Pædagogisk læreplan for Børnehusene ved Fjorden Vuggestuen Toppen Juni 2014 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune 1
SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er vilkårene? TILTAG Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet MÅL Hvilke kompetencer vil vi gerne opnå, at børnene mestrer EVALUERING Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke TEGN For at kunne vurdere om vi har opnået målet, vil vi gerne se efter om børnene har, kan, tør, gør osv. 2
TEMA: ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Vi lægger vægt på, at Vuggestuen Toppen er et trygt og rart sted at være, et sted med omsorg, nærvær, hjertevarme, humor, hygge, glæde, sjov og ballade. Vi ønsker at skabe en levende, glad og sund institution, hvor børnene gennem oplevelser og leg får livsglæde, som styrker deres psykiske og fysiske udvikling. Vi er som udgangspunkt stueopdelt med faste voksne og integrerede børnegrupper i alderen fra ca. 8 mdr. til 3 år. Vi har børn, der repræsenterer befolkningssammensætningen i byen, hvor op til 25% af børnene er af anden etnisk oprindelse. Institutionen er beliggende tæt på naturområder og sportsarealer, hvor der er mulighed for oplevelser og varieret stimulering. Vi arbejder ud fra intentionerne i oplægget " det gode børneliv", hvor KLAR-pædagogikken er udgangspunkt for vores daglige arbejde. LP-modellen og kompetencehjulet er en del af de pædagogiske redskaber, vi anvender. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan. Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Tegn på læring udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 3
Selvfølelse: At børnene udvikler sine følelser og bevidstheden om sit "selv". Bl.a. udvikling af selvværd, selvtillid, selvafgrænsning og selvbevidsthed. ( P 1-8 ) Selvtillid. Barnet har nu kompetenceområder, hvor det gerne og med optimisme kaster sig ud i nye udfordringer f.eks. grov motoriske udfordringer som at bære ting. Barnet vil også gerne demonstrere sine konkrete evner og siger f.eks. "se mig" med ord, blik eller gestus. ( P 1-9 ) Selvbevidsthed. Barnet udtrykker i stigende grad sin selvbevidsthed ved hjælp af sproget f.eks. ved at sige "mig ha", "kan selv" og bruger sproget til at afgrænse sig selv og udtrykke ønsker til andre. ( P 1-10 ) Selvværd II. Barnet udfordrer sig selv og lader sig udfordre og udviser en positiv grundfølelse om sig selv, der gør, at det tør begå fejl og henter hjælp, når det har brug for det. ( P 1-11 ) Kønsidentitet. Barnet begynder selv at kunne afgøre om det er en pige eller en dreng og kan spørge de andre, om de er en pige eller en dreng. Barnet viser interesse for det modsatte køn. Tiltag Vi er nærværende og tilgængelige voksne, der lytter, ser og mærker børnene. Vi fordeler os blandt børnene, vi sidder på gulve tog ved bordet hos dem. Vi synger sange hvor børnene nævnes i sangene. Vi snakker med børnene. Vi tager imod hver enkelt barn om morgenen, tager dem på skødet, siger godmorgen til dem og nævner deres navn. Vi siger farvel til dem, når de går hjem. Barnet med det gode selvværd udfordrer sig selv og lader sig udfordre. Det udviser en positiv grundfølelse, der gør, at det tør begå fejl og hente hjælp, når det har brug for det. Vi vægter, at barnet får mulighed for at mestre nye kompetencer. Vi er ved børnenes side, når de udfordres, og vi opmuntrer dem, og støtter dem verbalt. Børnene er i læringsgrupper, og de tilbydes aktiviteter og materialer med udgangspunkt i deres nærmeste udviklingszone, således at børnene får tillid til egen krop og evner. Vi inddeler børnene i grupper efter udviklingsniveau, f.eks. kan de ældste lave mere komplicerede puslespil, bygge med LEGO, lave togbaner, cykle osv.. De yngste børn udfordres med putkasser, tykke farver, bygge pyramider, bevægelseslege osv. Vi vægter selvhjulpen hed ved måltider, af- og påklædning og renlighed. Børnene er med