Tværmoduler Efteråret 2012 UCCs fælles tværprofessionelle element Version 11.04.2012

KATALOG Tværmoduler Efteråret 2012 UCCs fælles tværprofessionelle element Version 11.04.2012 Professionshøjskolen UCC Dekanområderne for lærer- pædagog og de sundhedsfaglige uddannelser 1

Tværmoduler Efteråret 2012 1 Indledning 3 Studieordning for UCCs fælles tværprofessionelle element 5 Baggrund 7 Tværprofessionelle udfordringer 7 Aspekter i det tværprofessionelle element 7 Beskrivelse af de 23 tværmoduler 8 1. Supervision og coaching 8 2. Konfliktforståelse og håndtering 8 3. Tværprofessionelt samarbejde i indskolingen 8 4. Kulturmødets udfordringer 9 5. Professionsarbejdet med sigte på internationalt samarbejde 9 6. Samarbejde med forældre og andre familierelationer 9 7. Omsorgssvigt 10 8. Hjemløse 10 9. Inklusion og eksklusion i børn og unges institutions- og skoleliv 11 10. Udsatte børn, unge og familier 11 11. Tværprofessionelt samarbejde om mennesker, sundhed og sygdom 11 12. Krop og seksualitet 12 13. Mødet med mennesker i krise og sorg 12 14. Livskvalitet og sundhed 13 15. Naturoplevelser og sundhedsfremme 13 16. Innovation og kreative processer 13 17. Events i professionsudøvelse 14 18. Børns sprogtilegnelse 14 19. Projektorganisering og ledelse af projekter 14 20. Digitale mediers betydning og muligheder i professionsarbejdet 15 21. Krop, stemme og identitet Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 22. Citizenship and professional didactics 16 22 A. Medborgerskab og professionsdidaktik 16 23. Køn og pædagogik i professionsarbejdet 17 2

Indledning UCC har indført et fælles tværprofessionelt element i grunduddannelserne. Det betyder, at studerende på UCC som del af sin uddannelse skal deltage i UCCs fælles tværprofessionelle element. Elementet indgår som led i de forskellige uddannelsers bekendtgørelses bestemte moduler/ undervisningsforløb om tværprofessionalitet. Elementet er obligatorisk og svare til 4,5 ECTS-point. Der er 23 forskellige moduler at vælge mellem. I kataloget kan du læse en beskrivelse af modulerne. Hvad er et tværmodul? Et tværmodul er et forløb på tre uger, hvor de studerende arbejder med tværfaglige problemstillinger i relation til et selvvalgt tema. Undervisningen forberedes og gennemføres af underviserteams sammensat på tværs af uddannelserne. Tværmodulerne i UCC's uddannelser skal ruste de studerende til at kunne arbejde innovativt med tværfaglige problemstillinger i relation til velfærdsudfordringer, derfor bliver der lagt vægt på at du arbejder i en gruppe med studerende fra andre uddannelser. Som studerende kan man vælge ud fra sine interesser og på den måde fagligt kvalificere sin uddannelse med valget af et tværmodul. Undervisningen er tilrettelagt ud fra at give de bedste muligheder for at møde studerende og undervisere fra andre uddannelser, dette er dog ikke altid muligt at indfri, da der er langt flere pædagogstuderende end lærer- og sundhedsfaglige studerende i UCC, men vi tilstræber at gruppedannelser på tværmoduler bliver så sammensatte som muligt ud fra de studerendes ønsker. Sted Undervisningen finder sted på UCC's uddannelsessteder i hovedstadsregionen. Nogle moduler vil blive udbudt flere forskellige steder i løbet af de tre uger. Stedet for de enkelte moduler kan ses bagerst i kataloget, men vil også fremgå i forbindelse med valg af modul. Derfor må du også regne med øget transport udgift og transport tid. Deltagelsespligt Der er deltagelsespligt i de tre uger Tid Hvert modul varer tre uger, og undervisningen i studieåret ligger i efteråret i ugerne 39-40-41 i 2012. Gennemførelse forudsætter fuldtids studie i de tre uger, modulet varer, og der vil ikke være anden undervisning i den periode. Rabat på transport (SU-kort) Fra 1. januar 2011 er reglerne for tilskud til SU-kort ændret læs mere på http://www.uddannelseskort.dk/ Husk du skal søge i god tid. Valg af modul Valg af modul for efterårssemestret 2012 skal ske i foråret 2012. Valget forgår via din UCCmail. Du får tilsendt et link til valget den 25. april 2012 og skal nå at vælge inden den 6. maj kl. 24.00. Hvis ikke du vælger et hold, bliver du sat på et. Du har mulighed for at søge om at skifte hold frem til den 1. september 2012. Du søger om skift, ved at skrive til mailadressen ucctm@ucc.dk, hvor du skal oplyse dit navn, studie nr. uddannelsessted og hold nr. på det tværmodul der er kommet på og hold nr. på det tværmodul du gerne vil skifte til. 3

