Indledning. I den pædagogiske læreplan er s mål for de 6 kompetencer beskrevet og derefter, hvordan vi vil. Læreplanen skal løbende evalueres vi skal observere og evaluere og derudfra analysere, hvad det vil betyde for den næste læreplan så der sker en udvikling. Hvordan der helt konkret skal følges op på de enkelte mål, er endnu ikke beskrevet, men dokumentationen af vores arbejde vil være vigtig. Dokumentationen vil foregå via billeder, foto, historier i Nyt fra, evalueringer og målopfølgninger af vores interessegrupper. I forhold til det enkelte barn vil evalueringen ske i tæt sam forældrene. Via forældresamtalerne diskuteres de 6 kompetencer i forhold til det enkelte barn. Vi vil indarbejde læreplanens 6 kompetencer i vores forældresamtale materiale. Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde. Læreplanen består af beskrivelsen af forskellige mål for hver af de 6 kompetencer men det er vigtigt at præcisere, at vi ser læring som en helhed, og at barnets liv i giver læring / udvikling i alle livets områder I arbejdet med den pædagogiske læreplan har vi taget udgangspunkt i Dagpasningspolitikken og i s eget værdigrundlag. Fælles udgangspunkt for, hvordan vi vil mål for alle 6 kompetencer er beskrevet herunder, og er derfor ikke nævnt under hver kompetence. Et fundament for at der sker en læring hos barnet er, at det færdes blandt anerkendende voksne i et udfordrende og inspirerende læringsmiljø hvor legen har høj prioritet og hvor der er tid og rum til fordybelse. At barnet oplever omsorgsfulde voksne, som er rollemodeller for barnet. Børn lærer sig selv det de lærer i tætte relationer og kvaliteten af samspillet mellem barn voksen og barn barn er altså afgørende for kvaliteten af læringen. ene gælder for alle børn små og store der tages naturligvis udgangspunkt i det enkelte barns alder og udvikling.
alsidige personlige kompetencer At barnet føler sig værdifuldt at barnet oplever jeg kan og der er brug for mig jeg har noget at tilbyde At barnet bliver personligt stærk således at det kan sige til og fra, at det tør være sig selv og stå udenfor At barnet skal have lov til at opleve / vise følelser positive og negative Barnet bliver styrket i deres egne ideer og får indflydelse på deres egen dagligdag. Vi respekterer den enkeltes personlighed ( alle skal ikke kunne det samme) Vi stiller krav og opgaver som børnene kan honorere og derigennem opnår de succes. Vi giver opbakning og støtte, når det er nødvendigt. Vi lærer børnene at tackle modstand man kan ikke altid være med i legen / og være i centrum. Det er o.k. at være sur, ked af det, glad, jaloux ect. Vores integration lærer børnene at være rummelige ( vi må / kan ikke lige meget). Vi lærer børnene at være i centrum at turde stille sig op. Legen bliver højt prioriteret. - Vi ser hvert enkelt barn, når det kommer om morgenen ( godt du kommer) - Børnene er inddelt i små overskuelige basisgrupper, hvor vi har mulighed for at ovenstående pinde
sociale kompetencer At barnet lærer at udvise empati, tolerance samt respekt for andre mennesker. At barnet ser sig selv som en betydningsfuld del af et fællesskab og samtidig bevarer sin personlighed. At barnet lærer sociale spilleregler i forskellige sammenhænge Gennem aldersintegrationen lærer børnene respekt og accept af forskelligheder. Vi inddeler børnene i små overskuelige grupper. Vi lærer børnene at løse konflikter i tæt sam den voksne. Vi dyrker venskaber som kan vare i mange år. Vi hjælper de børn, som ikke har nære venner på stuen, ved at koble dem sammen med børn fra andre stuer. Vi lærer børnene at aflæse andres signaler (snakker om hvordan vi har det ser han glad ud hvad gør jeg). Vi lærer børnene at behandle hinanden og vores børnehave respektfuldt. - Basis stuerne er en lille familie, hvor de store har opgaver / hjælper de små. - Vi spiser sammen med bedstevennen, selv om han er fra en anden stue. - Vi blander os ikke i børnenes konflikter hvis vi kan se de kan klare dem selv. - Vi har en pæn omgangstone.
kompetencer i forbindelse med krop og bevægelse At barnet oplever glæde ved at bevæge sig og bruge kroppen. At barnet oplever, at det tør overskride grænser og dermed opnå succesoplevelser med egen krop. At barnet bliver bevidst om at fysisk og psykisk sundhed hænger sammen med hvordan vi bruger vores krop. Vi bruger legepladsen dagligt som rum for fysisk udfoldelse. Vi bruger nærmiljøets muligheder til boldspil, gåture, klatre i træer, færdes i kuperet terræn etc. Vi spiser sund / delvis økologisk mad og snakker sund og usund mad for kroppen. Vi snakker om vigtigheden af god hygiejne. - Gåture. - Rytmikgruppe (interessegruppe) har fokus på krop og bevægelse. - Perler, klippe/klistre styrker barnets finmotorik. - Børnene lærer selv at tage tøj af og på. - Vaske hænder inden vi skal spise, og når vi har været på legepladsen og toilettet.
