Evaluering. Projekt VUK-Gaia. Evaluering af et fælles STU-projekt

Relaterede dokumenter
Evaluering. Projekt VUK Gaia. Evaluering ved afslutningen. af det fælles 3-årige STU-projekt for unge med særlige behov

Undervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Uddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.

Trivselsevaluering 2010/11

STU på Ringsted Produktionshøjskole

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf

Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

Storskoven STU

STU. Linie. estegnen. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Unge med fysiske, sansemæssige og kognitive hjælpebehov JOB & AKTIVITETSCENTER

Undervisningsplan. Særligt tilrettelagt uddannelse (STU) Bodelen. Navn på den unge. Hverdagsbillede af den unge. for

HARRESØ STU. Særlig tilrettelagt uddannelsesforløb til unge under 25 år. Livet skal leves hele livet

STU. Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med døvblindhed

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

En særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

STU Haderslev - en 3-årig ungdomsuddannelse

STU på Læringsakademiet

Specialundervisningen på Abildhøjskolen

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

BEHANDLINGSCENTRET ØSTERSKOVEN. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - STU For unge med medfødt hjerneskade. Spastikerforeningen

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Allerslev Skole uddannelsesplan

STU på Synscenter Refsnæs

ELEVER OG FORÆLDRE Efterskolen på Synscenter Refsnæs

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

INDLEDNING...2 INTERVIEW MED 3 BEBOERE...3 INTERVIEW MED 3 MEDARBEJDERE...4 KONKLUSION...6

STU på Synscenter Refsnæs

STU på Synscenter Refsnæs

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tangshave Plejecenter

UU LOGO. 1. Personlig præsentation FIKTIV TIL ILLUSTRATION. UU... Adresse... tlf

Spørgsmål og svar om den nye skole

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole

Til dig. på Rosenholm

At fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

STU Greve Målgrupper og takster 2015

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

ELEVER OG FORÆLDRE Efterskolen på Refsnæs

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

En skole som har gjort det trygt for min datter at gå i skole.

SELVEVALUERING 2014/15

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Orientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode

Kvalitetsstandard 85

For dig der vil tænke VÆLG 10. KLASSE PÅ HERNINGSHOLM

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Kvalitetsstandard Kompenserende specialundervisning for voksne

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Principper for evaluering på Beder Skole

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Reformens hovedindhold.

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

UDDANNELSESPLAN contra UNDERVISNINGSPLAN Sammen har vi (UU og STU udbydere) en fælles opgave en fælles udfordring. Dialog er vejen frem.

Nytårshilsen fra UU 2014

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer.

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

Vejledning på Varde Produktionsskole.

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Uddannelses- og undervisningsplan

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Rapport for Herlev kommune

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dalsmark Plejecenter

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

MÅLSÆTNING UU Tårnby

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

STU på Synscenter Refsnæs

STU. Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse

Rønde skoles special-klasser

BILAGSRAPPORT. 10 Salling Efterskole Skive Kommune. Termometeret

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

BILAGSRAPPORT. Sædding Efterskole Ringkøbing-Skjern Kommune (Privatskoler) Termometeret

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Overbygningen på Hærvejsskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd)

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

Transkript:

1 Evaluering af Projekt VUK-Gaia Evaluering af et fælles STU-projekt Kurt V Vinterhøj Specialpædagogisk konsulent April 2010

2 I Indledning Denne rapport beskriver resultatet af en evaluering af et samarbejde om et fælles undervisningsforløb mellem Voksenskolen for Uddannelse og Kommunikation i Aalborg Kommune (VUK), boformen Gaia i Hjallerup(Gaia) under Brønderslev Kommune samt Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Brønderslev Kommune. Samarbejdsprojektets formål har været at etablere en særlig tilrettelagt undervisning (STU) for 6 unge i henhold til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, Lov nr. 564 af 6.juni 2007 med tilhørende Bekendtgørelse nr. 974 af 19.juli 2007. 6 unge med udviklingshæmning og yderligere funktionsnedsættelser deltager i dette særligt tilrettelagte undervisningsforløb. Undervisningens 3-årige forløb startede i august 2009 med et 12 ugers afklaringsforløb efterfulgt af den særligt tilrettelagte undervisning fra oktober måned og frem til evalueringen i marts 2010. De 3 samarbejdspartnere har ønsket at undervisningen evalueres i marts 2010 for at vurdere undervisningens effekt på elevernes læring, og for at vurdere elevernes tilfredshed med undervisningen. Se nærmere om evalueringens indhold og metode i senere afsnit. II Undervisningens organisering og omfang Samarbejdsaftalen mellem VUK og Gaia beskriver uddannelsens formål, indhold og tilrettelæggelse. Et indledende afklarings- og udredningsforløb på 12 uger varetages af VUK, der afdækker elevernes kompetencer på følgende områder: kognitive-, kommunikative-, skolefaglige-, praktiske-, personlige- og sociale kompetencer i forbindelse med undervisningen eller ved særlige screeninger eller skolefaglige tests. Afklaring af elevernes uddannelsesønsker sker i et samarbejde mellem Gaia og VUK. UU udarbejder herefter en uddannelsesplan for hver enkelt elev i STUforløbet. Uddannelsesplanen bygger på den enkelte elevs kompetencer og ressourcer, og udgør grundlaget for den enkelte elevs uddannelsesplan, der beskriver STU-forløbets indhold og omfang.

