Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen Sendt per e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i middelalder- og renæssancearkæologi Kandidatuddannelsen i middelalder- og renæssancearkæologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 18 / bekendtgørelsens bilag 1, 1.4. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 17. juni 2010 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. reviderede udgave, oktober 2009. Akkrediteringsrådet 23. juli 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 3392 6908 Telefax 3395 1300 E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr. 10-077029 Dok nr. 1462670 Side 1/3 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 6. juli 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid,
3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 14. juli 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.mag. i middelalder- og renæssancearkæologi Master of Arts (MA) in Medieval and Renaissance Archaeology Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres fortsat til heltidstakst 1. Universitets- og Bygningsstyrelsen henviser til, at lignende arkæologiuddannelser også er indplaceret til heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 6300. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 6431 AUDD 6785 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for middelalderarkæologi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 31. juli 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i middelalder- og renæssancearkæologi er en bestået bacheloruddannelse med middelalder- og renæssancearkæologi som centralt fag eller en bacheloruddannelse bestående af et andet centralt fag (eksempelvis historie, forhistorisk arkæologi eller kunsthistorie) kombineret med relevante tilvalgsfag i middelalder- og renæssancearkæologi.
Udbudssted Uddannelsen udbydes i Århus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Høring Idet universitetets indstilling vedr. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev, eller om universitetet ønsker at trække ansøgningen tilbage. Universitetets tilbagemelding imødeses hurtigst muligt og senest den 9. august klokken 12.00 på mail acedenmark@acedenmark.dk. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Såfremt universitetet ønsker at trække sin ansøgning tilbage, vil uddannelsen ikke længere kunne godkendes. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse er senest 14 dage efter, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43, 1260 København K Eller på e-mail: ubst@ubst.dk
Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på e-mail: ssb@acedenmark.dk eller telefon: 22 49 58 96, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bachelor- og kandidatuddannelse i middelalder- og renæssancearkæologi Aarhus Universitet Turnusakkreditering 2010-1
Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 6 Indstilling for kandidatuddannelsen... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Juridiske opmærksomhedspunkter... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 10 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 11 Bacheloruddannelsens struktur... 12 Kandidatuddannelsens struktur... 12 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet... 13 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 14 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation... 17 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)... 19 Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret... 19 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø... 21 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø... 22 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse)... 24 Kriterium 6: Uddannelsesstruktur... 24 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer... 31 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen... 33 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)... 35 Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil... 35 Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte... 36 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen... 37 Tilskudsmæssig indplacering... 37 Titel... 37 Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser... 38 Den normerede studietid... 39 Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen... 39 Legalitetskontrol... 39 Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?... 39 Censorkorps... 39 Sprog... 40 Adgang... 40 De faglige mindstekrav... 40 Parallelforløb og fællesuddannelser... 40 Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen... 41 Andre forhold... 41 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4
Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for arkæologi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for arkæologi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i middelalder og renæssancearkæologi består af: Kernefaglig ekspert Senior Lecturer Marie Louise Stig Sørensen, Department of Archaeology, University of Cambridge Aftagerrepræsentant Museumsleder Lennart Madsen, Museum Sønderjyllands arkæologiske afdeling i Haderslev Studerende Stud.mag. Maria Louise Storm, Kandidatuddannelsen i historie, Roskilde Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 11. januar 2010 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 25. februar 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2010 Høringssvar modtaget 25. maj 2010 Sagsbehandling afsluttet 3. juni 2010 Bemærkninger 25. marts 2010 indhentet supplerende dokumentation ang. afklaring af legalitetsforhold. 5
Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i middelalder- og renæssancearkæologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes bacheloruddannelsen i middelalder- og renæssancearkæologi at opfylde akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om behov for uddannelsen (kriterium 1) dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om uddannelsens struktur (kriterium 6), idet frafaldet på bacheloruddannelsen lå på 41-43 % opgjort i perioden 2006-2008. Universitetet har siden studieordningen 2005 arbejdet bevidst og målrettet med at nedbringe frafaldet, men det vurderes uklart om tiltagende har haft effekt, idet de foreløbige frafaldstal opgjort i 2009 viser, at frafaldet ligger på 28-46 %. Akkrediteringspanelet vurderer det tilfredsstillende, at bacheloruddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil, og at undervisningen er tilpasset adgangskravene på 1. og 2. semester. Endvidere vurderes inddragelsen af praksis at understøtte uddannelsens kompetenceprofil, ligesom de studerende på bacheloruddannelsen vurderes at have gode muligheder for at indgå i et internationalt studiemiljø. 6
Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i middelalder- og renæssancearkæologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes kandidatuddannelsen i middelalder- og renæssancearkæologi at opfylde akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om behov for uddannelsen (kriterium 1) dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om uddannelsens struktur (kriterium 6) på grund af studieprogressionen på kandidatuddannelsen, hvor 0-17 % af årgangene 2003-2005 havde bestået på normeret tid + 1 år. Universitetet arbejder bevidst og målrettet med at nedbringe gennemførselstiden på kandidatuddannelsen, men det vurderes uklart om tiltagene har haft effekt. Akkrediteringspanelet vurderer det tilfredsstillende, at kandidatuddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil, og at undervisningen er tilpasset adgangskravene på 1. og 2. semester. Endvidere vurderes inddragelsen af praksis at understøtte uddannelsens kompetenceprofil, ligesom de studerende på kandidatuddannelsen vurderes at have gode muligheder for at indgå i et internationalt studiemiljø. 7
Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Juridiske opmærksomhedspunkter Universitetet indstiller en ændring af uddannelsernes takstindplacering fra takst 1 til takst 3. Se side 37 for flere detaljer. 8
Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Aarhus Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Humaniora Nøgletal for studerende på uddannelsen i middelalder- og renæssancearkæologi opgjort 1/10 i det anførte år. 9
Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Et godt overblik over centrale forhold og problemstillinger inden for vikingetids-, middelalder- og renæssancearkæologi. Færdigheder i fagligt arkæologisk arbejde, især inden for ovennævnte tidsperioder, herunder grundlæggende udgravningsteknik. Færdigheder i dokumentation af komplekst materiale via mundtlig og skriftlig beskrivelse, registrering, opmåling, foto og IT behandling. En grundlæggende forståelse af materielle og visuelle udtryksformer og deres betydning. En grundlæggende forståelse for, hvad videnskabelighed er samt basal evne til selv at kunne anvende relevante teorier og videnskabelige metoder i forhold til givne problemstillinger. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Forstå enkeltfænomener i en bredere kontekst samt betydninger af materielle og visuelle udtryk. Beskrive og analysere komplekse problemstillinger af tværfaglig karakter og formidle disse i en videnskabelig sammenhæng. Behandle et emne, skelne væsentligt fra mindre væsentligt, strukturere sin egen læring og søge og bearbejde ny information på en hensigtsmæssig måde. Arbejde metodisk, selvstændigt og kritisk og til at afstemme den metode, som bringes i anvendelse, med arten af det felt, som skal behandles. Forstå at verden altid har været i forandring, at intet må tages for givet, og at der skal argumenteres systematisk og struktureret for nye synspunkter i forhold til gamle sandheder. Kunne indgå i et fagligt samarbejde med andre. Kunne formidle stoffet. (Bilag 1: Studieordning for bacheloruddannelsen i middelalder og renæssancearkæologi, 2008) 10
Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Akademiske kompetencer og kvalifikationer Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Indgående kendskab til middelalderens og renæssancens materielle levn. Sikkerhed i metodiske og teoretiske redskaber anvendt inden for middelalder- og renæssancearkæologi og forståelse for deres indvirkning på det videnskabelige resultat. Bredt kendskab til væsentlige problemstillinger inden for middelalderens og renæssancens kultur. Faglig formidling og selvstændighed i arbejdsprocessen. Sikkerhed i vidensindsamling, analyse og refleksion på et videnskabeligt niveau. Kulturanalytiske redskaber. Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige kompetencer: Kunne sammensætte og fremstille et videnskabeligt argument samt forholde sig kritisk til data, metode og teoretisk grundlag i et fagligt problemkompleks. Kunne indsamle, tilrettelægge og strukturere et empirisk materiale samt udarbejde problemløsninger over undersøgelsens resultat. Hurtigt kunne sætte sig ind i de overordnede problemstillinger i et materiale og udskille det væsentlige. Kunne integrere andre fagligheder i eget arbejde. Kunne samarbejde tværfagligt og indgå i konkrete arbejdsprocesser med andre. Sikkerhed i at analysere og vurdere en faglig problemstilling. Kunne formidle arkæologiske arbejdsfelter og resultater gennem forskellige medier til et fagligt såvel som et ikke fagligt miljø. Kontekstualisere en given problemstilling. (Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i middelalder- og renæssancearkæologi, 2007) 11
Bacheloruddannelsens struktur (Dokumentationsrapport, s. 23) 12
Kandidatuddannelsens struktur (Dokumentationsrapport, s. 25) 13
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Akkrediteringspanelet noterer, at bachelor- og kandidatuddannelsen i middelalder- og renæssancearkæologi ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik er tilknyttet det humanistiske fakultets aftagerpanel. Aftagerpanelet omfatter aktuelt ca. 50 eksterne medlemmer, heriblandt repræsentanter fra danske museer samt offentlige organisationer og virksomheder, der aftager kandidater i middelalder- og renæssancearkæologi. Desuden omfatter panelet 21 interne medlemmer: 3 repræsentanter fra hvert af de 7 institutter, herunder studie- eller institutleder og studienævnsnæstformanden (studerende) samt fakultetets prodekan for uddannelser (Dokumentationsrapport, s. 4). Aftagerpanelet afholder en gang årligt en halvdagskonference med deltagelse af alle medlemmer. Det første af slagsen blev afholdt d. 22. januar 2009, hvor der blev drøftet karrierevejledning og vægtning af kernefaglige kompetencer i forhold til generelle humanistiske kompetencer. Foruden den årlige konference afholdes løbende temamøder med en mindre kreds af aftagerrepræsentanter. I dokumentationsrapporten er nævnt to eksempler på temamøder, som blev afholdt i maj 2009 i forbindelse med udarbejdelse af en ny studiestruktur på det humanistiske fakultet: Ved det ene møde diskuterede fakultetet undervisningssektorens interesse i et øget fokus på fagdidaktik og formidling i de to-faglige kandidatuddannelser med en række gymnasierektorer. Resultatet er blevet, at fakultetet fra 2011 udbyder en 30 ECTS underviserprofil som et tilbud målrettet studerende på gymnasierettede fag men også en mulighed for fx arkæologistuderende med en særlig formidlingsinteresse. Ved det andet møde diskuterede fakultetet behovet for andre arbejdsmarkedsorienterede kandidatprofiler med en gruppe af aftagere fra andre brancher. Det er efterfølgende blevet besluttet, at der i alle kandidatuddannelser fra 2011 skal indgå en 30-ECTS arbejdsmarkedsorienteret profil (se bilag 3, notat vedr. ny studiestruktur på Det Humanistiske Fakultet). (Dokumentationsrapport, s. 5) Akkrediteringspanelet vurderer i overensstemmelse med universitetets redegørelse, at dialogen med aftagerpanelet ikke er uddannelsesspecifik, men omhandler universitetets humanistiske uddannelser generelt: Foruden den branchespecifikke dialog, som i høj grad er relevant jf. kandidaternes beskæftigelsesprofil (se kriterium 2), lægger instituttet vægt på at holde sig orienteret om kompetencebehov og tendenser på det humanistiske arbejdsmarked generelt. Sigtet med dialogen er at sikre, at kandidater og bachelorer i middelalder- og renæssancearkæologi sideløbende med fagspecifikke færdigheder tilegner sig generelle kompetencer, som også retter sig mod andre beskæftigelsesmuligheder end museums-, kultur- og/eller forskningsstillinger. Denne dialog foregår hovedsageligt via Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel. (Dokumentationsrapport, s. 4). Akkrediteringspanelet vurderer, på baggrund af ovenstående, at dialogen med aftagerpanelet er etableret og sker løbende og systematisk samt at dialogen i forhold til middelalder- og renæssancearkæologi har været 14
