... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion: Pernille Ane Egebæk/Red Barnet (ansv.), Peter Bejder og Louise Dyring Mbae/Red Barnet Foto og børnetegninger: Mette Frandsen og Pernille Ane Egebæk/ Red Barnet Grafisk design: Marianne Eriksen/Red Barnet Undervisningsmaterialet er støttet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds samlede indsats til beskyttelse af børn og unge mod overgreb, Overgrebspakken. Red Barnet Rosenørns Allé 12 1634 København V www.redbarnet.dk/megafonen - Red Barnets Skolewebsite

Til læreren Velkommen til arbejdet med Alle børn en bog om børns rettigheder. Her i undervisningsvejledningen er der korte, didaktiske overvejelser over, hvordan I kan arbejde med bogen og temaet om rettigheder og Børnekonventionen. Hvert år den 20. november fejrer skoler i hele landet og Red Barnet Børnekonventionens fødselsdag. I 2014 er det 25 år siden, at Børnekonventionen så dagens lys. Jubilæet fejres mange steder og på mange skoler. Og der er grund til handling, for kun ca. 25 procent af de danske børn og unge under 18 år kender til børns rettigheder. Næsten hver anden kender overhovedet ikke Børnekonventionen. Det er derfor Red Barnets håb, at Alle børn en bog om børns rettigheder og det tilhørende materiale på www.megafonen.redbarnet.dk kan bidrage til øget fokus på børns rettigheder både i undervisningssammenhænge og uden for skolens mure. God arbejdslyst! Alle Børn... Lyt til os!!! 3 hjæl p

Hele tre på én gang Der er ikke kun udgivet indskolingsbogen Alle børn en bog om børns rettigheder om børnerettigheder og Børnekonventionen. Red Barnet har også udgivet bøger med samme tematiske indhold til både mellemtrin og udskoling. Der tages hul på problematikken i indskolingsmaterialet, og så stiger abstraktionsniveau, sprog og nuanceringsgrad i mellemtrin og udskoling. Også mellemtrins- og udskolingsbøgerne er gratis, og I kan få dem ved henvendelse til Red Barnet. Titlerne på bøgerne er: Indskoling: Alle børn en bog om børns rettigheder. Red Barnet, 2014. Mellemtrin: Børns rettigheder... beskytter dig mod mere, end du tror. Red Barnet, 2014. Udskoling: Børn har ret til at kende deres rettigheder. Red Barnet, 2012 og 2014. På nettet www.megafonen.redbarnet.dk er der masser af andet materiale, der supplerer bøgerne. Der er billeder, dilemmaspil, puslespil, find fem fejl og en billedreportage fra en skole med et aktivt elevråd. På den måde er der tale om et samlet og integreret materiale i form af bøgerne og www.megafonen.redbarnet.dk, og der er inddraget forskellige medier. 4

