Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.



Relaterede dokumenter
Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Der mangler viden gælder alle faggrupper og pårørende, incl. personale på sygehuse og i plejeboliger

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Tidlig Indsats på Tværs

Opfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

13. Indlæggelse og udskrivning af patienter med demens

DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.

Kommunikation og samarbejde ved Stationære behandlingsforløb (somatik og psykiatri)

Geriatri i Front. Geriatrisk Afdeling, OUH, Odense. Sygeplejerske Martha Løwe og oversygeplejerske Jette Wensien

v/ Chef for Hjemmesygeplejen Anni Sørensen og Ledende Oversygeplejerske Christian Jørgensen

Kompetenceudviklingskatalog

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere.

Syddanmark. Sydvestjysk Sygehus På Sydvestjysk Sygehus er screenings- og forløbsvejledningen imple- Region

Sygeplejen i fremtiden?

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune

Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Regionsældrerådets forslag til input til ny Sundhedsaftale okt

Tværsektoriel e-kommunikation i relation til indlæggelsesforløb. V/Peter Qvist Overlæge, lektor, Center for Kvalitet Region Syddanmark

Samarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner. 8. maj 2019

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

8. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb og Socialpsykiatrien

Bilag 14: Kommunikation og samarbejde på tværs om patienter med demens i stationære forløb

Sygeplejerske på døgnrehabilitering

APPENDIKS. Den ældre medicinske patient Udskrevet fra medicinsk afdeling. Kommunikation og samarbejde - Hvordan står det til?

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Medcom arbejdsgange i Omsorgssystemet

Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

1.A.2 Udarbejdelse af regional samarbejdsaftale

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Sundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune. Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: /1.7.

Samarbejdsaftale. den terminale patient

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen (1.dec 2014)

Tidlig Indsats på Tværs

Samarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Demensvenligt Sygehus

Overgange for borgeren

På vej mod Sundhedsaftale Dato: 2. marts 2014

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

Kommunernes Sundhedsfaglige opgaver. Ældrechef Svendborg Kommune Kirsten Vie Madsen

Den Ældre Medicinske Patient

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Resume af forløbsprogram for depression

v/ Chef for Sygeplejen Anni Sørensen og Afdelingssygeplejerske, FAM Helle Steenholdt Skovgaard

Forslag til specifikke aftalepunkter for Svendborg Kommune

PSU møde 14. maj Opsamling psykiatri konferencen Hovedpointer - temaer

BEHOV FOR DELING AF OPLYSNINGER TIL BEDRE KOORDINERING I SUNDHEDSVÆSENET SAMMENFATNING AF ARBEJDSGANGSANALYSE

Patientens Team som grundlag for det gode patientforløb i det tværsektorielle

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland

Opsamling på gruppedrøftelser

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

PRÆSENTATION PROJEKT PALLIATION RANDERS KOMMUNE

Hvem er vi og hvor kommer vi fra?

Rammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland

Kvalitet i overgange/ Patientsikre overgange

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 sammen om sundhed

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

Demenskonsulent i hospitalsregi

Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS

Sundhedspolitisk Dialogforum

Godkendt: August 2016

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

FAGLIG VEJLEDNING VEDR. STYRKET OPFØLGNINGSINDSATS I ALMEN PRAKSIS. Vurdering af behov for opfølgning i almen praksis efter sygehusindlæggelse

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Bridge over troubled water

V E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I G

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning

Medcom arbejdsgange i Avaleo Omsorg

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Samarbejdsaftale den terminale patient

Kortlægning 3 Palliativt Videncenter

Præsentation af SAM:BO

Evaluering Satspuljemidler

Det kommunale sundhedslandkort

Samarbejdsaftale om demens

Den eksisterende generelle samarbejdsaftale mellem Sygehus Sønderjylland og Aabenraa Kommune er fortsat gældende indtil udgangen af 2007.

Opsamling på gruppearbejde ved møde i Strategisk Følgegruppe for risikobaseret tilsyn 1. november 2016.

DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN - AKUTINDSATS - STATUS

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Transkript:

Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialog ved indlæggelser: Vordingborg Gode patientforløb/demens= 1. følgeskab af kendt ansigt (ledsagende princip) 2. få stimuli, hvis det er nødvendigt med indlæggelse 3. rolige omgivelser(gerne med brug af symbol(blomst) for skærmning også af pårørende, og synliggøre at her er der særligt behov. 4. Forløbskoordinatorer på sygehusene som kobling ved udskrivelse og opfølgning i hjemmet derefter. Udekørende geriatriske teams som kommer i borgerens/patientens hjem Det skal blive nemt at blive indlagt og nemt at blive udskrevet. Forebyggelse af indlæggelser er vigtigt. Pårørendeinddragelse er vigtigt Kasseløsninger er ikke løsninger for demente Specialisterne tager over når primær ikke kan længere feks har lavet urinstiks osv Specialisterne yder sparring og vejledning samt undervisning. Visitationen er indgangen til kommunen. Men mange steder giver det mening med den direkte dialog mellem partnerne feks kontaktpersonen. Forventninger til specialisterne er at de byder ind, når de finder ud af noget nyt At en sygeplejersker har været inde over forløbet, før en pt. indlægges. Det gode samarbejde med egen læge Borger i centrum flexible løsninger ift. Arbejdsgange Dement med somatisk sgd. Minimum tilset af spl og demenskoordinator Samskaber anamnese/situation. Afklare hvad behovet er? Ved indl./eget hjem.

