HELSINGØR FJERNVARME 2009 GIM OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Helsingør Fjernvarme fortsatte i 2009 arbejdet med udbygning af fjernvarmenettet. Dette år var turen kommet til Del 2, der omfatter den nordlige del af den centrale bykerne: I. L. Tvedesvej, Kronborgvej, Kongensgade, Fiolgade, Stjernegade, Bjergegade, Skt. Anna Gade og Allégade (se oversigt fig. 1). Hovedparten af dette område blev udbygget i løbet af tallet og eftersom fjernvarmegrøfterne skulle nedgraves mindst 120 cm, var der stor risiko for at arbejdet ville berøre fortidsminder i form af bygningsrester, vejstrukturer og affaldslag fra denne periode. En egentlig arkæologisk prøveundersøgelse ville ikke give mening her, dels fordi fortidsminder i bykerner ofte er lokalt og sporadisk bevaret og dermed nemt vil kunne overses ved sonderende undersøgelser, dels fordi opbrydning af vejbelægning og fortove indebærer en gene for byens trafik, en gene, der bør indskrænkes mest muligt. Gilleleje Museum valgte derfor at gennemføre sagen som en overvågning af anlægsarbejdet. Der blev udfærdiget et budget for en arkæologisk overvågning, som blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 17/ og af bygherre (Helsingør Kommune, Helsingør Fjernvarmeforsyning v. Steffen Agger) i mail af 23/ Som anlægsarbejdet skred frem viste der sig at komme en del weekend- og natarbejde, der ikke var planlagt fra starten, og som der dermed ikke kunne tages hensyn til i budgettet. Der blev derfor udarbejdet et revideret budget, der tog hensyn til disse forhold. Dette reviderede budget blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 29/ og af bygherre (Fjernvarmeforsyningen v. Steffen Agger) i note af 10/ Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Overvågningen foregik i perioden 28. april til 5. november Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp. Liv Appel. I perioder blev overvågningen varetaget af cand. mag. Kjartan Langsted, cand. mag. Caroline Paulsen eller Ingela NN. Amatørarkæolog Brian Wellbelove, som er bosiddende i Helsingør, fulgte løbende arbejdet med sin metaldetektor. Keramik fra undersøgelsen blev bestemt af lektor Jette Linaa. Ansvarlig for anlægsarbejdet var COWI, som havde hyret entreprenørfirmaet NCC (kontaktperson Jess Lundsbjerg). Som underentreprenør, der foretog arbejdet med at grave fjernvarmegrøfterne, var entreprenørfirmaet Flemming Pedersen. Gilleleje Museum var i anlægsperioden i løbende kontakt med entreprenøren for at høre, hvornår der blev gravet, så Museet ikke behøvede at besigtige arbejdet mere end nødvendigt. Overvågningen foregik kun i forbindelse med selve gravearbejdet, idet selve rørlægningen og den efterfølgende retablering ikke medførte yderligere skade på fortidsminderne. Overvågningen foregik ved, at arkæologen fulgte gravearbejdet fra kanten af grøften for at se, om der fremkom strukturer eller fundholdige lag. Med jævne mellemrum, dvs. ca. for hver 15. meter af tracéet, blev der dokumenteret et profil i grøften (se fig. 2). Der blev altid valgt den side af grøften, der virkede mest uforstyrret af nyere tids aktiviteter. Profilerne blev opmålt 1:20 og fotograferet. Profilerne blev så vidt muligt videreført nedefter i et sonderingshul, for at se, om der længere nede var fundholdige lag eller strukturer, der kunne blive berørt af anlægsarbejder i fremtiden. Keramik eller andre daterbare genstande blev så vidt muligt hjemtaget fra de forskellige kulturlag for at kunne datere de forskellige horisonter og strukturer. Fund blev x-nummereret (se fundliste) og

3 så vidt muligt henført til et givent lag. Hvis dette ikke kunne lade sig gøre, blev fundene som løsfund placeret i forhold til husnumre (f.eks. Ud for Kongensgade nr. 26 ). Genstande, der omtales i beretningen, blev fotograferet. Keramikken fra undersøgelsen blev efterfølgende gennemgået og dele af materialet blev udvalgt til nærmere bestemmelse ved lektor Jette Linaa, der er specialist i keramik fra middelalder og renæssance. Denne bestemmelse skulle belyse specifikke spørgsmål om datering, produktionssted og funktion. Kakkelmaterialet blev gennemgået af Ole Kristiansen, der gennem mangeårig forskning har specialiseret sig i kakler fra senmiddelalder og renæssance. Flade og profiler blev gennemgået med metaldetektor af Brian Wellbelove, hvis det skønnedes lønsomt. Jordbunkerne kunne ikke gennemgås, da jorden løbende blev kørt væk med dumper og udsagnsværdien fra eventuelle fund ville derfor blive sparsom. Overvågningen blev dokumenteret med digitalfotos. Hvis der under anlægsarbejdet kom strukturer, der krævede en ekstra dokumentation, blev gravearbejdet efter aftale med entreprenøren stoppet i det omfang det berørte fortidsmindet, indtil den arkæologiske dokumentation var afsluttet. Hvis den arkæologiske udgravning og dokumentation ikke kunne udføres inden for overvågningsbudgettets rammer, blev der lavet et egentligt udgravningsbudget. Dette skete i tilfældet Kongensgade, hvor der fremkom en velbevaret vejbelægning samt en ovn til metalproduktion. Denne udgravning vil blive rapporteret særskilt ( Kongensgade). ANLÆGSBESKRIVELSER Iagttagelserne beskrives hver gade for sig. I. L. Tvedesvej På I. L. Tvedesvej er der dokumenteret i alt 12 profiler (se fig. 2). Spor af stenalderbebyggelse I fire af profilhullerne (profil 3, 5, 6 og boreprøve 4 ) fandtes flintafslag, der antagelig kan henføres til en nærliggende bebyggelse. Udbredelsen af flint kan følges i en strækning på ca. 200 meter, så der er ikke blot tale om tilfældig indblanding. I et af profilhullerne (profil 3, se fig. 7) kunne laget med stenalderflint udgraves i fladen i ca. ½ m2. På dette lille areal fandtes hele 12 flintafslag (x6). Denne koncentration tyder på, at selve bebyggelsen ikke har ligget langt derfra. Flinten findes i et cm tykt brungråt sandet muldlag, der ligger direkte oven på morænegruset. Dette lag skal antagelig tolkes som et fossilt muldlag, der efterfølgende er overlejret af den ekspanderende bys opfyldning. Muldlaget ligger mellem 125 og 160 cm under den nuværende overflade. Kortet på fig. 11 viser den formodede kystlinje ved Littorinatransgressionens højeste niveau ca. 6 meter over det nuværende ca f.kr. Kystlinjen er sat ved 7 meter-kurven, eftersom ca. 120 cm materiale er påført siden stenalderen. Som man ser har alle flintfundene (og dermed bopladserne) ligget på et plateau langs kysten. Vest herfor har terrænet hævet sig kraftigt og ikke været så egnet til bebyggelse. Materialet kan imidlertid ikke dateres nærmere inden for stenalderen, idet intet af flinten er sekundært bearbejdet.

4 I 2007 indkom en samling flintaffald til Gilleleje Museum (GIM 3715) fra Stjernegade 23-25, dvs. ganske tæt på fundene fra I. L. Tvedesvej. Disse fund er dateret til ertebølletid, men dateringen må anses for usikker, eftersom der som nævnt kun er tale om et afslagsmateriale. Udsmidslag fra den ældste bybebyggelse Det fossile muldlag indeholdende flintaffald var ikke kronologisk rent. Det indeholdt også enkelte keramikskår, bl.a. x5, som er et øre af yngre blyglaseret keramik (se fig. 49). Denne type keramik introduceres i de første årtier af 1400-tallet. Jette Linaa mener, at skåret er af såkaldt hollandsk rødgods tilvirket i Holland. I så fald kan det være fra 1400-tallet eller 1500-tallet. Det viser, at den ældste opfyldning af området omkring I. L. Tvedesvej foregik i denne periode. Detektorfund ud for nr. 3 Den opgravede jord ud for nr. 3 blev gennemgået med detektor. Her blev bl.a. fundet et skållod af bronze med stempel (se fig. 47). Skållodderne var praktisk indrettet, idet de kunne stables inde i hinanden som en russisk babuschkadukke. Dette eksemplar er iflg. Steen Ole Jensen det yderste lod. Loddet er muligvis af italiensk oprindelse fra midten af 1800-årene. I Nederlandene brugte man årstalsstempler symboliseret med bogstaver. Stemplet på dette lod, der kan tolkes som et u eller et n kan dermed være enten årstallet 1857 eller Her ud over blev fundet et fingerbøl (x12, se fig. 48), en musketkugle (x13, se fig. 48) og et håndgreb ell. lign. af bly (x14, se fig. 48) af uvis tolkning. Fiolgade I Fiolgade er der dokumenteret i alt 13 profiler (se fig. 12). Grunden til denne tætte dokumentation er, at de oprindelige lag her virkede mere uforstyrrede end i andre dele af fjernvarmetracéet. Profil 1-6 Lagfølgen i profilerne virkede ret velbevaret, dvs. uforstyrret af recente nedgravninger. I den nordligste del (ud for nr. 22C) var der 130 cm ned til undergrunden. Det nederste lag var et 60 cm tykt opfyldningslag med bl.a. stjertpotteskår (se fig. 50), dvs. dette tykke lag må være påført i renæssancen. 40 cm under overfladen, umiddelbart under en ældre gadebrolægning fandtes med detektor en 4 Rigsbankskilling fra (x137, fig. 56). Som løsfund ud for nr. 25 stammer et bundskår fra et engoberet fad med sgraffito-dekoration (x133, fig. 53). Det er en teknik, der består i at lægge et lag, som får lov til at tørre, hvorefter man i halvtør tilstand skraber det af, hvor man vil have et mønster. Skåret er formodentlig fra 1700-tallet, dansk eller nordtysk. I profil 4 (ud for nr. 25A) splittedes kulturlaget ud i 3-4 forskellige lag. 70 cm under overfladen fandtes med detektor en Søsling fra (x136). 15 cm længere nede (85 cm under overfladen) fandtes en meget forvitret mønt (x134, fig 54), hvor præget ikke kan anes, men muligvis er der tale om en borgerkrigsmønt (dvs. før 1375). Hvis det er rigtigt, er det den hidtil ældste mønt fundet i Helsingør. I profil 6 (fig. 14) ses umiddelbart over undergrunden et 12 cm tykt neutralt muldlag, der kan tolkes som et fossilt muldlag af samme art som er iagttaget i I. L. Tvedesvej mod nord.

