Kvalitetsrapport 2011/2012



Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Kvalitetsrapport 2011/2012

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Engstrandskolen

Kvalitetsrapport 2012

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Kvalitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler 2010/2011

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Frydenhøjskolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Børne og Skoleudvalget

GRAN KVALITETSRAPPORT 2013 TOFTE SKOLEN

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018

Kvalitetsrapport 2015

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

EVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport Andkær skole

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Datasamling 2011/12 Frederiksberg Kommune

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Kvalitetsrapport 2010

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Dansborgskolen

Kvalitetsrapport 2011

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Den kommunale Kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

Kvalitetsrapport Gandrup Skole 2011

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Kvalitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler 2010/2011

Kvalitetsrapport 2013

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Kvalitetsrapport Ferslev Skole 2012

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Transkript:

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1

Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4 Karakterfordelingen... 5 1.5 Læseprøver... 7 1.6 Elevfravær... 9 1.7 Antal visiterede børn til specialtilbud... 9 2. Pædagogiske processer... 11 2.1 Videndeling... 11 2.2 Kvalificering af vikararbejdet... 11 2.3 Den internationale dimension... 12 2.4 Mål og indholdsbeskrivelse for BFO Rosenlund... 12 2.5 Forældresamarbejdet i forhold til forældre med dansk som... 13 andetsprog... 13 2.6 Forældresamarbejde i forhold til inklusion... 14 2.7 Forældresamarbejde i forhold til nye elever/ forældre... 14 2.8 Lejrskole... 14 3. Rammer og ressourcer... 16 3.1 Antal klassetrin og spor pr. trin... 16 3.2 Andel af elever i BFO... 16 3.3 Anvendelse af lærernes arbejdstid... 17 3.4 Ressourcer pr. elev... 17 3.5 Antal elever pr. computer... 17 4. Skolebestyrelsens samlede vurdering... 18 5. Center for Skoler og Institutioners samlede vurdering... 18 2

1. Resultater 1.1 Uddannelsesforankring Tabellen nedenfor er et øjebliksbillede af hvor de elever, der er gået ud af 9.kl. på Rosenlundskolen i perioden 2006 til 2011, er henne i november 2011 i forhold til uddannelse. Dvs. under 2006 er status pr. november 2011 på de elever, der forlod skolen i 2006. Det fremgår fx af tabellen, at i november 2011 havde 83% af de elever der forlod Rosenlundskolen i 2006 afsluttet en ungdomsuddannelse. Det er desværre kun muligt at følge eleverne så længe de bor i en af UU-Vestegnens kommuner (Glostrup, Albertslund, Høje Taastrup, Rødovre og Ballerup). Forlod 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Rosenlundskolen i: Uddannelsesstatus Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % nov. 2011 10. klasse 1 1 2 3 18 28 Erhvervsuddannelse 6 10 7 10 14 18 13 17 11 15 2 3 Gymnasial uddannelse 1 2 4 6 21 28 58 75 61 81 42 64 Individuel uddannelse (EGU/STU) Forberedende/udvikl. 3 5 3 4 5 7 2 3 2 3 Aktivitet Afsluttet Uddannelse 49 83 53 77 35 46 Midlertidig aktivitet 2 3 1 1 3 4 1 1 1 2 Total 59 100 69 100 76 100 77 100 75 100 65 100 Tabel 1: Udannelsesstatus pr. november 2011 (Kilde: UU-Vestegnen) 1.2 Overgangsfrekvenser Ballerup Rosenlundskolen Kommune 2008 2009 (100 elever) 2010 (76 elever) 2011 (64 elever) 2012 (85 elever) 2012 10. klasse 42 44 55 28 51 43 Erhvervsuddannelse 0 13 4 3 7 10 Gymnasial uddannelse 57 43 39 67 41 39 Individuel uddannelse 0 0 0 2 Produktionsskole 0 0 0 3 Andet 0 0 1 2 1 1 Arbejde 1 0 0 Ej udfyldt 0 0 0 2 Total 100 100 100 100 100 100 Overgangsfrekvens 99 100 99 98 99 96 Tabel 2: Andel tilmeldte til de forskellige ungdomsuddannelser marts 2012 i % (Kilde: UU-Vestegnen) 3

