OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Profil 14 og Kronborg.
OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav i den vestlige del ved Nordlysvænget udsmidslag med fund fra slutningen af 1500-tallet. Opfyldningslagene syd for Kronborgvej kunne på intet sted dateres ældre end 1700-tallet. Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med gennemførelsen af projektet omkring Kulturhavn Kronborg blev det muligt at overgå til fjernvarme på Kronborg Fæstning i Helsingør. Slots- og Ejendomsstyrelsen fik juni 2007 den nødvendige tilladelse til etablering af fjernvarme på Kronborg i stedet for udskiftning af den eksisterende gasledning. Fjernvarmeledningen skulle begynde i Nordlysvænget, føres langs Kronborgvej og skydes under volden til Kronborg (fig. 1). Gilleleje Museum ønskede at foretage en overvågning af anlægsarbejdet, idet det ville berøre den nordligste del af 1600-tallets Helsingør og muligvis byens bymur, hvor ledningen ville kunne berøre bevarede kulturlag fra denne periode. Yderligere ville ledningen kunne berøre et antal teglmurede minegange fra 1600-tallet, der udgik fra Kronborg. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en arkæologisk overvågning. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 5/9 2007 og af bygherre (Helsingør Kommune v. NN) i mail af 17/9 2007. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Overvågningen foregik i perioden 25/9 til 15/10 2007 (25-27/9, 1/10, 3-5/10, 8-9/10, 11/10 og 15/10). Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard. Gilleleje Museum holdt sig i løbende kontakt med entreprenøren om, hvornår gravearbejdet pågik, så overvågningen kunne ske på det rigtige tidspunkt, hvor der var afgravet, men endnu ikke lagt ledning ned. Udvalgte profilsnit blev opmålt 1:20 med ca. 20 meters mellemrum på steder, der ikke var forstyrret af nyere tids kabel, kloak m.v. (se fig. 2 + 6-21). Profiludsnittene blev endvidere dokumenteret med digitalfotos. De små profiludsnit blev med skovl gravet op til 50 cm under normalt afgravningsniveau, for at se hvordan lagfølgen var længere nede. Bunden af ledningsgrøften lå 120 cm under den nutidige overflade. Fund blev hjemtaget i det omfang de kunne relateres til et lag og i øvrigt havde en formodet datering til senest 1800 (se fundliste). Lag af særlig interesse blev endvidere fladeskovlet for om muligt at få et bedre fundbillede. Udvalgt keramik fra undersøgelsen blev gennemgået af lektor ph.d. på RUC, Jette Linaa, for at få en så præcis datering som muligt. Opgravet jord fra kabeltracéet blev gennemgået med metaldetektor af amatørarkæolog Brian Wellbelove.
ANLÆGSBESKRIVELSER Kulturlag i den vestlige del (Nordlysvænget) Lagfølgen var her øverst en asfaltbelægning, herunder et ralunderlag. Herunder kommer et op til 80 cm tykt lag af recent opfyldning (1800-1900-tal) samt et stykke murværk med gule mursten, der også ser ud til at være af nyere dato (se foto fig. 5). Under de recente opfyldningslag kommer et 20 cm tykt opfyldningslag af sortbrun muld, der antagelig stammer fra 1700-1800-tallet (profil 1, lag 5). Dette lag ligger direkte oven på den datidige strandbred af gulgråt sand. Ned i dette strandsand fandtes en lav nedgravning (profil 1, lag 6) med spredt keramik (stjertpotte, fad og grønglaseret kakkel), der iflg. Jette Linaa kan dateres til sent 1500-tal, hvilket harmonerer godt med, at vi her er i udkanten af renæssancetidens Helsingør i den del af byen. Længere mod øst fandtes et stolpehul, nedgravet 65 cm i strandsandet (se foto fig. 7). Forkullede rester af stolpen fandtes stadig. Det kunne ikke i det smalle tracé afgøres, om stolpen har været en del af et bolværk ell. lign. eller om den er del af en egentlig bygning. Terrænet har oprindeligt faldet kraftigt mod nordvest: allerede efter 20-30 meter kan strandsandet ikke engang ses 170 cm under overfladen (profil 3). Her kommer derimod et mindst 70 cm tykt opfyldningslag, der ud fra fundene af keramik og kakkel at dømme skal henføres til 1700-tallet. Iagttagelser øst for Kronborgvej Under og øst for Kronborgvej bærer profilet præg af et op til 100 cm tykt lag påkørt sand, der gradvis bliver tyndere væk fra Kronborgvej, dvs. laget er snarest påført i forbindelse med anlæggelsen af denne vej. Fra 120 cm under nutidig overflade og nedefter findes opfyldningslag med spredt keramik og glas fra 1700-1800-tallet. Mod øst kommer strandgruset igen til syne, gradvist højere op (i profil 13 er det kun 110 cm under overfladen), men ingen fund fra de nederste lag synes at være ældre end 1700-tallet. Længst mod øst, umiddelbart overfor indkørslen til Kronborg, findes en regelmæssig brolægning af 15 cm store sten (profil 16), der ser ud til at gå N-S. Dette skal snarest tolkes som en form for ridevej ell. lign.til Kronborg. Umiddelbart øst herfor fandtes en form for fundament ell. lign. af teglbrokker, der evt. kan have dannet underlag for en mur ell. lign. parallelt med denne stenbrolægning. Iagttagelser under busholdepladsen nord for Kronborgvej Der hvor ledningen blev skudt under fæstningsvolden var det også muligt at gøre iagttagelser (profil 14 og forside). De nederste 60 cm var her tørveagtig slam, der tydeligvis var vandaflejret. Den opgravede jord herfra blev gennemgået med metaldetektor. Udover knapper, pyntesøm og muligt pibehoved fra 1700-tallet blev ikke fundet noget af interesse. Opgravning indenfor fæstningsvolden Der blev også gravet inden for fæstningsvolden, hvor fjernvarmeledningen skulle skydes igennem. Dette blev imidlertid foretaget i opfyldt voldgravsområde og hullet indeholdt derfor ikke andet end opfyldning fra 1800-tallet (se fig. 19). KONKLUSION Undersøgelsen gav i den vestlige del ved Nordlysvænget udsmidslag med fund fra slutningen af 1500-tallet. På dette tidspunkt var der ikke egentlig bebyggelse på stedet, der lå i en strandzone. Det henlå derimod som adelige haver. På den hollandske maler Hans Kniepers tegning fra ca. 1582 ses aftegnet huse ikke langt fra stedet.
Der kom ikke spor af de minegange fra 1600-tallet, der skulle have udgået fra Kronborg, men iflg. rekonstruktionen på fig. 3 skulle disse også have ligget lidt længere mod nord. Opfyldningslagene syd for Kronborgvej kunne på intet sted dateres ældre end 1700-tallet. Gilleleje 2. april 2008 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil. Gilleleje Museum Hans Kniepers tegning af Helsingør fra ca. 1582 (set fra øst). Stedet, hvor der blev fundet keramik fra slutningen af 1500-tallet, er markeret med rød pil.