anvendt konkret i forhold til at indføre en 30 ECTS arbejdsmarkedsorienteret profil på alle fakultetets kandidatuddannelser, herunder kandidatuddannelsen i middelalder- og renæssancearkæologi. Aftagere Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen indgår i en tæt og løbende dialog med aftagere inden for museumssektoren. Dialogen finder bl.a. sted gennem faglige netværk som Middelalderarkæologisk Metodenetværk, Middelalderarkæologisk Forum, Organisationen af Danske Museer samt faglige seminarer og forskningssamarbejder. Desuden finder dialogen med aftagere sted gennem Censorkorpset for Middelalder- og Renæssancearkæologi, som repræsenterer uddannelsens primære aftagerbrancher, herunder lokalmuseer, Nationalmuseet og Danmarks kirker. Uddannelsens undervisere mødes årligt med censorformanden til drøftelse af studieordningen, og her særligt uddannelsens kompetenceprofil i relation til branchens kompetencebehov (Dokumentationsrapport, s. 3f). Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med aftagere er etableret og sker løbende, ikke mindst i kraft af uddannelsens praksisnærhed. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at dialogen ifølge universitetet blandt andet har udmøntet sig i følgende konkrete initiativer: - At uddannelsens indhold løbende tilpasses branchens behov. Blandt andet er undervisning i anvendelse af IT i forbindelse med udgravninger de senere år blevet opprioriteret på foranledning af særligt lokalmuseerne. - Inddragelse af praksiseksempler i al undervisning, som sikrer en høj grad af aktualitet og markerer uddannelsens klare arbejdsmarkedsorientering. - God praktisk bistand fra museer til specialestuderende, der indsamler materiale. - Praktikmuligheder for kandidatstuderende. - Hyppige ekskursioner til aftagerinstitutionerne fx var rusårgang 09 ved Viborg Stiftsmuseum i forbindelse med studiestart. - Konkrete samarbejder fx om samfinansierede ph.d.-stipendier. - Et stærkt fokus på erhvervsvejledning via rollemodeller fra start til slut under uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 4) Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at uddannelsen har været i dialog med ovennævnte aftagergrupper i forbindelse med udarbejdelsen af en ny fælles rammestudieordning for forhistorisk arkæologi og middelalder- og renæssancearkæologi. Det fremgik af mødet med underviserne, at uddannelsen har drøftet den nye rammestudieordning i relation til kompetenceprofilen på møder med aftagerrepræsentanter. Akkrediteringspanelet noterer, at det af høringssvaret fra universitetet modtaget d. 25. maj 2010 fremgår: Rammestudieordningen har efter akkrediteringspanelets besøg været til høring hos aftagerne med positiv reaktion. Dimittender/alumner Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet systematisk indsamler information om uddannelsens dimittender, men at brugen af informationen/dialogen på uddannelsesniveau endnu ikke er systematisk i forhold til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Således gjorde ledelsen på besøget opmærksom på at fakultetet udarbejder systematiske dimittendundersøgelser, og at resultaterne herfra formaliseret tilgår studielederen på middelalder- og renæssancearkæologi. Omfanget af besvarelser fra dimittender fra middelalder- og renæssancearkæologi har imidlertid aktuelt et omfang, der ikke gør det reelt muligt at anvende informationerne konkret i forhold til uddannelserne. 15
Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at middelalder- og renæssancearkæologi har tradition for en tæt og løbende kontakt med sine dimittender. Uddannelsen har taget initiativ til et fast årligt alumnearrangement, hvor de studerende kan møde alumner og få råd og inspiration i forhold til deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Det fremgik af mødet med underviserne, at de havde en løbende personlig kontakt med flere af uddannelsens dimittender gennem faglige netværk og arrangementer inden for middelalder og renæssancearkæologi. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 3-5 Bilag 3: Notat vedr. ny studiestruktur på Det Humanistiske Fakultet Bilag 8: Kommissorium for Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel Bilag 9: Oversigt over medlemmer af Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel Bilag 10: Nyhedsbrev fra Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel Høringssvar modtaget 25. maj 2010 16
Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Gælder kun for bacheloruddannelsen Andelen af nyuddannede bachelorer fra de arkæologiske uddannelser fra Aarhus Universitet, som enten er under videreuddannelse, i beskæftigelse eller i udlandet 4-19 mdr. efter dimission er gennemsnitligt 98,8 % i årene 2004-2007. Heraf er langt hovedparten (i gennemsnit 90,5 %) under videreuddannelse, mens gennemsnitligt 6,5 % er i beskæftigelse. Ledighedsfrekvensen er i gennemsnit 0,5 % (Dokumentationsrapport, s.6). Statistikken fra Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), der her refereres til, samler bachelorer i forhistorisk arkæologi, middelalder- og renæssancearkæologi og klassisk arkæologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringspanelet vurderer med dette forbehold, at det er sandsynliggjort, at mere end 90 % af dimittenderne fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidaterne i arkæologi finder beskæftigelse og videreuddanner sig i et omfang, der ligger lidt over gennemsnittet for det humanistiske hovedområde. Ledighedsstatistikken fra Universitets- og Bygningsstyrelsens uddannelsesstatistik, som er gengivet nedenfor, dækker kandidater fra de tre arkæologiske uddannelser ved Aarhus Universitet samlet set. Heraf fremgå det, at ledigheden for kandidater i arkæologi ved universitetet lå på 7-9 % i 2004-2007, mens ledigheden for hovedområdet lå på 9-13 % i samme periode. (Dokumentationsrapport, s. 6) Det Humanistiske Fakultet har som en del af den landsdækkende undersøgelse Humanisternes veje fra uddannelse til job foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt de 40 kandidater i middelalder- og renæssancearkæologi, som er dimitteret i perioden 1. januar 2002 til 31. december 2006. Af de i alt 40 kandidater besvarede 24 spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 60 %. Af disse angav 3, at de var fuldtidsledige på opgørelsestidspunktet (2007) svarende til en ledighed på 12,5 %. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har sandsynliggjort, at ledigheden for kandidaterne i middelalder- og renæssancearkæologi ikke ligger markant over ledigheden for hovedområdet, som lå på 9 % i 2007. Akkrediteringspanelet vurder endvidere, at uddannelsen har sandsynliggjort, at kandidaterne i middelalderog renæssancearkæologi finder relevant beskæftigelse. Af undersøgelsen Humanisternes veje fra uddannel- 17
se til job fremgår det, at hovedparten af de kandidater i middelalder- og renæssancearkæologi, som indgår i undersøgelsen, har fundet beskæftigelse inden for arkæologi/museumsverden (71 %), mens de øvrige har fundet beskæftigelse inden for administration/forvaltning (19 %), undervisning (5 %) og kommunikation (5 %) (Dokumentationsrapport, s. 7). Akkrediteringspanelet finder det endvidere væsentligt, at universitetet er opmærksomt på fagets konjunkturfølsomhed i relation til arbejdsmarkedet og bemærker i den sammenhæng positivt, at universitetet i sin dokumentationsrapport er orienteret mod at understøtte de studerendes mulighed for at opnå beskæftigelse uden for museumsbranchen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 er opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 6-8 Bilag 5: Nyuddannede bachelorers beskæftigelse fra UBST.dk Bilag 6: Nyuddannede kandidaters beskæftigelse fra UBST.dk Bilag 7: Oversigt over karrierevejledningstilbud på fakultets- og universitetsniveau Bilag 11: Erhvervsundersøgelse for humanistiske kandidater, ALL, 2008 18
Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Akkrediteringspanelet vurderer, at de fagområder, der undervises i på både bachelor- og kandidatuddannelsen, er dækket af undervisernes forskningsområder. Vurderingen bygger på CV er og publikationslister for uddannelsens tilrettelæggere samt dokumentationsrapportens fremstilling af sammenhængen mellem undervisernes forskningskompetencer og de discipliner de underviser i. På bacheloruddannelsen varetages undervisningen i modulet Almen middelalder- og renæssancearkæologi af undervisere med forskningskompetencer inden for bl.a. befæstninger, artefakter, teknologi, boligkultur, vikingetid, transport, religionsskiftetiden, kirkelig kunst, kirker, arkæologihistorie og renæssance-personalia. Undervisningen i modulet Metode og teori på kandidatuddannelsen varetages af en underviser med forskningskompetencer inden for bl.a. databehandling, metode og teori samt udgravning (Dokumentationsrapport, s. 9). Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetets eksemplificeringer af sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsernes kompetenceprofil i dokumentationsrapporten sandsynliggør, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål og at disse samtidig er omsat i bedømmelsesgrundlaget ved prøverne for de enkelte fagelementer. I disciplinen Historisk arkæologi på bacheloruddannelsen bliver der i bedømmelsen bl.a. lagt vægt på, i hvor høj grad de studerende kan demonstrere indsigt i fagets historie og forståelse for forskellige typer af kilder og indsigt i deres brug i arkæologien, hvilket bl.a. understøtter kompetenceprofilens målsætninger om, at de studerende skal have En grundlæggende forståelse af materielle og visuelle udtryksformer og deres betydning samt Forstå at verden altid har været i forandring, at intet må tages for givet, og at der skal argumenteres systematisk og struktureret for nye synspunkter i forhold til gamle sandheder. I disciplinen Danmarks kulturtopografi på kandidatuddannelsen bliver der i bedømmelsen bl.a. lagt vægt på, i hvor høj grad de studerende demonstrerer forståelse af samspillet mellem naturlandskaber og kulturelementer, hvilket bl.a. understøtter kompetenceprofilens målsætninger om, at de studerende skal have Indgående kendskab til middelalderens og renæssancens materielle levn samt Faglig formidling og selvstændighed i arbejdsprocessen. (Dokumentationsrapport, s. 12ff) Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens fagelementer giver de studerende viden om middelalder- og renæssancearkæologiens videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Dette foregår bl.a. i disciplinen Historisk arkæologi, som giver en introduktion til studiet af vikingetidens, middelalderens og renæssancens arkæologi, de mange komplekse kildetyper til belysning heraf og de særlige metodiske forhold relateret til deres brug i arkæologien. Den metodiske under- 19
