information, og at de oplever, at de får 5
noget for deres medlemskab, både når det handler om individuel medlemsservice og kollektiv interessevaretagelse. Det skal være tydeligt for medlemmerne, hvad de kan bruge Yngre Læger til, hvilke medlemsservices de kan få, og hvor og hvornår de kan få dem. medlemmerne nemt kan få kendskab til og får lyst til at vide - hvad Yngre Læger står for. Hvilke politikker Yngre Læger har, hvordan vi arbejder med at føre dem ud i livet, hvilke resultater, vi opnår. Det skal være synligt for medlemmerne, at Yngre Læger arbejder politisk med de emner, der betyder noget i yngre lægers hverdag både alene og sammen med andre. medlemmerne tydeligt kan se, hvordan de kan bidrage og få indflydelse på arbejdet i Yngre Læger og på den måde være politikskabende. Hvordan arbejder vi på det? Synlighed, tilgængelighed og relevans er tre centrale værdier i Yngre Lægers kommunikation med medlemmerne. Værdierne betyder, at vi kommunikerer dér, hvor vores målgrupper er. Det betyder, at vi bruger en bred palet af interne og eksterne medier og gerne flere medier samtidigt, der supplerer hinanden. Dagspressen, Ugeskriftet, elektroniske medier som hjemmesiden, nyhedsbreve og sociale medier som Facebook, LinkedIn, Twitter og blogs, netværk og strategiske alliancer, lobbyisme mv. Vi arbejder målrettet med information fx til tillidsrepræsentanter, nye medlemmer, information i forbindelse med fornyelse af overenskomsten, nye regler på uddannelsesområdet med mere. Yngre Lægers medlemmer er relativt unge, og for dem er elektroniske og sociale medier en naturlig del af hverdagen og lægelivet. Det kræver, at vi benytter og udvikler nye teknologiske muligheder for at komme tættere på medlemmerne og gøre det nemmere for dem at engagere sig i Yngre Læger. Samtidigt er der også et ønske fra medlemmerne om, at Yngre Læger er synlige i traditionelle medier som fx dagblade, TV, Ugeskrift for Læger og Dagens Medicin. Vi skal proaktivt kunne formulere holdninger og politiske budskaber, ligesom vi skal kunne agere på de forskellige mediers præmisser: hurtigt, interaktivt, kort, forståeligt, nuanceret og fokuseret. Værdierne betyder også, at vi arbejder med at synliggøre demokratiet og (beslutnings-) processerne undervejs, mens politikker og resultater bliver til. Det skal være tydeligt, at der sker noget i og omkring Yngre Læger, hvilke aktiviteter, der er i gang, og hvem der arbejder med hvad. Lige som det skal være tydeligt, at man kan engagere sig og få indflydelse. I det hele taget skal det kunne ses og opleves, at Yngre Læger er i dialog med medlemmerne, at Yngre Læger er medlemmerne. Værdierne betyder også, at dialogen og forpligtelserne går begge veje. Medlemmerne skal hurtigt og let kunne komme i kontakt med Yngre Læger og vores services, men medlemmerne skal også hjælpe sig selv og fællesskabet. Det skal fx ske via hjemmesiden, diverse interaktive redskaber og ved at dygtiggøre sig på kurser, og ved at medlemmerne byder ind, når de kan bidrage med noget, fx ved at engagere sig som TR, i udvalg, i politikformuleringen eller ved at blande sig i den offentlige eller interne debat. Værdierne kræver også viden om nuværende og potentielle medlemmers behov. Viden om, hvordan medlemmerne ønsker at bruge Yngre Læger, feedback og systematisk evaluering af medlemmernes brug af Yngre Læger. Det kan fx ske via medlemsundersøgelser, fokusgrupper, sociale medier og som led i den løbende dialog. Det er ikke vores ambition at påtvinge medlemmerne et engagement i fagforeningsspørgsmål, hvis de ikke er interesserede. Men vi vil give dem muligheden. Vi har allerede mange kanaler åbne til medlemmerne, men det skal være mere naturligt at bruge kanalerne. Medlemmerne har selvfølgelig ingen 6
problemer med at dele stort og småt med deres venner på Facebook, og de er også blevet mere og mere aktive på Yngre Lægers Facebook-side og Lægedebatten en proces, vi understøtter. Medievalget afhænger af den konkrete situation, men som udgangspunkt kommunikerer vi elektronisk, fordi det er hurtigt og lettilgængeligt og vores eget, og vi kommunikerer i medier, der giver mulighed for at komme i dialog og få feedback, fordi det er grundlæggende værdier i vores kommunikation. Og fordi vi ønsker dialog og synlighed følger vi op, når Yngre Læger bliver nævnt. Hvordan måler vi på det? Vi har en lang række redskaber, som vi kan bruge til at måle på de forskellige former for kommunikation med medlemmerne: Brugerstatistikker, medlemsundersøgelser, tilfredshedsundersøgelser, den løbende dialog og feedback, tilbagemeldinger fra udvalg, tillidsrepræsentanter, og ikke mindst reaktionerne (kommentarer og likes ) på de sociale medier. Strategien kan ledsages af konkrete, kortsigtede kommunikationsplaner, hvori der indgår mål for, hvorledes planen gennemføres. Bestyrelsen er ansvarlig for op til efterårets repræsentantskabsmøde at evaluere disse planer og mål for gennemførslen. 