1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne 1 Rosenlundskolen Bunde prøvefag 2008 2009 2010 2011 2012 Antal elever 2012 Ballerup Kommune Dansk Læsning 7,5 5,53 6,32 6,34 6,81 85 6,18 2012 Retskrivning 6,3 6,12 6,2 6,22 6,65 85 6,24 Skriftlig 7,8 6,51 6,01 7,28 6,34 85 6,30 Orden 7,1 6,64 4,54 6,5 6,38 85 6,01 Mundtlig 6,8 7,09 6,19 8,41 8,12 85 7,47 Engelsk Mundtlig 7,5 7,15 6,24 7,94 7,98 85 7,28 Matematik Færdighedsregning 6,62 85 6,64 Problemløsning 7 7,7 7,88 6,9 6,18 85 5,78 Fysik/kemi Praktisk/ mundtlig 6,4 7,62 7,14 6,35 5,28 85 6,04 Naturfag Praktisk/ mundtlig 5,5 6,15 6,11 5,92-0 7,54 Prøvefag til udtræk Engelsk Skriftlig 6,11-7,05 21 6,10 Tysk tilbudsfag Skriftlig - - 0 7,33 Mundtlig 4,59 7,33 6,79-0 4,70 Fransk tilbudsfag Mundtlig - - 0 5,00 Kristendomskundskab Mundtlig 7,29 7,71 8,57 23 7,47 Historie Mundtlig 6,48 3,95 6,64 7,20 20 7,20 Samfundsfag Mundtlig 7,79 6,3-7,90 21 7,92 Fysik/kemi Skriftlig - - 0 7,43 Geografi Skriftlig 6,72 8 7,79 7,39 44 6,94 Biologi Skriftlig 7,2 9,08 7,14 7,15 41 5,87 Obligatorisk projektopgave 7,49 6,46 6,35 7,64 85 7,81 Tabel 3: Karaktergennemsnit (Kilde: Skolens indberetning til UNI-C og Undervisningsministeriet) 1 Karaktergennemsnittet for Ballerup Kommune er beregnet på baggrund af karaktererne i almenskolerne. 4

1.4 Karakterfordelingen Med kommuneaftalen for 2013 er regeringen og KL blevet enige om at andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve skal være reduceret i 2015 og reduceres yderligere frem mod 2018. Derfor er karakterfordelingen i de nævnte fag med her. Bemærk at tallene er fra 2011. Læsning Rosenlundskolen Ballerup Kommune % 40 36 35 31 30 28 25 25 22 20 19 15 15 11 10 6 4 5 0 0 0 0-3 0 2 4 7 10 12 Figur 1: Karakterfordelingen i % ved afgangsprøven i læsning (Kilde: UNI-C) 3 5

Retskrivning % 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Rosenlundskolen Ballerup Kommune 47 39 26 22 15 13 13 13 5 2 3 4 0 0-3 0 2 4 7 10 12 Figur 2: Karakterfordelingen i % ved afgangsprøven i retskrivning (Kilde: UNI-C) Matematisk problemløsning Rosenlundskolen Ballerup Kommune % 35 30 32 29 25 22 23 22 20 18 15 10 5 0 0 0 5 11 13 13-3 0 2 4 7 10 12 Figur 3: Karakterfordelingen i % ved afgangsprøven i matematisk problemløsning (Kilde: UNI-C) 6 6 6

1.5 Læseprøver 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 92% 1. kl.maj '09 (OS64) 1. kl.maj '10 (OS64) 1. kl.maj '11 (OS64) 1. kl.maj '12 (OS64) 94% 92% 85% 7% 7% 4% 3% 4% 5% 2% 4% Hurtige og sikre Langsomme, men sikre Usikre Figur 4: Læseresultat for 1. klassetrin på Rosenlundskolen (Kilde: PUC) Til sammenligning var gennemsnittet for Ballerup Kommune i 2012: 87% hurtige og sikre læsere, 7% langsomme med sikre læsere og 6% usikre læsere. 7