HELSINIGØR FJERNVARME FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 Profil 1, lag 5 (nedgravning i strandsand) Keramik Randskår af bruntglaseret kar samt ben af stjertpotte (1600-1700-tallet). 2 Profil 1, lag 5 (nedgravning i strandsand) Kakkel Skår af grøntglaseret kakkel (1600-1700-tallet). 3 Profil 3, lag 4 (opfyldningslag) Keramik Et skår af indvendigt glaseret keramik samt et ubestemmeligt (antagelig sent 1700-tal). 4 Profil 3, lag 4 (opfyldningslag) Kakkel Et skår af grøntglaseret kakkel (antagelig sent 1700-tal). 5 Profil 3, lag 4 (opfyldningslag) Fajance Et skår af fajance (antagelig sent 1700-tal). 6 Profil 3, lag 4 (opfyldningslag) Porcelæn Et skår af malet porcelæn (antagelig sent 1700-tal). 7 Profil 3, lag 4 (opfyldningslag) Glas Et skår af vinduesglas. 8 Profil 3, lag 4 (opfyldningslag) Glas To skår af grønne flaskebunde. 9 Profil 6, lag 4 (opfyldningslag) Keramik Et skår af stentøj (1700-1800-tal). 10 Profil 6, lag 4 (opfyldningslag) Porcelæn Et skår af porcelæn (1700-1800-tal). 11 Profil 6, lag 4 (opfyldningslag) Glas To skår af vinduesglas og et skår af grønt flaskeglas. 12 Profil 6, lag 5 (opfyldningslag) Fajance Et skår af fajance (kop eller skål). 13 Profil 8, lag 4 (opfyldningslag) Keramik Et ben fra stjertpotte, et stentøjsskår samt to fajanceskår. 14 Profil 10, lag xx (opfyldningslag) Glas To skår af vinduesglas. 15 Profil 13, lag 6 (opfyldningslag) Keramik Et skår fra indvendigt glaseret kar.
OVERSIGTSKORT Fjernvarmeledningens forløb er angivet med rødt. Fig. 1 Registrerede profiler i ledningsgrøften er markeret med profilnummer. Fig. 2
FÆSTNING OG MINEGANGE Kronborgs fæstningsværk Rekonstrueret efter kort fra 1770. Fig. 3 Minegange Oversigt over mulig placering af minegange fra 1600-tallet. Rekonstrueret fra ældre kort. Fig. 4
FOTOS Profil 1, set fra S. Fig. 6 Nyere tids murværk vest for profil 1. Set fra S. Fig. 5 Profil 3, set fra S. Profil 2, set fra S. Fig. 7 Foroven: Total. Tv.: Detail. Fig. 8
FOTOS Profil 6 (grøft gennem Kronborgvej). Set fra S. Fig. 9 Tv.: Profil 7 Fig. 10 I midten: Profil 8 Fig. 11 Th.: Profil 9 Fig. 12 Tv.: Profil 10 Fig. 13 I midten: Profil 11 Fig. 14 Th.: Profil 12 Fig. 15
FOTOS HELSINGØR Tv.: Profil 13 (set fra N). Fig. 16 Th.: Profil 14 (set fra V). Fig. 17 Nedgravning inden for volden til underboring. Fig. 19 Grøft gennem Kronborgvej (set fra Ø). Fig. 18
FJERNVARME PROFILTEGNINGER Lagbeskrivelser Fig. 20 1 Asfalt. keramikskår (1700-t.?) + en stump 18 Mørkebrun humøs muld. 2 Stenunderlag for asfalt. sortglaseret kakkel. Laget virker 19 Gult ler. 3 Div. rec. opfyldningslag. meget homogent der er ingen 20 Mørkt gråbrunt muld. Minder om 4 Stabilgrus synlig lagdeling i det. lag 11. 5 Sortbrun muld med klatter af gulgråt sand 12 Mørkt gråbrunt sandet muld. 21 Gråbrunt muld. og små klatter af gult ler. 13 Som 12, men med en del småsten. 22 Gult grus m. en del 1-2 cm store 6 Lyst brungråt let muldbl. sand. Indeholdt 14 Brunt muldbl. sand. sten. spr. 2-3 cm store sten og enkelte keramik- 15 Lyst gulbrunt let muldbl. sand m. spr. 23 Brungråt sandet muld. skår, kakkel m.m. trækulsnister. 24 Gult sand (rec. påfyldn.). 7 Gulgråt sand (strandaflejring). 16 Sortbrun muld m. en del trækulsnister 25 Sortbrun muld m. talrige teglstum- 8 Stolpehul nedgravet i lag 10 og 7. Fyld = + enkelte teglstumper. Formentlig 19.- per (formentl. 19.-20. årh.). gråbrunt sandet muld, gulgråt sand. 20. årh. 26 Gulbrunt leret muld. 9 Trækul, formentlig rest af stolpe. 17 Heterogent materiale: grøngult ler m. 27 Gråbrunt sandet muld. Ligner 10 Gråbrunt sandet muld. del trækulsnister + enkelte jernnagler. lag 11. 11 Svarer til lag 10. Indeholdt enkelte tegl- hertil et fajance-skår (formentlig 28 Mørk muld (opfyld). stumper, enkelte knoglestumper, enkelte 19. årh.) 29 Mørkebrun muld m. teglstumper.
