KVALITETSRAPPORT Mårslet Skole
INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT
KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Mårslet Skole 827 Elever 89,4% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 5,8% Af skolens elever har dansk som andetsprog Mårslet Skole Testrupvej 4 8320 Mårslet Tlf.: 87139640 Skoleleder: Bodil Hvid E-mail: bohv@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT
SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Mårslet Skole har nu 4 spor i gennemsnit på årgangene fra 0.-9.kl. Vi har ialt 827 elever. Det er kendetegnene for skolen, at vi har velfungerende elever og en stor forældreopbakning. s stab er på 120 medarbejdere, som generelt er glade for deres arbejdsplads. Vi er et erfarent lærerkollegium med en god gennemsnitsalder og et solidt fagligt og pædagogisk engagement. Der arbejdes i 5 selvstyrende team, hvor elever og lærere er opdelt i A, B og C team, som alle er lodrette fra 0.- 5.kl., 6.-7. kl. team og 8.-9.kl. team. I overbygningen har lærerne eleverne i 4 år. Der er faglige team i stort set alle fag, hvor lærerne bl.a. udveksler kursuserfaringer og giver hinanden faglig sparring. Hver fag har en fagkoordinator, der sørger for økonomi, dagsorden og referat. SFO arbejder i årgangsteam, som følger eleverne fra 0.-3.kl, og på 4.årgang er tilbuddet mere klublignende. Hver klasse har tilknyttet en klassepædagog, som indgår i klasseteamet og er i undervisningen hver dag efter kl. 12.00. i 0.kl. dog 2 lektioner om formiddagen hver uge. Vi tilstræber, at børnene er i de samme lokaler i undervisnings- og SFO tiden. Det kan af logistiske grunde dog ikke helt lade sig gøre. Der er én skolestart med et team bestående af børnehaveklasseleder, kommende 1.kl. lærer og skolepædagog. Læreren er med 2 lektioner om ugen. Klassedannelse i 0.klasse sker i et tæt samarbejde mellem de afgivende institutioner i lokalområdet, SFO og undervisningsdelen. har en lang række traditioner, som vi gør meget for at fastholde. Vi gør meget ud af indskrivning og skolestart, hvor vi bl.a. samler den nye klasse umiddelbart inden ferien. Der er lejrskole i indskoling og Bornholmertur i 7.kl. Igennem 31 år har vi haft udveksling for alle i elever på 8. årgang til Winnenden i Sydtyskland med genbesøg i 9. klasse. Hvert år er der skolefester, hvor 6. klasserne opfører en musical, forårskoncert, motionsdag, fodboldturneringer, klippedag i december, hvor forældre og bedsteforældre møder talstærkt op. SFO en er vært for lokalområdets årlige Børnefestival, som henvender sig til alle børn og unge i lokalområdet. har en forældreforening Mårslet Skoles Venner, som bl.a. støtter aktiviteter i klasserne økonomisk. For andet år i træk har vi læsebånd, hvor det i dette skoleår er med en 5 ugers periode med lystlæsning og en tilsvarende periode med faglig læsning. Læringsstile er et fælles projekt, som bliver brugt, hvor det er hensigtsmæssigt. Der er også en lang tradition for at arbejde med projektarbejdsformen på alle klassetrin. De forskellige team planlægger fællesuger i løbet af skoleåret med tværfaglige emner og faglig fordybelse. 0.-5 klasse har hvert år en en dansk- og en matematikuge, hvor de arbejder årgangsvis. I 6.-9 klasse har de en humanistisk og en naturfaglig uge. Siden 2006 har vi været modtageskole for elever med et ikke uvæsentligt behov for dansk som andet sprog ( 5 stk.8). Vi har 33 elever, der hver morgen kommer med bussen fra Brabrand. Næsten alle eleverne fra 0.-4 klasse går i SFO. Mårslet Skole bærer præg af at være en del af et engageret lokalsamfund, som dækker hele skoledistriktet, og vi har et godt samarbejde med den lokale idrætsforening og andre brugere af vores fælles faciliteter. 4 KVALITETSRAPPORT
OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkter: 1. Antimobbestrategi/trivsel 2. Sygefraværspolitik og fastholdelse 3. Læringsstile 4. Kost og bevægelse 5. Fysiske rammer OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Elevråd, skolebestyrelse og lærerpersonale har revideret vores antimobbestrategi, hvor der udarbejdes handleplaner i de enkelte klasser med forældrene som medaktører. SFO arbejder med Maryfondens Fri for mobberi, og flere pædagoger har deltaget i Århus Kommunes kursus. Arbejdet med sygefraværssmtaler og opfølgning på fravær er fortsat og i en fast procedure. Der har hvert år været et fokusområde for læringsstile. Sidste år var det de fysiske rammer i skole og SFO og i år er det indretning af et særskilt depot og læringsmaterialekasser i bookingsystemet. Kantinen har indført morgenmadsprodukter i første frikvarter og salatbar i det andet. Mange klasser har indført morgengymnastik, og SFO har sport og udeliv som fokuspunkter. Vores D-hus er færdigt med fire fælleslokaler, et fællesareal og nyt Pædagogisk Læringscenter. Vi har indrettet to klasselokaler i basislokalerne på Asgården. