Sansepåvirkning, der kan stresse



Relaterede dokumenter
Sanserne og autisme Torsdag d. 18.september Sanserne og autisme. Aspergers personaletræf. Kirsten Bundgaard

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning

Stress, konflikt og udfordrende adfærd

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress og au+sme. Temaa.en i Odense. Torsdag d. 14. november Kirsten Bundgaard

De forunderlige sanser

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. team.dk

Overbelastning af sanser

Alle børn bevæger sig i skolen

ADHD-konference 2009 Kropslig læring. Nyborg d. 3. September Kirsten Bundgaard Kropslig læring gennem livet

Sansemotorik. Tirsdag d. 15. marts Kirsten Bundgaard Neuro-Team

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen

Præsentation Michel Harboe Kvistgaard Specialpædagogisk konsulent, Heimdal

Kropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser. PsykInfo, d. 19. september 2019

Au#sme og stresshåndtering

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

SELVSKADE Hvordan kan det håndteres?

Stressforståelse i forhold.l børn og unge med ASF og deres familier. v. Trine Uhrskov, psykolog

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver

Arousal. Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon Kirsten Bundgaard

DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Autismespektrumforstyrrelse. Go between. Fokus i mit oplæg

Stress - definition og behandling

Stress og problemkunder. Steen Aalberg, FCOVD-I, optometrist. 11 November Hvad er stress?

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Kompetencemål og autisme. af Gitte Ring Manley

Hjernen på overarbejde!

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Au#sme og stresshåndtering

Første del af aftenens oplæg

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Atlass familiekursus

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Lige lidt historie. Hvorfor gives diagnosen? Go between. Fokus i mit oplæg

Perspektiver på travlhed og stress

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Opmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1

Autisme og sanserne. Line Gebauer Psykolog, Langagerskolen Lektor, ph.d., Aarhus Universitet

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Stressforståelse i forhold.l mennesker med ASF. - med særligt fokus på voksenlivet

Stress hos pårørende

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

Establishing Sensory- based approaches in mental health inpatient care

Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

Handleplan for bedre psykisk sundhed

Basale kropsfunktioner i forhold til kommunikation. hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Psykisk førstehjælp til din kollega

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Helbredsangst. Patientinformation

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser

Epilepsi, angst og depression

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,

Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger


Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø

Arbejdsrelateret stress

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet

Stress, sygdom og sygefravær

Bliv klogere på stress

1. Beskrivelse af det terapeutiske formål samt vejledning i udførelse af metoden.

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

Stress og mindfulness

Guide til mindfulness

Transkript:

Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier

Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse, skal den have information at arbejde med. Informationerne kommer fra sanserne Sanseinformation opstår, når sansereceptor påvirkes fysisk eller kemisk

Sanseperception Perception er vores opfattelse og fortolkning af det, vi sanser. Neurologisk proces, som organiserer signaler fra ens egen krop og fra omgivelserne, og som gør det muligt at forstå den verden vi lever i og handle derefter.

Sanseperception For at percipere et sansesignal skal sansemodulet kunne svare på fire spørgsmål: 1. Hvad er det, jeg sanser? 2. Hvor kommer sansepåvirkningen fra? 3. Hvor kraftig er påvirkningen? 4. Hvornår begynder påvirkningen, og hvornår holder den op? P.L.Madsen

Sanseperception Centralnervesystemet skal ligeledes kunne samordne to eller flere sansesignaler, så der bliver mulighed for meningsfuldt og brugbart respons (motorisk, perceptuelt, indlærings og adfærdsmæssigt).

Ydre og indre sanser Hørelse Auditivt Syn Visuelt Ligevægt Vestibulært Stilling-muskel Proprioceptivt Berøring Taktilt Lugt Olfactorisk Smag Gustatorisk Shore 2004

Bevidst ubevidst sansning Øjne: Hud: Ører: Lugtesans: Smag: 10.000.000 bit/sek. 1.000.000 bit/sek. 100.000 bit/sek. 100.000 bit/sek. 1.000 bit/sek. Sansning fra ydre sanser: 11.201.000 bit/sek. Den bevidste sansning udgør ca. 40 bit/sek!

Hvor ligger problemet Organet Organet - (fysisk) Perceptionen - Hjernen (psykisk)

Forståelse af sensoriske udfordringer En passende adfærd overfor andre mennesker alle har forskellige sanseopfattelser mennesker med udviklingsforstyrrelser kan i særdeleshed have en forskellig/ anderledes sanseopfattelse

Sansemodulation: Modulation er måden, hvorpå hjernen regulerer sin egen aktivitet ved at sortere, fremme eller hæmme beskeder fra sansesystemet. Under normale forhold vil nervesystemet reagere på nogle stimuli, mens den ignorerer andre.

