Referat Arbejdsmarkedsudvalget 2014-2017 Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. 12:00 Mødested: Specialskolen for Voksne, Vendsyssel, Elsagervej 25, 9800 Hjørring Fraværende: Ingen Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Udvalgets dialogmøde med bestyrelsen for Specialskolen for Voksne 2 2 Budget 2017-2020 4 3 Administrationsgrundlag for sagsbehandling i sager, der ender med 7 ressourceforløb 4 Tilsynsbesøg ved Horne Gartneri og Naturplejen 15 5 Produktionsrapporter maj 2016 17 6 Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i 2016 23
Side 2. 54.06.00-P35-1-16 1. Udvalgets dialogmøde med bestyrelsen for Specialskolen for Voksne Resumé Arbejdsmarkedsudvalget deltager i dialogmøde med bestyrelsen for Specialskolen for Voksne. Sagsfremstilling Udvalgets møde begynder med et dialogmøde med bestyrelsen for Specialskolen for Voksne, Vendsyssel i tidsrummet kl. 08:30-09:30. Dialogmøde og efterfølgende udvalgsmøde afvikles på Specialskolen, Elsagervej 25, 9800 Hjørring. Udvalget besluttede i møde 30. maj 2016, at temaerne for dialogmødet vil være den overordnede strategiske udvikling på skolen i forhold til afhængigheden af eksterne samarbejdspartnere, budgetlægningen 2017 2020 samt endelig den fysiske planlægning. Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser
Bilag: Ingen. Side 3. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at udvalget deltager i dialogmøde med bestyrelsen for Specialskolen Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget gennemførte dialogmødet med Specialskolen for Voksne.
Side 4. 00.30.10-S00-3-15 2. Budget 2017-2020 Resumé Som opfølgning på minibudgetseminaret d. 13/6, bestilte Arbejdsmarkedsudvalget beslutningsoplæg vedrørende følgende områder: nyttejob, flygtningeområdet, omlægning af projektaktiviteterne og samling af Specialskolens opgaver på én adresse. Arbejdsmarkedsudvalget præsenteres hermed for statusnotater til det videre arbejde med reduktionskataloget. Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget blev til minibudgetseminaret præsenteret for et bruttokatalog med forslag til reduktionskataloget til budget 2017-2020. På baggrund af dette var der et ønske om, at der skulle udarbejdes et antal mere detaljerede beslutningsoplæg på følgende områder: 1. Nyttejob. Mulighederne for etablering af nyttejob i forhold til forskellige renholdningsopgaver, der ikke i dag bliver løst i offentlig eller privat regi, skal belyses. Projektet kan indeholde strandrensning, renholdning i parker, på skoler mv. Målgruppen er såvel etniske danskere som flygtninge. 2. Flygtningeområdet. Der udarbejdes et oplæg til en forstærket uddannelsesmæssig indsats for de flygtninge, der kan forventes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse eller lignende. Det skal overvejes, hvordan vi kan samarbejde med VUC om et reelt uddannelsesspor for flygtninge i lyset af den AVU-undervisning, der allerede finder sted på VUC. 3. Omlægning af projektaktiviteterne. Den samlede tilbudsvifte til de aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere skal op til fornyet overvejelse, så udvalget bestilte en oversigt over effekterne af de enkelte tilbud under projektaktiviteterne. Da flere af tilbuddene har som formål at afklare borgere til videre forløb, men hvor det kun er første af flere skridt på vejen til selvforsørgelse, er det nødvendigt at supplere med en faglig vurdering af, om et givent tilbud hjælper til dette formål.