Vil du vide mere Du kan læse mere på Portalen https://portal.ucc.dk/sites/studieinfo/sider/default.aspx og på UCCs fælles tværprofessionelle elements hjemmesider: http://infotvaermodul.wikispaces.com/ og http://tvaermoduler.wikispaces.com/1+information+til+alle+hold 4

Studieordning for UCCs fælles tværprofessionelle element UCC udbyder et tværgående uddannelseselement under betegnelsen UCCs fælles tværprofessionelle element. Elementet er obligatorisk i alle professionsuddannelser i UCC og udløser 4,5 ECTS-point. UCCs fælles tværprofessionelle element er beskrevet i et særligt katalog, der omtaler en række væsentlige professionsudfordringer. Inden for hver professionsudfordring udbydes forskellige uddannelsesmoduler, der omhandler et tema med en eller flere tværprofessionelle problemstillinger. Disse moduler kaldes tværmoduler. Hvert tværmodul udbydes i samarbejde mellem flere undervisere oftest fra forskellige uddannelser. Den studerende skal vælge et tværmodul mellem alle de tværmoduler, der udbydes af UCC. Inden for det enkelte tværmodul hold sammensættes de studerende så vidt muligt i grupper på tværs af uddannelserne. Formål Formålet med UCCs fælles tværprofessionelle element er at kvalificere den studerendes forudsætninger for samarbejde mellem professionerne. Den studerende deltager med udgangspunkt i egen grunduddannelsesidentitet og indgår i tværgående samarbejde med henblik på at kunne kvalificere innovative tiltag i den tværprofessionelle indsats. Læringsmål Ved deltagelse i UCCs fælles tværprofessionelle element har den studerende i forhold til det tværprofessionelle tema lært at: identificere tværprofessionelle problemstillinger inden for det valgte tema beskrive berøringsflader og grænser mellem egen og andre professioner reflektere over egen professions indsats i det tværprofessionelle samarbejde Tilrettelæggelsen af de enkelte tværmoduler, skal sikre at den studerende får mulighed for at nå læringsmålene. Dette skal fremgå af undervisningsplanerne for modulerne. Placering i uddannelsesforløbet UCCs fælles tværprofessionelle element er placeret på forskellige semestre i de forskellige uddannelsers samlede forløb: Placering i samlet uddannelsesforløb henholdsvis forårs semester og Uddannelse efterårs semester Fysioterapeut 5. modul Lærer 3. eller 4. semester Psykomotorisk terapeut 5. modul Pædagog 4. semester Sygeplejerske 5. modul Tekstilformidler 4. semester Tegnsprogstolke Afventer Sammenhæng mellem UCCs fælles tværprofessionelle element og uddannelsernes tværprofessionelle elementer/moduler I de professionsuddannelser, hvor uddannelsesbekendtgørelsen indeholder bestemmelser om et tværprofessionelt element eller modul, udgør UCCs fælles tværprofessionelle element en del af dette. Det gælder uddannelserne til fysioterapeut, lærer, pædagog, sygeplejerske og tekstilformidler. 5

