Ændringsforslag fra Venstre til budget 2014-2017

Bilag 7 Ændringsforslag fra Venstre til budget 2014-2017 Ændringsforslag 1: Omfordeling af midler til "Styrkelse af Erhvervslivet" Forligsparterne har valgt at afsætte 5 mio. kr. årligt fra og med 2014 til varetagelse af erhvervsrelaterede opgaver i Borgmesterens Afdeling, bl.a. andet via en styrkelse af erhvervspuljen. Der lægges bl.a. op til Et markant løft i en serviceorienteret myndighedsbetjening. For at understøtte denne del af initiativet foreslås det, at 2 af de 5 mio. kr. afsættes til, at Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Teknik og Miljø i fællesskab kan videreudvikle og afprøve nye metoder til forbedring af myndighedsbetjeningen, bl.a. med fokus på servicekulturen. Ændringsforslag 2: Gennemførelse af VVM'er for Letbanens 2. Etape I budget 2013 blev der afsat i alt 5,75 mio. kr. i årene 2013, 2014 og 2015 til VVM undersøgelse af Hinnerup-etapen og Brabrand-etapen. Beløbet forudsætter, at staten medfinansierer 50 % på begge etaper, og at Aarhus Kommune finansierer 1/7 af udgifterne til VVM for Hinnerup-etapen og 50 % af udgifterne til Brabrand-etapen. Den samlede pris for VVM for hver af de to etaper er skønnet til 10 mio. kr. Staten har endnu ikke givet tilsagn om at medfinansiere de forudsatte 50% af udgifterne til de to VVM er. For at fastholde kontinuitet i udbygningen af Letbanen - og dermed en mulig anlægsstart i 2018, foreslås det, at kommunen går ind og dækker 1/7 af den forudsatte statslige finansiering af VVM'en for Hinnerup-etapen (700.000 kr.) og hele den forudsatte statslige finansiering af VVM'en for Brabrand-etapen (5 mio. kr.). Det skal bemærkes, at staten heller ikke har givet tilsagn om medfinansiering af den samlede anlægsinvestering for 2./3. etape. Merudgifterne til de to VVM'er foreslås finansieret via en indfasning af de afsatte midler til "Styrkelse af erhvervslivet" (1 mio. kr.) samt "Udvikling af udbredelse af velfærdsteknologi" (3. mio. kr.). På begge områder vurderes behovet for en afklaring af indsats og organisering at betyde, at der naturligt vil være mindreforbrug i 2014. Endvidere foreslås der taget 1 mio. kr. fra de afsatte midler til cykelhandlingsplanen i 2017. Ændringsforslag 3: Etablering af ny koncertplads ved Eskelund

