Mentorordning elev til elev



Relaterede dokumenter
Mentor ordning elev til elev

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj Jesper Gath

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Den Eksterne Mentorordning

GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE

Guide til mentorforløb

Kontaktpersoner Studievejledning Sekretariat

Mentors rolle og ansvar. Lise Krogh Løvschal

hjælpepakke til mentorer

Har du interesse for det sunde liv?

Karrierementor. Skyd karrieren i gang!

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1

Arbejdsmiljøkonferencen 2008

Gode råd om eksamen. Til alle elever. Farmakonomuddannelsen

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee

Din uddannelse - dit ansvar

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Elevens ansvar. Din uddannelse - dit ansvar. Læring, planlægning, forberedelse og information. Farmakonomuddannelsen

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Mentorens værktøjskasse

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Mentoring. Hvad, hvorfor, hvordan 12. juni 2012 for TALENT-DK

COACHING MENTORING STRESSHÅNDTERING. Mentees parathed om at stille passende krav som mentor

Skolen søger mentorer

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Vision for Holmebækskolen

Den vanskelige samtale Dag 3 ( ) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.

Status den frivillige mentorindsats

Vejledning til opfølgning

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

En mentor. har store ører og hjertet på rette sted VEJLEDNING TIL DIG. Vestsjælland Syd

Årsplan for SFO Ahi International school

Din uddannelse - dit ansvar. Elevens ansvar Læring, planlægning, forberedelse og information

Jyllinge områdebestyrelse. Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

Situationsbestemt coaching

Mentoring for iværksættere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Fra aktiv lytning til Karl Tomm

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Nykredits interne mentorordning

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Calgary-Cambridge Guide

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

En appelsin i din turban

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

ERHVERVS- MENTORORDNINGEN

Om mentorforløb på FLUK maj 2009 Margot Torp MT- Mainstreaming

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, Eva Maria Mogensen,

Ledelse af frivillige

Kommunikation dialog og svære samtaler

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Fokus på det der virker

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

Gedebjerg Skoles værdigrundlag

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

Mentor på arbejdspladsen. High:five. Job til unge på kanten

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Hvor var det nu vi kom fra?

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Vis udskrift: "360 graders ledervurdering_pilot"

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Vejledning af eleven

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen,

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

Formål og baggrund/intentionerne om MUS på THL

Der er 3 niveauer for lytning:

Skab engagement som coach

Transkript:

Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen

Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3 Hvad får jeg ud af at være mentee? (1. års elev), 4 Er mentorrollen noget for dig? (2. og 3. års elev), 5 Mentors opgaver (2. og 3. års elev), 6 Afklaring af forventninger, 7 Møder, 8 Tidsforbrug, 10 Evaluering, 10 Kontakt, 10

Hvad er en mentor og en mentee? Mentor elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee. Mentor vil derigennem være inspirationskilde til faglig og personlig udvikling. Mentor vil ikke fortælle mentee, hvad hun/han skal eller bør gøre, men mere sparre og stille spørgsmål, som kan bringe medeleven videre. (Det er elevrollen, der tages udgangspunkt i, og det må ikke forveksles med coaching.) Mentee elev på 1. år En mentee er en elev, der har lyst til eller brug for en at tale med. Mentee modtager vejledning og sparring fra en mere erfaren elev (mentor). Mentee kan ikke forvente at få at vide, hvad hun/han helt konkret skal gøre, men derimod at få gode idéer og inspiration. Formål med mentorordningen styrke elevernes tilknytning til uddannelsen, både fagligt og personligt skabe en formel kontakt mellem to elever involvere eleverne og give et medansvar for vejledningsindsatsen gøre det lettere at være elev (så mentee gennemfører uddannelsen).?