visning finder også sted i disciplinerne Feltarkæologi I-III, som træner de studerende i at anvende en række metoder i forbindelse med gennemførsel af feltarbejde. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen opnår viden om middelalder- og renæssancearkæologis videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt disse samt færdigheder i at anvende de videnskabelige metoder. Dette foregår bl.a. i disciplinen Metode og teori på 20 ECTS-point, som udbygger de studerende indsigt i fagets metode og teori, herunder brugen af og relationerne mellem forskellige kildetyper, samt teorier om og fortolkning af materiel kultur. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 er opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 9-16 Bilag 21: CV er og publikationslister for uddannelsens tilrettelæggere 20
Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af CV er og publikationslister for uddannelsens tilrettelæggere (bilag 21), at uddannelsen tilrettelægges af aktive forskere som er placeret i relevante forskningsmiljøer og underviser indenfor deres forskningsområder. Uddannelsen tilrettelægges af en studieleder og en fagansvarlig for middelalder- og renæssancearkæologi, der besætter 1 VIP-plads ud af 5 i studienævnet. Antal studerende pr. VIP Akkrediteringspanelet vurderer, at forholdet mellem antal VIP og antal studerende sandsynliggør, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. I 2008 var STUD/VIP-ratioen for bacheloruddannelsen 12,3, idet der var 6 VIP, der underviste på bacheloruddannelsen, og 74 indskrevne studerende. På kandidatuddannelsen var ratioen 9,5, idet der var 6 VIP, der underviste på kandidatuddannelsen, og 57 indskrevne studerende (Dokumentationsrapport, s. 18). Akkrediteringspanelet anerkender, at de studerende på mødet tilkendegav, at de oplever altid at kunne komme i kontakt med deres undervisere og at miljøet i høj grad bærer præg af åbne døre. De studerende beskrev forholdet mellem undervisere og studerende som unikt og oplever, at deres fysiske placering muliggør en tæt daglig kontakt og dialog. VIP/DVIP-ratio Akkrediteringspanelet noterer, at 7 VIP og 0 DVIP underviste på bacheloruddannelsen, mens 6 VIP og 0 DVIP underviste på kandidatuddannelsen i studieåret 2008-2009. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 er opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 17-18 Bilag 21: CV er og publikationslister for uddannelsens tilrettelæggere 21
Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøet Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag middelalder og renæssancearkæologi har en høj kvalitet. Vurderingen bygger på publikationslisterne for de ansatte på Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi (bilag 20) samt de indikatorer for forskningsproduktionen, som er gengivet nedenfor. (Dokumentationsrapport, s. 20) Forskningsmiljøet består af 1professor, 1 adjungeret professor, 4 lektorer, 1 adjunkt og 4 Ph.d.-studerende. Forskerne er alle uddannet inden for de arkæologiske fag, men har forskellig forskningsmæssig baggrund, der tilsammen dækker middelalder- og renæssancearkæologis primære fagområder inden for vikingetidens, middelalderens og renæssancens arkæologi. Forskningsmiljøet beskæftiger sig især med følgende emner: bebyggelser og anlæg som landsbyer, klostre og borge; globalisering og regionalitet; religions- og kulturskiftet i vikingetid og ældre middelalder samt tidens brogede internationale forbindelser; nordatlantisk arkæologi. Dertil kommer et bredt spekter af periodens teknologi, som saltproduktion, papirfremstilling, møntslagning, keramik- og glasproduktion. Den årlige uddannelsesgravning er tæt knyttet til forskningen. Således har der i mange år været udgravninger i klostre (eksempelvis Gråbrødreklostret i Horsens og Øm Kloster), på voldsteder (eksempelvis Skjern Slot og Silkeborg Slot, og fra 2007 på voldsteder ved Nr. Vosborg), samt på produktionsanlæg (saltsyderier på Læsø). Metodisk spænder forskningen bredt fra f.eks. studier af klosterbygningers og borges fysiske udtryk og symbolske brug, til bondehuse og romansk stenskulptur i kunsthistorisk og ikonografisk vinkling. Og fra f.eks. historiske personers arkæologi til diverse genstandsgruppers teknologi og socioøkonomiske baggrund. Forskningen kan i nogen grad samles under fire overskrifter: 1. Materiel kultur, kommunikation og kulturskifter 2. Landsbyer, klostre og borge, 3. Vikingetid, 4. Renæssancen, med fokus på Tycho Brahes arkæologi og glasproduktion (Dokumentationsrapport, s. 19). 22