Behovet for etablering af en ny koncertplads er påtrængende. Hvis en ny koncertplads skal kunne benyttes i forbindelse med europæisk kulturhovedstad 2017, skal arbejdet igangsættes nu. En ny koncertplads vil skulle afløse den midlertidige koncertplads ved Marienlystvej, som indgår i budgetforliget, samt Northsides koncertareal i Ådalen. Begge disse arealer kan kun fungere i en begrænset årrække pga. planlagt byudvikling i områderne. Byrådet har tidligere besluttet at sigte mod etablering af en ny koncertplads på arealer ved Eskelund på baggrund af en undersøgelse af 38 mulige placeringer for en ny plads. Det forventes, at der skal udarbejdes en VVM for anlægget. VVM en vil sørge for tilbundsgående at belyse de samlede miljømæssige konsekvenser ved koncertpladsen, herunder eventuelle afledte konsekvenser for udviklingen af naboområder. Der skal endvidere udarbejdes et kommuneplantillæg og en lokalplan. Byrådet skal behandle planerne, som vil komme i høring hos bl.a. Miljøministeriet. Det foreslås at afsætte 28,6 mio. kr. til myndighedsbehandling, projektering og anlægsetablering af en ny koncertplads på Eskelund i perioden 2014-17. Udgiften foreslås søgt finansieret via eksterne fonde mv. Der optages en indtægtsreserve på beløbet. Borgmesterens Afdelings "eventfunktion" får ansvaret for at søge relevante fonde og afsøge andre muligheder for ekstern finansiering - i samarbejde med Kultur og Borgerservice. Hvis der ikke ved udgangen af 2017 er sikret den nødvendige finansiering, finansieres anlægsbeløbet i stedet via Eventpuljen - som et driftsfinansieret anlæg over en 30-årig periode. 2014 2015 2016 2017 Ny koncertplads på Eskelund 3.300 3.900 16.300 5.100 Indtægtsresserve mhp. finansiering af ny -3.300-3.900-16.300-5.100 koncertplads Ændringsforslag 4: Aarhus Kommunes tilslutning til Rejsekortet Det foreslås, at budgetforligets forslag til håndtering af kommunens udgifter til Rejsekortet justeres, så byrådet sikrer sig mod en forringelse af serviceniveauet i den kollektive trafik. Det foreslås, at der optages en udgiftsreserve og en indtægts-/mindreudgiftsreserve, der modsvarer udgifterne til Rejsekortet mhp. så vidt muligt at finansiere udgifterne via overskuddet i Busselskabet og via de løbende reguleringer ift. Midttrafik (nettomerindtægter). Hvis indtægts-/mindreudgiftsreserven ikke kan udmøntes fuldt ud i det enkelte år, foreslås restbeløbet at indgå i opsamlingen af ikke-styrbare budgetafvigelser.

Teknik og Miljø optager hurtigst muligt forhandlinger i Busselsselskabets driftsråd og med Midttrafik mhp. at afklare mulighederne for finansiering via Busselskabets opsparing. Det kan ikke anbefales at lade anlægsresserven til den kollektive trafik indgå i finansieringen af Rejsekortet. Hvis budgetforliget således bevares i sin nuværende form, vil Teknik og Miljø være nødsaget til at pege på serviceforringelser i den kollektive trafik, hvis kommunens udgifter til Rejsekortet ikke kan finansieres fuldt ud via overskuddet i Busselskabet og via de løbende reguleringer ift. Midttrafik (nettomerindtægter). Ændringsforslag 5: Øget råderum til infrastruktur i 2018-2023 Det foreslås, at der fra 2018 og frem sikres et yderligere løft af det samlede anlægsniveau på 50 mio. kr. årligt. Midlerne øremærkes til trafikal infrastruktur/kollektiv trafik - mhp. på at sikre dele af de nødvendige investeringer, når målet er en by i vækst og udvikling. Der vurderes at være råderum via driftsoverskuddet hertil, idet driftsoverskuddet i 2017 i budgetforslaget er opgjort til 578 mio. kr. Med et fastsat måltal på 426 mio. kr. til anlæg + yderligere 50 årligt til anlæg i budgetforliget, er der alt andet lige et forventet uudnyttet råderum på ca. 100 mio. kr. årligt fra 2018 og frem. Ændringsforslag 6: Igangsættelse af Viborgvej udvidelse etaperne fra 2014-2017 Som det fremgår af Cowi/Rambøll rapporten vedr. mest mulige mobilitet for investeringerne, er Viborgvej prioritet højt i denne rapport. Venstre foreslår at der afsættes 17 mio. i 2014, 18 mio. i 2015, 26 mio. i 2016 og 19 mio. i 2018 til igangsættelse og udvidelse af Viborgvej til 4 spor fra Rundkørsel ved Rute 26 og til ringvejen. Økonomien tilvejebringes ved nedbringelse af sygefravær på en dag i 2014-2015 og to dage fra 2016-2017. I alt 10+10+20+20=60 mio. I årene skal der laves konkurrence udsættelse med det mål at indhente et provenu på 7 mio. i 2014, 8 mio. i 2015, 20 mio. i 2016 og 25 mio. i 2017. Det giver et netto overskud på finansiering på 40 mio. kr. Ændringsforslag 7: Forbedring af rammevilkår for ude servering