3.2. Beslutningstagerne Hvad vil vi opnå? Yngre Læger arbejder for at forbedre yngre lægers løn- og ansættelsesforhold og sikre gode uddannelsesmuligheder til alle af høj kvalitet. Ikke kun snævert ansættelsesretsligt, men også når det handler om gode videre- og efteruddannelsesmuligheder, godt arbejdsmiljø og sundhedspolitik i bred forstand. Derfor er det vigtigt, at vi kan få beslutningstagere i sundhedsvæsenet i tale. Det gælder både i forbindelse med konkrete sager, og løbende før og efter beslutningerne bliver taget og skal implementeres og direkte og via forskellige former for lobbyarbejde, regionalt/lokalt og gennem pressen. Faglighed, troværdighed og professionalisme er vigtige værdier i Yngre Lægers kommunikation med beslutningstagerne. Yngre læger vil bruge den særlige indsigt i sundhedsvæsenet, vi har, fordi vi arbejder der. Vi kan bidrage med andre også meget konkrete vinkler på udvikling, behov og konsekvenser af forskellige tiltag end andre aktører. Det kræver, at man kan stole på os, at vores input er holdbare, og at vi kommunikerer troværdigt og på et sagligt grundlag. Vi mener ikke noget, bare fordi vi er Yngre Læger, eller gerne vil se os selv i medierne. Vi mener noget, når emnet/situationen kræver den faglige indsigt, vi har som yngre læger. Vi mener noget, når vi kan gøre en forskel for Yngre Lægers medlemmer, for patienterne og for kvaliteten i sundhedsvæsenet. Yngre Læger vil være en aktiv medspiller og samarbejdspartner. Det kræver, at vi er villige til at sætte handling bag ordene og byder ind med handlingsorienterede forslag og løsninger. Derfor indgår vi strategiske alliancer, der kan bringe os længere, end vi kan komme alene fx med Akademikerne og de andre aktører på sundhedsområdet i partssamarbejdet. De primære informationskanaler i forhold til beslutningstagerne er dagspressen, Ugeskrift for Læger, de sociale medier, og udveksling af skriftlig information og dokumentation fx i forbindelse med møder, høringer og lignende. Mens kommunikationskanalerne typisk består af fysiske møder, telefonsamtaler, konferencer mv. 7
Hvordan arbejder vi på det? Vi arbejder primært på at påvirke beslutningstagere via forskellige former for lobbyarbejde, samarbejdsprojekter fx mellem overenskomstforhandlingerne, ved at sætte ting på dagsordenen og indgå samarbejder og strategiske alliancer. Et eksempel på dette er partsamarbejdet med FOA Sundhed, DSR, Lægesekretærerne og FAS, som har kastet artikler, høringer på Christiansborg, pjecer, debatindlæg mv. af sig. Et andet er de konferencer, Yngre Læger typisk afholder hvert til hvert andet år, hvor vi sætter den sundheds- eller fagpolitiske dagsorden og får de vigtigste spillere på området til at deltage og engagere sig. Endelig holder vi løbende møder med de vigtigste sundhedspolitiske politikere på Christiansborg og deltager desuden aktivt i Folkemødet på Bornholm, både som arrangør af debatter og som lobbyister. Hvordan måler vi på det? Når vi forud for alle større indsatser formulerer nogle konkrete mål, formulerer vi samtidig nogle mål for, hvordan vi kommunikativt kan støtte op om/nå målene. På akutområdet kan det fx være at evaluere, i hvilket omfang de nye akutmodtagelser lever op til vores politik, dialogen/aktivitetsniveauet i akutnetværket eller mængden af kommentarer fra medlemmerne, når vi inviterer til debat. Samtidig har vi redskaber, så vi kan måle på de forskellige resultater af kommunikationen: Infomedia måler omtale i landets medier, likes på de sociale medier, TR-møder, møder med sundhedspolitikere, den løbende dialog og generel feedback fra interessenter og samarbejdspartnere. Bestyrelsen er ansvarlig for op til efterårets repræsentantskabsmøde at evaluere disse resultater. 