PROFILTEGNINGER 2 Fig. 21 Lagbeskrivelse (se for øvrige lag fig. xx) 44 Mørkebrunt muld. 59 Gråt sandet muld m. talrige småsten. 30 Sortbrun muld. 45 Rødbrun muld m. en del teglstumper. 60 Brun sandet muld m. talrige teglbrokker. 31 Ral (1-3 cm store sten). 46 Brungråt muld (a la 1700-t) 61 Brun kompakt tørveagtig muld. 32 Brungråt sandet muld m. en del teglstumper. 47 Hvidt strandgrus. Tiltagende tørveagtig nedefter. 33 Heterogent fyld: grågult sand m. bølger af 48 Hvidt sand. 62 Gulgråt strandgrus m. en del småsten. gråbrunt muld. 49 Gulgråt muldbl. grus. 63 Mørk gråbrun muld. 34 Sortbrun humøs muld. 50 Lyst gulbrunt muldbl. sand m. spr. 64 Lyst gråhvidt sand. 35 Brungråt sandet muld m. spr. småsten. teglstumper. 65 Lyst brungråt let muldbl. sand. 36 Gråbrun muld m. talrige småsten. 51 Sortbrun sandet muld. 66 Mørkt brungråt muldbl. sand. Indeholdt et 37 Sortbrun muld. 52 Gulgråt heterogent muldbl. sand. keramikskår (1700-t.), 2 glasskår (vin- 38 Stabilgrus m. en del store teglstumper. 53 Hvidt sand m. en del småsten. duesglas), spr. knoglestumper, en fragm. 39 Mørk brungrå sandet muld m. en del 54 Sortbrun muld (vandaflejret?). Inde- kridtpibe ell. lign. samt en jernnagle. trækulsnister. holdt et lille kermikskår (1700-t.?). 67 Brolægning (regelmæssig) af 15 cm store 40 Gråbrunt sandet muld. Indeholdt et glasskår 55 Sortbrun muld m. en del småsten. sten. Uvis tolkning. Ca. 110 cm bred. Går + et lille keramikskår (snarest 1700-årene) 56 Gult ler. Tilsyneladende N-S 41 Strandgrus m. en del småsten. 57 Heterogent linsedelt hvidt sand og 68 Sokkel ell. lign. af teglstumper lagt i 42 Muld/græstørv. gråbrunt muld. cement. Går tilsyneladende N-S. 43 Brungråt muld. 58 Gråbrunt sandet muld. Måske fundament til mur. 69 Lysegråt muldbl. sand.
GENSTANDSFOTOS Profil 1, lag 5 x1 Et stjertpotteben med udknib, et fragment af ben (evt. stjert) samt randskår fra fad med lav rand (1500-1600-tallet). x2 Grønglaseret kakkel (1500-tallet). Fig. 22 Profil 3, lag 4 x3 Skår af indvendigt glaseret keramik. x4 Skår af grønglaseret kakkel. x5 Skår af fajance. x6 Skår af porcelæn. Fig. 23 Profil 3, lag 4 x7 Skår af vinduesglas. x8 Bund af flaske. Fig. 24 Profil 6, lag 4-5 x9 Skår af stentøj. x10 Skår af porcelæn. x11 To skår af vinduesglas og et skår af flaskeglas. x12 Skår af fajance. Fig. 25