3 Samarbejdsaftalen mellem VUK og Gaia fastslår at uddannelsen tilrettelægges så den: I videst mulige omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser Udgør et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkelte unges udvikling. Består af elementer af undervisning, træning og praktiske aktiviteter herunder praktik. Ifølge aftalen fordeles undervisningens elementer mellem VUK og Gaia således: Undervisning vil fortrinsvis blive varetaget af VUK. Træning, praktiske aktiviteter og praktik varetages fortrinsvis af Gaia VUK er ansvarlig for udarbejdelse af den individuelle undervisningsplan, mens Gaia er ansvarlig for udarbejdelse af en handleplan for hver af de unge med beskrivelse af mål for træningsaktiviteter, praktiske aktiviteter og praktik. Undervisningstiden pr år er fastsat til 840 timer fordelt på 40 uger med 28 lektioner á 45 minutter per uge. Heraf udgør undervisningen på VUK 10,5 timer om ugen fordelt på 3 skoledage. Træning, praktiske aktiviteter og praktik varetages af Gaia og udgør ligeledes 10,5 timer om ugen der bliver fordelt på 2 dage. Der oprettes fra skoleårets start et hold med de 6 elever fra Gaia. Ved aktiviteter hvor det skønnes, at en elev har fordel af at blive undervist på andre hold, vil eleven blive flyttet til et sådant hold. Undervisningen på VUK varetages af 1 lærer. Desuden er ansat en praktisk medhjælper til personlig hjælp til de unge i 14 timer om ugen. Træning og andre aktiviteter på Gaia varetages af pædagoger herunder de unges kontaktpersoner.

4 III Evalueringens indhold og metode Evalueringen er gennemført som en skolebaseret vurdering, hvilket også gælder for evalueringen af boformens træning og praktiske aktiviteter inklusive praktik. Evalueringens omfatter: En effektevaluering, der foretages som en delvurdering af undervisningens effekt efter elevernes afklaringsforløb samt godt 3 måneders særlig tilrettelagt undervisning. Evalueringen tager afsæt i lov om Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, Samarbejdsaftalen mellem VUK og Gaia, rapport om de unges kompetencer og ressourcer fra afklaringsforløbet, mål for elevernes undervisning på VUK og Gaia som beskrevet i elevernes individuelle undervisningsplaner samt handleplaner samt lærers og pædagogers egen evaluering af undervisningen. En brugertilfredshedsevaluering, der gennemføres som kombination af individuelle interviews og gruppeinterviews af de 6 elever/beboere ud fra spørgsmål i en interviewguide. En evaluering af samarbejdsprojektets faglige og sociale aspekter ved brug af Delphi-metoden, hvor samarbejdsprojektets deltagere skal formulere og diskutere stærke og svage sider ved projektet. Evalueringskriterier for effektevalueringen Nedenstående kvalitetskriterier har været evaluators referenceramme i vurderingen af effekten af STU undervisningen i VUK- Gaia projektet. Kriterierne er opstillet og godkendt af en intern evalueringsgruppe. Kriterierne udspringer af specialpædagogiske- og pædagogiske erfaringer og holdninger: Der bør være sammenhæng mellem kompetencer og ressourcer nævnt i afklarings- og udredningsrapporten, uddannelsesplanen, den individuelle undervisningsplan/handlingsplan for skole og bolig samt skolens og boligens selvevaluering af undervisning, træning og praktik. Der skal foretages en udredning af elevens kompetencer og ressourcer på det kognitive-, sociale-, emotionelle- og faglige område, ligesom aktiviteter i dagligdagen, specielle færdigheder og interesser udredes. Der udarbejdes en individuel undervisningsplan/handlingsplan med afsæt i elevens kompetencer, ressourcer og færdigheder.

