Pkt.nr. 10. Kvalificering - match gr. 4 ledige. Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

Relaterede dokumenter
Strategipapir: Aktivering af ledige kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, modtagere af arbejdsløshedsdagpenge,

HVIDOVRE KOMMUNE REFERAT. for. Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 14. juni 2007, Kl i Multihuset. Afbud fra Lars Andersen, gr. A.

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Analyse af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2018

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Beskæftigelsesplan 2011 hænger således godt sammen med regeringens hensigter i forbindelse med lovændringerne.

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. for. Arbejdsmarkedsudvalgets ekstraordinære møde den 10. august 2009, Kl på Rådhuset i Sollentuna II.

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Beskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

MØDEARK. Sagsnr: Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget. HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Sagsbehandler: Rie Holm Dato: 25.

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Politiske forslag budget 2018 og overslagsår

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest

Beskæftigelsesplan 2017

Arbejdsmarkedsudvalget. Evaluering af pejlemærker 2017

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

BRANCHEPAKKER. Foreningen Nydansker // 2017

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK for alle

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

LO konference den 15. september 2005

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

FORSIKREDE LEDIGE 2015

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Opfølgning på analysen af overførselsindkomsterne i Gladsaxe Kommune

Beskæftigelsesplan 2017

Resultatrevision Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

FRIKOMMUNEVEDTÆGT FOR JAMMRBUGT KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Varde Kommunes aktiveringsstrategi.

Besparelseskatalog for budget : Arbejdsmarked

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres

Budgetopfølgning pr. 31. august 2018

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

Beskæftigelsesplan 2019-

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT

Sagsfremstilling: I det følgende bliver målene samt resultaterne fra Jobcenter Hvidovres Beskæftigelsesplan 2008 gennemgået.

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler

HVIDOVRE KOMMUNE REFERAT. for. Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 3. december 2009, Kl i Multihuset.

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Resultatrevision for Varde

Måned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012.

Beskæftigelsesplanen er årlig og skal fremsendes til Beskæftigelsesregionen/Arbejdsmarkedsstyrelsen

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

DA s syn på udfordringerne 2011

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2016

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed

Beskæftigelsespolitik

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012

Beskæftigelsesplan 2018

Sundparken Horsens Kommune

Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken

Beskæftigelses- og integrationsudvalget - Drift

Beskæftigelsesplan Nordfyns Kommune

Indsatsstrategi Ledighedsydelse. Indfrielse af besparelsespotentiale på beskæftigelsesområdet

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Økonomiske konsekvenser:

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2017

Resultatrevision 2015

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Pkt.nr. 12. Evaluering af Jobcenter. Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning

BESKÆFTIGELSESPLAN

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Forskellene i selvforsørgelsesgraden er dyrt for samfundet. Dette gælder f.eks.:

Telefon

Pr. 1.oktober 2009: 1 administrativ medarbejder på området forsikrede ledige, betalt af staten.

HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. for. Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 23. april 2009, Kl i Multihuset.

Transkript:

Pkt.nr. 10 Kvalificering match gr. 4 ledige 545993 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at forvaltningen fremlægger konkret forslag til oprettelse af en afklaringsgruppe for kontanthjælpsmodtagere i match gr. 4 og 5 2. at forvaltningen fremlægger konkret forslag til en særlig indsats overfor de langvarigt ledige indvandrergrupper 3. at forvaltningen fremlægger konkrete forslag om tilpasninger af de eksisterende aktiveringsmuligheder, således at kvalificeringstilbud passer til de tilbageværende målgrupper af ledige Politisk beslutning: Arbejdsmarkedsudvalgets møde 26. oktober 2006 Punkt 10: Forvaltningen fremkom med rettelse til side 18, 2. afsnit. Således er det nuværende antal borgere på kontakthjælp 1600. Udvalget tiltræder forvaltningens indstillinger. Gr. A foreslår at forvaltningen tager kontakt til større virksomheder, med henblik på at udvalget indgår aftale om virksomhedsforlagt aktivering i disse, som et samlet projekttiltag. Ovenstående muligheder fremlægges samtidig med sagens øvrige forslag. For forslaget stemte gr. A, imod stemte liste H og gr. F. Sagsfremstilling: Baggrund. Arbejdsmarkedet og de ledige. På det danske arbejdsmarked har der de sidste år været en markant stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Beskæftigelsesgraden er meget høj, omkring 80 %, og der meldes om flere flaskehalsområder. Selv om der mest er mangel på faglært og uddannet arbejdskraft, har den store økonomiske vækst også medført bedre jobmuligheder for de ikke uddannede, og dermed for store dele af de tidligere kontanthjælpsmodtagere. I Hvidovre Kommune har det medført et stadigt stigende fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere, fra et niveau omkring de 3000 til nu ca. 1200. Udgifterne har været mærkbart faldende, og det er også tilfældet for indeværende år. Løbende har de gentagne lovændringer medført en mere regelbundet metode og arbejdsgangsbeskrivelse med brug af centralt definerede rutiner og redskaber, hvilket har medført betydeligt mere administration og dokumentering i den enkelte sag, end det var tilfældet tidligere.

I takt med det øgede antal jobåbninger er der udviklet nye værktøjer med henblik på at få de ledige hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet. Nogle af de vigtigste elementer er f.eks. Jobværksted med jobsøgningskurser, Jobcenter til første visitering med samarbejde mellem jobkonsulenter og sagsbehandlere, som blev etableret i Multihuset for et år siden, Afklaringsteam, der nu kun er for sygedagpengemodtagere pga. ny og skærpet sygedagpengelov, samt en øget virksomhedsrettet indsats. I første omgang har Hvidovre Kommune satset på at få de arbejdsparate og nogenlunde parate ud på arbejdsmarkedet og samtidig gjort en indsats for at standse fødekæden til de langvarigt ledige, og de ovenfor nævnte tiltag er især rettet imod match gr. 1 3. Det går rigtig godt med at få disse grupper hurtigt i arbejde igen. Den sidste statistik fra Arbejdsmarkedsportalen viser, at der på en dags registrering kun er ca. 6 % i match 1 + 2, og ca. 10 % i match 3, og der er meget hurtigt gennemløb for disse grupper. Det er vigtigt, at der for disse fortsat er en hurtig og fremskudt, jobrettet indsats, hvilket også bliver tilfældet i det kommende Jobcenter, de skal vendes i døren. Tilbage er så ca. 66 % i match 4 og ca. 18 % i match 5. KL har vist, at der gennem årene helt tilbage fra midten af 90erne har været et forbavsende konstant antal langvarige kontanthjælpsmodtagere på et landniveau på ca. 120.000 personer, svarende til ca. 1200 i Hvidovre, uanset at den generelle ledighed, som den er registreret i AF, har været svingende fra ca. 350.000 forsikrede ledige til under 150.000 ledige. (Bilag) I Hvidovre har vi forholdsmæssigt haft gode resultater med at bringe en del af disse i arbejde, selv om der også hele tiden kommer nye til. En nylig undersøgelse fra Slotsholmen blandt alle landets 270 kommuner viser, at Hvidovre er nr. 8 på listen over kommunernes effektivitet i forhold til at få de langvarigt ledige i arbejde. Nye udfordringer. 1) Vi skal udnytte en enestående situation på arbejdsmarkedet, hvor der i høj grad efterspørges arbejdskraft. Vi skal derfor bestræbe os på, hvor det er muligt, at give den nødvendige opkvalificering af de tilbageværende kontanthjælpsmodtagere, så de kan få et løft til egen forsørgelse eller måske match 3. 2) Vende bunken opgaven fordrer øget indsats for de langtidsledige. Hvidovre Kommune har modtaget en liste over ca. 320 langtidsledige, som dels skal have en større selvforsørgelsesgrad, dels skal have en relevant aktivering. Målene over en 2 årig periode fastsat af Beskæftigelsesministeriet er: 25 % skal være i job eller uddannelse selvforsørgelse i 15 % af tiden aktivering i 40 % af tiden 3) En stor del af denne gruppe har anden etnisk baggrund, hvilket stiller særlige krav til relevante aktiveringstilbud for netop indvandrergruppen. 4) Ændrede refusionsregler, hvor de aktives forsørgelse refunderes 65 % mod de passives kun med 35 %, giver øget incitament til at finde aktiveringsformer, der udover opkvalificering, i det mindste kan fastholde de ledige. Forskellen i refusion pr. måned pr. kontanthjælpsmodtager er ca. 3000 kr. netto. Den ændrede målgruppe og de nye udfordringer giver anledning til at finde nye veje og metoder til løsning af opgaverne.