til at hente maden i køkkenet, de øser maden op, de spiser selv med de redskaber, de er i stand til at bruge, de bruger kniv til at skære maden ud. Når børnene kan tage beklædningsgenstande af og på, giver vi dem tid til dette og støtter dem fysisk og verbalt. Ved toiletbesøg lærer børnene at tørre sig selv. Børnene vasker hænder efter toiletbesøg og i løbet af dagen. Vi har lave vaske, så børnene tidligt kan nå selv at åbne og lukke vandhanen. På badeværelset viser børnene interesse for hinanden, vi snakker med børnene om de er en pige eller dreng, og morgensamlingen kan også indeholde samtaler, omkring hvem der er en pige og dreng. Vi vil give børnene succesoplevelser f.eks. ved morgensamlingen, hvor alle får mulighed for at være deltagende - et eksempel kunne være, at de på skift vælger sange, holder materialer (hånddukker) og der bliver snakket om dagens aktiviteter, hvem skal hvad osv. 4
Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskelighede Vi arbejder i et inkluderende miljø, hvor alle børn har ret til deltagelse i fælleskabet. Pædagogens opgave er at skabe betingelser for alle børns sociale deltagelse. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Børnene er inkluderet i vores læringsgrupper, og læringsgrupperne er sammensat, så der er plads til børn i vanskeligheder. Her vægter vi særligt at arbejde struktureret og forudsigeligt. For at skabe forståelse hos det enkelte barn, anvender vi f. eks piktogrammer (billedserier - der f.eks. beskriver dagens aktiviteter). Vi planlægger også aktiviteter specielt for disse børn, det kan være et barn med sproglige vanskeligheder, der planlagt spiller billedlotteri i en lille gruppe, eller hver dag læser bøger. Vi laver babymassage med børn, der har sansemotoriske udfordringer. Et barn med mund-motoriske problemer får mundmassage dagligt af vores ergoterapeut. Vi vil arbejde hen imod at skabe betydningsfulde fællesskaber, så vi skaber et grundlag, hvor vi og børnene kommer til at se hinandens forskelligheder som styrker. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) 5
TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Vi lægger vægt på, at Vuggestuen Toppen er et trygt og rart sted at være, et sted med omsorg, nærvær, hjertevarme, humor, hygge, glæde, sjov og ballade. Vi ønsker at skabe en levende, glad og sund institution, hvor børnene gennem oplevelser og leg får livsglæde, som styrker deres psykiske og fysiske udvikling. Vi er som udgangspunkt stueopdelt med faste voksne og integrerede børnegrupper i alderen fra ca. 8 mdr. til 3 år. Vi har børn, der repræsenterer befolkningssammensætningen i byen, hvor op til 25% af børnene er af anden etnisk oprindelse. Institutionen er beliggende tæt på naturområder og sportsarealer, hvor der er mulighed for oplevelser og varieret stimulering. Vi arbejder ud fra intentionerne i oplægget " det gode børneliv", hvor KLAR-pædagogikken er udgangspunkt for vores daglige arbejde. LP-modellen og kompetencehjulet er en del af de pædagogiske redskaber, vi anvender. Børn under 2½ år hvor personalet har svaret: To gr. svarer at børnene driller hinanden, 2 gr. svarer at de ikke driller. Børnene har ikke altid mulighed for at få den voksnes opmærksomhed, f.eks. når der er mange nye og/eller små børn på stuen. Børnene inddrages ikke altid, det er vanskeligt at inddrage børnene, når der er mange nye eller små børn, når der er voksne, der afholder ferie eller har andet fravær - eller er optaget af andre opgaver f.eks. kompetencehjul, planlægning af klarpædagogik osv. 11 børn på 2½ årig har svaret: 10 børn svarede, at de nogle gange blev skældt ud af de voksne, og 1 barn svarede, at han blev skældt ud. 11 børn svarede, at de andre børn nogle gange blev skældt ud. De 2½ årige oplever nogle gange, at de voksne har travlt med babyerne. 8 ud af 11 af de 2½ årige oplever, at de kun nogle gange er med til at bestemme, hvad de skal lave i vuggestuen. 6
