Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang



Relaterede dokumenter
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Social ulighed i kræftoverlevelse

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Social ulighed i kræftbehandling

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Nøgletal for kræft august 2008

Kræftepidemiologi. Figur 1

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Stinne Holm Bergholdt 1

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME

Bopælsregion, sygehusstørrelse, og dødeligheden efter kirurgisk behandlet kolorektal kræft hos danske KOL-patienter

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

DUCGdata Årsrapporter fra et kompetencecenter perspektiv

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden , Sundhedsstyrelsen 2010.

Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret Tal og analyse

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Sundhedsudvalget 3. oktober 2011

Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register

VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER

Kræftoverlevelse i Danmark

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

Region Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

Region Syddanmark, samlet 83% kvt kvt. 16

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

Et strategisk forskningsinitiativ målrettet rehabilitering af kræftpatienter Lis Adamsen. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

KRÆFTOPFØLGNING I ALMEN PRAKSIS

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

Projektbeskrivelse for indsats målrettet multisyge kræftpatienter

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Kræftprofil: Lungekræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks København S. URL:

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

Status -virker rehabilitering efter kræft

Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat:

Social ulighed i kræftudredningen

Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions

Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA)

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Nyretransplantation i Danmark

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT

Udvikling af den danske HSMR model. DSKS årsmøde den 15. januar 2010 Malene Cramer Engebjerg

Seksualitet efter brystkræft.

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Kræftprofil: Brystkræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S. URL:

Spørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål:

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Et overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft

Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom

DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 3: Tyktarm- og endetarmkræft

Screening for tarmkræft

Strålebehandling af kræft

Den palliative KOL-patients behov

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT

Forskelle og ulighed et spørgsmål om ligeværd

Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Fraktur efter brystkræft

Transkript:

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk

65+ årige runder 1 million i 2014 og 1,5 million i 2039

Forekomst af komorbiditet Cancersite Prævalens, % Tyktarmskræft 14-68% Brystkræft 20-35% Lungekræft 26-91%

Komorbiditet og kræftoverlevelse Charlson Comorbiditets Index score 5-års overlevelse, 2009-2011 0 1-2 3+ Tyktarmskræft 53% 41% 19% Brystkræft 83% 64% 50% Lungekræft 15% 13% 7% Ostenfeld et al, in press Ording et al, in press Deleuran et al, in press

Formål At opnå viden om de mulige årsager, der ligger til grund for den dårligere overlevelse blandt kræftpatienter med komorbiditet, sammenlignet med patienter uden komorbiditet. Fokus på 3 kræftsygdomme: Tyktarmskræft, brystkræft og lungekræft.

Hvad er komorbiditet? J.M. Last: A dictionary of Epidemiology: Sygdom(me), som forekommer i en patient, der deltager i et videnskabeligt studie, udover den sygdom, som studiet omhandler. Sundhedsstyrelsen: Alvorlig lidelse, f.eks. Hjerte-karsygdom, lungelidelse, diabetes, svær psykiatrisk lidelse, misbrug eller anden samtidig kræftsygdom, der kan komplicere udrednings-, behandlings-, og/eller rehabiliteringsforløbet samt de palliative indsatser i et pakkeforløb for kræft.

Litteratursøgning + fraser som pathogenesis, histology, differentiation, stage, grade, diagnosis, centralized treatment, specialized treatment, hospital volume, surgeon volume

Faktorer af betydning for en kræftsygdoms prognose Sygdommen (type, sværhedsgrad) + + + + + Patienten (alder, køn, genetik, komorbiditet, livstil, miljø) Diagnose (muligheder, timing, kvalitet) Behandling (effekt og bivirkninger) Kliniske kvalitet (kompetence, motivation, barrierer) Patient compliance (med behandling og forebyggelse) = Prognose Århus 2009 Modificeret efter Sackett DL et al.

Komorbiditet og kræftsygdommen Lüchtenborg et al, DK, 2012: 20,461 patienter med lungekræft, 2005-2010 Kræftkarakteristika, % Histologi CCI0 CCI1-2 CCI 3 Adenocarcinom 29 26 26 Ikke-småcellet 13 12 14 Småcellet 12 12 10 Storcellet 3 3 2 Pladecelle carcinom 17 21 23 Carcinoid 1 0 0 Andre specificerede 1 1 1 Uspecificeret 12 11 11 Ukendt 12 14 13

Komorbiditet og kræftsygdommen Land et al, DK, 2012: 62,591 patienter med brystkræft, 1990-2008 Kræftkarakteristika, % ER status CCI0 CCI1 CCI2 CCI 3 Negativ 21 18 19 21 Positiv 72 76 74 74 Ukendt 7 6 7 5 Histologi, grad Duktal, gr I 25 26 24 24 Duktal, gr II 35 31 33 33 Duktal, gr III 19 17 19 19 Lobulær 11 12 12 12

Komorbiditet og patientkarakteristika Alder Køn Socioøkonomisk status Livsstil Genetik Miljø

Komorbiditet og diagnostik Dalton et al, DK, 2012: 18,103 patienter med lungekræft, 2001-2008 Justeret OR for avanceret stadie (95% CI) CCI0 1.0 (reference) CCI1 0.88 (0.83-0.92) CCI2 0.84 (0.77-0.92) CCI 3 0.73 (0.65-0.81)