Samtidig er der bevilget et særskilt økonomisk tilskud fra staten, (25.000 kr. pr. i gang sat langtidsledig), og vi ser et ændret forbrugsmønster på de eksisterende aktiviteter, hvilket skaber mulighed for en omprioritering af de tidligere indsatsområder, og åbner for nye tiltag, særligt rettet mod de tilbageværende ledige. Målet er: at alle er i gang med noget. Det kan være direkte beskæftigelsesrettet eller en aktivitet der er nødvendig for at blive det at aktiviteten retter sig mod en forbedring af den enkeltes muligheder for at komme på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende at indsatsen har baggrund i den enkelte og den enkeltes særlige situation og behov at der foretages en præcis kortlægning af den lediges muligheder og evt. barrierer at der foretages en hurtig afklaring og præcis visitering uden omveje at der er udvikling og intensitet i forløbet at der fastholdes et tæt kontaktforløb Disse mål er for størstedelen allerede indarbejdet i lovgivningen, hvor der i særlig grad fokuseres på den individuelle tilgang, den enkeltes beskæftigelsespotentiale, virksomhedernes behov og kommunens forpligtigelser til intensiv indsats og tæt kontakt til den ledige. Øget målrettet visitering. Ændringerne i målgruppen betyder, at det kan være vanskeligere for sagsbehandlerne på den stærkt begrænses tid, der er til en samtale, at få tilstrækkelig indsigt i den lediges ofte flertydige ressourcer og problemer, og dermed vanskeligere ved at finde en velegnet aktivering. En del i den tilbageværende målgruppe har samtidig betydelig modstand imod de aktiveringsforslag, som sagsbehandleren stiller op, og kan være bange for det nye og ukendte. Der ses en stigende sygdomsfrekvens og et stigende frafald på aktiveringsforløb, hvilket peger på, at der skal ske en nøjere kortlægning af den lediges forudsætninger og muligheder, for at finde den rigtige indsats, der kan løfte den lediges muligheder for at få et arbejde og fastholde det varigt. Det foreslås derfor, at der fremlægges konkret forslag til etablering af en afklaringsgruppe for kontanthjælpsmodtagere i match gr. 4 og 5, således at der kan ske en bedre, hurtigere og mere præcis visitering til relevant indsat. Afklaringsgruppen skal ikke foretage den administrative sagsbehandling, men skal afprøve og finde den bedst egnede aktivitet ud fra et nøjere kendskab til den enkeltes beskæftigelsespotentiale, og med fokus på muligheder frem for barrierer. De ledige er aktiveret i afklaringsgruppen, og udløser derved større refusion. Langvarigt ledige indvandrergrupper. Den netop gennemførte benchmarking undersøgelse af fem kommuner på Vestegnen viste, at der er en betydelig lavere beskæftigelsesgrad for indvandrere og deres efterkommere, end for etniske danskere. Undersøgelsen pegede også hen imod nogle indsatsområder, hvor det vil være muligt at understøtte en øget beskæftigelse for indvandrergrupper. Undersøgelsen er forelagt Integrationsrådet og Økonomiudvalget, der har anbefalet forvaltningens indstilling til: at Arbejdsmarkedsudvalget opfordres til at anvende ressourcer fra konto 5.98 beskæftigelsesordninger til yderligere målrettet opsøgning og visitering til praktik og løntilskudspladser for indvandrere. at Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlægger forslag til i en periode at oprette aktiveringspladser, som er målrettet og særligt tilrettelagt for de indvandrergrupper, der er vanskelige at indpasse i eksisterende aktiviteter.