3.3. Offentligheden/befolkningen og patienterne Hvad vil vi opnå? Yngre Læger arbejder med at påvirke offentligheden af to grunde. Dels for gennem medier og befolkningen at påvirke politikere og beslutningstagere til at tage de rigtige beslutninger. Dels for at bidrage til at gøre den enkelte yngre læges hverdag og dialog med patienterne og offentligheden lettere og baseret på fagligt fornuftige udmeldinger og fakta. Kort sagt: det handler om indflydelse, der skaber resultater. Igen er faglighed og troværdighed, men også tillid vigtige værdier. Det er vigtigt for os at signalere, at patienternes og de yngre lægers interesser ofte går hånd i hånd at vi er patientens partner. Fx betyder et godt arbejdsmiljø, at der kan ydes en god patientbehandling og skabes gode rammer for speciallægeuddannelsen, uddannes gode (special)læger og give kvalitet i patientbehandlingen. Og ordentlig arbejdstilrettelæggelse og god ledelse giver bedre patientbehandling. Patienterne er indlysende vigtige for os, og Yngre Læger kæmper derfor også patienternes kamp. De vigtigste informationskanaler er de sociale medier, dags- og lokalpressen, herunder TV og i mindre omfang Ugeskrift for Læger og Læger.dk. Den vigtigste kommunikationskanal er den enkelte læges fysiske møde med patienten. Hvordan arbejder vi på det? En del af dette arbejde foregår i samarbejde med resten af Lægeforeningen og de lægevidenskabelige selskaber. Det er typisk i dette regi, vi forholder os til mere sygdomsrelaterede emner som fx kvalitet i behandlingen, nationale kliniske retningslinjer, ventetider, utilsigtede hændelser og økonomiske prioriteringer. Men Yngre Læger arbejder også selvstændigt med at påvirke offentligheden, fx når vi har en særlig vinkel på emnet/sagen det kan være arbejdsmiljø, patientforløb, femårsfrist mv., eller når vi af andre grunde har behov for at markere os i bestemte sammenhænge, fx hvis vi er uenige med de fremførte synspunkter. Som fagforening har vi helt indlysende vores egen dagsorden. 8
Hvordan måler vi på det? Yngre Læger monitorerer systematisk omtale af Yngre Læger via Infomedia. En nyhedsservice som også er tilgængelig for medlemmerne via linket Sundhed i medierne på forsiden af yl.dk. Ugeskrift for Læger opgør ligeledes, hvor mange gange de bliver citeret i andre medier. 4. Organisering af kommunikationsarbejdet Kommunikation er et fælles ansvar En forudsætning for, at kommunikationsstrategien kan bringe os tættere på vores mål, er, at vi organiserer kommunikationsarbejdet, så det understøtter det, vi vil fx dialog, timing og professionalisme. Det er ligeledes vigtigt at skabe en tæt integration og sammenhæng mellem politik og kommunikation, når vi skal understøtte de politiske mål. Samtidig er det vigtigt, at alle, der skal bidrage til at realisere strategien, kender strategien og kan se sig selv i den, at aktørerne er udstyret med de nødvendige kompetencer og viden både om deres egen rolle og samspillet med andre aktører, herunder sekretariatet, så alle ved, hvor der er sparring at få, og hvem der skal orienteres. Yngre Læger er et stort netværk, der kan aktiveres og bruges til at få Yngre Lægers budskaber ud. Det gælder både centrale politikere, repræsentantskabet, udvalgsmedlemmer, regionale formandskaber, tillidsvalgte og alle Yngre Lægers medlemmer, bakket op af Yngre Lægers sekretariat. Men det kræver en klar og synlig struktur og sammenhæng, hvis vi vil have synergi mellem de forskellige aktører og niveauer. Repræsentantskabet, det regionale niveau og de enkelte medlemmer skal vide, at de har mulighed for at kontakte foreningen centralt og få presserådgivning og andre former for sparring i forhold til at kvalificere budskaber og komme ud over rampen. Det er altså alles pligt at bidrage til at bringe aktuelle, relevante og gode historier frem ikke kun de kritiske, men også gerne de gode historier med positive vinkler på arbejdsmiljø, uddannelse eller lægeliv generelt. Det behøver ikke nødvendigvis ske personligt, men fx ved at give Yngre Lægers politikere eller sekretariat et praj og dermed bidrage til den fælles bank af historier, der skal gøre yngre læger mere synlige. Formanden er foreningens ansigt udadtil Det er de valgte Yngre Lægepolitikere, der tegner Yngre Læger. Yngre Lægers formand tegner som udgangspunkt Yngre Læger udadtil i de landsdækkende medier og i relation til landsdækkende dagsordener evt. i samarbejde med de relevante udvalgsformænd. Det giver størst genkendelighed og gennemslagskraft med ét kendt ansigt i spidsen. Der kan være situationer, hvor tilgængelighed eller specialviden taler for, at andre kommer på banen. Ligesom der kan være en synergieffekt i, at flere udtaler sig om det samme emne. Det forudsætter dog en høj grad af enighed og gensidig orientering, hvis det skal munde ud i noget succesfuldt. Regionalt/lokalt er det de regionale/lokale Yngre Læger, der fører ordet. De kender de lokale forhold bedst. Bestyrelsen bakker op om den regionale/lokale indsats efter behov. Yngre Lægers repræsentantskab er foreningens højeste myndighed og et centralt politikskabende forum. Repræsentanterne kender Yngre Lægers politik, og derfor er de en naturlig del af kommunikationsindsatsen. 9