Det fremgår i øvrigt af studieplanen/studieordningen for det enkelte uddannelsessted, hvordan UCCs fælles tværprofessionelle element kombineres med øvrige obligatoriske studieaktiviteter inden for det tværprofessionelle element/modul. Varighed, prøveform og deltagelse UCCs fælles tværprofessionelle element er af 3 ugers varighed (fuldtidsstudium). I de tre uger indgår den studerendes arbejde med en afsluttende prøverapport. Den studerendes gennemførelse af et af UCCs tværmoduler kan enten indgå i sammenhæng med prøven i uddannelsens tværprofessionelle element/modul eller gøre det ud for hele prøven. Dette fremgår af bestemmelserne i uddannelsesstedets studieplan/studieordning. Den studerendes deltagelse i UCCs fælles tværprofessionelle modul godkendes ved prøven. Det sker ved at prøven bedømmes Bestået. Rapporten Den studerende skal aflevere en rapport, der dokumenterer den studerendes faglige udbytte af tværmodulet. Emnet eller problemstillingen skal være tværprofessionel. Emnet for rapporten vælges af den studerende, godkendes af tværmodulets undervisere og skal fremgå af rapporten. Rapporten kan skrives alene eller i gruppe. I grupperapporterne skal det af indholdsfortegnelse fremgå, hvilke dele den enkelte studerende er ansvarlig for. Antal anslag opgøres inklusiv mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag: 1 studerende, min. 12.000 og max. 19.200 anslag 2 studerende, min. 19.200 og max. 21.600 anslag 3 studerende, min. 21.600 og max. 24.000 anslag 4 studerende, min. 24.000 og max. 26.400 anslag og så fremdeles med 2400 anslag mere pr. ekstra studerende Hvis afslutningen af modulet omfatter aflevering af andre produkter end en skriftlig rapport, kan modulets lærere fastsætte et lavere sidetal for rapporten. Dette skal aftales skriftligt senest i forbindelse med godkendelse af emnet/problemstillingen. Aflevering af rapporten Afleveringen foregår digitalt efter nærmere retningslinjer i håndbogen. Bedømmelse Ved bedømmelsen af den skriftlige rapport lægges der vægt på, at den studerende gennem arbejdet med et afgrænset og godkendt emne eller en afgrænset og godkendt problemstilling kan dokumentere at have nået de anførte læringsmål, for UCCs fælles tværprofessionelle element. 6

Baggrund Tværprofessionelle udfordringer I professionsuddannelserne bliver der især lagt vægt på emner, temaer og problemstillinger, som specifikt vedrører den enkelte uddannelse og profession, men nogle af de udfordringer, vi ofte står over for i velfærdsarbejdet, går på tværs af flere professioner og er derfor fælles. Tværmodulerne skal give plads til, at man som studerende kan beskæftige sig med nogle af disse tværgående temaer og til, at vi i UCC udvikler de faglige miljøer, der arbejder med dem. Tværmodulerne tager derfor udgangspunkt i en række af de udfordringer, som er særligt påtrængende og relevante på tværs af flere professioner. Aspekter i det tværprofessionelle element Tværmodulerne vil berøre forskellige aspekter ved det tværprofessionelle samarbejde. På modulerne vil du bl.a. komme til at arbejde med følgende aspekter: Flerfagligt samarbejde Emner, temaer eller problemstillinger, som indgår i flere professioners praksis Funktionelt tværfagligt samarbejde Emner, temaer eller problemstillinger, som rækker ud over en enkelt professions vidensbasering. Samarbejdet skal kvalificere grundlaget for at udøve fælles praksis Fag og sektoriel integration Den faglige integration på tværs af uddannelser, professioner og sektorer, som åbner for udvikling af ny faglighed og nye praksisformer Tværmodulerne drejer sig grundlæggende om det hele, dvs. det vi samarbejder om, det vi har til fælles, men måske ikke altid samarbejder om, og det vi kan lære af hinandens forskellige tilgange og perspektiver. 7

Beskrivelse af de 23 tværmoduler Nedenstående kan du læse om de 23 velfærdstemaer. Hvis du gerne vil vide mere kan du læse om mere om undervisningen på de enkelte tværmoduler på http://tvaermoduler.wikispaces.com/1+information+til+alle+hold 1. Supervision og coaching Hvordan kollegiale hjælpesamtaler (coaching og supervision) kan anvendes på skoler, institutioner og sundhedsområdet. Der vil blive arbejdet konkret med udvikling af værktøjerne ud fra de studerendes egne erfaringer og egen praksis med sigte på, at de studerende: Får indsigt i principper, grundlag og vilkår for anvendelse af kollegiale lærings- og udviklingssamtaler Får kendskab til og indsigt i ideen om kollegiale hjælpesamtaler med henblik på at skabe læring og faglig udvikling, individuelt og i fællesskab Rustes til konkret at anvende supervision og coaching som lærings- og udviklingsredskab i tværprofessionel praksis 2. Konfliktforståelse og håndtering Hvordan man kan arbejde proaktivt med konflikter for at blive bedre rustet til at forebygge og mægle i professionsudøvelse. Dette kræver viden om, hvordan forskellige perspektiver og interesser er på spil og kan kollidere med hinanden, og det kræver blik for de udviklingspotentialer, der ofte ligger gemt i konflikter, og de handlemuligheder man har som praktikere. Får indsigt i brugen af konflikter som positive drivkræfter i det daglige arbejde Får kendskab til forskellige former for konflikter, deres baggrund og udtryk samt kendskab til forskellige måder at forebygge, håndtere og mediere konflikter, deres muligheder og begrænsninger Rustes til at forebygge og mægle, og til at bruge konflikter som positiv drivkraft i det daglige arbejde på tværs af professionerne 3. Tværprofessionelt samarbejde i indskolingen Samspillet mellem de forskellige fagprofessioner i indskolingens praksisfelt og hvordan der i praksis bliver arbejdet med fornyelse af velfærdsopgaven samt udvikling af udfordrende læringsmiljøer for børn i skole og SFO. Får indsigt i samspillet mellem fagprofessionerne i indskolingens praksisfelt Får kendskab til hvordan de selv kan medvirke til at udvikle nye praksisformer 8