4. Samling af aktiviteter hørende til Specialskolen for Voksne, Vendsyssel (SPVV) på én adresse. Der udarbejdes et oplæg til, hvordan en sådan samling af aktiviteterne kan genneføres, herunder også et bud på de lokalemæssige udfordringer, behov for pavilloner mv. Side 5. Notaterne eftersendes. Lovgrundlag LBK nr. 769 af 9/6 2015 om kommunernes styrelse. Økonomi Ingen bemærkninger Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget fortsætter drøftelserne af emnerne til reduktionskataloget. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget besluttede: - at der udarbejdes et omstillings- og reduktionsforslag med samling af Center for Kompenserende Undervisning og Klub Hjerneværket på Specialskolen for Voksne - at de individuelle afklarings- og udviklingsforløb fremadrettet skal håndteres indenfor rammerne af investeringsstrategien, og at de øvrige projektaktiviteter skal nytænkes indenfor en væsentlig reduceret ramme - at der udarbejdes et forslag til ændret organisering og tilrettelæggelse af nyttejobaktiviteterne i City-bike, så enhedsomkostningerne reduceres og aktiviteterne på dette grundlag giver mest mulig nytte i lokalsamfundet
- at der udarbejdes et oplæg til en forstærket uddannelsesmæssig indsats for de integrationsborgere, som kan gennemføre en erhvervsuddannelse Side 6. - at der skal udarbejdes et reduktionskatalog med konsekvensbeskrivelser med baggrund i udvalgets drøftelse til Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 15. august 2016 - at den nærmere politiske værdisætning og prioritering af reduktionsforslagene sker på arbejdsmarkedsudvalgsmøderne i august, forud for fremsendelse af reduktionskataloget til budgetdrøftelserne i Byrådet.
Side 7. 85.02.00-A26-2-15 3. Administrationsgrundlag for sagsbehandling i sager, der ender med ressourceforløb Resumé Arbejdsmarkedsudvalget har ønsket en drøftelse af administrationsgrundlaget for sagsbehandlingen i sager, der munder ud i, at borgeren deltager i et ressourceforløb. Sagsfremstilling 1.0 Sagens baggrund: Arbejdsmarkedsudvalget har ønsket en drøftelse af administrationsgrundlaget for sagsbehandlingen i sager, der munder ud i, at borgeren deltager i et ressourceforløb. 2.0 Sagens indhold: Det samlede administrationsgrundlag for sagsbehandling i sager, der munder ud i, at borgeren deltager i et ressourceforløb, består væsentligst af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. samt relaterede bekendtgørelser, vejledninger, skrivelser, SM-afgørelser m.v. i forhold til disse love. 2.1 Elementer i lovgivning om ressourceforløb og rehabiliteringsforløb: Målgruppe for og varighed af ressourceforløb m.v. fastsættes i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. træffer kommunen afgørelse om deltagelse og det nærmere indhold i ressourceforløbet efter indstilling fra rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver indstilling i alle sager, inden kommunen træffer afgørelse om ressourceforløb, jobafklaringsforløb, fleksjob, førtidspension eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.
Side 8. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliteringsteamet indstilling i sygedagpengesager, hvor personen er visiteret til kategori 3 lov om sygedagpenge. Rehabiliteringsteamet afgiver endvidere som udgangspunkt indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Undtagelsen herfor er bl.a. de sager hvor borgeren forventes fuldt raskmeldt inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb. Det er således formålet med rehabiliteringsteamet, at der med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation, sikres en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får tilknytning til arbejdsmarkedet. Loven fastsætter endvidere hvem, der som minimum skal være en del af rehabiliteringsteamet. Det er afgørende for, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats for den enkelte borger, at det enkelte medlem af teamet har den nødvendige kompetence, erfaring og viden inden for sit fagområde til at kunne bidrage til en indstilling, der efterfølgende kan omsættes i praksis inden for kommunens økonomiske rammer.
Rehabiliteringsteamets sammensætning i ser ud som i oversigten nedenfor: Side 9. Rehabiliteringsteam i Lovpligtige / faste deltagere Beskæftigelsesområdet (Sagsbehandler / koordinerende sagsbehandler) Jobcenter Lovpligtig Socialområdet (Sagsbehandler SEL) Myndighedskontoret / Handicap Lovpligtig Sundhedsområdet (Sundhedskonsulent, sygeplejerske) Sundhedscentret Lovpligtig Sundhedskoordinator (socialmediciner el. lign.) Klinisk Funktion i Regionen Lovpligtig Ad hoc deltagelse Misbrugsområdet (Misbrugssagsbehandler) Misbrugsteamet / Handicap Børne- & Familieområdet (Sagsbehandler) Børne- & familiekontoret Uddannelsesområdet (UU-vejleder) Jobcenter Lovpligtig i visse sager Administration / bevillinger (Assistent) Ydelseskontoret Mødeleder (Teamleder / faglig konsulent) Jobcenter Fast Borger (og eventuelt bisidder) deltager i teamets møde, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne. 2.2 Samarbejdsaftale med Region Nordjylland om rådgivning og vurdering fra Klinisk Funktion: Foruden ovennævnte lovgrundlag består administrationsgrundlaget endvidere af en samarbejdsaftale mellem Region Nordjylland og, der bl.a. fastsætter rammen for sundhedskoordinatorens inddragelse i sagerne. Samarbejdsaftalen er vedlagt i bilag 1.