MÅL Social tænkning: At børnene udvikler sin abstraktionsevne til at opfatte, forstå og begribe andre mennesker, forholdet mellem mennesker og sig selv - og indbyrdes sammenhænge mellem disse. Der er her bl.a. tale om udviklingen af barnets stigende forståelse af, at andre mennesker har hensigter, følelser og vilje. Dette er forudsætningen for, at evnen til empati og samarbejde udvikles. At vi giver børnene den opmærksomhed de har brug for. At børnene inddrages i hverdagens gøremål. At antallet af drillerier bliver mindre. At børnene ikke giver udtryk for at de får skæld ud af de voksne. At flere børn oplever, at de er med til at bestemme hvad de skal lave i vuggestuen. Tegn på læring udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. (S 4-4) Andre menneskers bevidsthed/ begyndende "Theory of mind" Barnet begynder at være opmærksom på legetøjet/ handlingen og på omsorgspersonens hensigter med det, og kan dermed indgå i en mere og kompleks og gensidig legen. barnet kan mere og mere kommunikere med ord og krop om det der sker i omsorgspersonens "hoved", og det der sker i dets eget hoved, og gennem kommunikationen nå frem til at oplevelsen bliver fælles,. Det kan være fra, at barnet smiler og berører omsorgspersonens arm for at få vedkommende til at gøre det samme sjove med legetøjet igen, til at barnet krammer bamsen og også have omsorgspersonen til at kramme bamsen eller at barnet kan skiftes med en anden om at opbygge et tårn med mere. (S 4-6) Empati Barnet udvikler sin adfærdsform over for andre f.eks. ved at vise deltagelse, trøste, drille, vise hjælpsomhed osv. I slutningen af andet leveår begynder barnet at kunne lade som om og spille komedie. Alle de nævnte handlinger forudsætter en vis forståelse for andre menneskers følelser og ønsker. Børnemiljøvurdering Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Vi er nærværende tilgængelige voksne der lytter, ser og mærker børnene. Vi er gode rollemodeller i samværet med børnene og hinanden. Dette er vi b.la. ved at anerkendende og rumme børnenes forskellige følelser og hjælpe dem med at sætte ord på. Vi skaber læringsrum, og deler børnene op i små grupper, hvor børnene får mulighed for at indgå i betydningsfulde fællesskaber, hvor børnene gennem leg kan lære at sige til 7
og fra. Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden f.eks. ved af- og påklædning, ved spisning og i legen. I konfliktsituationer guider vi børnene til at løse uenigheder på en hensigtsmæssig måde. Tiltag vedr. børnemiljøvurderingen. Vi inddrager børnene i hverdagens gøremål. Børnene er med til at hente mad i køkkenet, de dækker bord, de er med til at tørrer borde, de henter vasketøj, lægger vaske tøj sammen. Vi vil være meget opmærksomme på at børnene er indstillet på hvad de skal når de skal i læringsgrupper, så de oplever at de er medinddraget i aktiviteten. Vi har dagligt læringsrum hvor de 2-3 årige " arbejder" væk "babyerne", så de oplever at der er plads, og meget fokus på dem og deres aktivitet. Vi har dialogisk læsning med venskaber og drillerier som tema. Vi er opmærksomme på vores kommunikation med børnene så de ikke oplever at de får skæld ud, f.eks. giver vi begrundelser og forklaringer til børnene, hvis der er noget børnene ikke må. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Vi arbejder i et inkluderende miljø, hvor alle børn har ret til deltagelse i fællesskabet- pædagogens opgave er at skabe betingelser for alle børns deltagelse. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Børnene er inkluderet i vores læringsgrupper, og læringsgrupperne er sammensat, så der er plads til børn i vanskeligheder. Vi vil arbejde hen imod at skabe betydningsfulde fællesskaber, så vi skaber et grundlag, hvor vi og børnene kommer til at se hinandens forskelligheder som styrker. 8
