Elever og læringsteori

Relaterede dokumenter
Øvrige deltagere i projektet (navne og mailadresser): Nanna Sig Kramer nghna@efif.dk; Mette Pryds nghpy@efif.dk

Videns- og praksisformer på almenpæd-kurserne

Teori-praksis i pædagogikum

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation Hotel Fredericia

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Gymnasiedage.dk 25. sep Klasse(rums)ledelse

Vejledning og vejledningsstrategier

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

University Colleges. Læringstyper Jensen, Camilla Gyldendahl; Madsen, Jannie Dodensig. Publication date: 2009

Ny Nordisk Skole Akademidag

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010

Rammeprogram for almendidaktik 2

TEORETISK PÆDAOGIKUM

Introduktion til undervisningsdesign

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

It i den daglige undervisning

Kompetencemål for Fysik/kemi

SKurser. kolebaserede

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER

Overgange i matematik - workshop 2,

Rammeprogram for workshop 3

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende

Fagdidaktisk kursus i dansk uge 48 hold b

Undervisningsbeskrivelse

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Begrebet: Didáskein år siden: belære/lære

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Individet i gruppen. Learning and reflecting individually and in the Team. Hvad er læring? Den psykologiske fejlforståelse: Mine læringsmål

Evaluering af læring og læringspotentiale i studieretningsforløb for stx, hhx og htx

Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogikum. Kurser for vejledere og kursusledere. Er du kursusleder eller vejleder, og vil du gerne arbejde kompetent med vejledning af kandidaten?

Gymnasiedage Klasseledelse. Gitte Holten Ingerslev September 2010

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Lærerens baggrundspapir Bilag 1. Oplæg om forsøget til elever.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Afsætning A hhx, august 2017

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Lærerens rolle i forhold.l elevens kompetenceudvikling og selvrefleksion. Forståelse eller udenadslære Hanne Heimbürger

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Organisation C. 1. Fagets rolle

Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2014 til 2016

Motivation for projektet Problemfelt Problemformulering... 8 Underspørgsmål... 8

Håndværk og design KiU modul 2

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Undervisningsbeskrivelse

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Fokus på elevernes læring og motivation

Ekspert i Undervisning

STUDIETAKTIK. Hvordan lærer MAN Hvordan lærer JEG Hvordan lærer JEG BEDST - på medicin

Undersøgelsen: viden i dialog

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

CAS som grundvilkår. Matematik på hf. Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Tilføj hjælpelinjer: Forløb i innovation

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

<XX- IT> forløb HTX Aabenraa

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)

Fagligt samspil og innovation. FIP 3 Odense d september Htx/hhx

København, 18. juni 2013

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Religionspædagogik. Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til * frem til * ud til * ned til * over til

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

På tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM

NY SKRIFTLIGHED OG DIFFERENTIERING

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel

Transkript:

Elever og læringsteori Fagdidaktik og almenpædagogik - et arbejdsseminar Odense, d. 7. december 2012 Hanne Sparholt

Tal og tanker. 2007: 32.028 studenter 2012: 41.300 studenter ( 1960: 4.500 studenter svarende til 7 %) Uni.C statistik og analyse. 22. juli 2012

De største udfordringer i gymnasiet i dag? Elever: At få elever til at koble sig på undervisningen og også på benarbejdet. Bedstemors 1. lov: Den der arbejder lærer Hvordan kan vi gøre eleverne til subjekter i deres skoleliv? Læringsteori: Læreres ledelse af læreprocesser - Og hvor kloge er vi egentlig på det?

Ap1 Den didaktiske trekant Trondmans elevtyper Steen Becks læringscirkel Kolbs læringsteori

Den didaktiske trekant Den didaktiske trekant STOF Læring ELEV(ER) Elev/lærer samspilsorienteret LÆRER

Trondmans fire elevstrategier (1999) med Steen Becks bud på læringsstrategier Elevtyper Trondmans elevtyper Velsocialiserede elever Ikke socialiserede elever Den instrumentelt præstationsrettede strategi Den kommunikativt forståelsesorienterede strategi Den afstandstagende modkulturelle strategi Den afstandstagende boheme strategi Overfladelæring Dybdelæring Modlæring Alternativ læring

7 Læringsopfattelser: Ference Marton og Roger Saljo Goteborg Universitet: Approaches to Learning 1984. Her efter Gitte Ingerslev: Elevers opfattelae af læring.,gymnasiepædagogik 2006 1. At få mere viden ind i hovedet 2. At kunne huske og reproducere erhvervet viden 3. At erhverve kendsgerninger/procedurer som kan bruges i praksis 4. At forstå 5. At ændre sin viden og derigennem ændre sin tolkning af omverdenen 6. At ændre sin tolkning af omverdenen og derigennem ændre sig som person