Det følger af aftalen, at Sundhedskoordinator udgår fra Klinisk Funktion. Sundhedskoordinator er speciallæge i samfundsmedicin (socialmediciner), almen medicin, arbejdsmedicin eller andet relevant speciale eller læger i uddannelse til samfundsmedicin. Sundhedskoordinator indgår i det øvrige arbejde i Klinisk Funktion, men vil ikke kunne udfærdige speciallægeerklæringer eller psykologundersøgelse vedrørende klienter, som sundhedskoordinator har kendskab til via arbejdet i rehabiliteringsteam. Side 10. Der henvises til bilag 1 for en uddybning. 2.3 Lokale retningslinjer m.v.: Administrationsgrundlaget omfatter endelig en række lokalt udarbejdede retningslinjer, instrukser m.v., der omsætter lovgrundlaget til en lokal praksis for sagsbehandlingen. I det følgende gives en kort introduktion til fem af disse. Forelæggelse af sager for rehabiliteringsteamet: De overordnede retningslinjer vedrørende forelæggelse af sager for rehabiliteringsteamet er vedlagt i bilag 2. I retningslinjerne beskrives bl.a. hvilke sager der skal behandles i teamet, hvem, der sidder i teamet, mødestruktur, procedure i hastesager, beskæftigelsesmedarbejderens opgaver inden rehabiliteringsteamet samt procedure for indhentning af lægeerklæring, inddragelsen af borgeren, indhentelse af samtykkeerklæring m.v. Der henvises til bilag 2 for en uddybning. Arbejdsgang efter rehabiliteringsteamets indstilling til ressourceforløb: Opgaverne for Ydelseskontor, rehabiliteringsteamets sekretær, koordinerende sagsbehandler og borgerens sagsbehandler, der følger i kølvandet på en indstilling om at borgeren skal deltage i et ressourceforløb er beskrevet i vedlagt bilag 3. Det følger bl.a. heraf at, koordinerende sagsbehandler aftaler første møde med borgeren på rehabiliteringsmødet. Der henvises til bilag 3 for en uddybning. Tiltag ved opstart af ressourceforløbssag: Den koordinerende sagsbehandlers opgaver i forbindelse med opstart af en ressourceforløbssag er beskrevet mere uddybende i bilag 4. Det fremgår bl.a. heraf, at det tilstræbes, at første samtale afholdes senest en uge efter rehabiliteringsteammødet, at indsatsplanen tilstræbes oprettet senest 8 uger efter opstart, og at der som udgangspunkt afholdes opfølgningssamtale hver 8. uge samt efter behov.
Der henvises til bilag 4 for en uddybning. Side 11. Retningslinjer for indhentning af journalakter, attester og speciallægeerklæringer: Der kan i en ressourceforløbssag være behov for at indhente speciallægeerklæringer m.v. Proceduren i denne forbindelse er beskrevet i bilag 5. Det fremgår bl.a. heraf, at speciallægeerklæringer og psykologundersøgelser skal indhentes via Klinisk Funktion, hvorimod neuropsykologiske erklæringer kan indhentes udenom Klinisk Funktion. Bilaget indeholder endvidere en præcisering af forskellen mellem en psykologvurdering og en psykologundersøgelse. Der henvises til bilag 5 for en uddybning. Kontakt til sundhedskoordinator: Der kan i en ressourceforløbssag være behov for at få rådgivning fra sundhedskoordinator, hvis der opstår ændringer i borgerens situation og helbredsforhold. Proceduren herfor er beskrevet i bilag 6. Denne retningslinje beskriver bl.a. hvordan det sikres, at lægelige vurderinger i sagen er journaliserede og godkendte af sundhedskoordinator. Der henvises til bilag 6 for en uddybning. 3.0 Ressourceforløbets indhold: Beslutter rehabiliteringsteamet at indstille borgeren til et ressourceforløb, udarbejdes en rehabiliteringsplan, der fx kan indeholde en flerhed af nedenstående indsatser:
Bostøtte Sund Aktivitet under Sundhedscentret Forskellige rehabiliteringsforløb ved Sundhedscentret Social mentor Økonomisk mentor Tilbud under Helhedstilbuddet, f.eks. Stress, angst og depression, psykologisk screening, støttende samtaler, vurdering ved fysioterapeut, fysisk træning mv. Praktik ved virksomhedscenter generation 2 Virksomhedsrettet mentor Virksomhedspraktik i almindelig virksomhed Hjemmeplejen, styring af medicin Klub Hjerneværket (Specialskolen for Voksne) Afklaring i forhold til misbrug / misbrugsbehandling Hjælpemidler i hjemmet Kortvarige kurser, f.eks. VUC enkeltfag, traktorkørekort el.lign. Indsatser fra familieafdelingen Samarbejde med psykiatrien Samarbejde med praktiserende læge Samarbejde med psykologer Samarbejde med socialpsykiatrien Samarbejde med andre eksterne tilbud, f.eks. TUBA (Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere), Idrætsforeningen for sindslidende m.v. Side 12. En statistisk opgørelse, der bl.a. viser at der i perioden maj 2015 - maj 2016 gennemsnitligt er opstartet 10 - og afsluttet 3 - ressourceforløbssager pr. måned, og at der ved udgangen af maj 2016 var 282 ressourceforløbssager er vedlagt i bilag 7. Der er udarbejdet anonymiserede beskrivelser af fire sager, hvor borgeren er påbegyndt et ressourceforløb. De fire beskrivelser er vedlagt i bilag 8 (LUKKET FORTROLIG). 4.0 Jobcentrenes erfaringer med ressourceforløb: KL har i marts - april 2016 gennemført en undersøgelse af hvordan kommunerne anvender ressourceforløb. Undersøgelsen består dels af en registerundersøgelse og dels af en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er vedlagt i bilag 9.
Undersøgelsens overordnede konklusion er, at kommunerne viser gode resultater med de ressourceforløb, der er afsluttet. Intentionen med førtidspension- og fleksjobreformen er blevet indfriet; der er sket et fald i tilkendelsen af førtidspension og antallet borgere i fleksjob er steget. Side 13. Undersøgelsen viser at: Borgerne ofte har været ledige eller sygemeldte i en længere periode og kæmper med komplekse problemer. Derfor kræver det ofte en stor del motivationsarbejde og social- og sundhedsmæssige indsatser, før borgeren er klar til at starte i virksomhedspraktik. Mange jobcentre arbejder allerede metodisk med at fremme motivationen. Nogle kommuner oplever, at det er vanskeligt at finde virksomheder, som kan rumme borgerne. Andre kommuner oplever, at virksomhederne er positive overfor målgruppen. Virksomhederne fravælger borgere i ressourceforløb, både fordi de er mindre ressourcestærke og har komplekse problemer. Der er fortsat behov for at endnu flere virksomheder er klar til at inkludere denne målgruppe på arbejdspladsen. Det tværfaglige samarbejde vurderes i store træk til at fungere. Men der er behov for at udvikle på samarbejdet om tværgående indsatser samt finde løsninger på økonomiske snitflader og lovgivninger, som ikke spiller sammen på tværs. Til en del af spørgsmålene er jobcentrenes svar meget spredt. Det tyder på, at jobcentrene oplever arbejdet med ressourceforløb meget forskelligt, hvilket understreges af deres supplerende bemærkninger. Der er stadig behov for udvikling og erfaringsudveksling. Der henvises til bilag 9 for en uddybning. Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser
Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Side 14. Bilag: 1. Samarbejdsaftale med Region Nordjylland om rådgivning og vurdering fra Klinisk Funktion 2. Forelæggelse af sager for rehabiliteringsteamet 3. Arbejdsgang efter rehabiliteringsteamets indstilling til ressourceforløb 4. Tiltag ved opstart af ressourceforløbssag 5. Retningslinjer for indhentning af speciallægeerklæringer, attester og journalakter. 6. Kontakt til sundhedskoordinator 7. Diverse statistik vedr. ressourceforløb 8. Fire anonymiserede ressourceforløbssager (lukket fortroligt bilag) 9. Jobcentrenes erfaringer med ressourceforløb Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Side 15. 15.00.00-K09-2-16 4. Tilsynsbesøg ved Horne Gartneri og Naturplejen Resumé Forvaltningen har gennemført tilsynsbesøg ved Horne Gartneri og Naturplejen. Den endelige tilsynsrapport fremlægges hermed til udvalgets behandling. Sagsfremstilling Forvaltningen har gennemført anmeldt tilsynsbesøg ved Horne Gartneri og Naturplejen. Baggrunden for at gennemføre tilsynsbesøg er aftalen mellem Teknik- & Miljøforvaltningen på den ene side og Arbejdsmarkedsforvaltningen på den anden side om etablering af virksomhedscenter "Park og vej", bestående af de to enheder. Tilsynsrapport vedlagt i bilag 1. Tilsynsbesøget har ikke givet anledning til bemærkninger. Der henvises til bilaget for en uddybning. Det samlede materiale omfatter endvidere en mindre samling bilag. Bilagene kan rekvireres ved sekretariatet. 