Tegn på læring hos børn i vanskeligheder udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen TEMA: SPROG Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til, når I skal sætte mål. Vores mål er: at styrke børnenes almene udvikling, deres selvfølelse, deres evne til at tage vare på eget liv, deres selvværd og selvtillid, deres nysgerrighed for omverdenen og at 9
dække deres fundamentale behov. Vi lægger vægt på, at Vuggestuen Toppen er et trygt og rart sted at være, et sted med omsorg, nærvær, hjertevarme, humor, hygge, glæde, sjov og ballade. Vi ønsker at skabe en levende, glad og sund institution, hvor børnene gennem oplevelser og leg får livsglæde, som styrker deres psykiske og fysiske udvikling. Vi er som udgangspunkt stueopdelt med faste voksne og integrerede børnegrupper i alderen fra ca. 8 mdr. til 3 år. Vi har børn, der repræsenterer befolkningssammensætningen i byen, hvor op til 25% af børnene er af anden etnisk oprindelse. Institutionen er beliggende tæt på naturområder og sportsarealer, hvor der er mulighed for oplevelser og varieret stimulering. Vi arbejder ud fra intentionerne i oplægget " det gode børneliv", hvor KLAR-pædagogikken er udgangspunkt for vores daglige arbejde. LP-modellen og kompetencehjulet er en del af de pædagogiske redskaber, vi anvender. Med udgangspunkt i vores kompetenceprofil for hele dagtilbuddet, har vi valgt at sætte fokus på barnets kompetencer i forhold til grammatiks kunnen. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV, I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan. Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger, I har fundet frem til i jeres BMV. Grammatik: At udvikle barnets anvendelse af regler/ rutiner for, hvordan betydninger er forbundet med udtryk og hvordan sprogdele kombineres til større helheder. Tegn på læring udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. ( Sp 6-4) Begyndende grammatisk kompetence. Barnet begynder så småt at ytre sig i små enkle to-ords ytringer. ( Sp 6-5) De første to-ords-ytringer. I 1 1/2 til 2-års alderen bruger barnet typisk at- formen (navneformen) til alle sine udsagnsord som f.eks. i ytringen "kom gå" eller "dom då". Det kan også bruge negative to- ords-sætninger som f.eks. "må ikke" og "vil ikke". ( Sp 6-6) Fra telegramstil til egentlig grammatisk kompetence. Barnet har nu tilegnet sig så mange navneord og udsagnsord, at det kan begynde at sætte dem sammen til egentlige sætninger med både et navneord og et udsagnsord. ( Sp 6-7) Barnet siger kendeordene "en" eller "et" foran de fleste navneord og kan bruge flertal. Barnet kan efterhånden sætte "en" eller "et" foran navneordene. 10
( Sp 6-8) Barnet siger kendeordene "en" og "et" foran de fleste navneord og kan bruge flertal II Barnet kan bruge flere af de normale flertalsendelser på navneord. ( Sp 6-9) Barnet kan bruge stedord for sig selv og "jeg", "mig", "min" og "mit". Barnet kan bruge stedord i sætninger, der henviser til barnet selv, dvs. stedord som "jeg", "mig", "min" og "mit". Men barnet er stadig tilbøjelig til at benævne sig selv ved navn og kan tage fejl af "du" og "jeg". Tiltag Vi er nærværende tilgængelige voksne der lytter, ser og mærker børnene. Vi er anerkendende, når barnet bruger sproget. Vi retter ikke børnene, men anerkender det de siger, vi gentager eventuelt sætningen og udvider den. Vi vægter, at alle børn kommer til orde, og at børnene forstår budskaberne. Ved morgensamlingen skiftes børnene til at være i centrum, vælge sange og holde materiale (f.eks. hånddukker). Vi gentager barnets udtalelser korrekt - uden at korrekse, og vi udvider ved at sætte flere ord på. Vi vil være tydelige i stimuleringen af grammatiske nuancer, f.eks. brugen af kendeordene "en" og "et" og brugen af flertalsformer - samt brugen af personlige stedord. Vi bruger hele tiden sproget i samværet med børnene, sætter ord på ting og begreber, og vi sætter ord på egne og barnets handlinger - samt sætter ord på følelser. Eksempler på aktiviteter: Dialogisk læsning. Morgensamling med f.eks.: samtaler, rim og remser. Billedlotteri. Sanglege. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Vi arbejder i et inkluderende miljø hvor alle børn har ret til deltagelse i fælleskabet -pædagogens opgave er at skabe betingelser for alle børns sociale deltagelse. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Børnene er inkluderet i vores læringsgrupper, og læringsgrupperne er sammensat, så der er plads til børn i vanskeligheder. 11