2. kl.maj ' 09 2. kl.maj ' 10 2. kl.maj ' 11 2. kl.maj ' 12 100% 90% 80% 84% 85% 88% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 9% 8% 8% 9% 6% 6% 4% 11% 0% Hurtige og sikre Langsomme, men sikre Usikre Figur 5: Læseresultat for 2. klassetrin på Rosenlundskolen (Kilde: PUC) Til sammenligning var gennemsnittet for Ballerup Kommune i 2012: 81% hurtige og sikre læsere, 9% langsomme med sikre læsere og 10% usikre læsere. 4. kl. nov '07 (SL40) 4. kl. nov '08 (SL40) 4. kl. nov '09 (SL40) 4. kl. nov 10 4.kl. nov 11 80% 70% 60% 60% 61% 68% 75% 74% 50% 40% 30% 24% 26% 20% 10% 16% 16% 16% 13% 13% 15% 12% 9% 0% Hurtige og sikre Langsomme, men sikre Usikre Figur 6: Læseresultat for 4. klasse på Rosenlundskolen (Kilde: PUC) 8

Til sammenligning var gennemsnittet for Ballerup Kommune i 2012: 66% hurtige og sikre læsere, 19% langsomme med sikre læsere og 15% usikre læsere. 1.6 Elevfravær Rosenlundskolen Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Alle fraværstyper 2007/2008 4,6 2,7 3,8 11,2 2008/2009 4,2 2,7 3,6 10,5 2009/2010 4,5 2,5 3,5 10,5 2010/2011 6,0 2,6 1,1 9,7 2011/2012 6,7 3,3 1,3 11,4 Kommunen 2011/2012 6,7 3,5 2,3 12,4 Tabel 4: Antal fraværsdage pr. elev (Kilde: KMD-elev) Bemærk: i skoleåret 2011/2012 var der skærpet fokus på at indberette elevfravær. Det afslørede en del problematikker i indberetningen. Der er derfor grund til at tro, at ikke al elevfravær er slået igennem i den database, som de tidligere år er trukket fra. Dette bør læseren have i baghovedet ved vurdering af tallene. 1.7 Antal visiterede børn til specialtilbud Mål for inklusion i Ballerup Kommune På skoleområdet sigtes der konkret mod, at antallet af børn og unge i Ballerup, der udvikler behov for eksterne specialtilbud i skolealderen, reduceres fra det daværende (2009) niveau på 8,5 % og tættere på landsgennemsnittet, der på daværende tidspunkt (2009) var på 4,3%. Mål på landsplan Med kommuneaftalen mellem regeringen og KL for 2013 blev følgende aftalt: Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning øges. Målet er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4% til 96,0 % af det samlede antal elever i folkeskolen. 2009/10 2010/11 2011/12 Antal børn i visiterede tilbud Andel af alle 6-16 årige i visiterede tilbud Antal børn i visiterede tilbud Andel af alle 6-16 årige i visiterede tilbud Antal børn i visiterede tilbud Andel af alle 6-16 årige i visiterede tilbud Rosenlundskolen 37 3,9% 34 3,5% 29 3,1% Total 445 6,6% 422 6,3% 404 6,0% Tabel 5: Tabel 5: Børn i visiterede tilbud set i forhold til antallet af 6-16 årige bosat i distriktet. (Kilde: Center for Børne- og Ungerådgivning) 9

Antal visiterede børn er børn visiteret til specialskoler, specialkasserækker og specialklasser, men uden børn der er tildelt særlig inklusionsstøtte i klassen. 10