Bliver bedre rustet til at etablere samarbejdet mellem læreplanstænkning, fagdidaktisk tænkning og livskvalitet i relation til samspil mellem skole og fritid 4. Kulturmødets udfordringer De udfordringer og muligheder, der ligger i at samarbejde med folk med forskellige kulturelle koder, vaner, værdier, orienteringer mv. Der arbejdes tillige med de krav man som professionsudøver stilles over for mht. aktivt at rumme den kulturelle mangfoldighed, på en måde, der fremmer fællesskabet og den enkeltes deltagelsesmuligheder. Får kendskab til kulturelt sammensatte forhold, hvor kulturelle selvfølgeligheder omkring normer, værdier, koder og signaler ikke kan tages for givne, og hvor brudflader, tolkningsbestræbelser og forholdet mellem minoritet og majoritet hele tiden spiller ind Får indsigt i hvordan professionerne arbejder med kulturelt sammensatte forhold Bliver bedre rustet til at handle i forhold til håndtering af interkulturelle udfordringer 5. Professionsarbejdet med sigte på internationalt samarbejde Vi arbejder på at tværmodulet inddrager UCCs internationale studerende, og derfor kan der være undervisningsdage på engelsk. Velfærdsaktiviteter i internationale sammenhænge, hvor man kan arbejde og bruge sine kvalifikationer i andre institutionelle, nationale og kulturelle kontekster. Herudover arbejdes med vilkårene for samarbejde med andre professioner og sektorer under andre kulturelle og økonomiske vilkår end velfærdsstatens. Får kendskab til at arbejde med velfærdsaktiviteter i internationale sammenhænge, præget af andre rammer med andre reguleringer, forventninger og forudsætninger Får indsigt i vilkårene for samarbejde med andre professioner og sektorer under andre kulturelle og økonomiske vilkår end danske Rustes til arbejde med velfærdsaktiviteter i internationale sammenhænge 6. Samarbejde med forældre og andre familierelationer Mulighederne i og nødvendigheden af et velfungerede samarbejde med forældre og relationer til barn/bruger/klient. I særlig grad skal den studerende beskæftige dig med forskellige faglige forklaringer på det øgede behov for samarbejde mellem institutioner og forældre i velfærdsamfundet herunder forskellige menne- 9

skesyn, socialiseringsformer, opdragelsesstile og roller i og på tværs af forskellige professionelle og familiære forhold. Får indsigt i hvordan samarbejdet kan gribes an i praksis og udvikles på forskellige organisatoriske niveauer Får kendskab til forskellige professioners forståelse og praktiske handlemuligheder Rustes til at etablere og udvikle et konstruktivt samarbejde med forældre på tværs af professioner 7. Omsorgssvigt Hvordan omsorgssvigt kan identificeres og håndteres på forskellige niveauer: det relationelle, det institutionelle og det forvaltningsmæssige. Endvidere vil der blive set på hvordan de forskellige aktører så som familie, daginstitution, sundhedssystem, skole, forvaltning mv. kan spille både positivt og negativt ind i forhold til omsorgssvigt. Får indsigt i forholdet mellem normalitet og afvigelse, mellem omsorg, svigt og trivsel, mellem det private, det personlige og det professionelle. Får kendskab til hvordan omsorgssvigt identificeres og håndteres på forskellige niveauer Rustes til at identificere og forholde sig handlemæssigt i forhold til hvor professionerne møder og kan samarbejde om at genoprette omsorgssvigt 8. Hjemløse Arbejdet med hjemløse, der baserer sig på et helhedssyn med udgangspunkt i hvordan den hjemløse oplever sin egen livssituation. Herudover arbejdes der viden om de komplekse problemstillinger, der kalder på en indsats med inddragelse af flere tværgående kompetenceområder, fx vedr. det sociale, psykiatriske og somatiske. Får indsigt i de komplekse problemstillinger, der knytter sig til det at være hjemløs Får kendskab til hvordan professionsarbejdet baserer sig på et helhedssyn, der tager udgangspunkt i hvordan den hjemløse oplever sin egen livssituation Rustes til at arbejde med inddragelse af forskellige professioner og institutioner i arbejdet med de hjemløse for at forbedre den samlede indsats overfor den hjemløse 10

