1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk, store Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd, kom brat - - - DDS 290: I al sin glans nu stråler solen Altergang: Sangblad og DDS 208: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte DDS 725: Det dufter lysegrønt af græs Tekstlæsninger GT-læsning Sl 104,24-30 Episteltekst ApG 10,42-48a Prædiketekst Joh 3,16-21
2 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud. Prædiken Som nævnt går vi et skridt tilbage og ser tilbage på højtiden her på andendagen. Eller vi kan måske sige, at det er Blå Mandag i dag. Tanken med Blå Mandag er at bruge noget af alt det, man har fået. Eller at undre sig over al den godhed, man blev givet. Jeg blev så overvældet over mine gaver, da jeg blev konfirmeret, at jeg slet ikke kom med på Blå Mandag, hvilket var dumt. For tanken med Blå Mandag er også, at man får en fælles glæde af den store fest, der var dagen før! Sådan skal det også være med pinsen, og måske skal vi kalde den Rød Mandag, da den liturgiske farve er rød. Og ligesom pengene fra konfirmationen forhåbentlig ikke slipper op i løbet af én dag, så slår én ekstra dag selvfølgelig ikke til, når det gælder pinsen. Nu skal vi bruge resten af kirkeåret på at prædike Kristus i Helligåndens kraft, til tro og liv og glæde. Vi har som menighed gode ting i vente hen over sommeren og efteråret! Også i dag! Det er, som vi hørte i den første læsning: Hvor er dine værker mange, Herre! Du har skabt dem alle med visdom, jorden er fuld af dit skaberværk Du sender din Ånd, og der skabes liv, du gør jorden ny. Særligt sætningen: Du gør jorden ny synes jeg rammer pinsen. Med Helligåndens komme er jorden ny. Den er ikke, som den var. Der er brudt et rige frem, som ikke
3 kan slukkes. Der er tændt et håb, som ikke kan dø. Vi vil zoome ind på tre områder, som er afgørende nye, når Helligånden kaster sit lys over dem. Det har at gøre med alle de tre tekster, vi har hørt i dag. - Det første er skaberværket. Vi har brug for at få Helligåndens lys over skaberværket. Skaberværket er under Guds kontrol. Vi hørte et lille udpluk af Salme 104, men det kan anbefales at gå hjem og læse hele salmen. Det er en udbredt tankegang i vores sekulariserede samfund, at naturen er opstået af sig selv, ikke engang ud af den blå luft, men ud af ingenting! Man skal efter min mening være meget, meget klog for at kunne tro på det. Universet opretholder også sig selv, siger man. Så kan man naturligvis ikke tale om et skaberværk længere. I en kristen optik taler vi om skaberværket, og som skabt af Gud er det i udgangspunktet godt. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var, læser vi i skabelsesberetningen. Gud skabte alting godt, og Guds skabelse er stadig god, selv om vi mennesker har misbrugt det i uhyggelig grad. Skaberværket tilhører Gud og åbenbarer Guds herlighed. Vi tror ikke på den panteistiske tankegang, at Gud er i alt, men naturen er én stor proklamation af Guds storhed. Både i det store og i det små. Universet som sådan, men tænk også på naturen, der springer ud nu og bliver gjort ny. Hele mylderet af natur: træer, varmen, fuglene, afgrøderne osv. Alt sammen proklamerer Guds storhed. Gå en tur i skoven og se de store træer og det liv, der er i dem. Hvert enkelt af dem er en demonstration af Guds magt og kraft. De står der og strutter og springer ud her i foråret til Guds pris. Det samme med dyrene: Køerne, hestene, hundene. Den anden dag kom jeg til at iagttage vores kat og tænke på, at den lever som en demonstration af Guds storhed. Og så er der toppen af det hele, kronen på skaberskabet, det ypperste, Gud har skabt: Dig og mig. Mennesket! Ser vi
4 sådan på os selv og på Guds skaberværk? Det kan vi gøre, når Helligånden kaster sit lys over det. - Det andet er evangeliets sejrsgang på jorden. Med Helligånden blev jorden ny på den måde, at evangeliet om Jesus ville begynde at gå ud over hele jorden og dermed overskride de begrænsninger, der indtil da havde været sat for det. Før var det begrænset geografisk til Israel, begrænset til bestemte steder og tider, hvor Gud var at finde. Efter pinse er det helt anderledes. Gud sender sit ord ud i hele verden. I ApG hører vi igen og igen om, at evangeliet overskrider begrænsninger. Geografisk ud over Jerusalem, Judæa, Samaria og til hele verdens ende. I kap. 10, som vi hørte fra, handler det om overskridelsen fra jøder til hedninger: Mens Peter talte, kom Helligånden og fyldte tilhørerne. Det overraskede de jødiske kristne der var taget med Peter fra menigheden i Joppe. De forstod ikke at Helligånden også blev givet til nogle der ikke var jøder, men de kunne tydeligt høre dem tale i tunger og lovprise Gud. De kunne ikke forstå, at evangeliet kunne komme til folk, der ikke var jøder. Men det kunne det! Det kunne endda komme helt så langt mod nord som til os. Vi kan også ligesom de kristne dengang tænke, at evangeliet kan da ikke komme der og der og til ham og til hende men pinse betyder, at det kan det! Jorden er ny! Evangeliet kan komme overalt, også der, hvor vi ikke regner med! - Det tredje, der gør verden ny, er Guds kærlighed lagt ned i hjerterne på os. Sådan, som vi hører i den lille Bibel, som Joh 3,16 er blevet kaldt. Det lyder: Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv! Det er egentlig et påskevers, fordi det handler om Guds søn, Jesus Kristus, der dør på korset for vores skyld. Men at det bliver virkelighed for os, så vi griber om den sandhed og tror det til evigt liv, det er ene og alene Helligåndens værk.