Her vægter vi særligt at arbejde struktureret og forudsigeligt. For at skabe forståelse hos det enkelte barn, anvender vi f. eks piktogrammer (billedserier - der f.eks. beskriver dagens aktiviteter). Vi planlægger også aktiviteter specielt for disse børn, det kan være et barn med sproglige vanskeligheder, der planlagt spiller billedlotteri i en lille gruppe, eller hver dag læser bøger. Et barn med mund-motoriske problemer får mundmassage dagligt af vores ergoterapeut. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) 12
TEMA: KROP OG BEVÆGELSE Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. Vores mål er: at styrke børnenes almene udvikling, deres selvfølelse, deres evne til at tage vare på eget liv, deres selvværd og selvtillid, deres nysgerrighed for omverdenen og at dække deres fundamentale behov. Vi lægger vægt på, at Vuggestuen Toppen er et trygt og rart sted at være, et sted med omsorg, nærvær, hjertevarme, humor, hygge, glæde, sjov og ballade. Vi ønsker at skabe en levende, glad og sund institution, hvor børnene gennem oplevelser og leg får livsglæde, som styrker deres psykiske og fysiske udvikling. Vi er som udgangspunkt stueopdelt med faste voksne og integrerede børnegrupper i alderen fra ca. 8 mdr. til 3 år. Vi har børn, der repræsenterer befolkningssammensætningen i byen, hvor op til 25% af børnene er af anden etnisk oprindelse. Institutionen er beliggende tæt på naturområder og sportsarealer, hvor der er mulighed for oplevelser og varieret stimulering. Vi arbejder ud fra intentionerne i oplægget " det gode børneliv", hvor KLAR-pædagogikken er udgangspunkt for vores daglige arbejde. LP-modellen og kompetencehjulet er en del af de pædagogiske redskaber, vi anvender. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Kroppen: At udvikle barnets kropsbevidsthed og oplevelse af egen krop - gennem kroppen og hvad det kan gøre med sin krop. Med udgangspunkt i vores kompetenceprofil for hele dagtilbuddet, har vi valgt at sætte fokus på barnets kompetencer i forhold til kroppen. Tegn på læring udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. ( KB 1-8 ) Kropsbevidsthed I. Barnet kan udføre handlinger der kræver samarbejde mellem begge hænder. ( KB 1-9 ) Kropsbevidsthed II: Barnet kan udføre en fysisk handling uden at have visuel 13
opmærksomhed på opgaven. Det kan f.eks. være at barnet kigger på den nære omsorgsperson medens det bladrer i bogen eller kravler på rutsjebanen, medens det holder øje med om det andet barn tager ynglings bilen. ( KP 1-10 ) Kropsbevidsthed III: Barnet tilegner sig hurtigt nye, ukendte bevægemønstre f.eks. hvordan det kravler op i sandkassen eller kører på scooter så det kan gøre disse ting uden at tænke over det - så handlingen er automatiseret. ( KB 1-11 ) Mærke og benævne. Barnet kan med ord præcisere de fleste steder på kroppen det bliver rørt, f.eks. på mave, næse osv. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Vi arbejder ud fra vores årshjul, og inddeler børnene i små og store læringsgrupper, hvor børnene motiveres til at udfordre og bruge sanser og krop i planlagte aktiviteter - i forhold til deres udvikling. Barnet lærer at bruge sin krop og får kropskendskab igennem aktiviteter f.eks. på puslebordet, i garderoben, i motorikrummet, ved samlingen, på legepladsen og ved at bruge uderummet i alt slags vejr. Aktiviteter kunne f.eks. være: Borte, tit lege på puslebordet. Forskellige sange og sanglege om kroppen" tommelfinger hvor er du?" og "her er højre her er venstre.". Tumle- og bevægelseslege. Selvhjulpen hed i af- og påklædning. På legepladsen leger børnene i sandkasse, gynger, rutsje, cykler, kører på scooter, går på trapper, spiller bold og bevæger sig i forskelligt terræn. Vores institution har gode rammer, hvor børnene har mulighed for at opsøge aktiviteter og udfordre sig selv - i forhold til at få stimuleret deres fin- og grov motorik. Vores motto er: Aktive børn lærer bedre og trives bedst. Se i øvrigt vores "Bevægelsespolitik". 14
Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Vi arbejder i et inkluderende miljø, hvor alle børn har ret til deltagelse i fællesskabet- pædagogens opgave er at skabe betingelser for alle børns deltagelse. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder. Børnene er inkluderet i vores læringsgrupper, og læringsgrupperne er sammensat, så der er plads til børn i vanskeligheder. Vi vil arbejde hen imod at skabe betydningsfulde fællesskaber, så vi skaber et grundlag, hvor vi og børnene kommer til at se hinandens forskelligheder som styrker. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. 15
Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) TEMA: NATUREN OG NATURFÆNOMENER Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. Vores mål er: at styrke børnenes almene udvikling, deres selvfølelse, deres evne til at tage vare på eget liv, deres selvværd og selvtillid, deres nysgerrighed for omverdenen og at dække deres fundamentale behov. Vi lægger vægt på, at Vuggestuen Toppen er et trygt og rart sted at være, et sted med omsorg, nærvær, hjertevarme, humor, hygge, glæde, sjov og ballade. Vi ønsker at skabe en levende, glad og sund institution, hvor børnene gennem oplevelser og leg får livsglæde, som styrker deres psykiske og fysiske udvikling. Vi er som udgangspunkt stueopdelt med faste voksne og integrerede børnegrupper i alderen fra ca. 8 mdr. til 3 år. Vi har børn, der repræsenterer befolkningssammensætningen i byen, hvor op til 25% af børnene er af anden etnisk oprindelse. Institutionen er beliggende tæt på naturområder og sportsarealer, hvor der er mulighed for oplevelser og varieret stimulering. Vi arbejder ud fra intentionerne i oplægget " det gode børneliv", hvor KLAR-pædagogikken er udgangspunkt for vores daglige arbejde. LP-modellen og kompetencehjulet er en del af de pædagogiske redskaber, vi anvender. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV, I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. 16
Mål Forhold til naturen: At barnet udvikler kompetencer i forhold til at undersøge og eksperimentere med elementer i naturen, og udvikler forståelse, viden og erfaringer med natur, dyr og planter. Sprog, begreber og handling: At barnet udvikler sit kendskab til begreber og navne på ting i naturen og mere avancerede begreber for naturens elementer, og hvordan det udvikler sine handlemuligheder i forbindelse med sine oplevelser med natur, naturens elementer og naturfænomener. Tegn på læring udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. ( N 3-3 ) Dyrs egenskaber. Ofte fanger kæledyr barnets opmærksomhed. Barnet vil gerne røre ved dyr - og det styres af dets naturlige nysgerrighed. Barnet får begyndende erfaringer med dyrs egenskaber. (N 3-4 ) Fantasi. Barnet bruger så at sige fantasien til at udfylde huller i logikken - at forestille sig noget i det tilfælde at barnets viden ikke slår til. Det kan derfor komme med spøjse forklaringer. ( N 4-4 ) Benævne I. Barnet kan pege på kendte ting. F.eks. når man bruger billedbøger med dyr og beder barnet om at finde et dyr, som den voksne benævner først; f.eks. " find ræven" eller " find koen". Eller den klassiske "hvad siger koen?". ( N 4-5 ) Benævne II. Barnet siger efterhånden ikke længere "vov" om en hund, men kan benævne den "hund". Dog kan det stadigt opleves at barnet med glæde peger på en kat og siger "vov". Den har jo også fire ben. ( N 4-6 ) Symboler. I legen, f.eks. med sandet i sandkassen udvikler og bruger barnet begreber og ord for sine handlinger og for hvad der kommer ud af handlingerne. Når der formes figurer i sandet kan det forbindes med symboler, f.eks. for "kage". når disse symboler er udviklet, og den motoriske udvikling er fulgt med, kan barnet beslutte sig for at lave en "kage". Navngivningen af produktet "kage" er endnu ikke helt stabilt. "Kagen" kan hurtigt blive til et "hus hvor der bor en bille i". 17