5 Detektorfund i den nordlige del I en stikledning ud for nr. 22C fandtes en lang række genstande afbildet på fig. 58: knapper, mønter samt div. blygenstande, formentlig fra 1800-tallet. Sammesteds fandtes en taphane af bronze, som dog ikke er formet som en hane (x128, fig. 61), samt to blyplomber. Ud for nr. 23C fandtes en blyplombe med mønster (x129, fig. 59). Ud for nr. 25B fandtes et fingerbøl (x138, fig. 63). Sort lag ud for nr. 23B-25A Over en 20 meter lang strækning ud for nr. 23B-25A sås i profilet et karakteristisk sort lag, cm under overfladen (5 cm tykt) (se foto og profil fig. 13). Det bestod af klæg sodsværtet muld. En prøve af dette lag blev vandsoldet. Her fandtes bl.a. stumper af brændt lerklining med grenindtryk (se fig. 60). Tolkningen af laget er ikke klar: måske er det et brandlag? Laget må dateres mellem 1532 og 1658, en rammedatering givet af møntfund. I niveau omtrent med det sorte lag fandtes et fingerbøl af bronze (x138, fig. 63). Regnepenning fundet ud for nr. 25B. Ud for nr. 25B fandtes med detektor 50 cm under overfladen en regnepenning af Nürnbergmesteren Cornelius Lauffer (x139, fig. 57). Han var mester 1658 og døde Forsiden viser den franske konge Louis XIV og bagsiden et kronet fransk skjold med tre liljer. Regnepenningene var møntlignende genstande med allehånde motiver, som blev brugt til udregninger på et regnebræt. Særligt ved dette fund er, at man v.h.a. 6-7 små nitter har påhæftet regnepenningen noget andet. Iflg. Gitte Ingvardson fra Nationalmuseet ser man ret ofte, at regnepenninge er blevet anvendt i sekundær sammenhæng. Deres detaljerede motiver må have appelleret til at man brugte dem til udsmykning, i dette tilfælde den hårfagre konges portræt. På fig. 57 kan man se et mere velbevaret eksemplar. Profil 6-8: markant brud i lagfølgen Omkring profil 6-8 (ud for nr. 21A) kom der en markant ændring i lagfølgen: det sorte lag hørte op og kulturlagene stoppede. I profilet sås det helt klart som afslutningen på en nedgravning (se profil 6, fig. 14). Dette virkede underligt, idet der ikke kunne ses nogen afslutning på nedgravningen mod nord, hvor kulturlagene blev ved med at være ca. 140 cm tykke. Syd for nedgravningen kom undergrunden allerede 65 cm under overfladen. Denne situation fortsatte ca. 22 m indtil profil 8 (se fig. 15), hvor der atter kom en markant nedgravning, så kulturlaget blev 80 cm tykt. En mulig, men ikke særlig veldokumenteret, tolkning af dette fænomen kunne være, at der på dette sted har stået en form for byport her Fiolgade var en af indfaldsvejene til byen, og byen har haft sin nordlige afslutning omtrent her i starten af 1500-tallet. Af en eller anden grund har man så åbenbart gravet en halv meter materiale af på begge sider af den hypotetiske byport. Ud fra møntog keramikfund er denne afgravning så gradvist opfyldt i løbet af og 1600-tallet. Umiddelbart før den sydlige afgravning ved profil 8 (fig. 15) kommer en stolpehulsagtig nedgravning: måske kan den have indgået i en form for (port?)anlæg her? Gadebrolægning mod syd Fra og med profil 9 (se fig. 20) ud for nr. 21B ses en flot og velbevaret gadebrolægning såvel i flade som profil (fig ). Dette er klart en ældre fase af Fiolgade. Mod nord ligger brolægningen cm under overfladen og når den bevarede del slutter 26 m længere mod syd, ligger brolægningen cm under overfladen, dvs. et markant fald, som siden er udjævnet gennem opfyldning i nyere tid. Brolægningen består af cm store rundede marksten med en flad side opefter, så brolægningen bliver jævn og regelmæssig. Man har ikke udvalgt sten af ensartet størrelse og stenene er ikke lagt i noget specielt mønster eller række. Der var ikke spor af midterrabat,

6 kantsten eller rendesten det er nok fordi midten og kanten af den daværende gade lå udenfor fjernvarmegrøften. Brolægningen var lagt i et 4-5 cm tykt underlag af brungult leret sand. Datering: Mellem stenene i vejbrolægningen fandtes bl.a. et skår fra stjert- eller ørepotteben. Jette Linaa mener, at karret skal dateres efter slutningen af 1500-tallet. Det kan også være fra 1600-tallet eller endnu yngre. Under vejbrolægningens sandunderlag fandtes et 10 cm tykt kulturlag (se fig. 52). Heri fandtes div. keramik, som må være ældre end vejbrolægningen. Materialet er gennemgået af Jette Linaa: Her er et fadskår i lys lervare, formodentlig nederlandsk eller rhinsk dateret til midten/slutningen af 1500-tallet eller yngre. En stjertpotterand i yngre blyglaseret keramik fra årtierne omkring Et skår af jydepottegods (jydepotter er ret sjældne i Helsingør) fra sidste del af 1500-tallet eller 1600-tallet. Et skår af hård gråvare, kan evt. være middelalderlig og sekundært indblandet. Et skår af stentøj fra Raeren, yngre end midten af 1500-tallet. Hertil et skår af lys, grønglaseret kakkel, næppe dansk, måske hollandsk og fra 1500-tallets sidste halvdel. Det ser dermed ud til, at vejbrolægningen er anlagt i årtierne omkring I den sydligste lavestliggende del af fjernvarmen (profil 13) er der et 40 cm tykt kulturlag under vejbrolægningen, som må være aflejret før I et tværstik længst mod syd (ud for nr. 20C) fandtes et 50 cm bredt stykke brolægning (se foto fig. 16) bevaret mellem div. vand- og gasledninger, der har ødelagt resten. Toppen af denne brolægning lå 75 cm under overfladen og skal formentlig ses som en fortsættelse af ovennævnte vejbrolægning. Tidligere undersøgelser: Helsingør Bymuseum har tidligere stødt på denne vejbrolægning i Fiolgade længere mod syd i forbindelse med tidligere anlægsarbejder i hhv og 1978 (j.nr. 160 og 180). Det var i krydset Fiolgade/Sudergade/Rosenkildevej. Brolægningen lå her i en dybde af 145 cm under overfladen, dvs. betydeligt dybere end den 2009 undersøgte. Det viser, at det oprindelige terræn har skrånet meget kraftigere ned mod syd end nutidens niveau lader ane. Undersøgelser i Sudergade og på Axeltorv viser, at der har gået et langstrakt lavtliggende sumpet bælte langs den fossile stenalderkyst. Måske er dette årsagen til, at man har brolagt dette parti så omhyggeligt: indfaldsvejen har på dette sted været blød og sumpet og har nødvendiggjort et stabilere underlag? Lagene under brolægningen beskrives i de ældre undersøgelser som gytje, dvs. vandaflejrede lag. Stjernegade I Stjernegade er der dokumenteret i alt 8 profiler (se fig. 23). Stjernegade var ligesom den nordlige del af Fiolgade kendetegnet ved, at kulturlagene ikke var særligt tykke: fjernvarmegrøften kom overalt ned i steril undergrund. Undergrunden lå cm under nuværende overflade. Lagfølge i profilerne I de fleste profiler var det nederste lag over undergrunden et 8-10 cm tykt lag muldblandet sand (se profil 1, lag 6 og profil 7, lag 7 fig ). Det skal formentlig tolkes som et fossilt muldlag ligesom i I. L. Tvedesvej. Over det fossile muldlag kommer et cm tykt kulturlag med enkelte keramikskår, f.eks. profil 1, lag 5: Her fandtes en fadbund med dårlig glasur af yngre blyglaseret keramik fra begyndelsen af 1400-tallet. Hertil skår af en stjertpotte, der formentlig er hollandsk rødgods, muligvis også tal, samt skår fra stjert- eller ørepotter. Skårene er lidt grove og kan være 1400-tal. I profil 8, lag 4 er fundet et smukt dekoreret skår fra fad med hornmalede cirkelslag og spor af stjernemønster i spejl. Fadet er af hollandsk rødgods og dateres til 1400-tal. Dette kulturlag ser derfor ud til at være noget af det ældste daterbare i fjernvarmeovervågningen. Det skyldes antagelig, at disse ældste lag slet ikke er afdækket i de øvrige gader, fordi de her ligger for dybt.

7 Struktur med brændt ler I profil 7 (fig. 25) fremkom nedgravet i det fossile muldlag en lav grube (12 cm dyb), hvis øverste lag var orangebrunt, delvist brændt ler. Dette er formentlig resterne af en ovn/ildsted ell. lign. Anlægget blev delvis fremrenset i fladen (fig. 26). Der var desværre ingen daterbare fund, men da anlægget er nedgravet i det ældste muldlag, er det snarest fra tallet. Øvrige fund fra kulturlagene Fra profil 9-11, lag 2 stammer bunden af en krukke/apotekerkrukke med blå dekoration (fig. 64). Apotekerkrukker (kaldet Albarelli) fremstilles i Nederlandene og Spanien/Portugal fra 1400-tallet. Denne er formodentlig nederlandsk og snarest fra 1500-tallet, dog måske yngre. I samme lag fandtes en matrice til en kakkel (fig. 65), hvilket tyder på, at der har været kakkelproduktion i nærheden. En anden kakkelmatrice er fundet i Kongensgade ud for nr. 18 (fig. 76). Bjergegade I Bjergegade er der dokumenteret i alt 2 profiler. Syldsten fra bebyggelse I den nordlige del af gaden fandtes syldsten fra huse (fig ). Grunden til at man finder huse her er, at Bjergegade på et tidspunkt er lagt om, således at ejendommen nr. 34 er revet ned og genopført 3-4 m længere mod øst for at lette udkørslen til Kongensgade, samt fordi man har villet gøre Kongensgade bredere på dette sted og derfor har skåret 2-3 meter af ejendommen mod nord. Syldstenene er indsat på kortet fig. 27. Her ser man, at syldstenene flugter med huset i nr. 32, der ligger på sin oprindelige plads. Man ser på detailfiguren fig. 28, at der har ligget to tætliggende nabohuse på stedet. Mellemrummet mellem de to huse ses på profil og fladetegning fig. 30. Det ses, at der længst nede i mellemrummet ligger en stor sten. Det er uklart om denne sten har haft nogen funktion som fundament for de to mure eller om den skal tilskrives en ældre struktur. Det lille profilhul gjorde det ikke muligt at afklare dette spørgsmål. I et højere niveau i dette mellemrum er der udlagt et tykt lag ler (se foto fig. 30). I hjørnet af det nordlige hus fandtes en del store kakkelskår fra brunglaserede prismekakler (se fig. 28 og 70), hvoraf en kunne samles til en næsten hel kakkel. Stenlægning i porten til nr. 32 Ledningen blev ført ind i gården til Bjergegade 32. Her fandtes i porten en stenlægning ca. 50 cm under overfladen (se fig. 31). Stenlægningen kunne følges over en strækning på ca. 150 cm. Tolkningen af denne stenlægning står ikke klart: den virker for uregelmæssig til at være en brolægning og for ujævn til at være syldsten. Regnepenning fra nr. 32 I stikledningen til Bjergegade 32 i gården fandtes en regnepenning af Iohann Iacob Dietzel med gennemboring til ophængning (fig. 69). Penningen bære på forsiden et portræt af den franske konge Louis XV ( ). Gennemboringen er asymmetrisk i forhold til både forsiden og bagsidens motiv.

8 Skt. Anna Gade I Sct. Anna Gade er der dokumenteret i alt 4 profiler (se fig. 33). Fjernvarmegrøften lå her midt mellem to vandrør, der var nedgravet 120 cm. Derfor var der ingen oprindelige lag bevaret i selve fjernvarmegrøften. Oprindelige lag kunne kun ses, hvis man gravede et profilhul længere ned. Lagfølge i profilerne På fig. 34 er vist et eksempel på lagfølgen i Sct. Anna Gade: cm under overfladen kom et lag brungråt siltet muld med spredte håndstore sten og spredte dyreknogler. Laget er antagelig fra tallet, eftersom der som løsfund fra toppen af laget kom en stump af en grøntglaseret prismekakkel (se fig. 70 og parallelfund i Bjergegade fig. 70). Det lykkedes ikke at støde på steril undergrund i noget tilfælde, selv om profilerne blev ført ned til 165 cm under nuværende overflade. Detektorfund i opgravet jord Der blev med detektor i den opgravede jord i krydset til Kongensgade fundet en taphane af bronze (se fig. 71) med indstempling, formentlig tallet. På sådanne haner kan man klart se, hvoraf de har deres navn, idet der er den nydeligste hanefigur på toppen. En taphane er også fundet i Fiolgade (se fig. 61). Tappe med hanefigur kendes også fra Gurre og fra Østergade i Gilleleje (GIM 3587). Når man drejer på hanen, kommer væsken ud af hullet i cylinderen neden under. Kongensgade I Kongensgade er der dokumenteret i alt 18 profiler. 2 af dem (profil 6a og 6b) indgår i den egentlige udgravning og omtales i udgravningsrapporten. Undersøgelsen af det brolagte vejforløb i den østlige ende af Kongensgade indgår også i udgravningen og omtales ikke nærmere her. Bygningsrester på hjørnet af Kronborgvej På hjørnet af Kongensgade og Kronborgvej fandtes fundamentsrester af et hus på stedet. Dette hus optræder på kortet fra 1801 (se fig. 42) og har ligget på hjørnet af Kongensgade og Sct. Anna Gade. Huset var på daværende tidspunkt et bryggeri. Da Kronborgvej blev anlagt, måtte en række ejendomme nedrives, heriblandt denne hvis fundamentsrester fandtes i fjernvarmegrøften. Mod nord havde anlægget karakter af en kælder med bevaret murværk i mindst 10 skifters højde (se profil 14B fig. 39 og foto fig ). Murværket var mod syd erstattet af store regelmæssige kampesten (se profil 14A fig. 38) muret op i flere skifter. Hvad der må tolkes som indersiden af bygningen ind mod kælderrummet var beklædt med puds (se foto fig. 37). Efter nedrivningen af huset blev kælderrummet fyldt op med rødbrun muld med en del jernaffald, skår af musselmalet porcelæn samt en svensk 2-øre fra 1877, hvilket daterer opfyldningen til slutningen af det 19. årh. Over muldlaget er opfyldt et op til 70 cm tykt lag rent gult ler, der antagelig skulle danne solidt underlag for div. vejanlæg ovenpå. Husets sydvæg fandtes også, eftersom fjernvarmegrøften slog et knæk mod syd (se fig. 40) i form af syldsten i to skifter (se profil og foto fig. 41). Profil 1-12, lagfølge og fund Det er karakteristisk for profilerne på denne strækning, at den vestlige del, mellem nr. 2 og nr. 6 havde et forholdsvist tyndt kulturlag ( cm ned til undergrund), mens at kulturlaget fra og med nr. 12 bliver markant tykkere: selv om profilhullerne blev ført helt ned til 180 cm under overfladen, lykkedes det ikke at støde på steril undergrund og det skyldtes tydeligvis ikke moderne kloaknedgravning ell. lign. Det må betyde, at terrænet har faldet betydeligt kraftigere end i dag. I profil 1-3 fandtes på overgangen til undergrunden et fossilt muldlag fra før bydannelsen, ligesom det er iagttaget på I. L. Tvedesvej (s.d.).