5 Målene i de individuelle undervisningsplaner/handleplaner bør være konkrete, evaluerbare og tidsbestemte. De opstillede mål evalueres og revideres løbende. Eleven eller pårørende skal være involveret i udarbejdelsen af elevplanen og uddannelsesplanen, herunder i beskrivelsen af undervisningens mål og indhold. Klasse- eller holdsammensætning skal afspejle den enkelte elevs forudsætninger og behov. Intern evalueringsgruppe: Der har været etableret en intern evalueringsgruppe, som har deltaget i fastsættelse af evalueringskriterier og drøftelse af relevante spørgsmål for evalueringen.

6 IV Evaluering af elevplaner og handleplaner Evalueringen tager afsæt i VUK s elevplaner med de beskrevne mål samt lærerens egen evaluering heraf foretaget i marts 2010. Desuden foretages en vurdering af Gaias opstillede mål og pædagogernes evaluering heraf for træning og praktik beskrevet i beboernes handleplaner. Elev A Mål i elevplan 1. Identitet. 2. Kommunikation. 3. Fysik/motorik. 4. Matematik/logik. A deltager i undervisningen i gruppe U 2,5 timer om ugen. Mål for hjemmedag 1. Styre arbejdsgangen, tage initiativ og handle efter planen. 2. At A uden opfordring henter rengøringsremedier og begynder arbejdet. Evaluering i elevplan Ad1:Målene endnu ikke nået, men på vej. Ad2:God fremgang i 3 af de opstillede mål. Ad 3:Har virkelig lavet forbedringer på konditionsområdet. Arbejder mod øvrige mål. Ad 4: Regner lette plusstykker og tælleopgaver. Evaluering af hjemmedag Ad 1:Målet er nået, og A guider personalet Ad 2: På vej til at A får rollen som leder. A trives bedre på hjemmedagen. Mål for praktik Evaluering af praktik 1. Skabe viden om og forståelse af samfundsmæssige forhold. 2. Arbejde med emner, der har betydning for A s hverdag. A skal i praksis opleve en virksomhed og følge en arbejdsproces. Aktivere alle sanser i oplevelserne. Praktikholdet har gennem efterår og vinter arbejdet med 2 længerevarende emner: grisens vej til bordet og kunst. Den samlede konklusion er, at A som de andre har fået viden og indsigt i de forskellige arbejdsgange gennem gode sansemæssige oplevelser og samtale om emnerne.

7 Elev B Mål i elevplan 1. Identitet. 2. Kommunikation. 3. Fysik/motorik. 4. Matematik/logik. Mål for hjemmedag 1. At B i højere grad deltager i rengøring af egen lejlighed. 2. At B ved præcist hvad han skal. 3. At B involveres i udvælgelse af opgaverne. 4. At B bliver aktiv medspiller. Mål for praktik 3. Skabe viden om og forståelse af samfundsmæssige forhold. 4. Arbejde med emner, der har betydning for B s hverdag. B skal i praksis opleve en virksomhed og følge en arbejdsproces. 5. Aktivere alle sanser i Evaluering i elevplan Ad 1:På vej mod målene. Ad 2: De opstillede mål er ikke nået. Ad 3: Er godt i gang med træningen. Ad 4: Er meget glad for matematik/regning, og er i gang med lette additionsstykker og tælleopgaver. Evaluering af hjemmedag Fotos af før og efter oprydning har gjort B mere aktiv og interesseret. B fastsætter selv slutniveauet. De 4 valgte opgaver løses nogle gange omhyggeligt, andre gange overfladisk. Nogle gange arbejder C selvstændigt, andre gange nogenlunde men også overfladisk. Evaluering af praktik Praktikholdet har gennem efterår og vinter arbejdet med 2 længerevarende emner: grisens vej til bordet og kunst. Den samlede konklusion er, at B som de andre har fået viden og indsigt i de forskellige arbejdsgange gennem gode sansemæssige oplevelser og

8 oplevelserne. samtale om emnerne.