5 Først skal vi spørge: Hvorfor sendte Gud egentlig sin egen Søn? Hvorfor kunne han ikke nøjes med en engel, som han har gjort så mange andre gange? Det kan følgende lille historie give en forklaring på: Der var engang en konge, som havde en statsminister der blev kristen og bekendte sin tro for hele folket. Han fortalte kongen at han troede på en frelser der var kommet til verden for at frelse syndere. Kongen ville afskedige ministeren på grund af hans kristne tro, men lovede at beholde ham, hvis han kunne besvare et spørgsmål: "Når jeg vil have noget udført, siger jeg det til min tjener. Hvorfor skulle kongernes konge komme til jorden i egen høje person? Hvorfor lod han ikke bare nogle tjenere gøre det nødvendige?" Ministeren bad om et døgns betænkningstid. Han lod en dukke fremstille og klæde på, så den lignede kongens toårige barn. Mens kongen var på en rotur, blev dukken på et aftalt tegn fra ministeren kastet i vandet. Kongen sprang straks ud. Bagefter spurgte ministeren hvorfor kongen selv var sprunget i vandet; han kunne jo bare have ladet en af sine tjenere gøre det. "Mit faderhjerte tvang mig til det," svarede kongen. Da forstod han også, hvorfor Gud selv måtte stige ned til jorden for at frelse mennesker. Det er det, som pinse handler om. At vi forstår, hvor fyldt Guds faderhjerte er med kærlighed, som han længes efter at vise os. Gud elsker verden! Verden er i Joh altid udtryk for det gudsfjendtlige, der står imod Gud. Det er dén verden, Gud elskede. Det er ikke bare den religiøse verden, den pæne verden. Det er den onde verden, Gud elsker. Det kan vi også glæde os over, selv om vi måske ser os selv som de religiøse eller de pæne. Mennesket er nemlig ikke blevet nyt i pinsen! Det er jorden, der er ny, mennesket er ved det gamle. Som Johannes skriver: menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. Det er vores gerninger
6 også. Vi drukner, hvis ikke der kommer en redning. Og Jesus er den redning. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Vi mennesker, som er onde, vil Gud nå ved det, Jesus har gjort. Der går en bevægelse fra det verdensomspændende: verden til det enkelte menneske: enhver. Enhver, som tror på ham, skal ikke fortabes, men have evigt liv. Jesus skjuler ikke, at der er en dom og der kommer en dom. Og at det har afgørende evighedsbetydning, på hvilken side af dommen vi da står! Den afgørende forskel mellem at stå på den ene eller den anden side er ikke, hvordan mennesket er. Alle er onde, alle har syndet og mangler herligheden fra Gud. Nej, forskellen er forholdet til lyset, skriver Johannes. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Man vil blive i mørket, ikke afsløres, beholde sine onde gerninger for sig selv, ikke tilgives. Og vil du blive der i mørket, så er der ingen redning på dommens dag. Derfor skal du komme til lyset! For på den anden side skriver Johannes: Men den, der gør sandheden, kommer til lyset. At tro på Jesus er at komme til lyset. Komme med alt det, som er ondt og imod Guds vilje, og modtage Guds tilgivelse og frelse. Der er betalt for det, Jesus har sonet al synd og nu står invitationen åben for dig til at komme til ham. Derfor fester vi videre, også her på Rød Mandag. Skaberværket er nyt. Evangeliet til hele verden er nyt. Kærligheden er ny. I al sin glans nu stråler solen! Glædelig pinse! Amen!