9. Inklusion og eksklusion i børn og unges institutions- og skoleliv Hvordan man på forskellig måde arbejder med at omsætte hensigter om inklusion og respekt for menneskelig mangfoldighed fra konventioner, lovgivning og politikker til praksis. Der arbejdes herudover med hvordan inklusion kan blive en fælles sag for alle, der har med børn at gøre, og hvordan tværprofessionelt samarbejde omkring børn og unges hverdagsliv kan indgå i forebyggelse af eksklusion. Endelig arbejdes der med hvordan man tværprofessionelt kan støtte børn, der befinder sig i udsatte positioner. Får indsigt i konkrete inklusions- og eksklusionsprocesser i de dele af børn og unges institutionelle hverdagsliv, som har relevans for de deltagende uddannelsesretninger Får kendskab til et forpligtende, analytisk og handlingsorienteret tværprofessionelt samarbejde Rustes til teoretisk at kunne reflektere over inklusions- og eksklusionsprocesser i praksis 10. Udsatte børn, unge og familier Beskrivelser, analyser og vurderinger af udsathed, som det kan opleves af den, der er udsat, og som udtryk for et samspil mellem flere faktorer og sociale processer i familien, i institutionerne og i kammeratskabsgrupper og subkulturer. Herudover arbejdes der med, hvordan man professionelt kan identificere udsathed på et tidligt stadium og gribe dækkende ind i forhold til en nødvendig tværfaglig indsats. Får indsigt i en række af de, også tværprofessionelle, strategier og praksisser, man kan anlægge i forbindelse med udsathed Får kendskab til at beskrive, analysere og vurdere udsathed, som det kan opleves af den, der er udsat, og som udtryk for et samspil mellem flere faktorer og sociale processer i familien, i institutionerne og i kammeratskabsgrupper og subkulturer Rustes til arbejdet med udsathed og marginalisering på tværs af professioner 11. Tværprofessionelt samarbejde om mennesker, sundhed og sygdom Centrale sundhedsproblemer, der berører mange personer f.eks. overvægt og spiseforstyrrelser. Herudover arbejdes med sundhedsproblemer, der rammer mindre grupper f.eks. langtidssyge børn eller forskellige adfærdsdiagnoser/psykiske diagnoser. Der arbejdes med hvordan disse problemstillinger kan betragtes enten med forebyggelsesøjne eller med behandlerøjne. 11

Får indsigt i, hvordan man inddrager flere aspekter herunder livsstil og livsvilkår i vurdering af individers livssituation og sundhedspædagogisk arbejde Får kendskab til deres egne professions muligheder, andre professioners muligheder, redskaber og kortlægning af samarbejdsrelationer mellem flere professioner Rustes til dømmekraft og handlekraft i forhold til en tværfaglig, professionel indsats 12. Krop og seksualitet Velfærdsarbejderen og brugerens opfattelse og grænser vedrørende arbejde med seksualitet og hvordan dette kan være præget af offentlig puritanisme, tabuisering og etiske dilemmaer. Der arbejdes herudover med viden om samarbejdet mellem de relevante professioner og myndigheder samt brugeren og dennes pårørende. Får indsigt i de offentlige og private problemstillinger, der opstår i mødet mellem det normale, specielle og det professionelle og på samarbejde i det opsøgende arbejde ud over professionsinstitutioners traditionelle grænser og arbejdsmetoder Får kendskab til hvordan forskellige professioner kan bruge hinanden i arbejdet med relevante målgruppers personlige, kropslige og seksuelle udvikling Rustes til at arbejde forebyggende og til at iværksætte tiltag inden for professionen, således, at den professionelle bliver i stand til at hjælpe og støtte borgeren inden for de lovgivningsmæssige retningslinjer 13. Mødet med mennesker i krise og sorg Sorg- og krisesituationers betydning for livssituationer samt forskellige måder hvorpå den professionelle kan imødekomme og håndtere situationer, når de opstår også når det forudsætter tværprofessionelt samarbejde. Herudover arbejdes der med, hvordan man kan identificere personer som professionerne skal agere særligt professionelt i forhold til. Får indsigt i krise- og sorgprocesser, der kan kvalificere mødet med mennesker, som er ramt af krise og/eller sorg Får kendskab til iværksættelse af tværprofessionelt beredskab, der kan støtte op om den krise-/sorgramte Rustes til professionel intervention i forhold til krise- og sorgramte og kollegialt samarbejde med henblik på briefing og debriefing 12