9 Elev C Mål i elevplan 1. Identitet. 2. Kommunikation. 3. Fysik/motorik. Evaluering i elevplan Ad 1: Godt på vej mod målene. Ad 2: C kommunikerer med flere ord om sin hverdag. Ad 3: Er i gang med træningsprogrammet. Mål for hjemmedag 1. At ændre C s indstilling til hjemmedagen, og give C succesoplevelser. 2. At kravene passer til C s formåen. 3. At C selvstændigt tager sengetøj af. 4. At C støvsuger de store flader. 5. At C ved hvad han skal. Evaluering af hjemmedag Ad 1: C s indstilling er blevet bedre. Ad 2: Fremgang. Personalet aftaler opgaverne med C. Ad 3, 4 og 5: Overskuelige opgaver, anerkendelse og ros har hjulpet inklusive et socialt element som kaffepause. Mål for praktik Evaluering af praktik 1. Skabe viden om og forståelse af samfundsmæssige forhold. 2. Arbejde med emner, der har betydning for C s hverdag. C skal i praksis opleve en virksomhed og følge en arbejdsproces. 3. Aktivere alle sanser i oplevelserne. Praktikholdet har gennem efterår og vinter arbejdet med 2 længerevarende emner: grisens vej til bordet og kunst. Den samlede konklusion er, at C som de andre har fået viden og indsigt i de forskellige arbejdsgange gennem gode sansemæssige oplevelser og samtale om emnerne.

10

11 Elev D Mål i elevplan 1. Identitet. 2. Kommunikation. 3. Fysik/motorik. Mål for hjemmedag 1. At D er positiv, når personalet kommer ind for at hjælpe. 2. At D selv går i gang. 3. At D selv kan udføre opgaverne 4. At D bliver glad for og glæder sig til hjemmedagen. Evaluering i elevplan Ad1:Kender de fleste af kroppens benævnelser. Ikke alle på PaceBlade (PB). Stor selvstændighed og vil selv. Ad 2: der er lagt billeder på PB, der støtter morgenrunden, og billeder på skrivebordet. Ikke helt så interesseret i PB som i begyndelsen. Ad 3:Meget motiveret og glad for styrketræning og motionscykel. Evaluering af hjemmedag Nej målene er ikke nået. Hjemmedag og rengøring er ikke D s favoritter. Han vil hellere sidde ved computeren. D kan klare alle rengøringsopgaver, når han først er kommet i gang. Mål for praktik 1. Skabe viden om og forståelse af samfundsmæssige forhold. 2. Arbejde med emner, der har betydning for D s hverdag. D skal i praksis opleve en virksomhed og følge en arbejdsproces. 3. Aktivere alle sanser i oplevelserne. Evaluering af praktik Praktikholdet har gennem efterår og vinter arbejdet med 2 længerevarende emner: grisens vej til bordet og kunst. Den samlede konklusion er, at D som de andre har fået viden og indsigt i de forskellige arbejdsgange gennem gode sansemæssige oplevelser og samtale om emnerne.

12 Elev E E modtager undervisning i Regnbuen og er i individuel praktik i Hjallerup. Mål i elevplan De overordnede mål dækker: Selvhjulpenhed og praksislæring i forhold til at anvende nye og allerede indlærte færdigheder i forhold til personlige-, kommunikative-, sociale - og faglige kompetencer. Mål for hjemmedag 1. At E hver gang i bad bruger sæbe/shampoo. 2. At E bruger deodorant. 3. At E skifter undertøj hver dag. 4. At E skifter håndklæde 2-3 gange om ugen og går ud med vasketøj samme dag. Evaluering i elevplan Der er opstillet 13 detaljerede delmål, som det er relevant at arbejde videre med, selv om der er fremskridt i E s arbejde. Evaluering af hjemmedag Der er helt sikkert sket fremskridt i forhold til hygiejnen. Det er blevet lidt bedre med at få underbukserne skiftet, strømperne er det gået lidt dårligere med, men t-shirten er blevet skiftet hver dag. Mål for praktik E er i individuel praktik i Super Best mandage fra kl. 09.00-10.30. Delmål: At lave en bog, der visualiserer og beskriver E s opgaver i Super Best. Evaluering af praktik Målet er ikke nået endnu, men en proces er undervejs. E er meget glad for og stolt over sin praktik.