Hvad får jeg ud af at være mentee? (1. års elev) Mentorordningen kan hjælpe dig godt fra start på uddannelsen. Som mentee får du støtte og vejledning fra en medelev opmærksomhed mulighed for at stille så mange dumme spørgsmål, som du har lyst til hjælp til de praktiske problemer: hvor henvender jeg mig med hensyn til bøger, materialer, pc etc., hvor får jeg noget at vide om studiedage m.m.? mulighed for personlig og faglig udvikling mulighed for at få nye relationer og udvidet netværk. 1. 2. 3. Du skal være klar over, hvad du gerne vil have ud af at have en mentor hvilke emner vil du gerne have diskuteret, hvilke retningslinier og forventninger er der til jeres samarbejde herunder samtaler. Det er en god idé som mentee at skrive ned, hvad du gerne vil drøfte med din mentor, så I har noget konkret at gå ud fra, når I starter, men også undervejs i forløbet. 4

Er mentorrollen noget for dig? (2. og 3. års elev) Har du lyst til at opnå nye kompetencer ved at være mentor? til ny inspiration og personlig udvikling? til at gøre en forskel? og er du parat til at sætte tid af til det? klar til at involvere dig i en ny medelev, i hendes/hans dagligdag? god til at lytte og sætte dig ind i andres situation? fordomsfri? god til at skabe social kontakt? god til at støtte uden at komme med løsninger? Så er mentorrollen måske noget for dig! 5

Mentors opgaver (2. og 3. års elev) Mentor skal skabe tryghed og dæmpe mentees bekymringer, når hun/han starter på farmakonomuddannelsen. Mentorrelationen bygger på ligeværdighed at give og modtage gensidig respekt tillid samtale udtalte forventninger kontraktaftale med praktiske retningslinier for samtaletid og -form. Mentor er ansvarlig for den proces, der startes, når samarbejdet indgås. Opgaver kunne være praktiske opgaver hvor finder mentee det, hun/han skal bruge, fortælle om regler og uskrevne normer på skolen og på apoteket sociale opgaver samspillet med medelever i og udenfor klassen, sociale arrangementer m.m. faglige opgaver videndeling, hvordan håndteres lektiearbejde, arbejdsbyrde på skolen og på apoteket, eksamenslæsning m.m. Din opgave som mentor er både at være et forbillede og en rollemodel, men også at være en kritisk ven og loyal kollega. Du skal være villig til at dele dine erfaringer og viden, men du er samtidig ikke ekspert i de rette løsninger eller har magiske evner til at fjerne de barrierer, der ligger i vejen for, at din mentee ikke kan udnytte sine egne ressourcer. Men du har indflydelse på og ansvar for processen. Husk først og fremmest, at du er en god medelev og et medmenneske, der gør en forskel. Stil ikke for store krav til dig selv om at være den perfekte mentor. Du har ansvar for processen og ikke resultatet du yder hjælp til selvhjælp. Det at være mentor er noget, du skal lære, og man kan blive bedre til hen ad vejen. Vi forventer ikke, at du er den perfekte mentor fra start. Det er vigtigt, at du selv sætter grænser, og at du selv får noget med fra din mentorrolle. En mentor er ikke en professionel hjælper, socialrådgiver, coach eller psykolog. Så det er vigtigt, at du som mentor ikke bevæger dig ud i enten at lave psykologiske analyser eller terapeutiske samtaler det er fagfolks område. 6

Afklaring af forventninger Menteer kan have forskellige forventninger til deres mentorer. Det er vigtigt som mentor, at få afklaret fra starten, hvad din mentee kan forvente af dig, så misforståelser kan blive undgået. Emner I kan diskutere på første møde hvilke forventninger har I til hinanden? hvad er realistisk? hvem har ansvar for hvad, fx møder? hvad med fortrolighed? Hvad må refereres videre og til hvem? er der grænser? Er der nogen ting, mentor ikke må tale om, og hvad kan mentee forlange af mentor? ophør af aftale. Begge parter har lov til at opløse mentorforholdet, fx ved dårlig kemi. Kontakt da skolen ved ophør af aftale, og/eller hvis du ønsker en ny mentor/mentee. Mentors udgangspunkt er at stille spørgsmål ud fra et anerkendende perspektiv og vise interesse. At du accepterer og respekterer det, mentee siger, uden at det betyder, at du for eksempel er enig. Vigtige redskaber Din måde at spørge på, og valg af spørgsmål er vigtige redskaber: sæt mentee i centrum spørg med oprigtig interesse (stil gerne uddybende spørgsmål) stil anerkendende spørgsmål lyt aktivt. 5

