LÆREPLAN Slottet (Børnehaveafdelingen i Den integrerede institution Borgens) Der er fremsat afbureaukratiseringsforslag i forhold til læreplaner, og samtidigt formoder vi, at et ny læreplanskoncept i København vil indarbejde pædagogisk kvalitetsudvalgs pejlemærker. Vi skal i henhold til dagtilbudsloven udarbejde en læreplan, det vil vi derfor gøre. Men da vi formoder, at der inden alt for længe vil blive udarbejdet nye kommunale retningslinjer, vælger vi langt hen af vejen at henvise til vores fælles faglige grundlag, herunder til vores fælles pædagogiske principper (Diamantpædagogik i Ø10), til vores årshjul, samt vores drejebog til årshjul. De 6 læreplanstemaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Alle 6 læreplanstemaer indgår som en naturlig del af hverdagen i Hans Egede. I vores faglige grundlag, samt i vores årshjul, beskrives hvordan vi konkret arbejder med temaerne. 1
1) Alsidig personlig udvikling Det er i mødet med omgivelserne, at børn udvikler deres personlighed, børn spejler sig i andre børn og voksne. Børn trives og udvikles bedst i en omverden, der er anerkendende og medlevende, bl.a. derfor arbejder vi ud fra en fælles vision om: Ø10 som skæld ud fri zone. Et barn skal opleve sig selv som et unikt menneske fyldt med muligheder, succesoplevelser og med betydning for andre. (jf. vores etiske grundlag). Hvordan praktiske pædagogiske handlinger understøtter barnets alsidige personlige udvikling fremgår hele vejen gennem diamantpædagogikken, men måske især under basal omsorg. 2) Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikles gennem aktiv deltagelse altså ved at være med, hvor det sker. Børn skal indgå i venskaber og fællesskaber, de skal opnå færdigheder i at forhandle og argumentere, i at give og få omsorg og meget mere. I diamantpædagogikken beskriver vi, hvordan vi sørger for at børnene har mulighed for at tilegne sig sociale kompetencer især under social udvikling. For arbejder vi med at understøtte: at barnet har mulighed for at være og forblive nysgerrig at barnet kan se og forstå andres behov, samt udtrykke følelser at barnet opnår viden om, hvordan man begår sig i forskellige situationer at barnet kan indgå i venskaber og gruppetilhørsforhold 3) Sproglig udvikling Barnets muligheder for at tilegne sig verdenen og senere begå sig, såvel socialt som i skolen afhænger af barnets sproglige udvikling. Vi arbejder med barnets forskellige sproglige kompetencer f.eks. i forhold til: at barnet kan forstå sin omverden at barnet kan skabe kontakt og kommunikere at udvikle barnets ordforråd og forståelse for sproget og dets regler At barnet kan udtrykke sig nuanceret. 2
4) Krop og bevægelse Barnet bevæger sig og sanser verden med kroppen som værktøj. Kroppen er et komplekst og sammensat sansesystem, som udgør et fundament for barnets erfaringer, viden, kommunikation samt sociale og følelsesmæssige processer. Ved at styrke barnets motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed, forstærker man hans/hendes forudsætninger for at udvikle sig. Bevægelse giver barnet erfaringer med at bruge kroppen Fysisk aktive børn udvikler fortrolighed med deres krop og lyst til at bevæge sig Lugtesansen, smagssansen, høresansen, synssansen og følesansen er alle vigtige for barnets oplevelse, læring og udvikling En effekt af bevægelse og kropskendskab er, at barnets selvtillid og sociale kompetencer udvikles, samtidigt får barnet mere overskud til at lære. 5) Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener er et tema, som rummer rig mulighed for leg, læring og udvikling. Forskelligartede naturoplevelser udgør et fundament for børns forståelse af deres omverden og processerne i den. At børnene udvikler respekt og forståelse for naturen At børnene oplever fortrolighed og glæde ved at være i naturen. At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. 3
6) Kulturelle udtryksformer og værdier Kulturelle udtryksformer og værdier handler om forståelse af og tilgang til verden. Børnene skal have mulighed for at praktisere deres egen børnekultur i hverdagen, der skal være plads til at udforske, eksperimentere med og møde forskellige kulturelle udtryksformer kunstnerisk, kulturelt og menneskeligt. Vi arbejder ud fra en kulturforståelse, hvor vi anser børn for at være kulturskabende. De kulturelle udtryk og værdier, børn selv frembringer i deres gøren og laden er kulturelt formgivende processer, der skaber mening og betydning for børnene i øjeblikket. Det kan være udtryksformer som rim, remser, sange, vitser, lege, men også mere æstetiske udtryk som rytmer, gangarter, malerier Børn skal ligeledes præsenteres for kulturelt bestemte traditioner (f.eks. fastelavn, jul o.lign.) og samfundsmæssige værdier (f.eks. demokratiske forholdemåder) Give børn mulighed for at optræde (f.eks. cirkusforestilling, Lucia-optog o.lign) Præsentere børn for forskellige kunstneriske arbejdsformer (gemme børnenes kulturelle udtryk over tid i barnets mappe) Tage del i folkelige og egne traditioner (fastelavn, bamsefest, kirkebesøg etc.) Lade børnene invitere børnehaven hjem til sig (fødselsdage) 4
Årshjul November December Januar Jul Julegaver Bevægelsesuge Februar Maleuge Fastelavn Oktober Naturuge Naturuge Marts Påskeklip Halloween Bamsefest Cirkusuge Septem -ber Trafikuge Olympiade Farvel til skolebørn Modtagelse af nye børn Trafikuge April August Museumsuge Blomsterdag Maj Juli Teateruge Juni 5
Evalueringsplan: Sproglig udvikling UDVIKLINGSMÅL: Alle børn skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog INDSATS Beskrivelse af indsatsen. DOKUMENTATION Den viden vi har indsamlet. LÆRING Hvad gik godt? Hvad gik ikke så godt? PERSPEKTIVER Det videre arbejde med udviklingsmålet Sprogtestning af alle 3- årige Blev sprogtestene udført? Sprogtestning af skolestarte: Blev sprogtestene udført? Fokus på sprogudvikling i hverdagen Har vi tilegnet os nye sprogstimuleringsrettede rutiner? (f.eks. dialogisk læsning) Handleplaner og målrettet indsats ift. børn der tester behov for særlig indsats. Udarbejder vi handleplaner ift. de børn, som har brug for en fokuseret indsats? Involverer og informerer vi hinanden? Involverer og informerer vi forældrene? Forbedres barnets sprog? Evalueringsplan: Krop og bevægelse UDVIKLINGSMÅL: Alle børn skal udfordres ift. leg og bevægelse (motorik, fysisk udfoldelse og koordination). INDSATS Beskrivelse af indsatsen. DOKUMENTATION Den viden vi har indsamlet. LÆRING Hvad gik godt? Hvad gik ikke så godt? PERSPEKTIVER Det videre arbejde med udviklingsmålet Forløb med Bevægelsesteam København Har vi fået leg og bevægelse ind i hverdagens pædagogik? Har vi videreført efter forløbets ophør? 6
7