Materialet består af en elevbog og et website. Der er udsendt 30 eksemplarer til alle skoler i Danmark i foråret 2009.

Relaterede dokumenter
SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundhed og seksuallære:

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Sundhed og seksualitet:

Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Delmål og slutmål; synoptisk

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Positiv selvopfattelse

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål

færdigheds- og vidensområder

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

Årsplan for Biologi i 7. klasse

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

Årsplan for Biologi i 7. klasse 2019/2020

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan for gruppe

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Årsplan for 9. årgang

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

Årsplan for Biologi i 7. klasse 2018/2019

Læseplaner og Verdensmålene

Årsplan for hold E i historie

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Maglebjergskolens seksualpolitik

Obligatoriske emner Slotsparkens Friskole

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger

Undervisningsplan historie 9.klasse

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Ren dag god dag. Kom godt i gang. ren dag god dag

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation?

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

færdigheds- og vidensområde

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE /2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

- HVAD, HVORFOR OG HVORDAN?

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Af Merete Holm Dalsgaard. Kapitel 4. Kropsidealer

SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

1.OM AT TAGE STILLING

Martin Holst, Skoletjenesten, Steno Museet

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget BIOLOGI

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM

Lærervejledning til MindTalk

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj Bliver viden til handling? At skærpe forskellige perspektiver

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

TeenTrash klasse Fysik/kemi

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011

BYDELSMOR DEL. Materialeliste DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Aktiviteter til grunduddannelsen. Intro til grunduddannelsen

Årsplan Samfundsfag 9

Biologi Fælles Mål 2019

Om undervisningsmaterialet

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Undervisningsplan for faget historie

FURESØ SUNDHED OG HANDLING. Mandag den 21. januar,

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

2. klasse. Børn i verden

Færdigheds- og vidensområder

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Indskoling. Børn i verden

Hæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.

LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne)

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

Positiv selvopfattelse

Undervisningsbeskrivelse

Maglebjergskolens seksualpolitik

Transkript:

Lærervejledning "Spyt ikke på fortovet - og andre historier om sundhed gennem 100 år" er et undervisningsmateriale for 7.-8. klasse, der markerer 100-året for grundlæggelsen af Sundhedsstyrelsen. Materialet består af en elevbog og et website. Der er udsendt 30 eksemplarer til alle skoler i Danmark i foråret 2009. Undervisningsmaterialet kan bruges i for eksempel historie biologi flerfaglige projekter emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Bogen og websitet er udviklet Sundhedsstyrelsen i et samarbejde med Schultz Information. Formål med undervisningsmaterialet Materialet sætter fokus på en række emner og forhold, som har haft betydning for udviklingen i danskernes sundhed og den øgede middellevetid gennem de sidste 100 år. Målgruppen for undervisningsmaterialet er elever i 7.-8. klasse. Undervisningsmaterialet kan bidrage til: at øge kendskabet til en række forhold som har bidraget til den positive udvikling i danskernes sundhed gennem de sidste 100 år at give eleverne i 7.-8. klasse indføring i de sundhedsmæssige problemstillinger og udfordringer som samfundet, fællesskabet og individet står overfor i dag at øge elevernes handlekompetence i forhold til at forbedre deres egen og andres sundhed at give eleverne i 7.-8. klasse indblik i, hvad Sundhedsstyrelsens rolle er og har været i forbindelse med denne udvikling Materialet og Fælles Mål "Spyt ikke på fortovet - og andre historier om sundhed gennem 100 år" dækker væsentlige dele af slutmål og trinmål i Fælles Mål inden for både fagene historie og biologi samt emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Som lærervejledningen lægger op til, har vi søgt at undgå løftede pegefingre og moralisering om rigtig og forkert adfærd. Formålet har været, at eleverne selv lærer at søge informationer, at diskutere og tage stilling - og til at handle. 1