2.0 Generelt om gennemførelsen af tilsyn: Generelt gælder, at gennemførelsen af et årligt anmeldt tilsynsbesøg dels fungerer som en opsamling på og samlet drøftelse af de driftsrelaterede forhold i samarbejdet, og dels som et tilsyn med de mere overordnede rammer for driften og de leverede ydelser, fx at personalet honorerer eventuelle formelle krav til uddannelse, at bygninger honorerer krav om tilgængelighed osv. Tilsynet gennemføres med udgangspunkt i dialog og tillid, men baggrunden for tilsynets gennemførelse er borgernes retssikkerhed. Hvis der er begrundet mistanke om at borgernes retssikkerhed er i risiko det kan fx være grundet i en eller flere konkrete klager, eller påfaldende dårlige resultater i eventuelle deltagertilfredshedsundersøgelser vil disse indgå i overvejelserne om at gennemføre et uanmeldt tilsynsbesøg. Den samlede tilsynsopgave omfatter langt mere end anmeldte tilsynsbesøg. Paletten af opgaver omfatter således også kig på en ekstern parts hjemmeside,
økonomikonsulentens dobbeltkontrol af fakturaer, udtræk af data til produktionsrapporter m.v. Side 16. Forvaltningen har udarbejdet egen skabelon for tilsynet. Skabelonen er et dynamisk dokument, der i første omgang fastsætter, hvilke dokumenter forvaltningen ønsker at modtage i forberedelsen af tilsynsbesøget. I den endelige udformning beskriver dokumentet dels de forhold, forvaltningen ønsker at drøfte med den eksterne part, og de aftaler, der er lavet mellem parterne i tilsynsmødet. I tilsynsbesøgets dagsorden er der først og fremmest fokus på at afdække forhold om deltagernes tilfredshed og inddragelse, fysiske rammer og sikkerhed, tilbuddets indholdsmæssige kvalitet og økonomi. Lovgrundlag Retssikkerhedslovens 16 Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Tilsynsrapport. Horne Gartneri og Naturplejen Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Side 17. 15.00.00-P05-4-16 5. Produktionsrapporter maj 2016 Resumé Produktionsrapporten for maj 2016 foreligger nu til Arbejdsmarkedsudvalgets orientering. Sagsfremstilling Produktionsrapporten består denne gang af fire opgørelser. Dels en opgørelse over udviklingen i ledigheden, en opgørelse over udviklingen i de målgrupper, der er registreret i Jobcentrets sagsbehandlingssystem, en opgørelse med nøgletal for arbejdskraftopland Vendsyssel og endelig et notat om befolkningssammensætningen i Hirthals By sammenlignet med den øvrige del af Hjørring kommune. 1. Udviklingen i ledighed og beskæftigelse Opgørelsen i bilag 1 viser udviklingen i ledigheden opgjort som summen af de forsikrede ledige samt jobparate kontanthjælpsmodtagere. Ledighedstallene og tallene for antal fuldtidsbeskæftigede er opgjort for april 2016. I forhold til april 2015 har der i absolutte tal været et fald i bruttoledigheden på 211 personer svarende til en nedgang på cirka 14 pct., så der i april 2016 var 1.304 bruttoledige. Udviklingen i antal beskæftigede med bopæl i Hjørring kommune viser et svagt fald fra 2015 til 2016 og det kan tyde på, at den nedadgående tendens, der har været i beskæftigelsen i nogen grad er bremset. I bilagets side 5 er medtaget en opgørelse over udviklingen i langtidsledigheden for perioden april 2015 til april 2016. Endelig er der for april 2015 og 2016, vist en sammenligning i ledighedsprocenter for kommunerne i arbejdskraftopland Vendsyssel. 2. Jobcentrets målgrupper I opgørelsen for målgrupperne i Jobcentret ses der dels i alt 13 måneder bagud for at se på udviklingen i antallet af sager i perioden, og dels ses der mere uddybende på sagsantallet for den seneste afsluttede måned, i dette tilfælde på sagsstammen i de valgte målgrupper ved udgangen af maj måned 2016.