kompetencer i forbindelse med kulturelle udtryksformer At barnet oplever glæde ved at udtrykke sig skabende - ved hjælp af forskellige udtryksformer. At barnet bliver bekendt med egen kulturarv - blandt andet via arbejdet med egen historie traditioner samt at få kendskab til andre kulturer. At barnet får kulturelle oplevelser i sit eget nærmiljø /by. Vi inspirerer børnene til at udfolde sig kreativt materialerne er tilgængelige. Vi holder højtiderne i hævd. Vi værdsætter det børnene har skabt (børnekultur). Vi giver børnene en forståelse for dets egen historie. Vi giver fællesoplevelser gennem kreative bearbejdning, samspil, samtaler og samarbejde. - Vores kreativgruppe - og sang og musik gruppen arbejder med kulturelle udtryksformer. - Vi fejrer fastelavn, påske, høst og jul. - Institutionens faste traditioner ( fødselsdag, legepladsdag, koloni, julearrangement). - Vi snakker gamle dage, når vi besøger Myrthuegård og Guldager jernalderlandsby. - Vi udstiller børnenes værker holder ferniseringer. - Vi holder temauger (eks. Høstuger, mad,) - Vi arbejder med barnets bog / billeder af familien. - Vi tager på ture til museer, koncerter, teater, dyrskuer. - De store optræder med teater / sang og musik.
sproglige kompetencer At barnet tilegner sig et alsidigt ordforråd samt en bred forståelse for sprogets regler. At barnet via sproget bliver i stand til at skabe kontakt til andre børn og voksne ( og dermed se sig selv i en social sammenhæng). At barnet via sproget kan give udtryk for sig selv, dets tanker, følelser og ideer. At barnet via sproget opnår viden om sin omverden og dermed forstå årsag, virkning og sammenhæng. Vi sætter ord på handlinger og bruger dialogen den verbale og nonverbale (kropssprog) i vort daglige samvær med børnene. Vi holder samling på stuen med tilbagevendende indhold: at fortælle, at lytte til hinanden, synge, at undres sammen og høre historie. Vi opfordrer til begyndende skriftsprog ( kopiering) - Interessegruppen Sang / musik har fokus på rim, remser og vrøvleord - Vi læser historier dagligt. - Vi samtaler over daglige gøremål (dække rullebord, madlavning, oprydning). - Vi sætter ord på følelser. - Vi tager på ture ud af huset, og får nye oplevelser sammen udvider barnets begrebsverden. - De store skriver deres navn og øver sig på bogstaverne.
kompetencer i forbindelse med natur og naturfænomener at barnet oplever glæde ved at være i naturen at barnet oplever, at det er en del af naturen og dermed lærer at bevare / respektere denne. At barnet bliver bevidstgjort om sin krop og sine sanser ved at være i naturen. At barnet bliver bevidstgjort om årstidernes skiften - og brugen af jordens ressourcer ( fra jord til bord ) Vi er ude i alt slags vejr. Vi lærer børnene at være miljøbevidste. Vi får sund kost og er økologiske. Vi bruger nærmiljøet skov og strand. På legepladsen har børnene mulighed for at stifte bekendtskab med naturens 4 elementer. Vi giver børnene viden om begreberne mål og vægt. - Grøn institution affaldssortering. - Naturgruppen giver viden, oplevelser og muligheder for eksperimenter i naturen. - Strandrensning. - Høstemne ( vi sylter og bager). - Vi har to årlige udeuger på Myrthuegård. - Vi tager på bondegårdsbesøg. - Køkkenhave på legepladsen.
Børn med særlige behov. : Som personale er vi opmærksomme på børn med særlige behov, og iværksætter de nødvendige forebyggende og støttende indsatser. ene i vores læreplan vil også gælde for børn med særlige behov men alt efter hvilket behov for støtte barnet har, vil vi sætte ekstra fokus på specielle områder f.eks. sprog. Handling: Overvejelser om læringsmål, metoder og for børn med særlige behov, vil ske i tæt sam forældre og de eksperter vi samarbejder med i disse tilfælde. Overgang fra et dagtilbud til et andet. : I Hjerting har vi udarbejdet en folder om samarbejdet mellem institutioner og skoler. Samarbejdet har til formål at skabe størst mulig sammenhæng i indsatsen omkring det enkelte barn og lette overgangen mellem de forskellige institutioner samt øge personalets kendskab til hinandens praksis. Handling: Vi har udarbejdet procedurer for overflytning som indeholder informationsmøder, besøg, visionsmøder m.m.