Repræsentantskabet er kommunikationsnetværket Repræsentantskabet skal fungere både som ambassadører for Yngre Læger og som et kommunikationsnetværk, der kan trækkes på, når der er behov for cases i forbindelse med historier i medierne og med udtalelser i konkrete sammenhænge og med respekt og viden om Yngre Lægers politik. Repræsentantskabet har et selvstændigt ansvar for at blande sig i sundhedsdebatten, for at være med til at brede Yngre Lægers politik ud og for at stå på mål for denne politik derfor er det udnævnt til kommunikationsnetværk. Formålet med kommunikationsnetværket er at sikre, at vi har yngre læger, der 1) udtaler sig/kan være ansigtet og personificeringen af de historier, som præsenteres, når der er behov for det, eller kan være behjælpelig med at finde de menige medlemmer, der kan være aktuelle som ansigtet på historien 2) fungerer som historieformidlere og bidrager til den fælles historiebank 3) går foran som gode og aktive rollemodeller, når der fx debatteres på de sociale medier. Som repræsentant i netværket vil man være med til at realisere Yngre Lægers kommunikationsstrategi helt konkret. Både ved at komme med input, cases og lokale vinkler på kommunikationen, men også ved at være først og bedst informeret om Yngre Lægers udspil. Har Yngre Læger et debatindlæg i en landsdækkende avis, er netværket en del af den videre strategi fx som debattører på Facebook eller lignende. Og har vi et strategisk indsatsområde, der hedder trivsel og skal ud med resultatet af en ny trivselsundersøgelse, så vil deltagerne kunne byde ind med gode og dårlige historier og med eksempler og cases fra deres hverdag og region. Tillidsrepræsentanterne Yngre Lægers tillidsrepræsentanter varetager en vigtig funktion i forhold til de enkelte medlemmer, når det gælder viden om yngre lægers vilkår og Yngre Lægers politik. I forhold til pressen kan Yngre Lægers tillidsvalgte frit udtale sig som sådan, selvfølgelig i respekt for rollen som tillidsrepræsentant, Yngre Lægers politik, tavshedspligten, arbejdspladsens pressepolitik og landets love. Den enkelte læge Den enkelte yngre læge kan også altid udtale sig til pressen med sine egne historier, holdninger og meninger. Igen er det vigtigt at overholde lovgivningen og arbejdspladsens pressepolitik, ligesom det kan være en god ide at tjekke Yngre Lægers politik, især hvis man udtaler sig om mere principielle ting på vegne af Yngre Læger. Uanset om man er enig i Yngre Lægers politik eller ej, er det fornuftigt at kende den, inden man udtaler sig, fordi man risikerer at skulle forholde sig til politikken eller at blive modsagt af andre yngre læger, der kender/er enige i politikken. Sekretariatet Yngre Lægers sekretariat står primært for at levere baggrund og på anden vis facilitere kontakten til medierne og udtaler sig sjældent til citat. Hvis de enkelte faglige eksperter i sekretariatet udtaler sig, er det typisk meget faktuelt eller ud fra meget veletablerede politiske synspunkter. Alle yngre læger er potentielt gode ambassadører for Yngre Læger, men hvis budskaberne skal stå klart, og medlemmer og befolkning skal kunne sætte ansigt på Yngre Læger, så er det vigtigt med koordination og relativt få talspersoner. Derfor opfordres yngre læger i videst muligt omfang til at kontakte Yngre Lægers pressechef inden en eventuel kontakt med pressen med henblik på rådgivning, sparring og koordination, eller som minimum orientere Yngre Læger efterfølgende. 10
Yngre Læger kommunikation er midlet, resultater er målet Med denne kommunikationsstrategi er kommunikationsarbejdet i Yngre Læger mere struktureret og gennemskueligt. Dermed bliver det nemmere for den enkelte at udfylde sin rolle og bidrage til en styrket, fælles kommunikationsindsats, uanset om man er medlem, tillidsrepræsentant, medlem af repræsentantskabet, Yngre Lægerådsformand eller bestyrelsesmedlem. 11