8 Kolbs læringstilgange. GP s.347 &177 Erkendeform Cirkulær proces Divergent erkendelse At opleve Assimilativ erkendelse At reflektere Konvergent erkendelse At konkludere Akkommodativ erkendelse At eksperimentere Læringstilgang Konkret erfaring Reflekterende observation Abstrakt begrebsliggørelse Reflekterende observation abstrakt begrebsliggørelse aktiv eksperimenteren konkret erfaring aktiv Eksperimenteren Egenskaber hos den lærende Aktivisten: Udviklet forestillingsevne God til at udvikle ideer og undersøge ud fra forskellige perspektiver Interesserer sig for mennesker Bredt interessefelt Reflektoren: Udviklet evne til at danne teoretiske modeller God til induktiv ræsonnering Interesse for abstrakte begreber frem for mennesker Teoretikeren: Stærk i praktisk anvendelse af ideer God til deduktivt ræsonnement Ikke følelsesbetonet Snævert interssefelt Pragmatikeren: Allerbedst til at handle. Chancerytter God til at handle i nuet Løser problemer intuitivt

Workshop 1 ( september) Workshop 2 (oktober) Workshop 1: Arbejdsformer og læringsformer Metakognition Forløbsplanlægning og progression - I forhold til Beck og Kolb Workshop 2 Evaluering også for at undersøge hvad eleverne lærer og hvordan de lærer forskellige

Workshop 3 (november) Hvilke problemstillinger ser du i din undervisning ift 95% - målsætningen? Hvilke krav stiller 95% målsætningen til klasserumsledelse?

Interviewundersøgelse (W3) Din opgave til WS 3 er at lave et gruppeinterview på ca. 30 minutter med fire-fem elever fra en af dine klasser. Målet er, at du skal skaffe dig indsigt i elevernes opfattelser af, hvad god undervisning er, og hvordan de bedst lærer. - Lærerne får stor indsigt i elevernes vinkler

Workshop 4 (december) It Didaktisk refleksion over anvendelsen af IT i undervisningen Idé- og erfaringsudveksling om anvendelse af IT i undervisningen + didaktiske overvejelser over de nye programmer/muligheder -også i relation til elevroller

AP1 og workshop 5 De ungdomsgymnasiale uddannelser m.h.p. profiler og elevtyper Ligheder og forskelle mellem de fire gymnasiale uddannelser - med henblik på lærer- og elevroller, elevtyper og uddannelsernes profil Undervisningsdifferentiering Elevdifferentiering

Workshop 6 Vejledning af elever Formidlingsorienteret vejledning Procesorienteret vejledning Kritisk orienteret vejledning Afpasset til eleverne niveau forskellige strategier til de for skellige elever

Læringsteorier (AP 2, april): Behaviorisme(Watson og Skinner) Konstruktivisme (Piaget) Socialkonstruktionisme ( fx Vygotsky) Erfaringsbaseret læring (Kolb) Batesons læringsniveauer Qvortrups læring af 1., 2., 3. og 4. orden Psykodynamisk og socialpsykologisk teori (Fokus på relationer) - Læringsledelse

En undervisningsaktivitet i dit fag, hvis den primært skal bygges på en behavioristisk/læringstilgang /konstruktivistisk/socialkonstruktivistisk. Skriv i nedenstående skema Behavioristisk Konstruktivistisk Socialkonstruktivistisk Timens opbygning og struktur Læreraktivitet Elevaktivitet Elevernes læreprocesser Hvilke kompetencer erhverver eleverne sig? Hvilken slags dannelsesideal ligger der bag undervisningen?

Problemer & muligheder Hukommelsesteori (Atkinson & Shiffrins hukommelsesniveauer: SR, KTH,LTH) ind i varmen igen? ( Huske. Forstå. Problemløse) Bandura (Social indlæringsteori. Selveffektivitet. Forventninger til egne evner. Modelindlæring) Seligman (Indlært hjælpeløshed)

Problemer og muligheder Hvordan kan kandidater få nyere viden om elever, og hvordan kan de bruge den i planlægning af undervisning? Hvordan kan elever motiveres fx metakognition og ved at få mere indflydelse på deres skolearbejde? Hvordan kan kandidaterne inddrage eleverne i planlægningen af undervisningen? Hvordan kan vi anvende læringsteorier på AP2 mere konstruktivt? Hvordan kan viden om elever og læringsteorier bruges på de fagdidaktiske kurser?