Komorbiditet og diagnostik Fleming et al, USA, 2005: 17,468 patienter med brystkræft, 1993-1995 Justeret OR for avanceret stadie Kardiovasculære sydomme 0.83 Muskuloskelatale 0.85 GI, mild/moderate 0.79 GI, alvorlig 0.94 Osteoarthritis 0.93 Genitorinære sygdomme 0.82 Diabetes 1.17 Endokrine sygdomme 1.10 Fedme 1.17 Nyresygdomme 1.12 Psykiatriske sygdomme 1.27 Osteoporose 1.14 Hæmatologiske sygdomme 1.23 AIDS 1.25 = Århus 2009

Komorbiditet og kræftbehandling Odds for kirurgisk resektion er 25-58% lavere for patienter med svær komorbiditet sammenlignet med patienter uden komorbiditet Odds for postoperative komplikationer ved både tyktarmskræft, brystkræft og lungekræft er 1,2-1,8 gange højere blandt patienter med komorbiditet i forhold til patienter uden komorbiditet. Odds for 30-dages postoperativ dødelighed ved tyktarmskræft er 2-4 gange højere blandt patienter med komorbiditet sammenlignet med patienter uden komorbiditet.

Komorbiditet og kræftbehandling Patienter med komorbiditet påbegynder i mindre grad adjuverende kemoterapi eller stråleterapi. Patienter med komorbiditet får oftere en reduceret dosis af kempterapi. Patienter med komorbiditet færdiggør sjældnere deres kemoterapi- og strålebehandling end patienter uden komorbiditet. Nogle finder at det er mindre sandsynligt at patienter med komorbiditet ses af en onkolog end patienter uden komorbiditet - andre finder det modsatte. Der går i gennemsnit længere tid fra patienter med komorbiditet diagnosticeres til de opereres, påbegynder kemoterapibehandling eller stråleterapi.

Komorbiditet og kræftbehandling Sammenlignet med patienter uden svær komorbiditet udviklede lungekræftpatienter med svær komorbiditet hyppigere thrombocytopeni (46% vs. 36%), febril neutropeni (12% vs. 5%) eller døde på grund af neutropen infektion (3% vs. 0%) efter kemoterapibehandling. Grønborg et al, European journal of cancer. 2010 Gross et al, USA, 2006: 5.330 patienter med tyktarmskræft, 1993-1999 Sygdom = Adj. OR for indlæggelse som konsekvens af behandling (behandlede vs. Ikke-behandlede) Med Sygdom Århus 2009 Uden sygdom Kronisk hjertesvigt 1.20 1.92 KOL 1.61 1.78 Diabetes 1.67 1.80

Komorbiditet og klinisk kvalitet (kompetence, motivation, barrierer) Justeret OR 3-års mortalitet (specialiseret vs. ikke-specialiseret) Forfatter Antal Cancersite CCI0 CCI1-2 CCI3+ Onega et al, USA, 2009 211.084 Lunge, bryst, tyktarm og prostata 0,89 0,87 0,83

Komorbiditet og klinisk kvalitet (kompetence, motivation, barrierer) 24-70% patienterne med betydende komorbiditet behandles ikke i overensstemmelse med gældende kliniske retningslinjer. For 47-68% af ikke-behandlede angives komorbiditet som begrundelse for fravalg af behandling i journalen. O Grady et al, Clinical Colorectal Cancer, 2011 Vinod et al, Journal of Thoracic oncology. 2010 Fravalg af behandling forbundet med dårligt helbred, høj alder, depression og demens, men ikke til symptomer på diagnosetidspunktet eller kræftstadiet. Girones et al, Clinical & Translational oncology, 2012.

Komorbiditet og patient compliance Forfatter Kræfttype Antal Adj. OR for færdiggørelse af behandling (svær vs. ingen komorbiditet) Hu et al, 2011 Tyktarmskræft 12.265 0.63 (95% CI 0.52-0.75) Bradley et al, 2008 Tyktarmskræft 4.765 0.58 (95% CI 0.38-1.61) Forfatter Kræfttype Antal Manglende færdiggørelse O Connor et al, 2012 Brystkræft 204 1.97 (95% CI 0.88-4.41) Gold et al, 2008 Brystkræft 7.791 1.28 (95 % CI 0.82-1.99)

Opsummering Komorbiditet synes ikke associeret med mere aggressive kræftformer eller væsentlige forskelle i tumorbiologi. Det er uklart hvorvidt kræftpatienter med komorbiditet diagnosticeres tidligere eller senere. Patienter med komorbiditet modtager i mindre grad behandling for deres kræft end patienter uden komorbiditet. Kræftpatienter med komorbiditet oplever hyppigere kirurgiske komplikationer og deres post-operative dødelighed er højere. Kræftpatienter med komorbiditet færdiggør sjældnere deres kemoterapibehandling som planlagt og uden dosisreduktion. Det er mindre sandsynligt at kræftpatienter med komorbiditet ses af en onkolog og behandles i overensstemmelse med kliniske retningslinjer.

Uafklarede spørgsmål Betyder alle typer komorbiditet det samme for prognosen? Har varighed og/eller sværhedsgrad af komorbiditet en betydning for den prognostiske betydning? Hvor stor en del af den negative effekt af komorbiditet forklares ved forskelle i socioøkonomi og livsstil i befolkningen? Virker screening hos patienter med komorbiditet? Er behandling på specialiserede kræftcentre kun forbundet med forberedt overlevelse for kræftpatienter uden komorbiditet?

Uafklarede spørgsmål Tåler patienter med komorbiditet ikke behandlingen dårligere end patienter uden komorbiditet, eller har de generelt dårligere compliance? Dør patienter med komorbiditet primært på grund af komorbiditetsrelateret dødelighed eller er overlevelse af selve kræftsygdommen også dårligere? Hvordan måles komorbiditet bedst i kræftpatienter?

Tak for opmærksomheden!