DRC Danmarks Restauranter & Cafeer og AROS Restauratørerne Aktive Restauratører Og Serveringssteder har henvendt sig af flere omgange, med ønsket om at Århus Kommune forbedrer sine ramme vilkår for ude servering og den afgift der betales i forbindelse med dette. Konkrete forslag vedrørende rammevilkår for udeservering. Med fokus på det omsætnings- og beskæftigelsesmæssige potentiale i turisterhvervene har begge parter fremsat følgende for brug ved de kommende budgetforhandlinger og den sideløbende udarbejdelse af en ny restaurationsplan. Det drejer sig om en mere fleksibel udnyttelse af udeserveringsarealerne (sæsonforlængende initiativer) herunder en reduktion i betalingen til kommunen for leje af fortovsarealer. Forslaget vil betyde, -flere ansatte i restaurationsbranchen, -blandt branchens leverandører, - øge restauratørernes indtjening og kommunens skatteindtægter samt virke fremmende for turismen. Budgetmæssigt vil det i skrivebordstal skønsmæssigt betyde et fald i de kommunale indtægter på udlejning af fortov på omkring en-to mio. kr./år. Totalt lejer Aarhus Kommune fortov ud til udeservering for cirka 2,4 mio. kr. årligt. Hvis vi i Århus gør som København Kommune besluttede fra 2012 helt afskaffer opkrævning af leje for udeservering vil provenutabet på papiret således blive 2,4 mio. kr. Imidlertid kan der så direkte påregnes øgede indtægter fra selskabsskat/virksomhedsskat, da virksomhedernes overskud jo bliver 2,4 mio. kr. større. Ved 22 procents selskabsskat skal provenutabet reduceres med godt 500.000, hvilket bliver 1,9 mio. kr. AROS Restauratørne foreslår, at leje af kommunens fortov til udeservering reduceret til administrationsomkostninger forbundet herved. Lad os antage, at det bliver kr. 500.000, vil provenutabet reduceres til 1,4 mio. kr. Ser man på beskæftigelseseffekten vil kommunen meget hurtigt kunne opnå budgetneutralitet. Følgende ønskes overvejet: Udeserveringsafgiften reduceres og bidrager til driften af VisitAarhus. Da restauranter og cafeer med udeservering - eksempelvis langs åen - ofte er første træfpunkt mellem turister og aarhusianerne, vil medlemmerne af AROS Restauratørerne og deres personale gerne tilbyde at assistere VisitAarhus med turistinformation. (Den reducerede fortovsleje kunne argumenteres som betaling for restauratørernes service som turismeinfo-hotspots. Her kunne der også ligge en løsning i debatten og turistkontor eller ej. Turistinfo, dér hvor turisterne kommer, er jo sund fornuft. Hoteller yder i den sammenhæng en indsats for overnattende gæster. Men den cirka en mio. endagsturister, der kommer til Aarhus årligt, vil jo ikke have adgang til denne udmærkede hotelservice. Her kunne restaurationsbranchens turismevirksomheder være rette sted. Det kan være i form af info-hotspots/hylder med informationsmateriale og bevidstgørelse