2. Pædagogiske processer 8. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens kvalitet. Stk. 2. Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen. Indledning Beskrivelse af de pædagogiske processer rummer en afsluttende status og vurdering af arbejdet med de fokusområder, som indgik i den dialogbaserede aftale mellem skoleleder og Centerchefen for skoleåret 2011-2012: 1. Videndeling 2. Kvalificering af vikararbejdet 3. Den internationale dimension 4. Mål og indholdsbeskrivelse for BFO Rosenlund 5. Forældresamarbejdet i forhold til forældre med dansk som andetsprog 6. Forældresamarbejde i forhold til inklusion 7. Forældresamarbejde i forhold til nye elever/ forældre 8. Lejrskole 2.1 Videndeling Resultatmål At vi på Rosenlundskolen får en kultur, hvor videndeling bliver en integreret del af vores hverdag og især i de forskellige team, årgangsteam, fagteam, kerneteam, det brede team osv. Skolens vurdering af resultatet A. På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 8. B. Skolelederens kommentarer Videndeling var på dagsorden det meste af skoleåret 11/12, som et skoleudviklingspunkt, og lærerne har taget begrebet til sig, og har mere mod på at videndele med fagkollegaer. Der er større fokus på at mødevirksomhed i flere og flere teams (især fagteams) bliver struktureret på sådan en måde, at der bliver tid til videndeling, og mulighed for at udvikle både hinandens pædagogiske og faglige kompetencer. 2.2 Kvalificering af vikararbejdet Resultatmål At eleverne også ved lærerfravær modtager relevant undervisning Skolens vurdering af resultatet På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 7. 11

Skolelederens kommentarer For at eleverne skal modtage relevant undervisning er det nødvendigt, at vikaren og/eller eleverne er klædt på hertil. Lærerne er meget gode til at lægge relevant materiale. Især når eleverne skal arbejde alene, arbejdes der med materiale, som efterfølgende bliver fulgt på af den faste lærer. For at kvalificere undervisningen i vikartimer, når der ikke er materiale på forhånd, har skolen valgt at abonnere på Vikartimen som har relevant materiale til alle klasser og fag. Administrationen sørger for, at vikaren får materiale, så der i alle timer er relevant arbejde. Derudover findes en fast procedure således, at den faste lærer får en tilbagemelding om timens indhold og afvikling Skolebestyrelsen har fastsat principper herom med vikardækning, med en fast lærer i overbygningen dagligt i de 2 første lektioner. Disse principper er sat på stand by af økonomiske årsager. 2.3 Den internationale dimension Resultatmål At øge bevidstheden hos personalet om betydningen af, at eleverne får del i den internationale dimension. Skolens vurdering af resultatet A. På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 6. B. Skolelederens kommentarer Den internationale temauge i uge 41 2011 forløb til alles tilfredshed, og der var fokus på, at eleverne kunne redegøre for hvilke nationaliteter, der er repræsenteret i egen klasse og på skolen som helhed. Skolen summede af internationalt liv hele ugen og forældre fra mange forskellige nationaliteter bidrog til, at elever fik en større bevidsthed om andre kulturer. Rosenlundskolens aktuelle internationale kontakter var nærmest ikke eksisterende i 11/12, og derfor har vi prioriteret, at det skal der være fokus på i skoleåret 12/13. Vores internationale koordinator tager til East Kilbride for at skabe kontakter til mellemtrinet, og så har Ballerup Kommune skabt kontakt til en skole i Brandenburg an der Havel, Europaskolen, som vi ser frem til et samarbejde med i udskolingen. 2.4 Mål og indholdsbeskrivelse for BFO Rosenlund Resultatmål Implementere mål og indholdsbeskrivelse for BFO Rosenlund med særligt fokus på: At det udarbejdede årshjul (godkendt) i distriktsledergruppen april 2011 for brobygningen fra børnehave til skole/bfo i distrikt Rosenlund bliver et naturligt redskab i arbejdet med overgange. At tilrettelægge støttepædagogernes arbejde i praksis, så der bliver fokus på arbejdet med børn med særlige behov og forudsætninger 12