9 Der er desværre ingen daterbare fund fra de nederste kulturlag i den vestlige del. Fra den østlige del ud for nr. 12 og 14 (profil 11-12) er der enkelte fund, bl.a. et skår fra en højhalset skål fra Nordtyskland eller Holland, evt. England (border ware), der dateres til omkring 1600 (profil 11, lag 4). Fra profil 12, lag 5 kommer et skår fra et fad i engoberet keramik. Den type keramik kommer til i slutningen af 1500-tallet, men findes også i 1600-tallet. Ud for nr. nr. 8 er fundet en smal hjørnekakkel (relief- eller figurkakkel), som er uglaseret formodentlig skulle ovnen sværtes sort for at ligne jern. Den er sikkert fra årtierne omkring Ud for Bjergegade er fundet en usædvanligt lille stjertpotte. Sådanne meget små stjertpotter introduceres i slutningen af 1500-tallet, og er måske en lille potte til sauce? Disse er imidlertid ikke de ældste kulturlag, så tallet er formentlig også repræsenteret, hvis man graver længere ned. Ud for nr. 12 stammer et eksotisk fund af kinesisk porcelæn (se fig. 66): dels en porcelænsskål med broget dekoration af blade og stilke. Borten er malet underglasursteknik, mens de lyserøde blomster og forgyldningen er sat på i overglasursteknik efter brændingen. Der er formentlig tale om kinesisk Imari-porcelæn fra efter midten af 1600-tallet. Hertil en meget smuk og charmerende tallerken med roser eller pæoner, tangagtig dekoration og en meget fin krabbe. Der er intet mærke bevaret, men den må være kinesisk. Der er formodentlig tale om såkaldt Famille Rose -porcelæn: en populær og udbredt type, der fremstilles fra 1720 erne og i hele 1700-tallet (se fig. 66). Detektorfund fra Kongensgade Ud for nr. 6b fandtes et skaft ell. lign. af bly med rester af jern i den ene ende (x44) samt et kobbersøm (x45, fig. 74). Ud for nr. 8b fandtes en musketkugle (x45). Ud for nr. 14a fandtes et sprængstykke af en kanonkugle (x61, fig. 73). Kanonkuglen har været hul indvendig. Den fandtes in situ cm under overfladen. Fig. 73 viser en kanon støbt i Gjethuset, der lå i Kongensgade kun 50 meter derfra. I samme kontekst fandtes en 2 skilling 1660 (Frederik III) (x62, fig. 72) samt en kobbernitte (x60, fig. 75). Profil 16 Profil 16 (se fig. 8) viste dels, at kulturlagene er meget velbevarede på denne strækning, dels at aflejringerne er særdeles tykke i dette område: skønt profilhullet blev ført ned til hele 210 cm under overfladen, blev steril bund ikke nået. Det nederste lag består af mørk humøs muld. Det tyder på, at der oprindeligt har været fugtig vådmark på stedet. Måske har denne vådmark oprindelig hængt sammen med den sump, der er dokumenteret under Axeltorv og Sudergade. De første trækulholdige lag kommer 2 m under overfladen. Der er tydeligvis ikke sket en omfattende opfyldning her på et specifikt tidspunkt, idet profilet er splittet op i en lang sekvens af 5-15 cm tynde lag. Der er ingen tegn på ældre vejbrolægninger ell. lign. i disse lag måske kan det betyde, at selve gaden først begyndte lidt længere nordpå cm under overfladen kom en kompakt belægning af rent gult ubrændt ler (se foto fig. 10), tolkning uvis. Allégade I Allégade er der dokumenteret 2 profiler mod nord (profil 1-2) samt 3 profiler (profil 3-5) i forbindelse med, at fjernvarmerørene blev skudt under jernbanen ud til det kommende Kulturværft.

10 Profiler mod nord I den nordlige del af tracéet i Allégade viste profilhullerne, at der var sket en omfattende opfyldning i nyere tid: selv om profilerne blev ført helt ned til 170 cm under den nuværende overflade, lykkedes det ikke at nå ned til lag ældre end 1700-tallet. Mest markante fund fra disse profiler er en lille keramikfløjte (x169, se fig. 79), der stammer fra et såkaldt piv-i-røv-dyr, der iflg. Jette Linaa skal dateres til 1700-tallet. Sådanne keramiske fløjter kaldes også når de sidder på en større lerfigur for en karfløjte. Figurerne kan enten være udformet som en hest eller en fugl/høne (se illustration fig. 79). Man kan hælde vand i figuren og på denne måde frembringe en nattergale-agtig trillende lyd. Fløjten fra Allégade kan stadigvæk give kraftig lyd fra sig, hvis man blæser i den, hvilket kræver en særlig teknik. Detektorfund fra området syd for profil 2 Flader, profiler og jordbunker i tracéet syd for profil 2 blev gennemgået med metaldetektor. Her fandtes bl.a. en Rigsbankskilling fra 1814 (x172, fig. 83). Hertil fandtes to musketkugler (x171, fig. 86), et trekantet bronzebeslag af uvis tolkning (x173, fig. 85) samt en blyplombe (x174, fig. 84) med et karakteristisk motiv, som det imidlertid ikke er lykkedes at identificere nærmere. Hul i forbindelse med ledningsføringen under jernbanen I forbindelse med ledningsføringen under jernbanen ud til Kulturværftet mod øst blev der anlagt et 4 x 5 m stort hul i Allégade, hvor det var muligt at få to brede øst-vest-profiler (profil 3-4) samt et profil øst for jernbanen (profil 5), hvor ledningen kom ud på den anden side. I profil 3-4 (fig. 43) kunne man se, at den kraftige opfyldning man kunne se længere mod nord, ikke sås her. Det var muligvis fordi, at de oprindelige lag var bortgravet som følge af nyere tids kloak. Mod vest kom en steril flyvesandsflade allerede 40 cm under nuværende overflade. Dette flyvesand var 60 cm tykt. Herunder kom en horisont af hovedstore sten, der umiddelbart lignede en brolægning, men helt klart en naturlig strandaflejring. Herunder kom vekslende strandaflejringer af ral og strandgrus. Både i den nordlige og sydlige ende af hullet kunne man se en markant nedgravning, der mod øst skar sig 120 cm ned i strandaflejringerne. Som det fremgår af fig. 45 er nedgravningen langstrakt og løber parallelt med Allégade. Det var ikke muligt at se nogen indre lagdeling i denne nedgravning, og der er derfor grund til at tro, at den er opfyldt over en ret kort periode. Genstandsmaterialet kan fortælle om tidspunktet for denne opfyldning: Med detektor blev fundet en svensk 2-öre af kobber fra 1660 erne (se fig. 82). Mønten er usædvanligt stor, iflg. Brian Wellbelove den største mønt han nogen sinde havde fundet. Forklaringen er, at man på det tidspunkt overgik fra sølvmønt til kobbermønt og at kobbermøntens metal skulle modsvare værdien af sølvmønten. Møntens datering svarer omtrent til tidspunktet for den anden Karl Gustav-krig, hvor Kronborg blev overgivet til svenskerne at det så netop er en svensk mønt er tankevækkende. Et udvalg af keramikken fra nedgravningen ses på fig. 80: hornmalede fade, stentøj og stjertpotter, hertil bunden af en stor glasflaske og div. kridtpibefragmenter. Keramikken kan dateres til årene. Som et usædvanligt stykke kan nævnes et gult stentøjskrus (fig. 81). Det stammer antagelig fra Frechen eller Westerwald og er dateret , men en klar parallel savnes iflg. Jette Linaa. Hvad er så funktionen af nedgravningen? Selve snittet af den minder om en voldgrav, måske kan den have udgjort en del af forsvarsværket omkring Kronborg som den yderste voldgrav. Det harmonerer godt med, at den er fyldt op i 1700-tallet. Man har imidlertid ingen skriftlige efterretninger eller kort, der tyder på, at der har været en voldgrav på dette sted. At der skulle være tale om en naturlig erosionskant er næppe sandsynligt, eftersom det ligger 2,5 m over havet og i øvrigt er meget regelmæssigt i profil.

11 Profil 5 (fig. 44) øst for jernbanen supplerer dette billede: også her er de oprindelige lag velbevarede. Her er der hele 2 meter fra overfladen ned til steril flyvesand. I modsætning til profil 3 og 4 er der her en klar lagdeling i kulturlaget. De nederste 50 cm af opfyldningen indeholder renæssance-keramik. Det kan evt. være affald fra de karréer, der lå på dette stykke ud mod havet, kaldet Sanden, indtil de blev revet ned i forbindelse med udbygningen af Kronborg. KONKLUSION Overvågningen af fjernvarmenedgravningen i Helsingør 2009 har givet en lang række informationer om renæssancens bebyggelsesudvikling i Helsingør. Informationerne vil i sagens natur for størstedelen blive stykvis og punktvis i og med, at man ikke får egentlige flader frem og at store dele af det oprindelige billede er ødelagt af moderne kloak-, gas- og vandnedlæggelser. Til gengæld er den store fordel ved et sådant projekt, at man efterhånden får et tværsnit af hele byens arkæologiske topografi. Blandt de vigtigste resultater kan nævnes fundet af et velbevaret brolagt vejparti i Fiolgade fra ca over en sumpet lavning, hvis fortsættelse mod syd er undersøgt tidligere. Langs I. L. Tvedesvej er påvist et nedre muldlag over et langt stræk med en del bearbejdet flint, der afspejler bosættelse langs den tidligere littorinakyst. Ved krydset Kongensgade/Sct. Anna Gade er påvist velbevarede fundamentsrester af de huse der har stået her før anlæggelsen af Kronborgvej. Ved krydset Bjergegade/Kongensgade er fundet fundamenterne til de 1500-tals huse, der blev revet ned, da Bjergegades udkørsel skulle udvides. I Allégade fandtes en langstrakt nedgravning langs vejen, der muligvis oprindeligt har indgået i forsvaret omkring Kronborg. Talrige fund af keramik samt detektorfund af mønter har dateret mange af de opfyldningslag, der ligger under byen, bl.a. er der i Fiolgade muligvis fundet den hidtil ældste mønt fra Helsingør. Herudover kan fund af regnepenninge, lodder, fingerbøl, kakler, plomber, musketkugler, kanonkugler, piv-i-røv-fløjter og taphaner hver især fortælle deres historie om livet i renæssancens Helsingør. Herudover resulterede overvågningen i en egentlig udgravning af en ovn og en vejbrolægning i Kongensgade (se særskilt udgravningsrapport ). Fjernvarmeprojektet fortsætter i 2010, hvor ledningerne skal nedlægges i den vestlige del af byen, bl.a. vestenden af Stengade, hvor den vestlige indfaldsvej til 1400-tallets Helsingør har ligget. Gilleleje 9. februar 2010 Tim Grønnegaard