Forskningsmiljøets internationale samarbejde Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen deltager aktivt i relevante internationale forskningsprojekter og -samarbejder. Vurderingen bygger bl.a. på, at underviserne på middelalder- og renæssancearkæologi har siddet i en række bestyrelser og styregrupper for internationale forskernetværk i perioden 2006-2008: - Viking Congresses - Conseil Scientifique Commission International d Histoire de Sel (CIHS) - RURALIA - Nordiske Kirkesymposier - Kaupangundersøkelsen - Kaupang Council - Tværfaglige vikingesymposier - Projektet The Archaeology of Medieval Europe (Dokumentationsrapport, s. 20) Desuden har medarbejderne arrangeret tre internationale konferencer, ligesom flere medarbejdere sidder i redaktionskomiteer for forskningstidsskrifter. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 er opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 19-21 Bilag 20: Danske Universiteters nøgletal 1.1.A-1.1.D 23
Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens struktur samlet set understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Bacheloruddannelsen består af fire moduler, som samler flere discipliner, der supplerer hinanden på tværs af modulerne. Sammenhængen på tværs sikres gennem de teoretiske og metodiske discipliner i modulet Arkæologiens teori og metode, der danner grundlag for analysen af fagets empiri i de emnebaserede discipliner i modulet Almen middelalder- og renæssancearkæologi. De to moduler danner grundlag for, at de studerende kan forstå enkeltfænomener i en bredere kontekst samt betydninger af materielle og visuelle udtryk og arbejde metodisk, selvstændigt og kritisk, som det fremgår af bacheloruddannelsens kompetenceprofil (Dokumentationsrapport, s. 23). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en faglig progression i bacheloruddannelsen. De feltarkæologiske discipliner går fra, at de studerende skal kunne dokumentere kompleks tekstuel og grafisk information i Feltarkæologi I til, at de studerende skal tilegne sig færdigheder i arkæologisk udgravning i Feltarkæologi II og foretage en analytisk og selvstændig bearbejdning af stoffet i Feltarkæologi III. På 4. semester bygger modulet Valgfrit emne videre på de analytiske og metodiske færdigheder, som er opnået i de foregående moduler, idet de studerende her bl.a. skal beskrive og analysere komplekse problemstillinger af tværfaglig karakter (Dokumentationsrapport, s. 23f). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene for bacheloruddannelsen, idet bacheloruddannelsen bygger videre på de specifikke adgangskrav for det humanistiske hovedområde. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens struktur samlet set understøtter udannelsens kompetenceprofil. Modulerne på kandidatuddannelsen er opbygget, så de studerende får mulighed for at fordybe sig i det faglige stof og udbygge deres teoretiske og metodiske kompetencer. Sammenhængen på tværs sikres eksempelvis gennem teoretiske og metodiske discipliner i modulet Metode og Teori, der danner grundlag for analysen af fagets empiri i det emnebaserede modul Bygnings- og genstandskundskab. De to moduler understøtter bl.a. kompetenceprofilens målsætning om at de studerende skal have Indgående kendskab til middelalderens og renæssancens materielle levn og Sikkerhed i metodiske og teoretiske redskaber anvendt inden for middelalder- og renæssancearkæologi og forståelse for deres indvirkning på det videnskabelige resultat (Bilag 2). Akkrediteringspanelet vurder, at der er en faglig progression i kandidatuddannelsen. Modulet Danmark og Europa, der indeholder disciplinerne Danmarks kulturtopografi og Europæisk problemkompleks understøtter kompetenceprofilens målsætning om, at de studerende skal kunne Kontekstualisere en given pro- 24
blemstilling gennem de teoretiske og metodiske tilgange, som de studerende har tillært sig på de foregående moduler (Dokumentationsrapport, s. 25). I forhold til at tilpasse uddannelsen adgangskravene for 1. og 2. semester vurderer akkrediteringspanelet, at kandidatuddannelsen i middelalder- og renæssancearkæologi bygger videre på den adgangsgivende bacheloruddannelses fagspecifikke discipliner og metoder. Frafald Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet noterer, at frafaldet på bacheloruddannelsens lå på 41-43 % opgjort i perioden 2006-2008, hvilket er højere end landsgennemsnittet for det humanistiske hovedområde, som lå på 34-38 % i samme periode. (Bilag 4: Nøgletal) Ifølge universitetet grundlægges hovedparten af frafaldet på uddannelsens første år. Andelen af studerende, som ikke havde bestået alle prøver på uddannelsens første år lå på 18-42 % for årgangene 2002-2004 (Dokumentationsrapport, s. 27). Som årsager til frafaldet nævner universitetet bl.a. følgende: - Årgangene 2002-4 fulgte studieordninger efter 1995-bekendtgørelsen. De tidligere studieordninger opererede bl.a. med nogle store discipliner der strakte sig over flere semestre, og dermed var mindre fokus