Målgrupperne i rapporten omfatter: Side 18. Forsikrede ledige Uddannelseshjælp Kontanthjælp Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Personer i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse Revalidering Integrationsborgere Ressourceforløb Førtidspension Virksomhedsindsatsen 2.1 Forsikrede ledige Oversigten viser udviklingen i antallet af forsikrede ledige med et kontaktforløb i jobcentret. Samtidig vises en tabel med varigheden af ledighedsforløbet for sagerne ultimo maj måned. Aktivitetsniveauet har generelt været faldende i perioden, hvilket i alt overvejende grad skyldes en noget mindre anvendelse af jobrotation. 2.2 Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp udbetales til unge under 30 år uden uddannelse. I oversigten er personer på uddannelseshjælp opdelt i henholdsvis uddannelsesparate og aktivitetsparate. Personer, der er uddannelsesparate modtager en ydelse svarende til SU-niveau, mens aktivitetsparate personer modtager en ydelse svarende til den tidligere kontanthjælpssats. Der er endelig medtaget tal for, hvor stor en andel af de unge, der i perioden januar-maj i hhv. 2015 og 2016 er afsluttet til uddannelse i forhold til det samlede antal afsluttede forløb. Antallet af unge på uddannelseshjælp er, efter et fald i slutningen af 2015, steget i løbet af april og maj måneder. Det samlede antal sager er dog noget under niveauet for den tilsvarende periode året før. Udsvingene i sagsantallet hen over perioden er størst for de uddannelsesparate unge.
2.3 Kontanthjælp Personer på kontanthjælp omfatter borgere over 30 år og under 30 årige med en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på kontanthjælp opdelt i jobparate og aktivitetsparate. Side 19. Af oversigten fremgår, at det samlede antal personer på kontanthjælp har været faldende siden februar 2016, således at antallet af borgere i maj måned er en smule under den tilsvarende periode i 2015. Der er dog i perioden sket en væsentlig forskydning i den samlede gruppe, idet antallet af aktivitetsparate faldet med cirka 50 personer (svarende til 9 pct.), men at antallet af jobparate er steget med omkring 45 personer (svarende til 22 pct.). 2.4 Sygedagpenge For sygedagpengesager viser opgørelsen, at antallet af langvarige sager over 52 ugers er næsten uændret i løbet af 2016, så der ved udgangen af maj måned var 142 sager med over et års varighed. Nedgangen er særligt sket for forløb på mellem 1-1½ år, mens antallet af sager med over 2 års varighed er omtrent uændret og således nu udgør en relativt større andel af det samlede antal sager. Samlet set var der i maj måned 984 sygedagpengesager med forbehold for senere efterregistreringer. 2.5 Jobafklaringsforløb I oversigten er der medtaget oplysninger om antal personer på jobafklaringsforløb. I rapporten er der dels vist en tabel med antal jobafklaringsforløb opgjort månedsvis siden ordningens ikrafttræden og dels vist en figur, hvor forløbene er opdelt efter deres samlede varighed, inklusive den foregående periode på sygedagpenge, opdelt på henholdsvis under og over 52 uger. 2.6 Fleksjobberettigede og modtagere af ledighedsydelse For fleksjobberettigede personer viser opgørelsen for maj 2016 at der nu er lige omkring 1.120 personer ansat i fleksjob. Dette svarer til en stigning på 7 pct. siden maj 2015. I oversigten er tilføjet en tabel, der viser det ugentlige timetal for fleksjob etableret i perioden. Således viser oversigten, at samlet 7 ud af 10 nye fleksjob i de seneste 12 måneder (ud af i alt 265) har en ugentlig arbejdstid på 10 eller færre timer om ugen. Antallet af personer på ledighedsydelse er som følge af det stigende antal personer i fleksjob faldende i forhold til den tilsvarende periode året før. Samlet er nedgangen på cirka 13 pct fra maj 2015 til maj 2016.