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed samt af samspillet mellem sundhed og miljø. Stk. 2. Undervisningen skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Stk. 3. Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Materialet lægger op til bl.a. disse slut- og trinmål: anvende viden om sundhed, seksualitet og familieliv for at fremme egen og andres sundhed inddrage visioner og nye perspektiver som grundlag for en personlig stillingtagen give begrundede løsnings- og handlemuligheder. Eleverne kan fx arbejde med følgende typer opgaver Opstil et scenarium for din sundhed i år 2029 Udarbejd en sundhedskampagne Interview skolens personale eller elever fra andre klasser Ligeledes er materialet i overensstemmelse med Fælles Mål for både historie og biologi. Historie Materialet lægger bl.a. op til disse slutmål og trinmål: at eleverne bliver i stand til at berette sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger fra flere kilder at eleverne bliver i stand til at tage stilling til pålideligheden af kildemateriale, bl.a. fra internettet at eleverne bliver i stand til at give eksempler på begivenheder og samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier og holdninger, som er fremherskende i en tidsepoke at eleverne bliver i stand til at søge oplysning om ophav til forskelligartede informationskilder og tage stilling til pålideligheden at eleverne bliver i stand til at diskutere forskellige værdier og argumentere for egne holdninger til historiske problemstillinger Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb kommer eleverne til at udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne, som formålet for faget historie foreskriver. 2

Biologi Materialet lægger bl.a. op til disse slutmål og trinmål: at eleverne bliver i stand til at give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed at eleverne bliver i stand til at give eksempler på, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira at eleverne bliver i stand til at give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer. at eleverne bliver i stand til at give eksempler på interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer at eleverne bliver i stand til at give forslag til løsnings- og handlemuligheder vedrørende miljø- og sundhedsproblemer. 3

De enkelte kapitler og målet med at inddrage dem i undervisningen Har du husket at vaske...? Om hygiejnens betydning Side 6-9 at eleverne får indsigt i de hygiejniske forhold før i tiden at eleverne gennem diskussion bliver bevidste om hygiejnens betydning for sundheden at eleverne får bedre vaner med hensyn til hygiejne Kapitlet lægger op til, at eleverne diskuterer hygiejne i grupper og i klassen, søger information på internettet og laver en spørgeskemaundersøgelse. Axel Holm og Kjeld Johansen: København 1840-1940. Det københavnske Bysamfund og Kommunens Økonomi, Københavns Borgerrepræsentation Søren Kolstrup: Velfærdsstatens rødder, Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie Interaktivt undervisningsmateriale om hygiejne: http://www.ssi.dk/hygiejne EMU Hygiejne: http://www.emu.dk/gsk/fag/hje/undervisning/hygiejne/index.html Fra hjemmefødsel til sygehus Side 10-15 at øge elevernes forståelse af hygiejnens og teknologiens betydning for faldet i spædbørnsdødelighed. at give eleverne kendskab til hvordan fødsler foregår før og nu at få eleverne til at diskutere faderens rolle samt betydningen af, at kvinder i dag gennemsnitligt er ældre, når de føder deres første barn. Kapitlet lægger op til, at eleverne taler om fødsler med deres forældre, bedsteforældre og skolens sundhedsplejerske. Andre aktiviteter kan være at søge information på internettet eller biblioteket eller diskutere årsager til spædbørnsdødelighed mm. Anne Løkke: Patienternes Rigshospital 1757-2007, Gads forlag Mogens Osler: Fødselshjælpens historie, Medicinsk-historisk Museum, KU Signild Vallgårda: Sygehuse og sygehuspolitik i Danmark. Et bidrag til det specialiserede sygehusvæsens historie 1930-1987, DJØF Vuggedød kan forebygges: http://www.sst.dk/publ/publ2006/cff/vuggedoed_2/vugge_foraeldre_7udg.pdf 4

Folk døde som fluer - om epidemier Side 16-19 Ideen med dette kapitel er at give eleverne kendskab til epidemier i fortiden og nutiden at forklare forskellen på bakterier og virus at give kendskab til vaccinationer at få eleverne til at diskutere hvordan man kan begrænse epidemier. Der findes meget information om epidemier på internettet, fx på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk). Her står bl.a. hvilke smitsomme sygdomme der er i udbrud rundt omkring i verden. Kapitlet lægger også op til en diskussion af, hvad eleverne selv kan gøre for at undgå smitte. Kurt Jacobsen og Klaus Larsen: Ve og Velfærd, Lindhardt og Ringhof Paul Warwicker: Historien om den store polioepidemi i København 1952, Gyldendal Nancy Duin og Jenny Sutcliffe: Medicinens historie fra forhistorisk tid til år 2020, Lademann Ester Ammundsen: Amanda fortæller, Rosinante Om rejser og smitsomme sygdomme: http://www.ssi.dk/rejser/ På jagt efter bakterierne Side 20-25 at øge elevernes kendskab til sygdomsfremkaldende bakterier og antibiotika at få eleverne til at forstå begrebet resistens og til aktivt at medvirke til at begrænse resistens. Kapitlet lægger op til diskussion blandt eleverne, blandet andet om et fremtidsscenarium, hvor antibiotika er virkningsløst på grund af resistens. Eleverne kan også lave et forsøg med at udtage en prøve fra mundhulen eller undersøge problemer med multiresistente stafylokokker (MSRA). Roy Porter: Medicinens historie, Rosinante Edvard Gotfredsen: Medicinens historie, Nyt Nordisk Forlag Penicillinets danske pionér: http://www.lkf-hovedstaden.dk/blad/netlaegen_4-2007.pdf Kroppen set indefra Side 26-31 at give eleverne en indføring i begreber som røntgen, scanning, fosterdiagnostik mm. at få eleverne til at diskutere de mulige konsekvenser af fosterdiagnostik, hvis barnet fx viser sig at have Downs syndrom. 5