af personalet om at info-servicere turisterne. Der kunne eventuelt markeres Turistinfo med et logo ved indgangspartiet. Venstre foreslår at Byrådet afsætter 2,4 mio. kr. til et forsøg på 24 mdr., hvor afgiften for udeservering fjernes som det er sket i København og nu hvor mange andre store kommuner lægger op til det samme. Forsøget evalueres i fællesskab med branche organisationer og VisitAarhus ultimo 2015 Ændringsforslag 8: Fleksibel åbningstid i daginstitutioner. Venstre ønsker, at kommunen indretter sine tilbud efter familiernes behov. En række familier arbejder i dag uden for daginstitutionernes åbningstid. Derfor ønsker Venstre at afsætte midler til udvidelse af åbningstiden af mindst en daginstitution i hvert område/distrikt. Der udarbejdes en simpel behov analyse for at placere disse centralt i hvert distrikt. Udgifter afholdes indenfor MBU budget med mulighed for besparelse på central administration. Ændringsforslag 9: Venstre ønsker en lokal beskæftigelsesreform Alt for mange århusianere i den arbejdsduelige alder er på overførselsindkomst. Det skaber et betydeligt pres på de offentlige finanser. Derfor er det afgørende, at flere århusianer kommer i arbejde, så der bliver flere til at bidrage til velstanden og udviklingen af Århus Venstre mener, at den bedste hjælp, vi kan give ledige, er at sikre flere lokale arbejdspladser. Derfor er Venstres udgangspunkt at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Det vil gøre det billigere og mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark og dermed Århus, og dermed kan vi bevare og skabe nye lokale arbejdspladser. Beskæftigelsesindsats hører til blandt verdens dyreste. Vi bruger hvert år 16 mia. kr. i Danmark på den aktive beskæftigelsesindsats, og dertil kommer udgifterne til administration og forsørgelse. I en tid, hvor hver en krone i den offentlige sektor skal vendes for at sikre, at vi får mest muligt for pengene, er det afgørende, at vi bruger pengene der, hvor de gør størst gavn. Derfor skal vi kaste et kritisk blik på beskæftigelsessystemet, som det fungerer i dag. Det fremmeste formål med den danske beskæftigelsesindsats er at få ledige tilbage i arbejde. Derfor skal indsatsen tilrettelægges, så den er mest effektiv og modsvarer virksomhedernes behov. Det er desværre ikke altid tilfældet i dag.

Beskæftigelsesindsatsen kan ikke ses isoleret fra de offentlige overførselsindkomster. Graden af succes for den aktive beskæftigelsesindsats afhænger i høj grad af indretningen af især kontanthjælp og dagpenge. Det er helt afgørende, at det rent økonomisk kan betale sig at tage arbejde frem for at være ledig. Nuværende regering har gennemført en række initiativer, så det i mindre grad kan betale sig at arbejde. Det er den forkerte vej at gå. PEJLEMÆRKER FOR VENSTRES REFORM AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 1. Pengene skal bruges bedre. Venstre foreslår at spare i alt 30 mio. kr. i 2014 på beskæftigelsesindsatsen, nærmer i det kommunale projekter.besparelser skal gå til indsatsen for at få flere i arbejde og forbedre den direkte virksomheds service. Jobcentret skal i større grad have fokus på match og formidling af arbejdskraft, frem for afklaring og interne projekter. 2. Det skal betale sig at arbejde. En integreret del af en solid beskæftigelsesindsats er at sikre gode incitamenter, så det bedre kan betale sig at arbejde frem for at være ledig. Derfor skal den lediges gevinst ved at tage et job være større end i dag. Det skal der arbejdes med, overfor til enhver tid siddende regering. 3. Hurtigere tilbage i job. Ledige skal hurtigst muligt tilbage i ordinær beskæftigelse. Den private virksomhedskontakt skal derfor øges, så de ledige så tidligt som muligt kommer i mest mulig kontakt med virksomhederne. Tilsvarende skal uddannelse fremover knyttes til et konkret job eller jobmulighed. sikre, at ressourcestærke ledige tager et større ansvar. prioritere jobfokus i uddannelsesindsatsen, så det sikres, at vi ikke uddanner til ledighed. opprioritere virksomhedskontakten, mens antallet af offentlige løntilskud skal reduceres. 4. Den ledige skal i centrum. De arbejdsparate ledige skal have mere ansvar for deres egen situation, herunder et friere valg mellem det kommunale jobcenter og andre private aktører. sikre, at ressourcestærke ledige tager et større ansvar. Bl.a. ved at give de arbejdsmarkedsparate ledige friere valg, så de kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet af andre end det kommunale jobcenter, fx et vikarbureau, en virksomhed eller deres a-kasse. sikre bedre økonomisk tilskyndelse og klare mål for nedbringelse af ledigheden, særligt ungdoms arbejdsløsheden og væsentligt færre på permanent offentlig forsørgelse.