12 OVERSIGTSKORT Oversigtskort. Foroven er angivet den overvågede del af fjernvarmetracéet. Fig. 1 Forneden er med grønt angivet dokumenterede profiludsnit i ledningstracéet. Fig. 2

13 FOTOS Fjernvarmegrøft i I. L. Tvedesvej. Den Fjernvarmegrøft i I. L. Tvedesvej. P.gr. af arkæologiske overvågning, sammenskridningsfare er grøften spunset profilopmåling og eftergravning foregår med masonitplader. foran det spunsede stykke. Fig. 3 Fig. 4 Detektorafsøgning af den afrensede Detektorafsøgning af den afgravede vejbelægning i Fiolgade (Brian flade i Kongensgade (Brian Wellbelove). Wellbelove). Fig. 5 Fig. 6

14 I. L. TVEDESVEJ OG KONGENSGADE, PROFILER I. L. Tvedesvej, profil 3 Lagbeskrivelse 1 Fortovsfliser 2 Makadam 3 Stabilgrus (rec.) 4 Mørk gråbrun kompakt muld m. en del trækulsnister og spr. teglnister. 5 Lysebrunt muldblandet sand. Bliver gradvist mere muldholdigt nedefter. Rig dyre- og rodaktivitet p.gr. af højt sandindhold. Indeholdt nederst ved fladeskovling flintafslag samt 2-3 knoglestumper + 2 glaserede keramikskår ( T). 6 Gulbrunt grus (moræne/littorina). Fig. 7 Kongensgade, profil 16 Lagbeskrivelse 1 Fliser. 2 Makadam. 3 Heterogent opfyld: gråbrunt muld m. klatter af grågult sand, spr. teglnister + spr. trækul. 4 Lyst grågult muldbl. sand. 5 Lyst brungråt muldbl. sand m. spr. trækulsnister. 6 Hvidt sand. 7 Gråt muldbl. sand. 8 Lyst grågult sand. 9 Lyst brungråt muldbl. sand. 10 Gråt muldbl. sand m. spr. trækulsnister. 11 Rustfarvet gruset sand (jernudfældning?). 12 Brungråt sandet muld m. en del trækulsnister. 13 Kompakt gult ler uvis tolkning (vejbelægning? Gulvlag?) Laget bliver tyndere mod vest og holder op. 14 Gråt muldbl. sand m. spr. trækulsnister. 15 Gråhvidt sand m. enkelte trækulsnister. 16 Gråt muldbl. sand m. spr. trækulsnister + spr. knogle. 17 Brungråt mørkt muldbl. sand m. spr. trækulsnister. 18 Gråt sand. 19 Brungråt muldbl. sand m. spr. trækulsnister. 20 Hvidt sand. 21 Mørk humøs sandet muld. Fig. 8 I. L. Tvedesvej, profil 3 Kongensgade, profil 16 Fig. 9 Herunder: Kongensgade, profil 16 Lerlag lag 13 udbr. til siderne. Fig. 10

15 SPOR EFTER STENALDERBOPLADSER PÅ I. L. TVEDESVEJ Topografi stenalder Fig. 11 Den formodede kystlinje i slutningen af ertebølletid/tidlig neolitikum er angivet med blåt. Havniveauet har på det tidspunkt i Helsingør været omtrent 6 meter over det nuværende. Kystlinjen på kortet er sat på 7-meterkurven, eftersom der efterfølgende er fyldt mindst en meter materiale ovenpå i nyere tid. De røde prikker markerer fund af bearbejdet flint i profilhullerne (profil 3, 5, 6 og Boreprøve 4 ). Den grønne prik markerer fundstedet for en samling flintaffald indkommet til Gilleleje Museum 2007 (GIM 3715).

16 FIOLGADE Fiolgade, oversigtskort Fig. 12 Profiludsnit er markeret med grønne prikker med profilnummer. Bevaret vejbrolægning er angivet med rødt (se fig ) Udbredelse af markant sort askelag er angivet med brunt (se fig. 13). Område med uafgravet undergrund er angivet med blåt (se fig ).

17 FIOLGADE Tv.: Fiolgade profil 5. Det sorte lag er angivet med pil. Profil 5, lagbeskrivelse 1 Fortovs-kantsten. 2 Gl. belægning af firkantede tilhuggede brosten/chaussésten. 3 Gulbrunt muld m. talrige små stykker tegl. 4 Grågult muldbl. sand. 5 Lyst brungråt muldbl. sand. 6 Lyst grågult muldbl. sand. 7 Sort tørveagtig sodsværtet klæg muld ( det sorte lag ). 8 Lyst brungult, let muldbl. ler. 9 Lyst brungråt muldbl. gruset ler. 10 Brungråt sandet muld. 11 Orangegult grus (undergrund). Fig. 13 Rest af vejbelægning ved profil 12. Fig. 16 Til venstre, foroven: Profil 6 1 Fortovskantsten 2 Gl. brolægning af firkantede brosten/chaussésten. 3 Gulbrunt muld m. talrige små stykker tegl. 4 Gråbrunt sandet muld m. spr. trækul. 5 Lyst brungråt sandet muld m. spr. trækul. 6 Brungråt sandet muld m. spr. trækul. 7 Mørkt brungråt gruset muld m. en del trækulsnister. Opfyld i nedgravning. 8 Gråbrunt sandet muld m. spr. trækul. 9 Homogent gråbrunt gruset muld (formentlig fossil muldhorisont. 10 Orangegult grus (undergrund). Fig. 14 Til venstre, forneden: Profil 8 1 Fortovskantsten m. underlag af cement. 2 Mørkebrun kompakt leret muld m. en del teglstumper + en del trækulsnister. 3 Gråbrun sandet muld: fyld i nedgravning. 4 Som 3. 5 Gulgråt gruset sand (undergrund). Fig. 15

18 VEJBELÆGNING I FIOLGADE Lodfoto og plantegning af vejbelægning i Fiolgade. Vejbelægningen fortsætter Fig. 17 mod syd, men er bortgravet. Tv.: Vejbelægning set fra N. Fig. 18 Herover: Nordlige del af vejbelægning med profil 9, set fra NV. Fig. 19

19 VEJBROLÆGNING FIOLGADE, PROFILER Profil 9, lagbeskrivelse Profil 10, lagbeskrivelse Profil 11, lagbeskrivelse 1 Fortovskant og stenbelægning 1 Fortovskantsten m. underlag 1 = Profil 9, lag 1. lagt i cementunderlag. af cement. 2 = Profil 10, lag 2. 2 Mørkebrunt gruset muld m. en 2 Mørkebrunt kompakt leret 3 Brolægning af cm del teglstumper. muld m. en del teglstumper store sten med flad overside 3 Brolægning (vejbrolægning) af + en del trækulsnister. = profil 9, lag 3 og profil 10, cm store marksten. 3 Gråbrunt gruset muld. lag 5. Bemærk: Stenene 4 Lyst brungult muldbl. leret 4 Gulgråt ler (evt. belægning virker større end længere sand/grus. Underlag for oven på stenbrolægning). mod nord, måske er det stenbrolægning. 5 = Profil 9, lag 3. fordi vi her er tættere på 5 Lyst brungråt sandet muld. 6 = Profil 9, lag 4. vejkanten? 6 Mørkt brungråt sandet muld. 7 Brungråt sandet muld m. 4 Brungråt sandet muld. 7 Gulgråt gruset sand spr. trækulsnister. 5 = Profil 9, lag 7. (undergrund/moræne) 8 Som 7, men lidt lysere. I 8 Gult sand (opfyld i rec. overgangen lag 7/8 fandtes nedgravning). et randskår. 9 = Profil 9, lag 7. Fig. 20 Fig. 21 Fig. 22

20 STJERNEGADE, OVERSIGT Stjernegade, oversigt Fjernvarmegrøften er angivet med rødt. Dokumenterede profiler er angivet med grønt (tallene er profilnumre). Fig. 23 Profil 1 Profil 7 Stjernegade, profil 7 Lagbeskrivelse 1 Flisebelægning på gågade. 2 Makadam. 3 Rec. opfyldning, heterogen. 4 Mørkegråt gruset muld. 5 Orangegult, delvist brændt ler. Rester af ovn, ildsted ell. lign. 6 Gråt gruset muld. Tilsyneladende fyld i nedgravning. 7 Mørk sortbrun muldbl. grus (formentlig farvet af jernudfældninger). 8 Gulgråt grus (moræne). Fig. 25 Stjernegade profil 1 Lagbeskrivelse 1 Flisebelægning på gågade. 2 Makadam. 3 Nedgravning til rec. ledning (gas?). 4 Heterogen opfyldning: brungråt gruset muld blandet Stjernegade, profil 7 med gult grus (formentlig 20. årh.). 5 Mørkegråt gruset muld m. spr. dyreknogler + spr. Fig. 26 teglstumper + spr. keramik. 6 Som 5, men lysere. 7 Orangebrunt grus (moræne). Fig. 24 Brændt ler i fladen, muligvis rest af ovn ell. lign. (= lag 5).

21 BJERGEGADE, DIV. STRUKTURER Oversigt Bjergegade ved udmundingen til Kongensgade Her ses at bygningen nr. 34 er nedrevet og genopført længere mod øst, så der er plads til en udvidelse af gaden. Nordvesthjørnet af huset nr. 32 markerer den oprindelige flugt af bygningerne. Fig. 27 HELSINGØR FJERNVARME 2009 Tv.: Fund af syldsten til nedrevne huse. Detailudsnit af plantegningen foroven. Her ses syldsten til to nabohuse. I hjørnet af det nordlige hus fandtes flere næsten hele prismekakler. Fig. 28 Herunder: Helsingør 1801 På kortet fra 1801 ser man de to bygninger, hvis fundamenter er lokaliseret på udgravningen. Fig. 29

22 BJERGEGADE, DIV. BYGNINGSRESTER Fig. 30 Bjergegade, profil 1, lagbeskrivelse 1 Stabilgrus. 8 Sort muld. 2 Brun leret mu ld med en del murbrokker. 9 Som 7. 4 Gråbrun siltet muld. 10 Lyst gråbrunt ler. 5 Gult, brunt og sort ler med fun d af 11 Som 5. knogle. 6 Gråbrunt siltet sand. 7 Gråbrunt muldblandet sand.

23 BJERGEGADE OG SUMP Stenlægning (uvis tolkning) i porten til Bjergegade 32. Fig. 31 Formodet udstrækning af sumpet område. Området er afgrænset via stik i Sudergade, Fiolgade, Axeltorv og Kongensgade. I dette område er kulturlagene over 2 meter tykke og de nederste lag er vådmarksaflejringer. Det sumpede område følger omtrent afgrænsningen af littorinatransgressionen. Fig. 32

24 SCT. ANNA GADE Oversigt Sct. Anna Gade Fjernvarmegrøften er angivet med rødt. Dokumenterede profiler er angivet med grønt (tallene er profilnumre). Fig. 33 Sct. Anna Gade, profil 3, lagbeskrivelse Fig Asfalt og beton. 6 Hvidt sand. 2 Opfyld af gråbrunt muld og gult 7 Lyst brungråt muldbl. sand. leret sand. 8 Brungråt siltet muld m. spr. håndstore sten 3 Gult stabilgrus. og spr. dyreknogler. 4 Sortbrun muld. 9 Grågult siltet sand. 5 Gulbrunt gruset muld m. spr. teglstumper.

25 KONGENSGADE, OVERSIGT Oversigt Kongensgade Fig. 35 Fjernvarmegrøften er angivet med rødt. Dokumenterede profiler er angivet med grønt (tallene er profilernes numre). Med brunt er angivet fund af ovnanlæg, som beskrives nærmere i udgravningsberetningen GIM 3914 Kongensgade. Med lilla er angivet fund af bygningsrester med kælder fra 1800-tallet. Med blåt er angivet fund af vejbrolægning, som beskrives nærmere i udgravningsberetningen Kongensgade.