Skolens vurdering af resultatet På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 10. Skolelederens kommentarer Årshjulet er nu kendt af alle i distriktet og de børnehuse, som videregiver børn til skole/bfo. Ligeledes kommer barnets historie med via beskrivelsesskemaer og overleveringssamtaler mellem børnehusene og den pædagogiske leder for indskolingen og BFO-lederen. Efter klassedelingen er der overleveringssamtaler med den enkelte afdeling og tilhørende børnehaveklasseleder. Ud fra denne model sikrer vi, at især børn med særlige behov er kendte inden start i BFO/skole og ligeledes kan vi allerede tidligt målrette resursepædagogernes rolle overfor det enkelte barn. Årshjulet og de ovennævnte procedurer evalueres løbende i skoleledelsen med BFO- ledelsen på vores månedlige fælles ledelsesmøder. På distriktsledelsesmøderne har vi også haft mulighed for at gennemgå årshjulet, og alle har tilsluttet sig indholdet, som løbende bliver evalueret. Senest har det været oppe ved distriktets brobygningsmøde. Arbejdsbeskrivelserne for resursepædagogerne er blevet implementeret i BFO/skole efter, at resursepædagogerne og Ballerup kommune fik lavet en arbejdstidsaftale. Resursepædagogerne har fået gennemgået den lokale arbejdsbeskrivelse og ligeledes sikres der via møder med ledelsen både vedr. undervisning og fritid, at der ikke er tvivl om arbejdsopgavens indhold. 2.5 Forældresamarbejdet i forhold til forældre med dansk som andetsprog Resultatmål At forældre klædes på til at bakke op om skolens arbejde Skolens vurdering af resultatet A. På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 7. B. Skolelederens kommentarer: På et evalueringsmøde med de respektive aktører vedr. succeskriterierne, blev der givet udtryk for, at vi på RO er godt i gang med dette arbejde. Yderligere tiltag kunne være at: Samle forældre med samme etniske baggrund til overgangsmøder ift. 1., 4. og 7. klasse. Evt. at etablere en lektiecafe med DSA- elever som målgruppe indenfor de givne rammer/resurser. Hvis de ikke er tilgodeset tilstrækkeligt gennem elever hjælper elever. Et ønske om vejledninger i brugen af Intra på forskellige sprog. 13

2.6 Forældresamarbejde i forhold til inklusion Resultatmål At forældre klædes på til at bakke op om skolens arbejde Skolens vurdering af resultatet A. På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 8. B. Skolelederens kommentarer: Vi har i skoleledelsen i samarbejde med BFO-ledelsen, psykolog, talepædagog og sundhedsplejerske haft fokus på udvikling af netværksmøderne på Rosenlundskolen. Vi har på vores netværksmøder altid en dagsorden, hvor vi starter med at se på elevens/barnets resurser, derefter udfordringerne og til sidst udarbejder vi sammen en handleplan for den kommende periode, hvor alle aktører i elevens/barnets netværk bidrager til at arbejde konstruktivt med de udfordringer eleven er i. De elever, der har brug for at skole, forældre med flere gør en ekstra og koordineret indsats, er de elever, der kaldes til netværksmøder om. Her ved klædes forældrene på til at bakke op om skolens arbejde. Antallet af netværksmøder, der sker med deltagelse af skoleledelsen er stadig stigende. I tiden mellem netværksmøder om samme elev holder resursepædagog, klasselærer eller AKT-lærer kontakt med hjemmet. Derudover taler vi om (især i forbindelse med skolestart), hvordan forældre kan fortælle de andre forældre i klassen om de udfordringer deres barn er i, så de øvrige forældre har muligheder om at støtte om en god udvikling. Enkelte forældre vælger at skrive til de andre forældre, og det har vi også fået positive tilbagemelding på. De øvrige forældre har dermed bedre mulighed for at positivt at medvirke til inklusionsbestræbelserne. 2.7 Forældresamarbejde i forhold til nye elever/ forældre Resultatmål At forældre klædes på til at bakke op om skolens arbejde Skolens vurdering af resultatet A. På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 9. B. Skolelederens kommentarer Rosenlundskolen får temmelig ofte nye elever i løbet af et skoleår. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der tydeliggør, hvorledes forældre til nye elever har oplevet processen og modtagelsen. 2.8 Lejrskole Resultatmål At opkvalificere de to lejrskoleforløb, som Rosenlundskolen giver mulighed for i skoletiden. At få udarbejdet nogle principper for indholdet af lejrskolen 14