2.7 Ressourceforløb Oversigten viser udviklingen i antal personer på ressourceforløb, hvor der siden maj 2015 har været en støt stigende udvikling, således at der ved udgangen af maj måned var 282 aktive forløb. I oversigten kan samtidig ses, hvor mange personer, der har afsluttet et ressourceforløb og hvilken status de pågældende har efterfølgende. Af denne oversigt fremgår, at den største del af forløbene er afsluttet til førtidspension. Side 20. 2.8 Revalidering (inkl. forrevalidering) Antallet af personer i revalidering har været svagt faldende siden årsskiftet og ligger nu noget under niveauet for den tilsvarende periode året før. 2.9 Integrationsborgere Denne oversigt er med for første gang og viser antallet af borgere under integrationsperioden. Oversigten viser at antallet af borgere steg markant frem til starten af 2016, mens at der i de sidste 3-4 måneder har været en mere afdæmpet udvikling. Samlet set er der dog 30 pct. flere borgere under integrationsperioden nu i forhold til samme periode året før. 2.10 Førtidspension Opgørelsen af personer på førtidspension viser dels antallet af personer på førtidspension samt tilgangen fordelt på måneder i perioden. Samtidig vises i figuren aldersfordelingen for nytilkendelser af førtidspension fordelt på hhv. under og over 40 årige. Antallet af nytilkendelser er på et relativt beskedent niveau, hvorfor det samlede antal personer på førtidspension er faldende og er under 2.800 personer. 2.11 Virksomhedsindsatsen Oversigten viser omfanget af samarbejdet med virksomhederne både hvad angår antallet af kontakter (besøg, kampagneaktiviteter mv.) med virksomhederne, og hvad angår antallet af iværksatte virksomhedsrettede aktiveringsforløb for ledige. Begge opgørelser viser omfanget af dette samarbejde med såvel virksomhederne beliggende indenfor Hjørring kommune såvel som virksomheder beliggende udenfor kommunen. De to figurer viser den relative ændring mellem januar-maj for henholdsvis 2014-2015 og 2015-2016.
3. Nøgletal for arbejdskraftopland Vendsyssel Bilag 3 viser en række udvalgte nøgletal for udviklingen i de kommuner, der tilsammen danner arbejdskraftopland Vendsyssel. Disse kommuner består af Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Aalborg samt Hjørring kommuner. Side 21. I bilag 3 er vist en række nøgletal for de nævnte kommuner, der er opgjort for 1. kvartal 2016. Disse nøgletal er: Udgifter pr. 16-66 årig fordelt på forsørgelsesgrupper Relativ udvikling i beskæftigelsen 2011-2016 Samlet andel på offentlig forsørgelse, opdelt på hhv. midlertidige og permanente forsørgelsesgrupper Andel modtagere af uddannelses- og kontanthjælp med mere end 52 ugers varighed Andel modtagere af sygedagpenge med over hhv. 26 ugers og 52 ugers varighed Andel langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud indenfor de seneste 6 måneder Tallene er alle hentet fra jobindsats.dk 4. Befolkningssammensætning i Hirtshals Med baggrund i oplysninger fra Danmarks Statistik mv., er der i bilag 4 vist en række oplysninger om besfolkningssammensætningen i Hirtshals By sammenlignet med den øvrige del af Hjørring kommune. Sammenligningerne er baseret på uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning samt herkomst. Endelig opgøres befolkningsudviklingen for de seneste 5 år. Den mest markante forskel mellem de to områder er, at andelen af borgere i Hirtshals, der har grundskolen som den højeste fuldførte uddannelse er markant højere end i resten af kommunen. Endelig er der forskelle i herkomst, hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere er noget større og andelen med dansk oprindelse noget mindre. Lovgrundlag Økonomi
Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Side 22. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Ledighed & beskæftigelse, april 2016 2. Produktionsrapport, maj 2016 3. Nøgletal for Arbejdskraftopland Vendsyssel - 1. kvartal 2016 4. Faktaoplysninger om befolkningssammensætningen i Hirtshals Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Side 23. 15.00.00-G00-22-15 6. Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i 2016 Sagsfremstilling 1. Formanden - Orienterede om Arbejdsmarkedskontor Midt Nords tilbagemelding på Arbejdsmarkedsudvalget skrivelse af 13. juni 2016. 2. Medlemmerne 3. Forvaltningen Beslutning
Side 24. Underskrifter Ivan Leth Helmuth Zickert Vibeke Haaning Bjarne Mølgaard Jørgen Christensen Michael Vajhøj Line Kraghede Jensen