Sansemodulationsforandringer: En sanseoplevelse kan svinge fra det ene tidspunkt af døgnet til det andet En passende registrering og reaktion på sanseoplevelsen kan være vanskelig En reaktion på en modulationsforandring kan være, at personen reagerer med frustration, angst, vrede eller resignation.

Hvordan sanseforstyrrelser kan påvirke adfærden Slår sig i hovedet Banker hovedet ind i ting Rocker frem og tilbage Snurre og drejer rundt Knalder døren i Sutter på/bider i tøj Kan ikke sidde stille Kan ikke koncentrerer sig - fokusere på en opgave

Sanserne, der kan stresse En anderledes sanseopfattelse skaber ofte stress, hos mennesker med autisme (nye DSM-5 diagnosekriterie)

Stress hvad er det? Stress er en ydre eller indre påvirkning è kroppen i "alarmberedskab". Kroppen skelner ikke mellem fysisk og psykisk stress è ens reaktion. en naturlig og sund reaktion. MEN det er hårdt for kroppen at være i denne tilstand, og derfor kan vi ikke holde til vedvarende stress Sundhedsguiden.dk

Den sunde stress Kortvarig stress è ingen sygdom tværtimod Konstruktive følelser Stor indre og ydre frihed Social åbenhed Ok dømmekraft handlekraft Refleksion Positive følelser Sundhed

Den usunde stress som ikke forsvinder Stressende hverdag è problemer. Stresstærsklen er meget individuel nogen tåler meget, mens andre kun tåler lidt stress. Konstant stress giver ikke kroppen tid til at falde tilbage til normalsituationen è kronisk høje niveauer af stresshormoner i blodet. Denne tilstand er meget hård for kroppen Sundhedsguiden.dk

Den usunde stress som ikke forsvinder Destruktive følelser Svækket indre og ydre frihed Social lukkethed (deprimeret/fjendtlig) Nedsat dømmekraft Svækket ræsonnement Negative følelser Brok og bekymring Sygdom

Hejlskov-Uhrskovs stressmodel Situationsbestemte stressfaktorer - Der kan opstå på et specifikt tidspunkt Grundlæggende stressfaktorer - Er til stede over længere tid

Stressniveau Kaos Akutte stressfaktorer Forestillinger om andres tanker Kommunikations vanskeligheder Sansemotoriske vanskeligheder Sensoriske udfordringer Søvnvanskeligheder Tid - øjebliksbillede Sårbarhedslinjen Advarselstegn Hejlskov-Uhrskovs stressmodel

Stressmodel Kaos Sårbarhedslinjen: Kaostegn aku:e & langvarige Stressniveau Advarselstegn, inkl. posibve advarselstegn Tid

Kaos Sårbarhedslinjen Stressniveau Akutte stressfaktorer Forestillinger om andres tanker Sensoriske udfordringer Sociale udfordringer Tid - øjebliksbillede Advarselstegn

Stress!! De fleste mennesker finder for store krav truende, og udvikler stress symptomer som resultat heraf Vi stresses af at opleve situationer, som vi ikke kan kontrollere Vi stresses af uforudsigelighed Elkind, D 2001, Mamot, M; Zachariae, B 2003

En grundantagelse i f.t. stress er; at mennesker med ASF er stresset en meget stor del af tiden at mange af de problemstillinger mennesker med ASF har, kan kobles med et højt stressniveau Atlass

Vi forklarer ikke de grundlæggende symptomer ved ASF og ADHD ud fra stress og belastning. Men vi kan tydeliggøre, at der kan være sammenhænge mellem stress og fx angst, depression, udfordrende adfærd osv. Atlass

Sensorisk profil Winnie Dunn s Sensory Profile Undersøgelsesmateriale til at udrede personens sensoriske profil Der findes 4 forskellige udgaver af testen Spørgeskema til hhv. 0-36 mdr. (engelsk) (til forældre og pædagoger) 3-10 år, (dansk) (til forældre, lærere og pædagoger) 11-65 år (dansk) (til personen selv) 3-11,11 år (School Companion) (engelsk) (til personen selv

Sensorisk profil Formålet med testen er: at blive klogere på egne reaktioner på baggrund af sensorisk input. at få handlingsstrategier til indsats- og kompensationsområder i forhold til de sensoriske modulationsvanskeligheder der kan være. at få afklaret om der er brug for at få fjernet eller tilført stimuli.

Stressreduktions strategier Hvad kan man så gøre? Stressniveua Nedsat forestillingsevne Sensoriske vanskeligheder Tid Søvnvanskeligheder Adaptive strategier i f.t. Søvnhygiejne Motion Sensoriske strategier Socialpædagogiske tiltag Low arousal strategier Mindfulness Reducere stressfaktorer Tilpasse krav Tydelighed i f.t. struktur og kommunikation

Husk! Vi gør det alle, så godt vi kan, hvis vi kan!!!