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Der er kommet mere fokus på trivsel. Målet var at komme på niveau med det kommunale gennemsnit. Vi ligger nu 5 dage under pr. fuldtidsansat. At børn med særlige behov har fået hjælp ved indretningen af klasseværelserne. Differentiering af arbejdsformer og tilgang til læring er hos mange lærere/børnehaveklasseledere mere fremherskende. Vi har ikke så mange overvægtige børn, som gennemsnittet af skoler. Vi har fået bedre forhold for medarbejderne til forbedredelse, og vi har på trods af de mange klasser på forskellig vis og for egne midler nedbragt antallet af vandreklasser. Det er dog stadig ikke acceptable personaleforhold med hensyn til garderobe og toiletter. 5 KVALITETSRAPPORT
FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... har en lang tradition for velfungerende skolebestyrelse, forældreråd i SFO og klasseforældreråd. På informationsmøde for kommende børneklasseforældre i november og på det første møde for de nye 0.klasser inden ferien, fortæller vi om skolens forventninger til forældrene. Klasseforældrerådene i de enkelte klasser laver sociale arrangementer for at fremme elevernes trivsel. På forældremødet i foråret i 0.kl. deltager læsevejlederen i alle klasser, hvor hun fortæller om læsemappen og præcisere forventningen til forældrene om, at de læser minimum 15 minutter hver dag med deres barn i de yngste klasser. Stort set 100% af forældrene er på forældreintra, og der er et højt niveau af kommunikation mellem forældre og klassens lærere. Der laves madgrupper og legeaftaler i de enkelte klasser for at fremme elevernes trivsel og styrke fællesskabet i klassen. Der er i mange klasser et tæt socialt netværk mellem forældrene opbygget gennem bl.a. forældrefester, og de arrangerer overnatningsture mv. for deres børn. Som resultat ser vi, at... Der er stor forældreopbakning og engagement i børnenes hverdag både i skole og SFO, og stort set alle elever/børn er repræsenteret til forældremøder og sociale arrangementer i skole og SFO. Klasseforældrerådene optræder ofte som talerør for klassens forældre overfor ledelsen, hvis der er specielle udfordringer i klassen, og de indgår meget gerne i en løsning. har et højt læseniveau, som også skyldes forældrenes engagement. Igennem 30 år har vi haft en udveksling på 8.kl., hvor eleverne tilbringer 10 dage i en sydtysk familie. I 9.kl. åbner forældrene i Mårslet deres hjem for 1-2 tyske elever, og de er i høj grad medvirkende til, at denne udveksling har kunnet finde sted igennem så mange år. 6 KVALITETSRAPPORT
FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 78,0% 75,9% 79,0% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...den daglige kontakt til personalet i skolen 61,7% 64,8% 64,8% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i... 2007...spørgsmål vedr. barnets læring - - 58,3% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel - - 64,8% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed - - 45,9% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 45,7% 49,3% 52,6% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...skolen samlet set 80,0% 84,5% 83,2% 79,5%...SFO samlet set 84,0% 88,8% 91,2% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT
LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... blev for 2 år siden udpeget som pilotskole for læringsstile, og vi fik to medarbejdere certificeret. Der arbejdes med læringsstile i forhold til klassens indretning, tilgangen til læring og med specifikke undervisningsmaterialer. I forbindelse med vores fokus på inklusion arbejder vi på at tilrettelægge undervisningen, så elever med særlige behov kan få deres behov for f.eks. struktur og forudsigelighed tilgodeset. Vi har oprettet et minihold på 0. kl. og på 1. kl., hvor der i 10 timer om ugen er mulighed for at tilrettelægge undervisningen for en mindre gruppe elever, så de stadig kan være en del af en stamklasses sociale liv og en del af lokalsamfundet samtidig med, at de understøttes fagligt og socialt. I al undervisning efter kl. 12.00 deltager klassepædagogen i 1.