Godt med tag-imod besøg: indenfor 4 timer efter udskr. Kommer en hj.spl. på besøg Triagering hjælper på opsporing af delir Beboerkonferencer er godt. Udfordringer ved indlæggelse og udskrivning af patienter med demens/delir: Nogle afdelinger har svært ved at rumme demente og delirøse. Indlæggelse af borger med kendt demens, som indlægges i sygehusregi på aktuafd. og ikke direkte på f.eks. geriatrisk afd. Primær ringer ofte og vil have borger indlagt med demens eller delir. Ældre psykiatrien tager kun borger med psykiatriske diagnoser. Samarbejde mellem egen læge og ældre psykiatrien og primær sektor kan være bedre Sygehuset mangler stadig oplysninger om, hvad er forsøgt for at afhjælpe problemet i hjemmet/på plejehjemmet Elektronisk kommunikation er en udfordring, idet advis man sender ikke altid kan åbnes eller ikke sendes. Der mangler klarhed over kommunikationsveje. (pga. implementering af nye IT-systemer, som ikke er indført alle steder endnu. FMK er ikke altid opdaterede. Det bliver godt når det fungere alle steder. Før hen fik sygehuset opdaterede informationer, nu kan informationer godt være lidt gamle. Store udfordringer ved at få en konkret udredning med relevante prøver, røntgen mv., (rette patient, rette seng!) Manglende følgeskab under indlæggelse,(kendt ansigt) Nedprioriterng af egen faglighed (medfører?) vi kender ikke patienten. Manglende respekt for vores faglighed Hospitaler udskriver de demente borgere for hurtigt nogle gange, når de overser frakturer ol De udskrives med diverse benzodiazepiner uden plan. Her skal primær sektor være meget påpasselige i forhold til diverse mediciner. Selvom der er plankonferencer, så er der ikke altid styr på nøgle, mad, osv Manglende stillingtagen til pt.s hjælpebehov efter udskrivning (for)hurtig udskrivning (medfører?) mgl. kommunikation bg. veje. Patientens manglende sygdomsindsigt medfører utilstrækkelig hjælp

Sektorovergang: Medicin! Mangelfulde epikriser/oplysninger fra indlæggelsesrapport Pårørende mangler information om udskrivning De nye sygehus er i glas og ikke særlig venlig indrettet i forhold til borger som er kognitive svækket. Det digitale DK er ikke egnet til personer med demens Fritagelse for digital post gælder ikke, når der skal laves ansøgninger Udbetaling DK volder problemer Hvem må bruge andres(demensramtes) NemID? (pårørende?) Vigtig information går tabt. Når ikke ud i yderste led. Bremses af en struktur, f.eks. at det er planlæggeren i gr., der læser udskr.notater, men ikke den enkelte medarb. Flere ledelser giver udfordringer omkring samarbejdet Med.arb. skal passe fx akuttlf. Mens de samtidig skal varetage pleje/omsorg af mennesker med demens: afbydelse og dermed mistes noget af kommunkation, opmærksomhed og nærvær. Forslag til forbedrede patientforløb: En tydelig beskrivelse af roller og ansvar ved demens/delir indlæggelser Samarbejde om denne patientgruppe kræver: Gensidig respekt for forskellige fagligheder Tværsektoriel og Tværfaglig indsats Grundig basal og specialiseret udredning At PL begrunder indlæggelse ved at give en grundig beskrivelse af problematikken, herunder hvad har været forsøgt og habituel tilstand ved henvisning. (Skal have set pt. selv!) Ingen hurtige indlæggelser og udskrivninger! Systematisk brug af screeningsværktøjer, herunder at videregive resultater til samarbejdspartnere. Også på de almene afdelinger. Demens/delir ptt. kræver flere ressourcer både v. indlæggelse og v. udskrivning. (tid og faglighed) Forbedring af kommunikation. Ptt. mangler sygdomsindsigt. Dialog med patient og pårørende. (respektfuld omtale af ptt.) Kræver megen koordinering af udredning, us. og af behandling under indlæggelsen og ved udskrivning. Tjekliste. Stillingtagen til hjælpebehov. Plan for seponering af psykofarmaka skal altid medgives ved udskrivning. Kræver nedsat tempo