Der viser sig at være et ganske stort sammenfald mellem indvandrere og vende bunken gruppen af langvarigt ledige i match gr. 4 og 5, som Kommunen skal gøre en særlig indsats for i forbindelse med En ny chance for alle lovgivningen. Det foreslås, at forvaltningen fremlægger konkret forslag til en særlig indsats overfor langvarigt ledige indvandrergrupper. Aktiveringsmuligheder. En betydelig del af de tidligere anvendte aktiveringsformer, AMU kurser, ITkurser, uddannelse o. lign. har vist sig ikke at have samme relevans for den nuværende målgruppe, som for nogle år tilbage. Dette afspejles tydeligt i de anvendte midler på kursusbudgettet, som dels har været stærkt faldende, dels i højere grad har været anvendt til køb af gruppeforløb frem for individuelle forløb. De tilbageværende ledige er kendetegnet af problemer og adfærd der gør, at de ikke kan fastholde og profitere af de tidligere anvendte uddannelses og kursusforløb. De kommunale aktiveringstilbud har været mest brugt, og er i øjeblikket de bedst egnede til de svagere ledige. Fra deres etablering i løbet af 90erne har de udviklet sig en del. De blev imidlertid skabt i en periode, hvor der var en langt større differentiering hos de ledige. Der var flere med erfaringer fra et længere arbejdsliv, og det sociale fundament det giver, flere med praktiske færdigheder, færre med større fysiske og psykiske problemer. Imidlertid ser vi nu, at det er vanskeligt at fastholde de svageste ledige på projekterne, ligesom det er nødvendigt at foretage omlægninger, således at der bliver tid og plads til at arbejde med andre sider af de lediges kompetencer end de produktionsrelaterede. Det er opfattelsen, at der bør skabes muligheder for at arbejde mere målrettet mod mere specifikke målgrupper. Det kan f.eks. være grupper med meget sygdom, grupper med psykiske vanskeligheder, enlige mænd med for stort alkoholforbrug osv. Ikke nødvendigvis for at helbrede dem for deres barriere, men for at give plads til at passe et arbejde alligevel. Det er jo tankevækkende, at det største antal alkoholikere findes ude på arbejdspladserne og ikke i kontanthjælpssystemet. Vi har brug for: flere aktiverede flere aktiveringsmuligheder med afprøvning supplement af anderledes aktiveringsmuligheder målrette indsats til særlige målgrupper mere drev i visiteringen til aktiviteter mere præcis visitering i forhold til de lediges muligheder og barrierer bedre sammenhæng mellem jobplan og aktivitet beskrivelse og tilbagemelding fra aktivitet i forhold til jobplan skarpere krav og forventninger til overvindelse af de lediges barrierer hurtigere igangsætning og kortere vente og mellemperioder reducerede og tilpassede produktionskrav Den tætte tilknytning til bestemte produktioner og produktionskrav er et vigtigt element i opkvalificeringen og vigtigt i forhold til at skabe en meningsfuld aktivering. Imidlertid må kravet og forventningen til det et projekt skal producere, ikke komme til at stå i vejen for den aktive beskæftigelsesindsats for den ledige og dermed forlænge vejen til arbejdsmarkedet. Princippet må være, at produktionen skal tilpasses opgaven med at kvalificere og udsluse de ledige.

Det foreslås, at forvaltningen fremlægger konkrete forslag om tilpasninger af de eksisterende aktiveringsmuligheder, således at kvalificeringstilbud passer til de tilbageværende målgrupper. Samtidig fremlægges forslag til aktiviteter, der er rettet mod særlige målgrupper. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Statistik fra KL (ARU 26. oktober 2006 Pkt. 10).