14. Livskvalitet og sundhed Sundhed drejer sig om mere end behandling og fravær af sygdom, men i bredere forstand livskvalitet, som et personligt og kulturelt anliggende. Tværmodulet arbejder med kulturelle forståelser af livsstil, levevilkår og livskvalitet. Der arbejdes med de forskellige professioners opgaver, kompetencer og arbejdsvilkår og med hvordan, man kan inddrage individers ressourcer, viden og ønsker i at skabe livskvalitet. Eksempler på valgte problemstillinger kunne være: stress, overvægt, ADHD, kropsbevidsthed, krop og læring, mad, bevægelsesglæde, motorik og sanser mm. generelt relateret til forskellige forståelser af livskvalitet og sundhed. Får indsigt i og handlekompetence ift. at identificere og tage hånd om udfordringer, der knytter sig til det sundhedsfremmende arbejde, både i forhold til individet og i det tværprofessionelle samarbejde får kendskab til hvordan samarbejde bygger på gensidig viden om de forskellige professioners opgaver rustes til at kunne indgå i tværprofessionelt samarbejde, når det drejer sig om individers livskvalitet og sundheds forståelser i hverdagen 15. Naturoplevelser og sundhedsfremme Naturoplevelse i et fagligt bredere perspektiv. Herunder vil der blive arbejdet med sundhedsfremme i forhold til det pædagogiske arbejde. Fokus vil være på professionernes nye tiltag i grænselandet mellem pædagogik, naturforståelse, sundhed og livskvalitet. Får indsigt i forskellige tilgange til pædagogisk arbejde i naturen og snitfladerne mellem forskellige offentlige institutioners formål med dette Får kendskab til de væsentlige udfordringer, der knytter sig til at udforme og udføre eksperimenterende aktiviteter i naturen Rustes til at bryde vaner og lade mødet mellem pædagogik, naturforståelse, sundhed og livskvalitet være en øjenåbner, der kan motivere og bidrage til positiv udvikling af forskellige målgrupper 16. Innovation og kreative processer Hvordan fysiske rum for oplevelse, læring og rehabilitering kan bruges til at skabe nye og tværfaglige vinkler på professionernes praksis. I særlig grad fokuseres der på anderledes aktiviteter, som bryder med hverdagsforestillinger om praksisformer indenfor gældende professionspraksisser. Får indsigt i kreative og innovative arbejdsformer, som bryder med hverdagsforestillinger 13