-4.kl., og samarbejdet mellem skole og SFO er gennem de senere år styrket væsentlig til gavn for alle elever og specielt for elever med særlige behov. I faglige uger arbejder vi med holddeling, der tilgodeser elevernes faglige standpunkt, så de udfordres på et for dem passende niveau. Som resultat ser vi, at... Vi ser: - at elever med uro og koncentrationsbesvær får lettere ved at modtage undervisning - at det er muligt at inkludere elever, som ellers ville blive henvist til specialklasse. - at vi kan forbedre elevers faglige og sociale kompetencer i samarbejde mellem skole, SFO og forældre. 9 KVALITETSRAPPORT
KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 7,6 5,2 7,3 8,4 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 6,7 7,5 7,7 8,2 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 6,5 7,6 6,4 6,7 6,6 Dansk skriftlig orden 6,3 6,2 5,8 6,0 6,0 Dansk mundtlig 9,0 8,6 7,5 9,1 7,6 Matematik færdigheder 7,6 8,9 8,5 7,6 7,0 Matematik problemløsning 7,5 9,1 7,9 8,0 6,3 Engelsk mundtlig 7,7 7,8 7,7 8,4 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 6,3 6,0 6,1 6,8 6,3 10 KVALITETSRAPPORT
Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig - 9,0 -. 7,0 Tysk mundtlig 8,0 -. 7,0 6,6 Fransk mundtlig - - - - 7,2 Historie mundtlig - 6,8 7,4 8,0 7,2 Samfundsfag mundtlig 8,6 7,0. - 7,3 Kristendomskundskab mundtlig 8,5-6,3 6,0 7,4 Biologi skriftlig 7,3 9,8 9,7 7,7 7,6 Geografi skriftlig 9,5 7,7 8,6 8,3 7,8 Valgfag Håndarbejde - - - - Sløjd - - - - Hjemkundskab - - - - 10,2 Samlet gennemsnit 7,4 7,5 7,3 7,6 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag -... 4,9 3,3 3,3 3,7 2,6 11,1 11,1 11,0 10,9 11 KVALITETSRAPPORT
Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 40 30 I pct. 20 10 0-3 0 2 4 7 10 12... Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT
TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct. 120 90 60 30 Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe 7 0 2006 2008 2010 2010 Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct. 120 90 60 30 C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere 0 2007 13 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct. 100 75 50 25 Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater 0 2006 2008 2010 2010 14 KVALITETSRAPPORT
LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct. 120 90 60 30 Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater 0 2006 2008 2010 2010 LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) 120 90 Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct. 60 30 Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater 0 2006 2008 2010 2010 15 KVALITETSRAPPORT
PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 56,0% 55,5% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen 2010 0. klassetrin 97,0% 93,8% 89,3% 92,1% 1. klassetrin 94,1% 97,0% 96,7% 92,4% 2. klassetrin 90,0% 95,2% 90,0% 94,4% 3. klassetrin 94,1% 94,5% 95,5% 94,3% 4. klassetrin 93,1% 94,0% 92,7% 92,5% 5. klassetrin 92,3% 79,2% 92,3% 89,7% 6. klassetrin 89,0% 91,3% 88,4% 90,7% 7. klassetrin 87,5% 83,3% 92,6% 87,2% 8. klassetrin 81,8% 81,5% 84,5% 86,4% 9. klassetrin 84,6% 90,0% 85,4% 85,8% 10. klassetrin - - - 87,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT
OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i 2013. s konkrete mål for afgangsårgangen 2013 95 pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 28,8% 16,9% 21,0% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 66,1% 79,7% 75,8% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2008- årgang - årgang 2010- årgang 2010- årgang 96,6% 91,5% 93,4% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter - - - 80,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... 2008-årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter - - - 76,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 58,4% 75,7% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT
TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Efter elevrådets ønske har vi indført sundheds- og trivselsuge. Kosten i kantinen er omlagt, så den er mere sund. Vi har indført legepatrulje for de yngste klasser. Flere klasser har morgengymnastik hver morgen. Vi deltageri fodboldturneringer både for drenge og piger, og vi har de sidste år haft mindst en pokal med hjem. Der er antimobbestrategi med handleplan for den enkelte klasse, SMG (samtale mellem generationer) afholdes i 8.kl., hvor der bl.a. udarbejdes en fælles alkoholpolitik for klassen, hvor både elever og forældre deltager. Som resultat ser vi, at... Der er få overvægtige elever Få rygere Et fagligt højt niveau Eleverne trives bedre end deres forældre tror! Eleverne er glade for at dyrke motion 19 KVALITETSRAPPORT
ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...Barnets trivsel i skolen - 85,9% 83,3% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 2010 0. klassetrin 89,7% 99,0% 94,0% 98,4% 1. klassetrin 94,1% 98,5% 97,8% 96,9% 2. klassetrin 97,8% 97,6% 100,0% 97,5% 3. klassetrin 95,3% 97,8% 100,0% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT
Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 2010 4. klassetrin 100,0% 94,0% 97,6% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 98,6% 100,0% 98,6% 6. klassetrin 97,3% 100,0% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 98,4% 97,2% 100,0% 98,5% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 98,6% 98,7% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 97,7% 10. klassetrin - - - 96,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 2010 4. klassetrin 94,4% 91,7% 98,8% 95,1% 5. klassetrin 96,2% 94,4% 92,3% 93,2% 6. klassetrin 95,9% 97,5% 92,9% 92,8% 7. klassetrin 93,8% 94,4% 95,1% 91,0% 8. klassetrin 95,5% 90,6% 95,8% 90,5% 9. klassetrin 88,5% 86,7% 93,8% 88,6% 10. klassetrin - - - 91,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT
Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 2010 4. klassetrin 97,2% 91,7% 92,7% 93,6% 5. klassetrin 96,2% 95,8% 91,0% 94,7% 6. klassetrin 95,9% 100,0% 95,7% 94,8% 7. klassetrin 93,8% 98,6% 97,5% 92,4% 8. klassetrin 92,4% 98,1% 93,0% 93,7% 9. klassetrin 94,2% 94,9% 91,3% 92,4% 10. klassetrin - - - 90,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 /10 2010/11 2010/11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 2,8 3,5 3,2 3,1 0,3 0,3 0,2 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,8 7,2 7,7 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 9,9 11,0 11,0 11,6 22 KVALITETSRAPPORT
Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 /10 2010/11 2010/11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 9,0% 13,2% 13,4% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 /10 2010/11 2010/11 Antal elever med handleplan 4 7 1 1.016 Samlet antal fraværsdage 249 295 64 30.508 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 49,8 36,9 64,0 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 0,5% 0,9% 0,1% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT
ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 2010 0. klassetrin 74,6% 77,3% 69,0% 70,6% 1. klassetrin 85,9% 74,6% 89,1% 76,2% 2. klassetrin 83,3% 89,3% 91,4% 80,1% 3. klassetrin 92,9% 85,7% 96,6% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 2010 4. klassetrin 98,6% 94,0% 96,3% 94,0% 5. klassetrin 93,6% 94,4% 97,4% 94,6% 6. klassetrin 98,6% 95,0% 100,0% 95,6% 7. klassetrin 98,4% 95,8% 97,5% 95,2% 8. klassetrin 95,5% 94,4% 97,1% 92,9% 9. klassetrin 98,1% 98,3% 95,7% 93,1% 10. klassetrin - - - 84,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 /10 2010/11 2010/11 0. klassetrin - 7,4% 1,0% 11,1% 6. klassetrin - 7,9% 7,6% 16,8% 9. klassetrin - 8,3% 12,5% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 2010 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 1,0% 8. klassetrin 0,0% 0,0% 1,4% 2,2% 9. klassetrin 1,9% 3,3% 2,1% 6,2% 10. klassetrin - - - 24,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT
Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 2010 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,6% 8. klassetrin 1,5% 1,9% 0,0% 3,3% 9. klassetrin 36,5% 23,7% 4,3% 16,1% 10. klassetrin - - - 34,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige... 2010...uden fyldninger i tænderne 38,7% 54,8% 54,8% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 0,0% 0,0% 1,6% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT
RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... - Der laves en samlet skoleplan for kompetenceudvikling, dvs. at kursusresurserne kanaliseres ind til begrebet rummelighed. - Der udfærdiges en kompetenceliste for skolens personale, således at den viden, der er i huset, kan deles og udbredes - Undervisningen planlægges og gennemføres i perioder sammen med en kollega, så den faglige rummelighed kan udfordres i fællesskab. - Den formelle AKT funktion tydeliggøres. - Der skal laves tiltag, der forbedrer klassetrivslen. - Der laves trivselsundersøgelse før og efter tiltag, for at kunne evaluere og aflæse effekt. Som resultat ser vi, at... Resultatet af tiltagene evalueres efter et år - sommeren 2012. Vi oplever, at der er en stor åbenhed omkring sparring i forhold til inklusion, men har ikke formelle resultater, da evalueringen først foregår i juni 2012. 27 KVALITETSRAPPORT
FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 2010 0. klassetrin 97,1% 97,9% 96,4% 97,8% 1. klassetrin 96,5% 100,0% 100,0% 97,8% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 98,6% 98,4% 3. klassetrin 97,6% 98,9% 97,7% 97,8% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 98,8% 99,0% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,7% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 97,2% 100,0% 98,9% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 95,8% 98,8% 9. klassetrin 98,1% 100,0% 100,0% 97,5% 10. klassetrin - - - 98,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT
Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at... 2007...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - - 71,9% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at 2007...skolen fremmer lige muligheder for alle - - 44,8% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT
Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 2010 4. klassetrin - - 68,3% 75,3% 5. klassetrin - - 67,9% 71,5% 6. klassetrin - - 63,8% 75,1% 7. klassetrin - - 81,5% 73,5% 8. klassetrin - - 67,6% 75,2% 9. klassetrin - - 66,7% 70,6% 10. klassetrin - - - 72,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 2010 0. klassetrin 92,6% 99,0% 98,8% 95,6% 1. klassetrin 91,8% 100,0% 97,8% 96,2% 2. klassetrin 97,8% 100,0% 98,6% 96,4% 3. klassetrin 96,5% 96,7% 96,6% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT
Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen 2010 4. klassetrin 4,2% 7,1% 2,4% 6,2% 5. klassetrin 3,9% 5,6% 5,1% 4,5% 6. klassetrin 2,7% 3,8% 10,0% 3,3% 7. klassetrin 0,0% 1,4% 2,5% 2,7% 8. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 2,6% 9. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 2,6% 10. klassetrin - - - 3,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...skolens evne til at begrænse mobning 76,0% 61,1% 66,3% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at... 2007...der foregår mobning i barnets klasse - - 8,9% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT
SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har haft lejlighed til at gennemgå brugertilfredshedsundersøgelsen og kvalitetsrapporten. Vi ser en udfordring i, at forældrene efterspørger større inddragelse i skolens hverdag, hvilket vi vil forholde os til ved at have skole/hjem samarbejdet som fokusområde. Som start på processen har skolebestyrelsen nedsat et underudvalg, der skal tilrettelægge en proces, hvor princippet bliver taget op til revurdering med efterfølgende drøftelse af udmøntningen. Andelen af elever, der er glade eller meget glade er på seks årgange 100% og de øvrige tæt på, hvilket glæder skolebestyrelsen. Til gengæld er forældrenes tilfredshed med barnets trivsel i skolen lavere end det kommunale gennemsnit. Det giver grund til reflektion. Skolebestyrelsen har hæftet sig ved, at elevernes opfattelse af medbestemmelse er lavere end det kommunale gennemsnit. I den forbindelse er der sat en proces i gang med inddragelse af elevrådet, lærergruppen og ledelsen, hvor årsager og sammenhæng forsøges udredt. Derefter vil vi arbejde med at øge elevernes opfattelse af og reelle muligheder for medindflydelse på undervisningen. Andelen af elever på Mårslet Skole, der har særlige behov, er steget væsentligt inden for ganske få år. Det giver nye udfordringer både pædagogisk og økonomisk, og skolen har derfor taget flere initiativer til at blive bedre til at inkludere eleverne. Bl.a. har vi ændret organiseringen af støtte til eleverne. Vi ser frem til at evaluere projektet. I forbindelse med vores tema om rummelighed vil vi fortsat debattere, hvordan vi hensigtsmæssigt inddrager forældrene i inklusionen i de enkelte klasser herunder en bedre udnyttelse af ressourcerne i klasseforældrerådene.