Fyldestgørende epikrise. (problematikken uddybes, der skal redegøres for nye fund) Fælles handleplan. Nyt specialark? 1 borger -1 plan. Der afholdes altid udskrivningsvis. V. hjemmeboende ptt. Inddrage udførerled før udskrivning. Ledelse er utydelig v. samarbejde på tværs Rollefordeling: hvem gør hvad i kommunerne? (ved demens/delir) At PL. Foretager opfølgende hjemmebesøg efter indlæggelse. I samarb. m. udekørende teams. Forslag til forbedret kommunikation EKM er mangelfuld. Plejeplaner bør være opdaterede v. indlæggelse. Baggrundsoplysninger skal videregives. En fælles vandrejournal FMK skal være opdateret v. indlæggelse. Mere dialog, løbende under indlæggelse og med udførerleddet. Alle skal have adgang til relevante oplysninger. Udskrivningskonf. m. rette fagligheder pr. video. Forslag til ændret organisering Sygehuse: 1 indgang til sygehus. Demensafd. M. fælles visitation Delirteams på alle sygehuse Demensvenlige sygehuse: skærmet afsnit, få stimuli, ro, følgeskab af kendt ansigt, symbol for kognitiv svækkelse i journal og ved stue, forløbskoordinator på sygehuse, nedsat tempo, målrettet kommunikation Kommuner: Flere akutstuer/pt.hoteller (m. SSA og Sygepl.) Midlertidige pladser mhp. genoptræning og rehab. Visitationen (1 indgang) er en barrierer for kommunikation med udførerled og primær kontaktperson. Demensstøttepersoner skal være tydelige for sam. Arb. Parter. Anvende beboerkonferencer Fælles: et samfinancieret ledsagekorps til ptt. m. kognitiv svækkelse. Det har betydning at kende/have mødt sine samarbejdsparter: god effekt/nemmere at tage kontakt.

Forslag til indretning af demensvenlige sygehuse: Det nye sygehus er i glas og ikke særlig venlig indrettet i forhold til borger som er kognitive svækket. Glas i de nye sygehuse, hvorfor er demente ikke tænkt ind? Indrette sygehusene, så de er nemme at finde rundt i feks. visuelt og ikke kun ved skrift. Logo til demente er der både fordele og ulemper med. Indrette lyse rum med farver, symboler mv. som erfaringsmæssigt gvier ro og genkendelighed for borgere med demens. Mulighed for skærmning af borgeren: Der er behov for særlige fysiske rammer og kompetencer til patienter med demens i akut afdelinger. Forslag til forebyggelse af indlæggelser Et tættere samarbejde i primærsektor og med regionens udekørende teams(geri og geronto) PL udarbejder en plan for udredning At pt. kommer i nødvendig behandling så hurtigt som muligt Flere udekørende geriatriske teams At en spl. ser pt. i samarb. m. PL. forud for påtænkt indlæggelse At specialisterne yder faglig vejledning Demenkonsulenter tænkes ind tidligt i forløbet Inddrage specialister for at undgå genindlægelser. Forslag til forbedret samarbejde med patienter med demens/delir og deres pårørende Få faste kontaktpersoner i alle led. Kendt ledsagelse ved indlæggelse, primært en pårørende, ellers en komm. Med.arb. som kender borgeren Tæt samarbejde med pårørende. Mere medinddragelse. Bedre information. Evt. medindlæggelse. Indføre et demensvenligt logo: En blomst med flg. betydning: Nedsat tempo, forenklet og gentaget kommunikation, skærmes for unødvendige indtryk, lyd osv., særlig behov for koordinering, inddrage pårørende. Fritagelse for Digital Post.

Mere fleksible løsninger hos disse patienter i forhold til normale arbejdsgange. Undgå afbrydelse af plejesituationer. Forslag til kompetenceudvikling Værdier: Mere respekt for faglighed Kendskab til sam.arb.parter Kompetencer: Viden om demens på alle niveauer i begge sektorer. Også ydervagter, vagtlæger og sygehuspersonale. (basalt og specialiseret undervisningsniveau, via fælles skolebænk på tværs) Alle skal (basalt) kunne rumme og forstå patienter med demens/delir Skal kunne koordinere indsatsen ved komplekse patientforløb(det er et fælles ansvar) Viden om handlemuligheder v. ændret adfærd. (skærm, kommunikation, osv.) Ikke specialiserede sygehusafdelinger skal have nøglepersoner med basal viden om demens. Kendskab til og evne til at anvende screeningsværktøjer og testredskaber indenfor eget kompetenceområde. Hjemmepleje: Kunne anvende triagering(inddeling i 3 grupper. Grøn:rask, gul: Få ændringer, rød: Mange ændringer/nylig indlæggelse) Kan omsætte teori til praksis Kommunale sagsbehandlere kan mangle viden om demens Flex-trafik chauffører (taler dårligt dansk) og mangler viden om kommunikation og instrukser vedr. aflevering og afhentning ved kognitiv svækkelse. Ledsage til døren