Får kendskab til hvordan man kan anerkende innovative og kreative processer ift. læring, erkendelse og kommunikation Rustes til at forestå og iscenesætte innovative og kreative processer 17. Events i professionsudøvelse Hvordan man gennem events og performance kan tænke og arbejde med oplevelse, kreativitet og forandring i professionsudøvelse. Det undersøges gennem øvelser, udfoldelse og eksperimenter hvordan man ved at krydse grænser imellem forskellige praksisser kan lære i flere sammenhænge. Du skal være villig til at være på og lære gennem øvelser, udfoldelse og eksperimenter. Får kendskab til performative events som f.eks. kan bryde vaner, være øjenåbnere, motivere og bidrage til positiv udvikling af målgrupper, medarbejdere, organisation, tværprofessionelt samarbejde og lignende Rustes til at udforme og udføre performative events i professionsarbejdet Oplever at kreativitet også er forbundet med anerkendelse og værdispørgsmål 18. Børns sprogtilegnelse Der vil blive arbejdet med at tilrettelægge læringsmiljøer, som understøtter sproglig udvikling i barnets institutionelle hverdag. Modulet vil italesætte de øgede krav der stilles til professionernes faglige kompetencer inden for vurdering og stimulering af barnets sproglige udvikling. Herunder vil mødet mellem forskellige professioner, der har indflydelse på læringsmiljøer, blive undersøgt gennem empiriindsamling. Eksempelvis mødet mellem lærer fysioterapeut, sundhedsplejerske og pædagog herunder talepædagog og læsevejleder. Derudover vil der være fokus på forældresamarbejde. Undervisningen tilrettelægges med henblik på at de studerende: Får erfaring med pædagogiske og didaktiske problemstillinger i tilrettelæggelsen af sprogligt stimulerende læringsmiljøer. Får indsigt i forskellige rammer og kulturer for sprogtilegnelse og stimulering af sproglig udvikling. Rustes til at kunne analysere og tilrettelægge et tværfagligt samarbejde 19. Projektorganisering og ledelse af projekter Hvordan der arbejdes med projektorganisering og projektledelse inden for velfærdsområdet, og hvordan man kan håndtere de udfordringer omkring organisatoriske og ledelsesmæssige forhold, der går på tværs i velfærdsinstitutionerne. 14

Får indsigt i projektorganisering og ledelse, herunder sammenhæng med økonomistyring Får kendskab til kompleksiteten både i selve projektorganiseringen og i den omverden, der kræver flere og flere projektorganiseringer Rustes til at arbejde med forskellige typer af projektorganisering på tværs af professionerne via cases 20. Digitale mediers betydning og muligheder i professionsarbejdet Hvordan erkendelse, relationer og fascinationer er bundet op på digitale medier som noget, der supplerer eller erstatter kendte former for erkendelse og relationer mellem mennesker. Herunder vil der blive arbejdet med digitale medier og de udfordringer og ændringer digitale medier sætter i velfærdsarbejdet. Får indsigt i muligheder for udvikling af forskellige former for kreative kompetencer og samarbejdsrelationer ved anvendelse af digitale medier Får kendskab til forskellige former for kreative kompetencer og samarbejdsevner med henblik på, hvordan man kan skabe innovative praksismiljøer, der inddrager nye teknologiske muligheder Rustes til at deltage i udvikling af innovative praksismiljøer, der inddrager nye teknologiske muligheder 21. Krop, stemme og identitet Kroppens og stemmens betydning for opbyggelse af selvfølelse og identitet, med udgangspunkt i lysten og ressourcerne hos den studerende. Der arbejdes ligeledes med at fremme den studerendes livsfølelse og med at støtte den personlige udvikling af enheden krop og sjæl som den repræsenteres i professionernes mange forskelligartede livsituationer. Får erfaring med kropsligt og stemmemæssigt selvudtryk for hermed at kunne identificere og arbejde med udtrykkene hos andre mennesker Får kendskab til og indsigt i de pædagogiske muligheder, der ligger i krops-, og stemmearbejde på tværs af professionernes forskellige problemstillinger Rustes til professionens krav om handlekompetence via et praktisk, afprøvende og reflekterende arbejde, med egne kompetencer i centrum og i samarbejde med andre 15

22. Citizenship and professional didactics The course is in english In a pluralistic society the relationship between the individual and the community is filled with tension. This is so due to the fact that people with different values, life-practices and reference frameworks, have to live together side by side. How can we meet others as equal participants of the community? Democratic citizenship is a fundamental source of knowledge to teachers, pedagogues, social workers and health care professionels and their understanding of their various fields of practice. Interdisciplinary cooperation between the various professions must ensure that the child/pupil/patient/client has the possibility of experiencing fundamental democratic values sch as dignity, autnomy, freedom, tolerance in evaryday life in the institution. The module contains the following contents: The class will work with How to work with diversity and differntiated communities How to develop possibilites for social participation and learning for socially exposed and marginalised citizens. How to meet other individuals as equal and dignified citizens, and to work toward empowerment and autonomy. 22 A. Medborgerskab og professionsdidaktik Kursus 22 bliver også udbudt på dansk Forholdet mellem individ og fællesskab rummer mange spændingsfelter i pluralistiske samfund, hvor mennesker med forskellige værdigrundlag, livsformer og referencerammer skal leve sammen. Hvem har magten til at definere de værdier, der skal gælde i det offentlige rum og på offentlige insitutioner? Demokraktisk medborgerskab er en grundlæggende forudsætning for det arbejde, der forgår i pædagogiske og sundhedsfaglige praksisfelter. Det tværfaglige samarbejde skal sikre, at barnet/brugeren har mulighed, for at gøre sig erfaringer med grundlæggende demokratiske værdier såsom "ligeværdighed", "medbestemmelse", "frihed", "tolerance" i hverdagen. Får indsigt i at arbejde professionelt med mangfoldighed og differentierede fællesskaber Får kendskab til at udvikle muligheder for social deltagelse og læring for de udsatte og marginaliserede borgere Rustes til at møde andre mennesker som ligeværdige medborgere og at indbyde til engagement og medbestemmelse 16