26 BYGNINGSRESTER I KONGENSGADE Tv.: Murværk ved profil 14, før afgravning, fra vest. Fig. 36 Herover: Profil 14A, fra nord, efter afgravning. Fig. 37 Profil 14A Profil 14B Fig. 38 Fig. 39 Profil 14A og B, lagbeskrivelse 1 Gadefliser 9 Murværk i fundament lagt med ler som 2 Makadam bindemiddel, pudset på indersiden. 3 Kompakt gult ler (formentlig 1800-tal) cm store sten liggende i grus. 4 Mørkt, rødbrunt muld m. en del trækuls- 11Nedbrydningslag: Mørtelklumper og teglstumper. nister, en del jern, en svensk 2-øre fra 1877, 12 Heterogen gulbrun muld m. en del teglnister + en spr. kalkmørtel, spr. porcelæn m.m. del trækulsnister. 5 A la makadam 13 Hvidt sand 6 Puds på inderside af fundament. 14 Gult ler (lergulv?) 7 Fundamentssten 15 Gråbrunt sandet muld. 8Brungråt sandet muld m. en del teglstumper i bunden.

27 BYGNINGSRESTER I KONGENSGADE 2 Kongensgade, oversigt Strukturer og profiler er angivet i relation til gader og eksisterende bygninger. Fig. 40 Fig. 41 Kongensgade profil 15, lagbeskrivelse 1 Fliser 2 Makadam 3 Stabilgrus (opfyldning efter naturgasledning). 4 Heterogent opfyldningslag: gråbrunt muld m. en del småsten, teglstumper, trækulsnister. 5 Fundament af 40 cm store sten pudset på indersiden. Formentlig ydermur til hus ud mod Kongsgade, antagelig samme hus som i profil 14A. 6 Gråbrunt muld. Indeholdt stentøj + kakkel (1600- årene). Kongensgade Det fundne hus er angivet med rød pil. Fig. 42

28 ALLÉGADE Profil 4 Profil 3 Allégade, overførsel til Kulturværftet under jernbanen, lagbeskrivelse Fig Asfalt 6 Hvidt sand (flyvesand). 2 Makadam 7 Horisont af hovedstore sten (formentlig 3 Nedgravning til fungerende hovedkloak. naturlig strandaflejring). 4 Nedgravning til ældre kloak. 8 Horisont af ral, grus og småsten. 5 Mørkebrun muld m. en del teglstumper, spr. trækulsnister, 9 Sand, grus og småsten (strandaflejring) enkelte knoglestumper + spr. keramik. Allégade profil 5, lagbeskrivelse 1 Fliser 2 Makadam 3 Div. lag rec. opfyldning 4 Hvidt sand (opfyldning) Fig Brunt sandet muld m. spr. klumper af gult ler (formentlig rec.) 6 Mørkebrunt sandet muld m. spr. tegl + spr. renæssance-keramik 7 Brungråt sandet muld m. spr. trækul, 2-3 renæssanceskår, spr. dyreknogler. 8 Hvidt sand (flyvesand). Fig. 44

29 GENSTANDSFOTOS, I. L. TVEDESVEJ Flint Flintafslag fra nederste muldlag i I. L. Tvedesvej fra forskellige profilsnit. x6: Profil 3, lag 5 x9: Profil 5, lag 4 x10: Profil 6, nederste lag x15: Boreprøve 4 Fig. 46 Skållod med stempel x11 Ved I.L. Tvedesvej 3, lag 4. For oven, for neden og åbent Fig. 47 Tv: Detektorfund fra I. L. Tvedesvej ud for nr. 4. x12 Fingerbøl. x13 Musketkugle x14 Håndtag ell. lign. af bly, uvis funktion. Fig. 48 Th: Keramik x5 Fra I. L. Tvedesvej, profil 3, lag 5 (nederste muldlag). Øre af yngre blyglaseret keramik. Hollandsk rødgods tallet. Fig. 49

30 GENSTANDSFOTOS FIOLGADE x114 Keramik. Stjert fra stjertpotte af yngre blyglaseret keramik. Formen er velkendt, og dateres almindeligvis til midten af 1500-tallet. Den ses første gang i begyndelsen af 1500-tallet, men kan også træffes i slutningen af 1500-tallet. Fiolgade, profil 1, lag 7. Fig. 50 x116 Keramik. Fig. 51 Øre af lys lervare med gul glasur. Skåret kan være nordtysk eller hollandsk. Øret har været lodret eller vandret. Typen kan være fra 15- eller 1600tallet, men kan også være yngre. Fiolgade, profil 3, lag 6/7. x119 Keramik og kakkel Fig. 52 Lys lervare, yngre blyglaseret keramik, jydepotte, hård gråvare, stentøj og grønglaseret kakkel. 2. halvdel af 1500-årene. Fiolgade ved profil 11, lag under vejbelægning. Tv.: x133 Keramik. Bundskår af engoberet fad med sgraffittodekoration. Skåret er fra et fad, formodentlig fra 1700-tallet Det kan være dansk eller nordtysk. Fiolgade, løsfund ud for nr. 25. Fig. 53

31 GENSTANDSFOTOS FIOLGADE x134 Mønt. Borgerkrigsmønt? ( ), uvis datering p.gr. af meget udvisket præg. Fiolgade nr. 25a 85 cm u. overfladen (5 cm ned i Fladen. Detektorfund BW. Fig. 54 Tv.: x136 Mønt. Søsling Fiolgade nr. 25b 70 cm u. overfladen. Detektorfund BW Fig. 55 Th.: x137 Mønt. 4 Rigsbankskilling Fiolgade nr. 25b 30 cm u. overfladen (lige under brosten). Detektorfund BW Fig. 56 x139 Regnepenning af Nürnbergmesteren Cornelius Lauffer, mester 1658 og døde i Forsiden viser kong Ludvig XIV og bagsiden et kronet fransk skjold med tre liljer. Regnepenningen er sekundært anvendt påhæftet som udsmykning. Forneden er vist et mere velbevaret eksemplar. Fiolgade nr. 25b 50 cm u. overfladen. Detektorfund BW Fig. 57

32 GENSTANDSFOTOS FIOLGADE x127 Detektorfund (BW) Knapper, fragm. spænde, mønt Chr. IX m.m. Fiolgade, stikledning ind til nr. 22C. Fig. 58 x129 Blyplombe Fiolgade nr. 23c Øverste lag, 20 cm. Fra vejside (omgravet). Detektorfund BW. Fig. 59 x128 Taphane. Tv.: x117 Brændt lerklining Fiolgade ud for nr. 22c. Fiolgade det sorte lag Detektorfund BW. (profil 5, lag 7). Fig. 61 Fig. 60 Tv.: x130 Fingerbøl. Fiolgade nr. 23c I det sorte lag. 60 cm u. overfl. Detektorfund BW Fig. 62 Th.: x138 Fingerbøl. Fiolgade nr. 25b 50 cm u. overfladen. Detektorfund BW Fig. 63

33 GENSTANDSFOTOS STJERNEGADE OG KONGENSGADE Herover: x146 Keramik. Bund af krukke/apotekerkrukke. Apotekerkrukker (kaldet Albarelli) fremstilles i Nederlandene og Spanien/Portugal fra 1400-tallet. Denne er formodentlig nederlandsk. Eksemplerne i Bartels peger på, at den er fra 1500-tallet, men den indvendige glasur er meget opak, og det tyder på at den er yngre, måske fra 1600-tallet, evt tallet. Stjernegade, profil 9-11, lag 2. Fig. 64 Herover: x146b Kakkelmatrice (sortglaseret) Stjernegade, profil 9-11, lag 2. Fig. 65 Herover: x58 Porcelæn. Kinesisk porcelæn fra 1700-tallet af typen Famille Rose. Til højre er vist et udvalg af Famille Rose-porcelæn. Kongensgade, ud for nr. 12A/12B. Fig. 66 Tv. : x35 Porcelæn og x36 mønt. Mønten er en svensk 2-øre fra Profil 14B, lag 13: Kongensgade, Opfyldning i kælder til nyere tids hus. Fig. 67

34 GENSTANDSFOTOS BJERGEGADE OG SCT. ANNA GADE Tv.: Keramik x154 Løsfunden keramik fra baggård i Bjergegade. Fig. 68 Herover: Regnepenning x150 Regnepenning af Iohann Iacob Dietzel med gennemboring til ophængning. Detektorfund fra stikledning til Bjergegade 12 i gården. Fig. 69 Prismekakler (herover) x167 (tv) Løsfund, Bjergegade x168 (th) Sct. Anna Gade ved krydset til Kongensgade ved profil 1. Fig. 70 Taphane (til højre) x168b Detektorfund Sct. Anna Gade ved krydset til Kongensgade ved profil 1. Fig. 71

35 GENSTANDSFOTOS KONGENSGADE x62 Mønt. 2 skilling 1660, Frederik III. Kongensgade ud for nr. 14a cm u. overfladen. Detektorfund BW. Fig. 72 Kanon fra Gjethuset i Helsingør (Kongensgade) 1616, udstillet i Kalmar. x61 Sprængstykke af kanonkugle. Kongensgade ud for nr. 14a cm u. overfladen. Detektorfund BW. Fig. 73 x45 Kobbersøm. Kongensgade ud for nr. 6b. Fig. 74 x60 Kobbernitte. Kongensgade ud for nr. 14a cm u. overfladen. Fig. 75

36 GENSTANDSFOTOS KONGENSGADE x40 Kakkelmatrice. Rand hele vejen rundt. Sodsværtet brudflade: sekundært brændt, må være gået til i brand. Kongensgade, profil 17, lag 8. Fig. 76 Th.: x51 Keramik. Skår fra dunk eller flaske. Typen kan være lokal, evt, hollandsk rødgods. Fiolgade, løsfund ud for nr. 10. Fig. 77 HELSINGØR x52-56 Løsfund fra Kongensgade, baggård i nr. 12A x52: Keramik x53: Jern. U-formet genstand af uvis tolkning. x54: Bronzeknap med øsken. x55: Fragm. bronzespænde. x56: Fragm. kridtpiber, heraf en ornamenteret. Fig. 78

37 FJERNVARME 2009 GENSTANDSFOTOS, ALLÉGADE x169 Piv-i-røv-fløjte fra piv-i-røv-hest eller høne. Figuren i midten viser, hvor på lerfiguren, fløjten har siddet. Til højre ses forskellige typer af piv-i-røv-dyr. Allégade 10 m syd for profil 1, opfyldningslag. Fig. 79 Herover: x175 Keramik og stentøj. Allégade fra tilkoblingen til Kulturværftet. Opfyld i voldgravsagtig nedgravning. Fig. 80 Th.: x176 Brunt- og gultglaseret stentøjskar med hank, muligvis fra Siegburg i Rhinegnene. Fig. 81

38 GENSTANDSFOTOS, ALLÉGADE x177 Mønt. 2 öre, Sverige, 1660 erne. Detektorfund (BW) Allégade fra tilkoblingen til Kulturværftet. Fig. 82 x172 Mønt. Rigsbankskilling Detektorfund (BW) Allégade i x174 Blyplombe (uvis datering). fladen ud for spuns. Detektorfund (BW) i fladen ud for 22. Fig. 83 spuns. Fig. 84 x171 Musketkugler. x173 Trekantet bronzebeslag. Detektorfund (BW) Allégade i Detektorfund (BW) Allégade i fladen mellem 6. og 7. spuns. fladen ud for spuns. Fig. 86 Fig. 85

39 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt I. L. Tvedesvej 1 Profil 1, lag 4 Keramik 3 skår af krukker i rødligt og grågult gods samt 1 skår af porcelæn (bund). 2 Profil 1, lag 4 Glas 3 skår: 1 af vinduesglas, 1 skår af grønt flaskeglas samt en munding af lille flacon. 3 Profil 2, lag 3 Keramik Randskår af jydepotte 4 Profil 2, løsfund Kridtpibe 1 fragment. 5 Profil 3, lag 5 Keramik 2 skår: et sideskår (stjertpotte?) samt en hank. Jette Linaa: Der er et øre af yngre blyglaseret keramik. Øret har siddet lodret på en potte. Dansk yngre blyglaseret keramik introduceres i de første årtier af 1400-tallet (nærmere bestemt dendrodateret før 1433). Ørepotter findes også i 15- og tallet, og der er ikke noget i formen, der kan hjælpe med en datering. Men godset er lyst og glasuren tynd og blank. Jeg hælder til, at skåret er af såkaldt hollandsk rødgods ; tilvirket i Holland. I så fald kan det være fra 1400-tallet eller fra tallet. Jeg kan desværre ikke være mere præcis her. 6 Profil 3, lag 5 Flint 12 afslag. 7 Profil 5, lag 4 Keramik 3 skår: Porcelæn fra underkop, skår fra hornmalet fad, skår fra krukke i gråhvidt gods. 8 Profil 5, lag 4 Kridtpibe 3 fragmenter 9 Profil 5, lag 4 Flint Et afslag 10 Profil 6, nederste lag Flint Et afslag 11 Ved nr. 3. Bronze Lag 4, 5-10 cm under fladen Skållod med låg og indstemplet tegn. Detektorfund 12 Omgravet jord ud for nr. 4 Bronze Detektorfund Fingerbøl.