13 Elev F F deltager i gruppe E 1 gang om ugen, og er i individuel praktik i Hjallerup. Mål i elevplan 1. Identitet. 2. Kommunikation. 3. Fysik/motorik. 4. Matematik/logik. Mål for hjemmedag 1. Rengøring. 2. Aktiviteter og oplevelser f.eks. fisketur, svømning, ud i naturen og motion. Evaluering i elevplan Ad 1: Udvikling på nogle af de 4 områder. Øver fortsat. Ad2: God udvikling. Ad 3: God udvikling, arbejder interesseret, og vil gerne konkurrere med sig selv. Ad 4: Glad for matematik i gruppe E, synes selv han er blevet bedre. Fremskridt i logik. Evaluering af hjemmedag Ad 1: Rengøring foretages fint. Ad 2: Målet er ikke nået. Der må opstilles nye mål, da F ikke kan nå oplevelsesture efter rengøring, da han skal til bowling om eftermiddagen. Mål for praktik At F bliver integreret på en arbejdsplads, og kan få et skånejob når skolegangen på VUK er afsluttet. Evaluering af praktik Arbejder mod målene for praktik. F virker tilpas med længde og hyppighed af dagene i maskinforretningen. F er glad for og stolt over sin praktik.

14 Delkonklusion Denne delkonklusion gælder for evaluering af VUK s elevplaner og Gaias handleplaner: Der er sket ny læring efter en målrettet undervisning, selv om de opstillede mål ikke alle er nået ved denne evaluering, men eleverne gør fremskridt Der sker også en læring ved aktiviteter, der ikke er opstillet i målsætningen. Det gælder f.eks. emnearbejderne, som eleverne fortæller om og ved uformel læring gennem samværet i gruppen. Både elever og personale bliver inspirerede af de 2 forskellige læringsmiljøer på henholdsvis VUK og Gaia. Fordelingen af undervisning, træning og praktik på henholdsvis VUK og Gaia anvender de 2 institutioners og personalers kompetencer på bedste måde. Af personalets evaluering kan man se, at de opstillede delmål har været for omfattende til at blive indfriet inden denne eksterne evaluering og derfor kan reformuleres. Personalets arbejde med SMTTE- modellen ser ud til at være en god model til brug for elevplaner og handleplaner.

15 V Evaluering af brugertilfredshed Som en delevaluering af VUK-Gaia projektet er der foretaget en brugertilfredshedsundersøgelse som et kvalitativt interview af hver af de 6 elever i projektet. Desuden er der foretaget et gruppeinterview for at komplettere brugernes synspunkter. Interviewene blev optaget på en bærbar computer, og fandt sted på Gaia, hvor eleverne bor. Elevernes kommunikative kompetencer er meget forskellige med hensyn til tale og forståelse af tale. Derfor vil kommunikationen blive støttet af billedkommunikation med smileys, og fotobogen fra Gaia om praktik. Efter indledende samtale følger spørgsmålene i denne interviewguide med en formulering, der passer i konteksten, og med en formulering de enkelte elever kan forstå. Svarene på spørgsmål 1 til 3 refererer til en skala fra 1-5, hvor 5 er det optimale. Spørgsmålene er varieret med udtryk som: glad for eller tilfreds med. Er du glad for at gå i skole på VUK? Elev A Elev B Elev C Elev D Elev E Elev F 1 2 3 4 5 Som kommentarer siger eleverne: at jeg bliver træt, når dagen er lang; det er godt i skolen. Evaluators kommentar: Eleverne vælger sikkert og hurtigt en Smiley, og de er glade og tilfredse med skoletilbuddet. Er du glad for træningen på Gaia?

16 Udtrykket træning dækker over den træning af aktiviteter i dagliglivet (ADL), som sker på Gaia blandt andet på elevernes hjemmedag. På hjemmedagen er eleverne så ikke i skole eller i praktik, men kan træne daglige funktioner sammen med deres kontaktpædagog. 1 2 3 4 5 Elev A Elev B Elev C Elev D Elev E Elev F Elevernes kommentarer: det er frit ude og inde; fordi jeg gør rent; pædagogen laver sjov; jeg er lidt glad; det er bedst, det hele. Evaluators kommentar: Nogle elever giver udtryk for, at de praktiske gøremål ikke er så sjove, men de er nødvendige at lære. Er du glad for din praktik på Gaia? En gang om ugen er eleverne på praktik på en virksomhed eller de oplever den praktiske arbejdsverden ved besøg på virksomheder i området. Elev A Elev B Elev C Elev D Elev E Elev F 1 2 3 4 5 Elevernes kommentarer: Det er godt at sætte varer på plads, og køre havetraktorer ind; godt at passe dyr og opleve; det er godt, men jeg kan jo ikke gå rundt; man tager det som det er; noget kedeligt.