på progressionen (f.eks. var Almen middelalderarkæologi opdelt i to forløb af 25 ECTS, der blev udprøvet på henholdsvis 2. og 4. semester ). (Dokumentationsrapport, s. 28). - De studerendes romantiske forestillinger om hvad faget indeholder (Indiana Jones syndromet) angives også som en væsentlig årsag til frafaldet. - Endelig nævnes de udfordringer, der er forbundet med uddannelsens placering på Moesgård, langt fra Campus og de store studiemiljøer. I dokumentationsrapporten beskriver universitetet en række tiltag for at nedbringe frafaldet på uddannelsen: - En ny studieordning blev indført 2005 og revideret 2007, og igen en ny studieordning indførtes i 2008, dvs. efter den periode, som behandles i ovenstående skemaer. De nye studieordninger har flere og kortere discipliner, som ikke strækker sig ud over det pågældende semester og er samlet i overskuelige moduler. Derudover er der opsat klare faglige mål samt kvalifikations- og kompetenceprofiler. Den enkelte eksamen er dermed blevet mere målrettet og overskuelig. - Samtidig er der nu et øget fokus på aktiverende undervisning i forhold til egentlige forelæsninger, jf. kriterium 7. Denne tendens udbygges fortsat, ligesom der fortløbende indbygges mere teori og metode i undervisningsforløbene. Undervisning ved fagets ph.d.-studerende har også tilført undervisningen ny dynamik og er meget værdsat. - Der er indført systematiske evalueringer af de enkelte kursusforløb (forventningsafstemning, mundtlig midtvejsevaluering og skriftlig slutevaluering) med efterfølgende rapportering til studienævnet. - Det har været positivt, at supplerende undervisning i form af instruktortimer ved ældre studerende har været økonomisk muligt i de seneste år. Herved sikres bl.a., at de får lejlighed til at blive fortro- 25
lige med og til aktivt at arbejde med primært arkæologisk materiale. Det bidrager også til forventningsafklaring. - Den engelsksprogede sommerskole samt anden undervisning inden for satsningen i Viking Studies (fra 2007) har på andre måder bidraget til fagdynamikken ved at bringe et voksende antal internationale studerende til faget. - Der er oprettet en opsøgende og aktiv studievejledning, som bl.a. tager sig af vejledning af forsinkede studerende. - Der er oprettet en mentorordning, hvor studerende får tilknyttet en VIP med tilbud om samtale hvert semester. - For nylig er der indført månedlige Faglige fora, hvor bl.a. undervisningsmæssige forhold løbende kan diskuteres mellem lærere og studerende, og faglige forventninger kan afklares, jf. fakultetets undersøgelse af fagenes studiemiljø 2007 (2008); heraf fremgik bl.a., at de studerende havde en vis uklarhed omkring krav og vurderingskriterier ved eksamen. Dette kan ikke undre de skiftende studieordninger taget i betragtning. Desuden orienterer studerende hinanden om interessante udgravninger, praktikophold mv. Forventninger: - Gennem studieinformationen på tryk, web og via messer, studiepraktik, Det Rullende Universitet, U- days mv. tilstræber vi at afstemme potentielle ansøgeres forventninger til faget. Sociale og fysiske rammer: - Problemer knyttet til placeringen på Moesgård og afstand til Campus kan faget ikke selvstændigt ændre. Både Institutleder og dekan er bekendt med problemerne, som de ses fra studenterside. Placeringen er bundet op omkring formelle samarbejdsaftaler med Moesgård Museum. Imidlertid er de kritiske røster fra studenterside nu stort set forstummet. Efter indretning af nyt bibliotek med læsepladser m.v. (se ovenfor) har de studerende efterhånden fundet nye måder for et fællesliv og for gruppearbejde m.v., og der har udviklet sig en meget positiv gruppedynamik. Samtidig har de studerende og lærerne genoptaget uformelle mødeformer på en lidt anden måde end før (i the kælderen under afdelingen). - Problemerne, som især bunder i mangel på plads og tidssvarende undervisningsfaciliteter vil blive afhjulpet, når det nye Moesgård Museum er bygget og de nuværende udstillingsbygninger mv. er ombygget til institutbrug. Tidspunktet forventes nu at blive i 2012 eller 2013, idet dog det nye bibliotek og læsepladser håbes at være færdigindrettet i 2011. Det påregnes, at der vil blive gode faciliteter for studerende, både i forhold til studier og det sociale liv. En opkvalificering af undervisningsfaciliteterne fordrer imidlertid en tilstrækkelig ressourcetilførsel (se også kriterium 7 og Del 3, pkt. 1). Det kan også bemærkes, at der siden 2004 er indrettet en kantine på Moesgård. Et værdsat tiltag er udviklingen af regelmæssige torsdagsbarer fælles for arkæologifagene på Moesgård. Disse er under udbygning med faglige aftenarrangementer, der fremover også skal omfatter middelalder- og renæssancearkæologiske emner. Aktuelle og fremtidige tiltag: - Et fortsat øget fokus på aktivering af de studerende, både hvad angår deres forberedelse til undervisning og i forbindelse med selve undervisningen. (Dokumentationsrapport, s. 29) De foreløbige frafaldstal for årgangene 2005-2007 fremgår af nedenstående skemaer: 26