5. Effektiv og billigere administration. Beskæftigelsesindsatsen varetages i dag især af 94 jobcentre og a-kasserne. Venstre ønsker større og mere effektive jobcentre for at lette administrationen og øge kvaliteten. reducere antallet af kommunale projekter. at arbejde for at rådighedssamtaler som udgangspunkt skal foregå i jobcentrene og ikke i a- kasserne. have flere private aktører. Beskæftigelsesindsatsen i Århus Kommune skal derfor fremover, blive styret ud fra fem grundlæggende målsætninger: 1. Sænke andelen af borgere i Århus Kommune på offentlig forsørgelse. 2. Færre borgere er langtidsledige eller langtidssyge. 3. Antallet af jobparate ledige i Århus Kommune skal udvikle sig bedre end gennemsnittet blandt øvrige kommuner i Region Midtjylland. 4. Sænke antallet af unge under 30 år, som modtager kontanthjælp. 5. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau skal løftes 6. Al kommunal beskæftigelsesindsats skal bedømmes ud fra deres effekt på disse fem målsætninger. LEDIGE: FJERN DOBBELTARBEJDET a-kassen. -kasser og kommuner. Kilde: Ugebrevet A4, april 2012 Venstre vil omprioriterer midler indenfor MSB (BEF) på 30 mio. pr. år ved nedlæggelse af kommunale afklaringsenhed. Ændringsforslag 10: Lærlinge projektet Århus Kommune har gjort gode erfaringer med Lærlingeprojektet der har været iværksat af det lokale beskæftigelsesråd.

Der er skabt 60-70 ekstra ordinære lærlingepladser med begrænsede midler. Venstre ønsker at projektet fortsætter i de kommende 4 år. Vi ønsker at afsætte 1,0 mio. pr. år. Der anvendes 1 mio. kr./år fra netto overskud på finansiering fra forslag 6. Ændringsforslag 11: Folkeskolen Venstre ønsker at afsætte 60 mio kr i perioden 2014-2016 til kompetenceudvikling i folkeskolens kernefag, til inklusion og til pædagogisk IT med det formål at effektivisere lærernes forberedelse. Finansieringen findes ved omprioritering fra administration i MBU, yderligere udbud og/eller nedlæggelse af kommunale afklaringsprojekter. Venstre ønsker, at lærernes undervisningstid løftes med 2 klokketimer som anbefalet af KL. Ændringsforslag 12: MSO - De svage ældre skal have et løft. Ældre i plejeboliger skal have mere hjælp i hverdagen. Særligt i løbet af dagen er der behov for et løft. Den praktiske hjælp skal ændres, så det bunder i en konkret individuel vurdering af den enkelte ældre gennem hjemmebesøg. Rehabilitering skal ske med omtanke Større indflydelse på eget liv. En indgang til ansøgninger på ældreområdet. Samme sagsbehandler. Flere aktiviteter til plejehjemsbeboere, så de ældre ikke skal sidde isolerede og alene Bedre opfølgning på tilfredshed 30 % er utilfredse med velfærdsteknologi, 15 % er utilfredse med deres hjælp Flere frivillige i ældreplejen, der ikke skal opfattes som gratis arbejdskraft, men indgå som personer, der kan øge livskvaliteten i hverdagen.

Udgifter afholdes indenfor MSO eget budget område. Ændringsforslag 13 - anlæg fra 2018-2023 eskrivelse 2018 2019 2020 2021 2022 2023 sum nfrastruktur/kollektiv trafik 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 get anlægsniveau via forventet driftsoverskud -50.000-50.000-50.000-50.000-50.000-50.000 0 0 0 0 0 0 0