17 Evaluators kommentarer: Eleverne er bestemt glade for praktik og virksomhedsbesøg med nye oplevelser. De synes de oplever og lærer noget nyt. Hvad er du mest glad for på Gaia? Elevernes svar: Det er svømning; personalet får 5; musik på mit eget værelse og computer; det ved jeg ikke; besøg af mor og far; ridning og Hjallerup Marked; personalet får 4; min kæreste. Evaluators kommentarer: Beboerne/eleverne på Gaia er tilfredse med deres hverdag og glade for personalet. De får hjælp, men også selvstændighed. Hvad er du mest glad for på VUK? Elevernes svar: At være med i gruppe U; timetallet er fint med 2,5 timer om ugen; personalet får 3; matematik er bedst, og gå på nettet; Oline er min favorit på nettet; personalet hjælper, får 4; gåture, idræt og køretur; personalet er det bedste, de får 5; glad for det hele, mest for musik, det er min store interesse: Evaluators kommentarer: Eleverne er glade for skoletilbuddet, som man også kan se af svarene på spørgsmål 1. Hvad synes du ikke er godt på VUK? Elevernes svar: Ikke noget, bare fint som det er; nej ikke noget, glad for det hele; tirsdagene er ikke så godt, for det er lang tid, og jeg bliver træt; når X (elev) bliver sur, når jeg siger noget; nej, der er ikke noget der ikke er godt. Evaluators kommentarer: Eleverne synes tilbuddet er godt, og har ikke forslag til et andet indhold. Hvad synes du ikke er godt på Gaia? Elevernes svar: det er der vist ikke; nej; hjemmedagen er ikke god; det er fint på Gaia; der er ikke noget der ikke er godt; familien kan komme på besøg. Evaluators kommentarer: der var bestemt ikke noget på Gaia, der ikke var godt. Eleverne/beboerne undrede sig næsten over at jeg kunne spørge. Gaia er jo deres hjem.

18 Er du glad for dine kammerater på VUK/Gaia? Elevernes svar: vi har det godt sammen; de kommer hvis de vil noget; jeg er glad for mine klassekammerater, og ønsker ikke en anden klasse; det ved jeg ikke; ja; mine klassekammerater får 4. Evaluators kommentar: De 6 beboere fra Gaia danner hold på VUK og trives med deres kammerater. Der er ikke noget ønske om at komme i en anden gruppe. Vil du gerne fortsætte på VUK? Elevernes svar: det må man tage; ja, det vil jeg; det ved jeg ikke; ja, næste år igen; nej, jeg vil hellere være på Gaia; ja, for jeg har 2 år mere. Evaluators kommentar: Bortset fra 1 elev ønsker de øvrige at fortsætte skolegang. Svarene på øvrige spørgsmål var: Eleverne ønsker at blive sammen som gruppe i hovedparten af timerne. Elever med timer i andre grupper ønsker ikke dette timetal øget. Det er ikke noget ønske om, at timetallet på VUK øges. Eleverne giver udtryk for, at de bliver for trætte, hvis de skal være på skolen i flere timer om dagen. Eleverne giver udtryk for at de også kan komme med ideer til undervisningen, men det er læreren der bestemmer. Delkonklusion for brugertilfredshedsevalueringen Eleverne/beboerne: Er særdeles tilfredse med og glade for undervisningen på VUK. Er særdeles tilfredse med og glade for træningen og praktikken på Gaia. Synes ikke, der er noget på VUK eller Gaia, som ikke er godt. Er glade for deres kammerater i gruppen. Vil gerne fortsætte på VUK.