Tiltag Når vi arbejder med vuggestuebørn, skal vi huske, at deres begrebsverden og deres forståelse af verden, er det umiddelbare og det nære. Sneglen og regnormen fundet på legepladsen kan være det, der giver dem den bedste oplevelse. Dermed ikke sagt at vi ikke skal ud og opleve " den store verden", men det vigtigste er det tætte og nære. Børnene er i læringsgrupper, hvor vi skaber rum for udforskning og fordybelse. Vi følger op på børnenes initiativer - følger barnets spor. Vi er ude i al slags vejr, vi er opmærksomme på årstiderne og dagens vejr, og hvad tøj vi skal have på, når vi skal ud. Vi inspirerende på ture og på legepladsen. Vi er fortællende eks. Laura på 2 år finder en larve på turen, vi taler om larven, finder larven i bøger, synger en sang om sommerfuglen. Vi snakker om fuglene lige uden for vinduet, som vi fordrer om vinteren. Vi samler naturmaterialer, som vi bruger kreativt. F.eks. bliver koglen til et lille gran træ, vi bruger blade til at lave ugler af. Vi besøger gårde, naturskolen, osv., men det vigtigste er nærmiljøet, hvor vi oplever fugle, snegle, insekter m.m., som studeres og italesættes. I institutionen bruger vi emnebøger til at kikke og læse i. Vi synger relevante sange om dyr og naturfænomener. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Vi arbejder i et inkluderende miljø, hvor alle børn har ret til deltagelse i fælleskabet -pædagogens opgave er at skabe betingelser for alle børns sociale deltagelse. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Børnene er inkluderet i vores læringsgrupper, og læringsgrupperne er sammensat, så der er plads til børn i vanskeligheder. Vi vil arbejde hen imod at skabe betydningsfulde fællesskaber, så vi skaber et grundlag, hvor vi og børnene kommer til at se hinandens forskelligheder som styrker. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 18
Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) TEMA: KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst 19
Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer, som I må tage hensyn til, når I skal sætte mål. Vores mål er: at styrke børnenes almene udvikling, deres selvfølelse, deres evne til at tage vare på eget liv, deres selvværd og selvtillid, deres nysgerrighed for omverdenen og at dække deres fundamentale behov. Vi lægger vægt på, at Vuggestuen Toppen er et trygt og rart sted at være, et sted med omsorg, nærvær, hjertevarme, humor, hygge, glæde, sjov og ballade. Vi ønsker at skabe en levende, glad og sund institution, hvor børnene gennem oplevelser og leg får livsglæde, som styrker deres psykiske og fysiske udvikling. Vi er som udgangspunkt stueopdelt med faste voksne og integrerede børnegrupper i alderen fra ca. 8 mdr. til 3 år. Vi har børn, der repræsenterer befolkningssammensætningen i byen, hvor op til 25% af børnene er af anden etnisk oprindelse. Institutionen er beliggende tæt på naturområder og sportsarealer, hvor der er mulighed for oplevelser og varieret stimulering. Vi arbejder ud fra intentionerne i oplægget " det gode børneliv", hvor KLAR-pædagogikken er udgangspunkt for vores daglige arbejde. LP-modellen og kompetencehjulet er en del af de pædagogiske redskaber, vi anvender. Vi vælger at sætte mål med udgangspunkt i kompetencen musik og sang som kommunikation, hvor vi i vores kompetenceprofil ligger under niveau. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. Tegn på læring Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Musik og sang som kommunikation: At barnet udvikler kompetencer til at bruge musik og sang som kommunikations- og udtryksmiddel i kommunikation og leg. Med udgangspunkt i vores kompetenceprofil for hele dagtilbuddet, har vi valgt at sætte fokus på musik og sang som en af barnets kommunikationsformer. udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. ( K 4-6 ) Spontansang II - som udtryksform. Barnet synger, improviserer og eksperimenterer af og til for sig selv, når det leger. Det kan både være stille og indadvendte sanglyde, når barnet f.eks. sidder og leger med dukker, og det kan indeholde vilde råb og lyde, når barnet f.eks. leger mere grov motorisk. ( K 4-7 ) Spontansang III - kendte sange. Barnet tager enkelte ordlyde og melodistumper fra eksisterende sange f.eks. Mester Jakob og bruger i sin egen sang. K ( 4-8 ) Barnet synger med. Fra 1 1/2 års alderen kan man tydeligt høre, at barnet 20
prøver at synge med på de sange, der synges med det. ( K 4-9 ) Spontansang IV - forvandlingssange. Barnet synge egne versioner af sange, der tilpasses til situationen, og hvad barnet vil udtrykke. ( K 4-10 ) Spontansange V - fortællende formelsang. Barnet synger nu af og til formelsange, der er korte og faste vendinger med klare rytmer og også med brug af bestemte tone rækkefølger til at kommunikere forskellige ting til f.eks. at påkalde sig opmærksomhed, være fortællende, beskrivende og drillende. Barnet kan også sidde og synge spontant af glæde i rytme og intensitet til sin egen tegneaktivitet, sin gyngen eller anden aktivitet. ( K 4-11 ) Improvisation. Barnet improviserer nu mere og mere spontant kropsligt, ofte med udgangspunkt i den aktivitet, de er i gang med, når de gynger eller tegner. De kan også lave glædeskoncert med bestik ved bordet til spisning. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Børnene deltager i små og store læringsgrupper, hvor de får kendskab til sang og musik som kommunikationsmiddel. Sang og musik er en daglig aktivitet i vuggestuen, ligesom vi en gang om ugen deltager i sang og leg på musikskolen med en gruppe børn. Vi inspirerer børnene til at bruge sang og musik som udtryksmiddel. Dette gør vi ved at synge sange med fagter eller konkreter, f.eks. hånddukker, bøger, dyr, shufflebook m.m., lege med rim og remser - og læser små billedbøger. F.eks. Laver vi sanglege, fagte sange, spontan sang om børnenes hverdag, f.eks. nu skal vi ud at lege, nu skal vi ind spise. Vi holder samling hver morgen hvor vi synger, bruger små hånddukker, finger dukker, laver rim og remser. Vi danser, spiller og synger i den "store" børn gruppe 21
Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Vi arbejder i et inkluderende miljø, hvor alle børn har ret til deltagelse i fællesskabet- pædagogens opgave er at skabe betingelser for alle børns deltagelse. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder. Børnene er inkluderet i vores læringsgrupper, og læringsgrupperne er sammensat, så der er plads til børn i vanskeligheder. Vi vil arbejde hen imod at skabe betydningsfulde fællesskaber, så vi skaber et grundlag, hvor vi og børnene kommer til at se hinandens forskelligheder som styrker. Vi skærper opmærksomheden omkring, hvad barnet profiterer af. Vi arbejder f.eks. med at indarbejde rytmer f.eks. ved at gynge, vippe og synge og lege "Ride ranke". Vi synger med barnet f.eks. på puslebordet. Vi synger faktesange. Vi sætter melodi på, når vi taler med barnet - om hvad barnet gør, og det vi gør. Vi hopper og bevæger rytmer og ord ind i børnene. Vi understøtter sproget ved at klappe sprogrytmen. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. 22
Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen, og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) 23