At afklare om lejrskolen (1. 7. klasse) skal placeres på et bestemt trin og om strukturen skal lægges fast fx at to klasser skal tage af sted sammen Skolens vurdering af resultatet A. På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 6. B. Skolelederens kommentarer Vi må nok konstatere, at vi ikke er nået så langt på dette punkt. Det var ikke muligt sidste år, at drøfte indholdet på lejrskolen. At klasserne skulle tage af sted 2 og 2 og på et bestemt klassetrin er det heller ikke lykkes at opnå enighed om. Som et ser ud nu tager 8 klasserne typisk af sted alene, mens det i de mindre klasser er mere almindeligt at tage af sted 2 klasser sammen. Da vi pt. både er 3, 4 og 5 klasser på et trin vil det være svært at forene de 2 ønsker. 15

3. Rammer og ressourcer 3.1 Antal klassetrin og spor pr. trin 2007 2008 2009 2010 2011 Elever Kl. Kvo Elever Kl. Kvo Elever Kl. Kvo Elever Kl. Kvo Elever kl. Kvo 0. kl. 117 5 23,4 86 4 21,5 78 4 19,5 106 4 26,5 91 4 22,8 1. kl. 95 4 23,8 114 5 22,8 88 4 22,0 82 4 20,5 103 4 25,8 2. kl. 79 4 19,8 93 4 23,3 110 5 22,0 90 4 22,5 81 4 20,3 3. kl. 77 4 19,3 82 4 20,5 95 4 23,8 110 5 22,0 91 4 22,8 4. kl. 89 4 22,3 72 4 18,0 79 4 19,8 94 4 23,5 112 5 22,4 5. kl. 93 4 23,3 88 4 22,0 84 4 21,0 84 4 21,0 93 4 23,3 6. kl. 74 3 24,7 96 4 24,0 90 4 22,5 90 4 22,5 86 4 21,5 7. kl. 96 4 24,0 70 3 23,3 88 4 22,0 95 4 23,8 91 4 22,8 8. kl. 92 4 23,0 93 4 23,3 71 3 23,7 97 4 24,3 94 4 23,5 9. kl. 86 4 21,5 82 4 20,5 76 4 19,0 64 3 21,3 85 4 21,3 10. kl. 22 1 22,0 19 1 19,0 I alt 898 40 22,5 876 40 21,9 859 40 21,5 912 40 22,8 927 41 22,6 Tabel 6: Antal elever i almenklasserne (Kilde: Ballerup Kommunes egen opgørelse pr. 5. september i alle årene) 3.2 Andel af elever i BFO 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012 Elever i 0.-3. Børn i BFO kl. Andel i BFO Rosenlundskolen 96% 95% 92% 366 366 100% Ballerup Kommune 96% 97% 98% 2150 2167 99% Tabel 7: Andel af elever i BFO (Kilde: Ballerup Kommunes egen opgørelse pr. 5. september og fleksnormeringen frem til 2010 og pladsanvisningen i 2011) 16