Din mening er lige så vigtig som andres! Sådan er det. Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målgruppen er elever i indskolingen. For en del elever i indskolingen vil tematikken være svær og abstrakt, selvom den læsepædagogisk bearbejdede tekst er relativt let at gå til for elever, der har knækket læsekoden. Hvert opslag i Alle børn en bog om børns rettigheder kan læses for sig, så læseudfordrede kan nøjes med fokus på og koncentration om et opslag. Se også under Faglig læsning. Bogen og de enkelte opslag kan naturligvis også læses højt for eleverne. Det er selvfølgelig meget individuelt, hvor meget tid I kan afsætte til arbejdet med Alle børn en bog om børns rettigheder, men vi anbefaler to dobbelte lektioner og meget gerne mere, hvis I vil arbejde med flere typer af elevaktiviteter. Det er ikke meningen, at eleverne skal lave alle aktiviteter. Vælg dem, som passer til jeres tidsforbrug og jeres klasse. To dobbelte lektioner er minimum for at arbejde seriøst med tematikken. Det giver tid for eleverne til at læse flere opslag eller et enkelt opslag eller få bogen læst højt. Af elevaktiviteter anbefaler vi, at I tager en indledende aktivitet ( Inden du går i gang ) og én af de evaluerende ( Efter læsningen af bogen ), f.eks. opgaven med, hvilke tre ting eleven kan huske fra Alle børn en bog om børns rettigheder, dvs. rettigheder. Temauge. Hvis I har en tværfaglig temauge med rettigheder og Børnekonventionen som fokuspunkter, kan I nå at arbejde med de indledende og alle evaluerende opgaver. Vælg gerne to-tre andre aktiviteter, som passer til jeres klasse, jeres elever og jeres fokus. Hvis I overvejer at bruge materialerne til mellemtrin og udskoling senere hen, kan det være med til at skabe progression i jeres arbejde med børns rettigheder, da sværhedsgraden for eleverne løbende stiger. Hvis jeres skole har gjort det til en tradition at fejre Børnekonventionens fødselsdag (20. november), anbefaler vi også en temauge. Ind i årsplanen. I kan lægge stoffet ind i årsplanen som et samlet forløb eller i kortere eller længerevarende forløb spredt i perioder hen over skoleåret. På den måde kan I nå de fleste elevaktiviteter. Det er lige dig! Børnekonventionen er for 5 alle under 18 år.

Det er vigtigt med omsorg i alle familier. KORT OM BOGEN Alle børn en bog om børns rettigheder er delt op på den måde, at man kan læse et opslag (to sider) selvstændigt, så nye læsere ikke knækker halsen på nogen tekster. I bogen er der følgende tematikker og fokuspunkter: Retten til et godt liv: Alle børn har ret. Alle er lige meget værd: Alle børn er lige vigtige. Retten til at blive hørt og mene noget uden at såre andre: Alle børn skal ses og høres. Retten til at have og sætte grænser: Alle børn bestemmer selv over deres krop. Retten til at være tryg og til at være forskellig: Alle børn har ret til omsorg. Retten til at handle: Alle børn må være med. Løbende i bogen er der små, gode råd til, hvad eleverne kan gøre, hvis deres rettigheder krænkes. Først og fremmest bør de kontakte voksne, de har tillid til. Alternativt kan de ringe eller skrive til BørneTelefonen. Telefonnummer og webadresse står i bogen. Nogle af temaerne kan måske komme meget tæt på nogle elever det gælder f.eks. temaerne om skilsmisse, vold og grænser. Det er derfor vigtigt, at du som lærer hele tiden er til stede under aktiviteterne og gør eleverne opmærksomme på, at de har ret til ikke at sige noget. FAKTA BAGGRUND Tematikken er alvorlig. Det er de færreste danske børn, der kender til børnerettigheder og Børnekonventionen. I 2014 viste en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og UNICEF, at kun 4 procent af alle børn og unge i Danmark ved meget, og 19 procent ved noget om børnerettigheder. Hele 46 procent siger, at de ikke har nogen viden om Børnekonventionen. Det er derfor de færreste danske børn, der ved, at de har rettigheder, og kan bruge dem, hvis de bliver behandlet forkert. Den manglende viden og dermed evne til at handle skal der gøres noget ved. Bogen og det supplerende materiale på www. megafonen.redbarnet.dk giver nemlig viden om Børnekonventionen og børnenes rettigheder i børnehøjde. Eleverne lærer med andre ord, at de har rettigheder og ret til at handle, hvis deres rettigheder krænkes. 6