23. Køn og pædagogik i professionsarbejdet De vilde piger? De stille piger/drenge? Er det nemmere at få anderkendelse som fysisk aktiv, støjende fodbolddreng end som følsom dreng der ikke holder af støj og snavs og helst vil klæde sig ud og lege med sminke? Sundhedsvæsenet er også et felt hvor kønsopfattelser hersker forventer vi samme krise- og sorg reaktioner fra mænd og kvinder? Hvordan er det at være mand og få brystkræft? Kønspædagogik er en tværprofessionel udfordring, hvor der på tværs af professioner skal findes pædagogiske arbejdsgange til at udvikle strategier og værktøjer til at udfordre eksisterende kønsstereotypier og dermed give børn, unge, voksne/ brugere og patienter lige muligheder i en given praksis. Tværmodulet er innovativt og skal arbejde med nytænkning af kønspædagogik i praksis får indsigt i psykologiske og sociologiske tilgange til køn som forståelseskategori får kendskab til professionernes tilgange til at arbejde med kønspædagogik rustes til at arbejde innovativt med kønspædagogik 17

Hvem udbyder hvad i uge 39-40-41 Nordsjælland: Pædagoguddannelsen Nordsjælland, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Psykomotorikuddannelsen, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Fysioterapeutuddannelsen, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Sygeplejerskeuddannelsen, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Tværmoduler Carlsbergvej 14 Konfliktforståelse og håndtering Krop, stemme og identitet Udsatte børn, unge og familier ( i uge 39 er der en eller to dages undervisning på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS) Tværprofessionelt samarbejde om mennesker, sundhed og sygdom Livskvalitet og sundhed Samarbejde med forældre og andre familierelationer Storkøbenhavn: Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, Mørkhøj Parkalle 5, 2860 Søborg Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, Ejbyvej 35, 2740 Skovlunde Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Udsatte børn, unge og familier. (undervisningen foregår på pædagoguddannelsen Frøbel i uge 40) Inklusion og eksklusion i børn og unges institutions- og skoleliv (Undervisningen foregår på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn i uge 40) Projektorganisering og ledelse af projekter Citizenship and professional didactics Børns sprogtilegnelse Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn Kulturmødets udfordringer Køn og pædagogik Hjemløse Medborgerskab og didaktik Events i professionsarbejdet Inklusion og eksklusion i børn og unges institutions- og skoleliv (Undervisningen foregår på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS i uge 39) 18

København/Frederiksberg: Pædagoguddannelsen København, Strandvejen 93, 2100 København Ø Læreruddannelsen Zahle, Linnésgade 2, 1361 København K Tekstilformidleruddannelsen, Frederiksborggade 32-1360 København K Pædagoguddannelsen Frøbel, Grundtvigsvej 11, 1864 Frederiksberg C Pædagoguddannelsen Sydhavn, Sydhavns Plads 4, 2450 København SV Efter og videre uddannelsen Titangade 11 2200 København N Pædagoguddannelsen Sydhavn Naturoplevelser og sundhedsfremme (undervisningen foregår som endagsekskursioner i Storkøbenhavn - Hillerød) Innovative og kreative processer Digitale mediers betydning og muligheder i professionsarbejdet Læreruddannelsen Zahle Konfliktforståelse og håndtering Tværprofessionelt samarbejde i indskolingen Titangade Supervision og coaching Pædagoguddannelsen København Kulturmødets udfordringer Omsorgssvigt Professionsarbejde med sigte på internationalt samarbejde Pædagoguddannelsen Frøbel Udsatte børn, unge og familier.(undervisningen foregår på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS i uge 39) Mødet med mennesker i krise og sorg Krop og seksualitet 19