Møder Farmakonomskolen formidler kontakten mellem mentorer og mentees. Derudover er det en sag mellem jer. I starten er det en god idé at mødes eller ringe sammen rimelig ofte. Start med at booke faste aftaler, hvor I enten mødes eller ringer. Dagsorden og tidsramme Det er en god idé at lave en fast dagsorden og tidsramme: Mentee skal have mulighed for at stille spørgsmål Mentor skal have et fast punkt til at give information og tilbagemelding Mentee kan have et fast punkt, der hedder Jeg undrer mig over..., tag udgangspunkt i dette. Som afslutning på hvert møde runder mentee af og siger, hvad hun/han har fået ud af mødet, og hvilke ting der skal gøres inden næste møde. Det er en god idé, at disse ting bliver skrevet i en dagbog, fx den elektroniske logbog. Mentee kan skrive et par stikord ned, hver gang der er et eller andet, der undrer mentee, fx vigtige tanker, indskydelser, succeser, fiaskoer mellem hvert møde. Følg derefter op på det, når I mødes som et fast punkt. Måske bliver det meget fristende for mentor at sætte sig selv og egne erfaringer i fokus, men husk, det er mentee, der skal på banen. 8

For mentor handler det om at være tålmodig give feedback holde fokus på de mål, der er aftalt støtte, påskønne og bekræfte udviklingen følge op og give konstruktiv kritik dele erfaringer og pege på udviklingsmuligheder. For mentee handler det om at tage ansvar for egen udvikling udvikle evnen til selvstændigt at tage initiativ holde fast i at kunne og turde undre sig få mere selvtillid og selvværd. I vil måske opdage en vis modstand eller svindende motivation undervejs, vær opmærksom på dette, og spørg om hjælp hos studievejledningen. Måske er det en god idé med en ekstra time-out sammen, hvor I får en snak om, hvorvidt mentor stiller de rigtige krav til mentee (for høje/lave krav?). Det kan også være en god idé at få opsummeret mål og retninger og få bekræftet og påskønnet de fremskridt, der trods alt er sket. Tempoet skal justeres, så det passer til den enkelte elev. vi kunne...,... God ide...,... 5

Tidsforbrug Evaluering Hvor meget tid, der skal sættes af, afhænger af, hvilke opgaver du som mentor skal løse. I begyndelsen skal der sættes mere tid af til at lære hinanden at kende, så der skabes et tillidsfuldt forhold. Mentorarbejdet er ikke noget, der skal tage meget tid fra andre opgaver, men derfor er det alligevel vigtigt, at der er opbakning bag initiativet fra apoteket og fra skolen. Hvis du føler dig trængt på din mentorrolle, så er det en god idé at tage en snak med studievejledningen. Afrunding og evaluering af samarbejdet Når slutdatoen nærmer sig, er det vigtigt at få rundet ordentligt af, og få evalueret samarbejdet. blev målene nået? hvilken udvikling er der sket? var der problemer, og hvordan blev de løst? hvad har du som mentor lært, og hvad har mentee fået ud af det? har I hver i sær haft de oplysninger, I har haft brug for osv.? Hvis samarbejdet afbrydes før tiden, er det en god idé, hvis det er muligt, at afsætte tid til at diskutere, hvorfor det skete. Dette kan gøre det nemmere at komme videre på en positiv måde. Her er det vigtigt at vurdere, om en anden mentor kan træde ind i rollen og fortsætte forløbet.

Kontakt Hvis du er interesseret i at blive mentor (2. og 3. års elev) eller få tildelt en mentor (1. års elev). Studievejledningen Kontakt Kamilla Fugl, dir tel 4820 6288 eller kf@pharmakon.dk

Milnersvej 42-3400 Hillerød Tel 4820 6000 farmakonomuddannelsen.dk elev@pharmakon.dk Om farmakonomer og Farmakonomforeningen herunder løn- og ansættelsesmuligheder: Farmakonomforeningen Skindergade 45-47 - 1159 København K Tel 3312 0600 farmakonom.dk Om apotekssektoren: Danmarks Apotekerforening Kanonbådsvej 10-1437 København K Tel 3376 7600 apotekerforeningen.dk apoteket.dk Pharmakon, maj 2015 Scan og læs mere