19 Har ikke noget ønske om at blive undervist i andre klasser eller få flere timer i andre klasser. Har ikke noget ønske om at få øget det ugentlige timetal på VUK. VI Evaluering ved brug af Delphi-metoden Delphi-metoden har været brugt for at få viden om, hvad personalet mener om projekt VUK-Gaia. Personalet blev bedt om at fokusere på projektet som helhed med de faglige og sociale problemstillinger der er knyttet til undervisningen. Personalet fik på et fælles møde udleveret et skema, hvorpå hver enkelt deltager blev bedt om at nedskrive 3 ting, som fungerede godt i projektet og 3 ting, der fungerede mindre godt. Herefter blev hvert enkelt skema cirkuleret til de øvrige deltagere, der ved afkrydsning tilkendegav, om de var enige i udsagnet. Efter den individuelle skriftlige evaluering blev svarene talt op, og blev uddybet og drøftet af deltagerne. Herigennem kan udvikles fælles forståelse og handlegrundlag for at skabe forbedringer i projektet. Herunder er opstillet de 5 udsagn om gode ting i projektet og 5 udsagn om mindre gode ting i projektet. Ud for hvert udsagn er angivet det antal personer som var enige i udsagnet. I alt deltog 14 personer fra VUK-Gaia projektet i den fælles evaluering. 5 ting som fungerer godt i projektet Fællesdage mellem VUK og Gaias personale. 13 Det fungerer godt, at Gaia står for praktikken. 13 At vi har kurser/møder sammen på tværs. 13 At beboerne er glade for at komme af sted og udvikler sig. 13 At beboerne i skolen møder helt andre udfordringer end vi. giver på Gaia 12 Øvrige gode ting: SMMTTE- modellen fungerer godt (12).

20 Evalueringsmøderne, da man her får indblik i hvad skolen arbejder med, og hvad kontaktpersonen arbejder med(12). Fælles ønske om at lave et godt arbejde (12). Praktikforløbet, da den enkelte beboer får nye indtryk og ny viden(10). Glade og trætte beboere, når de kommer fra skole- godt indhold i dagen(10). 5 ting som fungerer mindre godt Begrænset kontakt om det daglige indhold i skole/hjem. 13 Begrænset indsigt i skoledagens indhold. 12 Kommunikationsmetoden mellem Gaia og VUK kunne gøres bedre, evt. elektronisk. 11 At få skrevet i praktik logbogen. 11 Samarbejdsdage f. eks. med beboerne, VUK og Gaia. 10 Øvrige mindre gode ting: Kunne være godt med dage i skolen for personalet i Gaia (9). Mandag aftenskole og tirsdag er en lang dag (8). At beboerne ikke kommer så meget sammen med andre(5). Delkonklusion for evaluering med Delphi-metoden Der er meget stor enighed om de mange ting, der fungerer godt i projektet. Der er meget stor enighed om ting, der fungerer mindre godt i projektet. Men de mindre gode ting er konstruktive forslag til forbedringer fremsat i en god ånd. Forbedringsmuligheder blev drøftet blandt personalet, og vil blive taget op igen på et fælles møde. Evalueringen og drøftelserne var præget af en meget stor tilfredshed med og vilje til at bære projektet i fællesskab.

21 VII Samlet konklusion for VUK-Gaia- projektet Oprettelse af dette tilbud om særligt tilrettelagt undervisning er de unges lovsikrede ret til en ungdomsuddannelse i lighed med andre unge. Evalueringen viser, at de unge erhverver ny læring både på VUK og på Gaia. VUK s institutionaliserede læring og Gaia s praksislæring ser ud til at være en god kombination. Samarbejdet mellem VUK og Gaia muliggør anvendelse af de 2 institutioners spidskompetencer. Effektevalueringen af elevplaner og handleplaner viser læring af undervisning og træning. Se delkonklusionen om evaluering af elevplaner og handleplaner. Elevernes/beboernes tilfredshed med tilbuddene er særdeles stor. - Se delkonklusionen af brugertilfredshedsevalueringen. Personalets evaluering ved Delphi-metoden viser stor tilfredshed med VUK-Gaia projektet. VIII Anbefalinger En systematisk, detaljeret og dokumenteret udredning af elevernes kompetencer og ressourcer er en forudsætning for en individuel undervisningsplan/elevplan og handleplan, der møder eleven på det rette niveau på det kognitive-, sociale-, emotionelle- og skolefaglige område. Det samme gælder for aktiviteter i dagligdagen (ADL), specielle færdigheder og interesser. Delmålene i undervisningsplaner/elevplaner og handleplaner bør være realistiske, konkrete, evaluerbare og tidsbestemte. Alle aktiviteter i elevplaner og handleplaner bør skrives ind i målsætningen i elevplaner og handleplaner. Fagundervisning, som f.eks. dansk, matematik, samfundsorientering, natur og teknik o.a., bør inddrages i undervisningen.

22