40 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 13 Omgravet jord ud for nr. 4 Bly Detektorfund Musketkugle. 14 Omgravet jord ud for nr. 4 Bly Detektorfund Aflang genstand af uvis funktion. 15 Boreprøve 4 (Kjartan) Flint 3 afslag, heraf en regelmæssig flække, et let ildskørnet afslag samt en lille flække. Kongensgade 16 Profil 6, lag 4 Keramik 14 skår, heraf 2 af porcelæn, 1 af fajance, 6 af stjertpotte, 5 af fade. 17 Profil 6, lag 4 Ben Benknap 18 Profil 6, lag 4 Brændt knogle 1 fragment 19 Profil 6, lag 4 Glas 1 skår af vinduesglas. 20 Profil 6, lag 4 Kridtpibe 1 fragment. 21 Profil 6, lag 8 Keramik 8 skår, heraf 1 fra hornmalet fad. Jette Linaa: Yngre blyglaseret keramik: 2 fragmenter af stjertpotter med næsten afslået glasur. Sikkert danske. Yngre engoberet keramik: 1 engoberet skår med græsgrøn glasur. Sikkert fra småskåle en form, der bliver almindelig omkring 1600, men kan være yngre. Formodentlig lokal. Yngre blyglaseret keramik: 1 engoberet skår med gullig glasur. Sikkert fra småskåle en form, der bliver almindelig omkring 1600, men kan være yngre. Lokal? Hornmalet keramik: Fadskår med hornmalet dekoration af S -form. Omløbende. Dekorationstypen er almindelig på hornmalede fade, også danske, fra slutningen af 1500-tallet. Fadet kan være fra årtoerne omkring 1600, men kan også være yngre. 2 skår fra samme fad. Yngre blyglaseret keramik: Udadbøjet rand fra stjertpotte. Sikkert dansk. Stjertpotter med denne rand er fundet i Århus, hvor de dateres til efter Skal antageligt dateres til 2. del af 1500-tallet. Lys lervare: Som ovenstående. Kan være dansk, men kan også være nordtysk-hollandsk.

41 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 22 Profil 6, lag 8 Knogle 12 knogler fra pattedyr, fugl og fisk, heraf en del grøntfarvede af kobberoxider. 23 Profil 6, lag 8 Slagge 8 slagger, heraf 5 med kobberoxider. 24 Profil 6, lag 8 Brændt lerklining og støbeformsfragment 5 fragmenter af brændt lerklining, heraf mindst en del af støbeform til gryde. 25 Profil 6, lag 8 Bronze Lille firkantet bronzeplade. 26 Profil 6, lag 9 Keramik 16 skår, heraf 12 fra stjertpotte, 3 fra hornmalet fad og en fragm. hank. Jette Linaa: Yngre blyglaseret keramik: Seks karvægsskår fra mindst to forskellige kar. Dateres til efter begyndelsen af 1400-tallet. Ældre blyglaseret keramik: 1 karvægsskår fra indvendigt glaseret kar med grønbrun glasur. Kan være fra 1300-tallet. Formodentlig ældre, opblandet skår. Yngre blyglaseret keramik: Bundskår, tykt, med forvitret og afslidt indvendig glasur. Antageligt fra fad. Kan være fra 1500-tallet eller yngre. Yngre blyglaseret keramik: Spinkelt øre fra potte eller fad sandsynligvis lille fad. Lys lervare keramik: Karvægsskår med gullig glasur over hvid engobe. Tysk eller nederlandsk. Kan være fra 1500-tallet, eller yngre. Lys lervare keramik: Randfragment med afsprængt yderside. Fra potte eller skår/fad. Kan være fra 1500-tallet eller yngre. Tysk eller Nederlandsk. Yngre blyglaseret keramik: Tre randskår fra kugleformet stjertpotte, muligvis fra samme kar to af skårene er helt sikkert fra samme kar. Randformen gør det sandsynligt, at karrene er fra midten eller sidste del af 1500-talet. Hornmalet keramik: Fadrand fra lille fad med bølgestreg i hornmaling. Efter 1570-erne, hvor det ser ud til at den danske hornmalede keramik dukker på. Denne ornamenteringsform findes også i 16- og 1700-tallet. Hornmalet keramik: Skår med grønlig, mat glasur og gul hornmaling. Skår fra fadbund. Dekoration af streger og prikker: mønster kan ikke identificeres. Sådanne fade kendes fra sammenhænge, der må dateres til årtierne omkring Profil 6, lag 9 Knogle Ca. 20 fragmenter, heraf flere grønne af kobberoxid.

42 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 28 Profil 6, lag 9 Bronze Aflang flad genstand. 29 Profil 6, lag 9 Slagger Ca. 20 stykker af jernholdige slagger. 30 Profil 6, lag 11 Keramik 1 skår fra stjertpotte. 31 Profil 6, lag 11 Knogle Kranium fra får oversavet på langs 32 Profil 6A, lag 18 Knogle 2 knogler fra pattedyr. 33 Profil 11, lag 4 Keramik Skår af grøntglaseret kar. Jette Linaa: Skår i lyst ler med græsgrøn/lysgrøn glasur. Formodentlig fra en højhalset skål. Skålen er næppe dansk, men kan være fra nordtyskland eller Holland, evt. England (border ware). Skålen vil jeg datere til omkring 1600, men den kan også være fra 1600-tallet. 34 Profil 12, lag 5 Keramik 1 skår af grøntglaseret kar. Kakkel 1 skår af grøntglaseret kakkel. Jette Linaa: Skåret er fra et fad/en skår i engoberet keramik med grøngul glasur. Den type keramik kommer til i slutningen af 1500-tallet, men findes også i 1600-tallet. Der er ikke så meget form bevaret, at jeg kan komme det nærmere. 35 Profil 14b, lag 13 Keramik 2 skår af blåmalet porcelæn ( årh.) 36 Profil 14b, lag 13. Detektorfund BW. Metal Mønt: Svensk 2 øre 1877, 37 Profil 15, lag 6 Keramik 1 skår af brunt stentøj. Kakkel 1 skår af grøntglaseret kakkel. 38 Profil 15, lag 6 Kridtpibe 2 fragmenter, begge ornamenterede. 39 Profil 16, lag 16 Knogle 3 knogler fra pattedyr.

43 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 40 Profil 17, lag 8. Opf. lag. Keramik 15/9-09 CAP 4 skår, heraf 1 fra jydepotte, 1 fra stjertpotte, 1 fra hornmalet fad, 1 grøntglaseret skår. Kakkel 3 skår, heraf 2 med kraftigt relief samt et rundt skår. 41 Ud for Bjergegade. Løsfund Keramik Skår fra meget lille stjertpotte. Jette Linaa: Stjertpotte af yngre blyglaseret keramik. Potten er ganske rigtigt lille, men meget små stjertpotter, cm i diameter ved randen, introduceres i slutningen af 1500-tallet og hører til det specieliserede karforråd i renæssancen og barokken. De er ikke helt sjældne. Måske en lille potte til sauce? 42 Ud for nr. 2a, løsfund Flint Afslag. 43 Ud for nr. 2e (opf. lag) Keramik 2 skår af stjertpotte. 44 Ud for nr. 6b. Bly Detektorfund BW Knivskaft ell. lign. med rest af jern i den ene ende. 45 Ud for nr. 6b. Kobber Detektorfund BW Kobbersøm 46 Nr. 8. Løsfund fra grøft. Keramik 2 skår, heraf 1 af fajance, 1 af fad ell. lign. Kakkel 1 skår af uglaseret kakkel med afbildning af menneskehoved i profil. Jette Linaa: Smal hjørnekakkel (relief- eller figurkakkel), uglaseret (formodentlig skulle ovnen sværtes sort for at ligne jern). Sikkert fra årtierne omkring eller efter Nr. 8. Løsfund fra grøft. Knogle Tåknogle fra klovdyr. 48 Nr. 8b Løsfund fra fundament Keramik 6 skår, heraf 2 fra hornmalede fade, 1 fra stjertpotte, 1 fra jydepotteagtigt gods, 1 fra gulglaseret gods med kobberoxider på. 49 Nr. 8b Løsfund fra fundament Bly Musketkugle. 50 Nr. 8b Løsfund fra fundament Kridtpibe 1 fragment.

44 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 51 Nr. 10 Løsfund fra grøft. Keramik 4 skår, heraf 2 fra stjertpotte og 1 fra udvendigt glaseret fad med gennemboring. Jette Linaa: Karret ser ud til at være en dunk eller flaske hvis det er en bund, er den ikke spor slidt. Typen kan være lokal, evt, hollandsk rødgods. Gennemboringen har jeg ingen parallaller til, men den findes på hollandske kar. 52 Nr. 12a. Baggård. Keramik Løsfund i grøft /9-09 CAP 12 skår, heraf 5 fra stjertpotte, 2 fra hornmalede fade, 1 af stentøjslignende krukke. m.m. 53 Nr. 12a. Baggård. Jern Løsfund i grøft /9-09 CAP U-formet genstand. 54 Nr. 12a. Baggård. Bronze Løsfund i grøft /9-09 CAP Knap med øsken. 55 Nr. 12a. Baggård. Bronze Løsfund i grøft /9-09 CAP Fragm. spænde. 56 Nr. 12a. Baggård. Kridtpibe Løsfund i grøft /9-09 CAP 2 fragmenter, heraf 1 ornamenteret. 57 Ud for nr. 12a. Løsfund Kridtpibe 1 fragment, pibehoved. 58 Ud for nr. 12a/12b. Løsfund Keramik 19 skår, heraf 15 af bemalet porcelæn, 1 af hollandsk blåmalet fajance, 1 af gråt stentøj, 2 af stjertpotte. Jette Linaa: Porcelænskål med broget dekoration i over- og underglasursteknik. Den blå dekoration af blade og stilke, samt den lyseblå og mørkeblå bort er malet på i underglasursteknik, mens de lysrøde blomster samt forgyldningen er sat på i overglasursteknik efter brændingen. Meget smuk skål. Ingen mærker bevaret, men må være kinesisk/japansk. Der er formodentlig tale om kinesisk Imariporcelæn, kakarteriseret af flerfarvet dekoration i overglasursfarver. Imariporcelæn fremstilles oprindelig i Japan, men efterlignes i Kine. Formodentlig efter midten af 1600-tallet. Tallerken, meget smuk og charmerende, med blomster, formodentlig roser eller pæoner. Både i over- og underglasursteknik og forgyldning. Endnu en tallerken eller måske? En del af samme tallerken, men tangagtig dekoration og en meget fin krabbe. Ingen mærket bevaret, men må være kinesisk. Der er formodentlig tale om såkaldt Famille Rose porcelæn; en populær og udbredt type, der fremstiles fra erne og i hele 1700-tallet. Og stykkerne er bestemt smukke, også selvom de er fra 1700-tallet

45 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 59 Ud for 12a/12b. Bronze Detektorfund BW Bronzeperle ell. lign. 60 Ud for nr. 14a cm u. overfladen. Kobber Detektorfund BW. Kobbernitte 61 Ud for nr. 14a cm u. overfladen. Jern Detektorfund BW. Sprængt kanonkugle, fragm. 62 Ud for nr. 14a cm u. overfladen. Mønt Detektorfund BW. 2 skilling 1660, Frederik III. 63 Løsfund ud for nr. 16. Keramik Brunt stentøj. 64 Løsfund ud for nr. 16. Slagge 9 cm stor slagge. 65 Fundet i jordbunke i jord fra under bro- Bly lægning Kongensgade 24. Musketkugle. Detektorfund BW 66 Oven på brosten ud for nr. 24. Bronze Detektorfund BW. Knap med øsken. 67 Nr. 26 S: 1 N: 1 Løsfund 23/9-09 Keramik 5 skår, heraf 3 fra stjertpotte og 2 fra hornmalet fad. Kakkel 1 skår af grønglaseret kakkel. 68 Nr. 26 S: 1 N: 1 Løsfund 23/9-09 Knogle 9 fragm. knogler fra pattedyr. 69 Nr. 26 S: 1 N: 1 Løsfund 23/9-09 Jern 12 stykker. 70 Nr. 26 S: 1 N: 3 29/9-09 Keramik 4 skår, heraf 3 fra stjertpotte. Kakkel Et skår af mørkegrøntglaseret kakkel. 71 Nr. 26 S: 1 N: 3 29/9-09 Glas Skår af grøn flaske. 72 Nr. 26 S: 1 N: 3 29/9-09 Jern 3 stykker, heraf et fiskekrogslignende stykke og en større krog. 73 Nr. 26 S: 1 N: 3 29/9-09 Kridtpibe 1 fragment.