3.3 Anvendelse af lærernes arbejdstid Tabellen viser undervisningstiden i procent hos personale med undervisningsopgaver Skolen 2008/2009 Skolen 2009/2010 Skolen 2010/2011 Skolen 2011/2012 Ballerup Rosenlundskolen 28 33 33 32,3 35,7 Tabel 8: Undervisningsandel (Kilde: UNI-C) 3.4 Ressourcer pr. elev 2 2007 2008 2009 2010 2011 Rosenlundskolen 50.412 49.050 51.490 46.747 47.583 Ballerup Kommune 55.981 52.740 54.092 51.089 50.289 Tabel 9: Nettoudgifter pr. elev (Kilde: Regnskaber fra Ballerup Kommune) (Kilde: Regnskab 2010) 3.5 Antal elever pr. computer 2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012 Rosenlundskolen 3,7 3,3 3,5 5,0 5,2 Ballerup Kommune 2,7 3,0 3,3 3,6 Tabel 10: Antal elever pr. computer (Kilde: PUC) 2 Udgifterne indeholder regnskabstal for 2010 på ramme 30.30. Fællesudgifterne (stednr. 300001 og 30003) er ikke medtaget i beregningen 17

4. Skolebestyrelsens samlede vurdering Skolebestyrelsen har fået forelagt rapporten, en god og fyldig rapport. Vi vil udtrykke stor tilfredshed med, at BFOen nu er samlet og har alle elever med. Der er endvidere sket en tættere tilknytning mellem skole og BFO, som vi hilser velkommen. Den store andel af 10. klasseelever undrer, det virker mærkeligt at så stor en andel af eleverne ikke er klar til en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Af karaktererne kan vi se, at niveauet i fysik/kemi er bekymrende lavt, hvilket bør føre til et øget fokus her. Skolens fokus på læsning skal fastholdes. Der bør arbejdes på nedbringelse af specielt det ulovlige fravær, da det ligger højt. Sidst vil bestyrelsen nævne, at vi er bekymrede for antallet af computere pr. elev. På Rosenlundskolen skal mange flere elever deles om en computer, end tilfældet er i Ballerup kommune som helhed. Det er et dårligt udgangspunkt for at undervisningen kommer til foregå med en naturlig anvendelse af IT i alle fag. 5. Center for Skoler og Institutioners samlede vurdering Center for skoler og institutioner vurderer, at skolen har arbejdet systematisk med de fokusområder og mål, som indgik i den dialogbaserede aftalestyring. Der er skabt et godt grundlag for videreudvikling af skolen set i lyset af Skole med vilje. Overgangsfrekvensen viser at 51% af eleverne i 9. klasse valgte at fortsætte med et 10. skoleår. Dette vurderes som højt i forhold til elevgrundlaget. Skolen bør have fokus på undervisningsmiljøet i overbygningen, så flere oplever sig uddannelsesparate allerede efter 9. klasse. Afgangsprøvekaraktererne ligger samlet set fortsat lidt højere end Ballerup Kommunes gennemsnit bortset fra fysik/ kemi, der ligger væsentlig under. Opgørelse over undervisningseffekten på skolen kunne give anledning til øgede forventninger til resultaterne. Karakterfordelingen i læsning og matematisk problemløsning bør give anledning til en fokuseret indsats med målet at flere elever opnår bedre resultater. Læseresultaterne i 1. og især 2. klasse giver fortsat anledning til en intensiveret læseindsats, så flere elever videreudvikler deres læsekompetence efter 1. klasse. Resultatet ved afgangsprøven i læsning er steget lidt i år, men kunne ønskes højere. Elevfraværet blandt skolens elever ligger lidt under det kommunale gennemsnit, men 11,4 fraværsdage i gennemsnit pr. elev vurderes for højt især de ekstraordinære fridage. Andelen af børn visiterede til specialpædagogiske tilbud er faldet lidt og ligger stadig en del under det kommunale gennemsnit. 18

Opfølgning på denne kvalitetsrapport sker gennem kvalitetssamtaler med skoleledelse suppleret med den dialogbaserede aftale for skoleåret 2012/2013 indgået mellem skoleleder og centerchef, hvor følgende fokusområder indgår: Supervision 4. og 7. kl. Det internationale samarbejde Faglig læsning på mellemtrinnet Visioner og værdier Kvalitetsrapporten for skoleåret 2012/2013 vil følge op på den igangsatte udvikling. 19