Kapitlet lægger op til, at eleverne taler med personalet på skolens tandklinik om røntgenfotografering. Desuden kan de undersøge forskellene på ultralyds-, CT- og MR-scanning. Landsforeningen Downs Syndrom: http://www.downssyndrom.dk/ Om fosterdiagnostik: http://www.fosterdiagnostik.dk/ Kan kroppen genbruges? Side 32-37 at give eleverne kendskab til organtransplantation, fra de første primitive operationer til nutidens muligheder med transplatation af ansigt mm. at øge elevernes kendskab til muligheden for at donere organer og at få dem til at diskutere for og imod organdonation. En central og vigtig diskussion handler om elevernes holdning til organdonation. De kan desuden undersøge hvilke organer, der kan genbruges i den menneskelige krop. Kapitlet lægger også op til, at eleverne vurderer Sundhedsstyrelsens kampagne 'Organdonation' og at de laver et rollespil. Lilian Zøllner: Liv og død - en undersøgelse af holdninger til organdonation og obduktion, Krogh Kurt Jacobsen og Klaus Larsen: Ve og Velfærd, Lindhardt og Ringhof Om organdonation: http://www.tagstilling.nu/ Transplantationsgruppen: http://www.transplantation.dk/ Seksualitet - fra fåretarme til gummikondomer Side 38-43 at give elevernes viden om seksualitetens historie i Danmark i løbet af de sidste 100 år at oplyse om prævention og kønssygdomme at få eleverne til at diskutere holdninger til abort i ind- og udland. Her kan eleverne diskutere hvordan følelser, kærlighed og seksualitet hænger sammen. Gennemgå de forskellige holdninger til abort. Både elevernes egne og de holdninger, der fx er i USA. Kapitlet lægger også op til at eleverne diskuterer, hvorfor mange unge i dag stadig får kønssygdomme. Jens-Emil Nielsen: Ungdoms-krøniken, bl.a. Ung i 50'erne, Her&Nu Mogens Osler: Præventionens og familieplanlægningens historie, Medicinsk Museion Sex & Samfund: http://www.sexogsamfund.dk/ Om kønssygdomme: http://www.ssi.dk/sw314.asp 6

Livsstilen kan spænde ben for sundheden Side 44-49 at gøre eleverne bevidste om faktorer der har betydning for sundheden, herunder rygning, motion og kost at sætte fokus på forhold, eleverne selv kan påvirke for at forbedre deres egen og andres sundhed, fx gennem at lave en kampagne. Kapitlet lægger op til, at eleverne laver en sundhedskampagne, fx som plakat eller hjemmeside. Desuden kan det være en god idé, at de undersøger forhold omkring motion, kost og fritidsarbejde, fx via spørgeskemaundersøgelser og på internettet. Svend Skafte Overgaard: Fra mangel til overflod. Ernæring og sundhed 1905-2005, Suhr's Seminarium Undersøgelse af 11-15 åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006: http://www.sst.dk/publ/publ2008/cff/unge/unge_livsstil_sundhed1997-2006.pdf Sundhed - når klimaet ændrer sig Side 50-53 at give eleverne viden om de sundhedsmæssige konsekvenser af klimaændringerne at få eleverne til at diskutere hvordan forhold omkring sundhed udvikler sig i fremtiden Aktiviteter Kapitlet lægger op til, at eleverne diskuterer nogle af fremtidens sundhedsudfordringer - fx den øgede forekomst af allergi og at det bliver flere og flere oversvømmelser. Få eleverne til at diskutere hvad de selv kan gøre og hvad klassen kan gøre for at mindske forurening. Kaare Øster: Natur, miljø og klima - mennesker og politik i Danmark, Alinea Anne Rooney: Klimaændringer - hvad gør vi?, Flachs Klimakonferencens hjemmeside: http://da.cop15.dk/ 7