46 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 74 Nr. 26 S: 2 N: 3 29/9-09 Keramik 3 skår, heraf 2 fra hornmalet fad. Kakkel 1 skår af grønglaseret kakkel med spiralornament. 75 Nr. 26 S: 2 N: 3 29/9-09 Jern 1 nagle. 76 Nr. 26 S: 3 N: 1 Løsfund 23/9-09 Keramik 7 skår, heraf 5 fra stjertpotte og to fra fade. 77 Nr. 26 S: 3 N: 1 Løsfund 23/9-09 Knogle 3 knogler fra pattedyr. 78 Nr. 26 S: 3 N: 1 Løsfund 23/9-09 Jern 8 stykker, heraf en kniv med bevaret benskaft. 79 Nr. 26 S: 3 N: 1 Løsfund 23/9-09 Glas 1 skår af drikkeglas. 80 Nr. 26 S: 3 N: 1 Løsfund 23/9-09 Kridtpibe 4 fragmenter. 81 Nr. 26 S: 3 N: 2 25/9-09 Keramik 12 skår, heraf 2 fajance, 6 stjertpotte, 1 gråt stentøj m.m. 82 Nr. 26 S: 3 N: 2 25/9-09 Knogle 7 knogler fra pattedyr. 83 Nr. 26 S: 3 N: 2 25/9-09 Glas 2 skår af vinduesglas. 84 Nr. 26 S: 3 N: 2 25/9-09 Jern 25 stykker, overvejende søm og nagler. 85 Nr. 26 S: 3 N: 2 25/9-09 Kridtpibe 1 fragment. 86 Nr. 26 S: 3, N: 3. 28/9-09 Keramik 3 skår fra stjertpotte. Kakkel 1 skår af grøntglaseret kakkel. 87 Nr. 26 S: 3, N: 3. 28/9-09 Jern 1 nagle 88 Nr. 26 S: 3, N: 3. 28/9-09 Glas 1 skår af vinduesglas. 89 Nr. 26 S: 3, N: 3. 28/9-09 Kridtpibe 2 fragmenter.

47 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 90 Nr. 26 S: 4, N: 1. 24/9-09 Keramik 3 skår, formentlig alle fra stjertpotte. Jette Linaa: Krumme potteben med riller er en type, der hører til i og 1700-tallet. Den karakteristiske krumme form genfindes især på 1700-tallets potteben. Denne type kan være dansk. Ehlers s Nr. 26 S: 4, N: 1. 24/9-09 Knogle Tåknogle fra ko. 92 Nr. 26 S: 5 N: 1. 23/9-09 Keramik 4 skår, heraf 1 fra stjertpotte, 1 hank. 93 Nr. 26 S: 5 N: 1. 23/9-09 Knogle 1 fragm. knogle fra pattedyr. 94 Nr. 26 S: 5 N: 1. 23/9-09 Jern 2 nagler. 95 Nr. 26 S: 5 N: 1. 25/9-09 Bly Krum genstand med påsatte kugler, uvis funktion. 96 Nr. 26 S: 5 N: 2. 29/9-09 Keramik 30 skår, heraf 12 fra stjertpotte, 1 mærkelig tragtlignende skår, 4 af blåmalet stentøj, 3 af grove kander ell. lign., 1 af grøntglaseret fad Kakkel 6 skår af lysegrøn og mørkegrøntglaseret kakkel. Flise Skår af firkantet flise, glaseret på begge sider. Jette Linaa: 96A: To rumpeskår fra kakler. Rumpen sidder på bagsiden af kaklen og er den del, der blev muret ind i kakkelovnen. Men kaklernes yderdel er slået af begge disse kakler. Den ene rumpe er temmelig rund/cirkelformet og har måske været fra en medaljonkakkel med grøn glasur. Sodningen er mærkelig: også på indersiden, og det ser ud som om der er flydt glasur ud over en brudflade. Stykket ligner en fejlbrænding. Kan udmærket stamme fra sidste del af tallet eller årtierne omkring Rumpen med gennemboring har jeg aldrig set før. Gennemboringen må have et opvarmningsteknisk formål. 96B Gulvflise, kan være dansk. Glasurstribe på undersiden, der er fremkommet under brændingen; fliserne blev brændt stillet på højkant, og dryppende glasur fra flisen overover har sikkert lavet striben. Gulvfliser er ret almindelige. 96C Overdelen af en meget fin sparebøsse i yngre blyglaseret keramik: Dateres formodentlig til 1500-tallet. Antageligt af hollandsk rødgods (Bartels nr. 678). 96D Meget smukt stentøjsskår fra Westerwald. Uden nogen tvivl øvre del af bugen af en meget smuk kande (vinkande). En kande med nøjagtig samme dekoration (cirkelslag af

48 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt rosetter) kan jeg ikke finde, men en kande fra Jan Mennikens værksted, dateret 1590, kommer meget tæt på. (Se Reinekingvon Bock nr se også Gaimster fig. 113, dateret ca ) 97 Nr. 26 S: 5 N: 2. 29/9-09 Jern Kniv med skafttunge. 98 Nr. 26 S: 5 N: 2. 29/9-09 Jern 25 stykker. 99 Nr. 26 S: 5 N: 2. 29/9-09 Kridtpibe 9 fragmenter, heraf 2 hoveder. 100 Nr. 26 S: 5 N: 3 Keramik 1 sideskår (stjertpotte). 101 Nr. 26 S: 5 N: 3 Jern 1 nagle. 102 Nr. 26 S: 5 N: 3 Bronze Detektorfund Møntlignende genstand Fragm. skiveformet genstand 103 Nr. 26 S: 5 N: 3 Kridtpibe 2 fragmenter. 104 Nr. 26 Løsfund fra afgravning af vej. Keramik 12 skår, heraf 4 fra fajance, 3 fra stjertpotte og 1 fra kar med usædvanlig riflet ornamentik. Jette Linaa: Rand af stjertpotte med rullestemplet dekoration i ynge blyglaseret keramik. Kan udmærket være lokalt fremstillet. Typen er udbredt i årtierne omkring Kakkel 1 skår af grøntglaseret kakkel. 105 Nr. 26 Løsfund fra afgravning af vej. Knogle 6 knogler fra pattedyr. 106 Nr. 26 Løsfund fra afgravning af vej. Jern 4 stykker, uvis funktion. 107 Nr. 26 Løsfund fra afgravning af vej. Glas 3 skår, heraf 1 fra vinduesglas, 1 fra grøn flaske, 1 fra stor skål. 108 Nr. 26 Løsfund fra afgravning af vej. Kobberslagge 1 fragment.

49 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 109 Nr. 26 Løsfund fra afgravning af vej Kridtpibe 5 fragmenter, heraf 1 orn Nr. 26 Løsfund Keramik 31 skår, heraf 18 fra stjertpotte, 1 fra hornmalet fad, 1 fra blåmalet stentøj, 1 fra jydepotte, 1 af usædvanligt stykke med fingerindtryk, 1 af usædvanligt rødt gods, 1 af gulglaseret hvidt gods m.m. Jette Linaa: Det mystiske røde gods er et stykke glas en lille rød glaskrukke. Jeg har ikke kunnet finde meget om røde glaskrukker og glasskåle. En venetiansk krukke, der kunne minde om vores, er fudet på Nonsuch Palace, hvor den dateres til begyndelsen af 1500-tallet: men faconen er anderledes (Biddle s. 249 nr. 72) Skåret med fingerindtryk ligger typemæssigt tættest på en hank fra en såkaldt barselspotte af yngre blyglaseret keramik. Typen findes fra 16- og 1700-tallet. Og udførelse af dette stykke minder mig mest om potterne fra 1600-tallet, selvom dit stykke er temmelig groft og glasuren er meget afslidt på indersiden. 111 Nr. 26 Løsfund Jern/ben Kniv med bevaret benskaft. 112 Nr. 26 Løsfund Jern 5 stykker, heraf et hjørnebeslag. 113 Nr. 26 Løsfund Kridtpibe 3 fragmenter. Fiolgade 114 Profil 1, lag 7 Keramik 1 håndtag fra stjertpotte. Jette Linaa: Stjert fra stjertpotte af yngre blyglaseret keramik. Formen er velkendt, og dateres almindeligvis til midten af 1500-tallet. Den ses første gang i begyndelsen af 1500-tallet, men kan også træffes i slutningen af 1500-tallet. 115 Profil 2, lag 4 Keramik 1 skår (stjertpotte). 116 Profil 3, lag 6/7 Keramik 1 skår af hvidt gods, hank. Jette Linaa: Der er tale om et øre af lys lervare med gul glasur. Skåret kan være nordtysk eller hollandsk. Jeg kan ikke se, om øret har været lodret eller vandret. Typen kan være fra 15- eller 1600tallet, men kan også være yngre. Her vil det hjælpe at se andre fund. Beklager at jeg ikke kan være mere præcis.

50 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 117 Profil 5, lag 7 ( det sorte lag ) Brændt lerklining Solderest 2 fragmenter. 118 Profil 10, lag 7/8 Keramik Randskår, stjertpotte? Jette Linaa: Randskår fra ørepotte af yngre blyglaseret keramik. Pottens brænding er mindre vellykket glasuren er ikke vellykket, for den har fået for lidt ilt. Potten kan udmærket være lokal. Dateringsmæssigt hører typen til i sidste del af 1400-tallet/1. del af 1500-tallet. I Århus er typen dendrodateret til før 1480 til Jeg ved ikke, hvad der ellers er fundet i konteksten, men umiddelbart vil jeg forvente en datering til sidste del af 1400-tallet. 119 Ved profil 11. Lag under vejbelægning. Keramik 6 skår: 1 af gultglaseret stentøjsagtigt, 1 af gråt stentøj, 1 af stjertpotte, 2 af sort/gråt gods. Jette Linaa: Lys lervare: Fadskår i lys lervare med gulspættet glasur. Ikke dansk, formodentlig nederlandsk eller Rhinsk. Forventer en datering til midten/slutningen af 1500-tallet eller yngre. Yngre blyglaseret keramik: Fragment af stjertpotterand, forvitret. Udfra formen forventer jeg en datering til årtierne omkring 1600, men det er vanskeligt den kan være yngre. Jydepotte: Karvægsskår i jydepottegods, glittet. Jydepotter er ret sjældne i Helsingør. Dette her fuldglittede eksemplar forventer jeg er fra sidste del af 1500-tallet eller 1600-tallet. Hård gråvare?: Karvægsskår i hård gråvare? Med lysgrå, kornet inderside og gråsort, skrabet yderside. Kan evt. være middelalderligt og sekundært indblandet. Stentøj: Stentøj fra Raeren? Ret tykt gods. Kan være fra et forrådskar. Formodentlig yngre end midten af 1500-tallet. Kakkel 1 skår af grøntglaseret kakkel. Jette Linaa: To fragmenter fra samme grønglaserede kakkel. Motiv kan ikke ses. Kaklen er lys og næppe dansk, men måske hollandsk. Formodentlig fra 1500-tallets sidste halvdel. 120 Ved profil 12 under syldsten. Keramik 3 skår: 1 fra stjertpotte, 2 fra hornmalet fad. 121 Nr. 21A Keramik Løsfund (Kjartan) 6 skår: 3 fra stjertpotte, 1 fra jydepotteagtigt gods, 1 fra grøntglaseret gods, 1 af tysk blåfarvet stentøj. 122 Nr. 21A Jern Løsfund (Kjartan) Firkantet spænde ell. lign.