Målene giver rammerne nye Fælles Mål Alle børn en bog om børns rettigheder lever op til de nye Fælles Mål. Formålet med de nye mål er at præcisere, forenkle og konkretisere, så Fælles Mål også er arbejdsredskaber. Fokus er på, hvilken viden der skal til for at skabe kompetencer. Kort sagt har kompetencemål, færdighedsmål og vidensmål afløst de gamle trin- og slutmål. Her følger ultrakorte omtaler af formål og trinforløb (for 1.-2. klasse og 3.-4. klasse) for dansk, selvom man naturligvis også kan arbejde tværfagligt med børnerettigheder og Børnekonventionen. Det er især gavnligt, hvis man har en temauge med børns rettigheder som fokuspunkt. Faget sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er også nævnt her, da det er grundskolens eneste fag, der omtaler børns rettigheder. Dansk. Formålet er bl.a., at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Undervisningen i dansk er inddelt i fire trinforløb. Aktuelt for indskolingen er naturligvis 1.-2. klassetrin og 3.-4. klassetrin. Nedenfor er der plukket ting ud, der matcher børnerettighedsmaterialet med hensyn til læsning, fremstilling og kommunikation i indskolingen: Læsning, 1.-2. klassetrin: Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge. Fremstilling, 1.-2. klassetrin: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer. Kommunikation, 1.-2. klassetrin: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer. Kommunikation, 1-2. klassetrin: Eleven skal lære at kommunikere digitalt og være bevidst om både afsender- og modtagersituationen. Kommunikation, 3.-4. klassetrin: Eleven skal lære en hensigtsmæssig digital adfærd. Læsning, 3.-4. klassetrin: Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden. Fremstilling, 3.-4. klassetrin: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer. Kommunikation, 3.-4. klassetrin: Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer. Kender du ord eller sætninger, der kan gøre ondt, selvom man ikke får blå mærker? 7

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Rettigheder Eleverne skal opnå viden om børns grundlæggende rettigheder, herunder Børnekonventionen. Der fokuseres på retten til mad, sundhed, et sted at bo, familie og tryghed. Eleverne skal kunne samtale om børns rettigheder i relation til familie og skole. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af børns rettigheder som vigtige for deres egne liv. Undervisningen skal ligeledes styrke elevernes modstandsdygtighed i situationer, hvor deres rettigheder ikke respekteres Personlige grænser I forløbet skal eleverne opnå viden om personlige grænser, herunder fysiske grænser og verbale grænser. Der arbejdes med, hvordan personlige grænser kan være forskellige, alt efter hvem man er, samt hvilke sammenhænge man indgår i, herunder i hjemmet, i skolen, i fritiden og på nettet. Eleverne skal kunne give udtryk for deres egne grænser samt aflæse og respektere andres grænser. Forløbet skal bidrage til elevernes forståelse af, at de har retten til at bestemme over deres egen krop, samt øge deres bevidsthed om, hvor deres personlige grænser går. FAGLIG LÆSNING Faglig læsning er prioriteret i de nye Fælles Mål fra 2014. Det er måden at læse på, der adskiller faglige tekster fra skønlitterære. Fagtekster er multimodale, så læseren ofte skal navigere mellem brødtekst, faktabokse, grafer og billeder. Bemærk under Læsning, 3.-4. klassetrin, at netop multimodalitet er fremhævet. Hvert opslag i Alle børn en bog om børns rettigheder indeholder en afrundet tematik. I bogens opslag spiller brødtekst, farvebilleder og bokse sammen, og billeder og illustrationer spiller sammen med brødteksten og uddyber i få tilfælde denne. Layoutet er sprælsk og farverigt, men alligevel klassisk og nemt at gå til, fordi teksterne i f.eks. faktabokse står skarpt adskilt fra brødteksten. Dermed lever indhold og form op til de krav, der stilles til faglig læsning. I dag taler man også om digital literacy. Det er den måde, eleverne med nye digitale medier som redskaber er i stand til at lokalisere, organisere, analysere, forstå og udveksle informationer på. Det har skabt en ny og spændende verden, men også en verden, hvor børn og unge udfordres på grænser. Det samlede materiale om børnerettigheder og Børnekonventionen til indskoling skal også ses i det lys. Har du prøvet at få overtrådt din grænse? Hvordan føles det? 8