51 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 123 Nr. 21A Metal Detektorfund (Kjartan) Knap ell. lign. Lille bronzering. Knaplignende bronzegenstand 124 Nr. 21 Detektorfund fra vejbrolægning Bly Uregelmæssig genstand, uvis funktion 125 Nr. 21. Mellem sten i vejbrolægning Keramik 1 skår Jette Linaa: Skår fra stjert- eller ørepotteben. Benet er smalt, så karret har sikkert været lille. Det er sodet og brugt efter at spidsen er afknækket. Jeg vil mene, at benet hører til et lille kar, og skal dateres til efter slutningen af 1500-tallet. Det kan være fra 1600-tallet eller endnu yngre også. Beklager at jeg ikke kan komme det nærmere. 126 Nr. 21A Kridtpibe Løsfund (Kjartan) 3 fragmenter. 127 Nr. 22c Stikledning Metal Detektofund BW 12 genstande: Mønt. 1-øre Chr. IX Spændefragment af zink Knap med anker og krone (søofficersknap) Knapfragment med øsken. Knaplignende genstand med mønster Knaplignende genstand Lille bronzeknap Bly: aflang genstand med kærv i den ene ende Bronzering Rund flad genstand med hul i midten Fragm. buet genstand m. riller, uvis funktion Lille tragtformet bronzegenstand. 128 Nr. 22c Metal Detektorfund BW 3 genstande: Spuns, 1700T 2 plomber. 129 Nr. 23c Øverste lag, 20 cm. Fra vejside Bly (omgravet). Detektorfund BW. Plombe med mønster. 130 Nr. 23c I det sorte lag. 60 cm u. overfl. Bronze Detektorfund BW. Fingerbøl 131 Nr. 25a 60 cm u. overfl. Bly Detektorfund BW Musketkugle

52 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 132 Nr. 23c-25b (BW) Keramik 4 skår: 2 af brunt stentøj, 1 af hornmalet fad, 1 af tykt mørkebrunt gods. 133 Nr. 25 Løsfund Keramik 2 skår, heraf 1 fra hornmalet fad. Jette Linaa: Bundskår af engoberet fad med sgraffittodekoration. Skåret er fra et fad, formodentlig fra 1700-tallet. Det kan være dansk eller nordtysk. Se f.eks. Ehlers Nr. 25a 85 cm u. overfladen (5 cm ned i Mønt fladen). Detektorfund BW Borgerkrigsmønt. 135 Nr. 25b Keramik Løsfund (BW) 2 skår: 1 fra jydepotte, 1 fra stjertpotte (?) 136 Nr. 25b 70 cm u. overfladen. Mønt Detektorfund BW Søsling Nr. 25b 30 cm u. overfladen (lige under Mønt brosten). Detektorfund BW 4 RBS Nr. 25b 50 cm u. overfladen. Fingerbøl Detektorfund BW 139 Nr. 25b 50 cm u. overfladen. Mønt Detektorfund BW Regnepenning af Nürnbergmesteren Cornelius Lauffer, mester 1658 og døde i Forsiden viser kong Ludvig XIV og bagsiden et kronet fransk skjold med tre liljer. 140 Nr. 25b 80 cm u. overfladen. Bly Detektorfund BW Fragm. plombe. Stjernegade 141 Profil 1, lag 5 Keramik 4 skår, indvendigt glaseret. Jette Linaa: Skår 1: Fadbund med dårlig glasur. Yngre blyglaseret keramik. Fra begyndelsen af 1400-tallet. Pga. den dårlige glasur kan skåret være fra 1400-tallet, men det er vanskeligt. Kan være dansk. Skår 2: Skår fra stjertpotte med lysrødt gods og lys rødbrun glasur. Jeg hælder til at det er hollandsk rødgods. Dateringen kan også være 1400-tal, men er vanskelig. Skår 3-4: 2 karvægsskår fra stjert- eller ørepotter. Kan udmærket være danske. Dateringen er vanskelig. Typen kommer til i 1400-tallet. Skårene er lidt grove og kan være fra 1400-tallet, men det er usikkert. Det ene har riller, hvilket er almindeligt.

53 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 142 Profil 7, lag 5 Kakkel Lille skår af grøntglaseret kakkel. 143 Profil 2, lag 5 Keramik 1 skår af stjertpotte 144 Profil 7, lag 6 Brændt flint 1 fragment. 145 Profil 8, lag 4 Keramik Stort skår af hornmalet fad. Jette Linaa: Skår fra fad. Smukt dekoreret med hornmalede cirkelslag og spor af stjerne?mønster i spejl. Uden al tvivl et fad i hollandsk rødgods. Typen dateres til 1400-tallet. (Bartels II nr. 409: Stephan fig. 183 s Profil 9-11, lag 2 Keramik 17 skår, heraf 9 fra stjertpotte, 1 håndtag fra stjertpande, 1 skår af jydepotteagtigt gods, 2 skår af skåle, 1 skår af blåmalet fajance. Jette Linaa: Fajance. Midten af 1500-tal? Del af bund af krukke/apotekerkrukke, ca. 14 cm i diameter. Blå dekoration. Apotekerkrukker (kaldet Albarelli) fremstilles i Nederlandene og Spanien/Portugal fra 1400-tallet. Denne er formodentlig nederlandsk. Eksemplerne i Bartels peger på, at den er fra 1500-tallet, men den indvendige glasur er meget opak, og det tyder på at den er yngre, måske fra 1600-tallet, evt tallet (Bartels 1999 nr. 959) Kakkel 1 skår af sortglaseret kakkel. Matrice. 147 Profil 9-11, lag 2 Kridtpibe 1 fragment. 148 Profil 9-11, lag 2 Glas 1 skår af vinduesglas 149 Stik ved Kvickly Keramik Løsfund 2 skår, heraf et gulglaseret skår med koncentriske cirkler. Jette Linaa: Skår af yngre blyglaseret keramik med gullig glasur. Der er formodentlig tale om skår fra en stjertpotte med indvendig glasur, der dateres til 16- eller 1700-tallet. De koncentriske cirkler ser ufærdige og ru ud, og er ikke slidte. Jeg har heller ikke set sådan et skår, men skårets form tyder på, at det er indersiden af karvæggen, hvor der har siddet et ben. Jeg tror, at cirklerne er ridset på karrets yderside før benet er sat på, for at få benet til at sidde bedre fast. Bundskår fra fad i yngre blyglaseret keramik. En ridse i bunden i cirkelform som jeg tror, er fremkommet da den tages af skoven.

54 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt Bjergegade 150 Stikledning Bjergegade 32 i gården. Mønt Detektorfund BW Regnepenning af Iohann Iacob Dietzel med gennemboring til ophængning. 151 Baggård. Løsfund i grøft 24/9-09 CAP Keramik 3 skår, heraf 1 af fajanceskål samt 2 af samme gultglaserede kar. 152 Baggård. Løsfund i grøft 24/9-09 CAP Jern Fragm. hestesko. 153 Baggård. Løsfund i grøft 24/9-09 CAP Glas Munding af grønlig flaske 154 Løsfund gård 15/10-09 Keramik 20 skår, heraf: 4 af fajance, 3 af fade/skåle, 1 af blåmalet stentøj, 1 fra gråt stentøj, 3 fra stjertpotte, 1 fra jydepotte, 1 fra lille kande, 1 fra grøntglaseret rødgods, 1 hank fra kande ell. lign. m.m. 155 Løsfund gård 15/10-09 Glas 2 skår af vinduesglas 156 Løsfund gård 15/10-09 Glas Munding af rødbrun flaske. 157 Løsfund gård 15/10-09 Bly Flad genstand, uvis funktion. 158 Løsfund gård 15/10-09 Bly Hvælvet genstand med et stykke jern kilet ind, uvis funktion. 159 Løsfund gård 5/10-09 Jern 5 nagler. 160 Løsfund gård 5/10-09 Kridtpibe 5 fragmenter, heraf 1 orn. 161 Nr. 34, lag 4/5 Keramik 2 skår, heraf 1 fra hornmalet fad og 1 fra stjertpotte. 162 Nr. 34, lag 4/5 Kridtpibe 1 fragment. 163 Nr. 34, lag 6 Keramik 1 skår af stjertpotte. 164 Nr. 34. Løsfund Keramik 4 skår, formentlig alle af stjertpotte.

55 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 165 Nr. 34. Løsfund Kridtpibe 1 fragment. 166 Løsfund Keramik 3 skår, heraf 2 fra stjertpotte og et fra stor tosidet glaseret krukke med bølgelinje. 167 Løsfund Kakkel 9 skår fra brunglaserede kakler, hvoraf 4 kunne samles til en næsten hel kakkel. Sct. Anna Gade 168 Ved krydset til Kongensgade ved profil 1 Kakkel 1 skår af grøntglaseret kakkel (prismekakkel). 168B Ved krydset til Kongensgade ved profil 1 Bronze Detektorfund fra opgravet jord (BW) Taphane Allégade m syd for profil 1, opfyldningslag Keramik Hale af piv-i-røv-hest/høne Jette Linaa: Jeg tror bestemt du har ret i at det er en fløjte. Dateringsrammen kender jeg slet ikke: jeg har aldrig set sådan én fra middelalder eller renæssancfund, så jeg tror nok at den må være fra 1700-tallet eller yngre, og ud fra dekorationen på denne her kunne 1700-tallet nok være en realistisk datering. Omkring litteratur se: En Winter-nattergal Inge Adriansen; Mette Müller. Sønderjysk månedsskrift. - Årg. 52, nr. 6 (1976) m syd for profil 1, opfyldningslag Kridtpibe 1 fragment. 171 Detektorfund i fladen ml spuns Musketkugle 2 musketkugler af bly. 172 Detektorfund i fladen ud for spuns Mønt Rigsbankskilling Detektorfund i fladen ud for spuns Bronze Trekantet bronzebeslag Fragment af beslag Bronzeslagge ell. lign. 174 Detektorfund i fladen ud for 22. spuns Blyplombe

56 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 175 Fra tilkoblingen til Kulturværftet (29/4-09) Keramik (fyld i nedgravning). 32 skår, heraf 16 af stjertpotte, 8 af hornmalet fad, 4 af stentøj, 2 af fajance. 176 Fra tilkoblingen til Kulturværftet (30/4-09) Keramik (fyld i nedgravning, nedre lag). Skår fra et brun- og gultglaseret stentøjskar med hank. Stentøjskrus fra Siegburg? i Rhinegnene. Formodentlig fra 1700-tallet eller yngre. Typen optræder ikke i de talssammenhænge, jeg har set, og er formodentlig fra tallet. 177 Detektorfund ved tilkoblingen til Mønt (kobber) Kulturværftet (29/4-09) 2 öre, Sverige 178 Detektorfund ved tilkoblingen til Metal Kulturværftet (29/4-09) Musketkugle Hvælvet blystykke (uvis funktion) Blyknap med fragm. øsken og ornamentik. Lille bronzering Sammenfoldet bronzestykke 179 Fra tilkoblingen til Kulturværftet (29/4-09) Jern (fyld i nedgravning). 5 stykker. 180 Fra tilkoblingen til Kulturværftet (29/4-09) Glas (fyld i nedgravning). 5 skår, heraf bund af stort kar og bund af firkantet flaske. 181 Fra tilkoblingen til Kulturværftet (29/4-09) Kridtpibe (fyld i nedgravning). 5 fragmenter.