De unge få r åttråktive uddånnelser

Pressemeddelelse om forliget om EUD-reform De unge få r åttråktive uddånnelser Uddannelsesgarantien og et nyt basisforløb for eleverne fra folkeskolen sender et klart signal til de unge om, at en erhvervsuddannelse er et attraktivt tilbud. Danske Erhvervsskoler-Lederne kom igennem med at udvide målgruppen for basisforløbet i den endelige erhvervsuddannelsesreform. De unge kan være sikre på at gennemføre deres erhvervsuddannelse, hvis de vælger blandt en række uddannelser, og det har stor betydning for at kunne tiltrække flere, fremgår det af forliget om reform af erhvervsuddannelserne. En række af de 107 erhvervsuddannelser kommer på en såkaldt positivliste, hvor eleverne er garanteret at gøre deres uddannelse færdig, enten med en hel praktikplads eller i et praktikcenter suppleret med flere korte eller længere praktikforløb i en virksomhed. Og det er Danske Erhvervsskoler-Lederne meget glade for. Uddannelsesgarantien er afgørende, når de unge skal finde erhvervsuddannelserne attraktive. At det ikke gælder alle uddannelser, er sikkert også forståeligt for unge mennesker, for selvfølgelig skal der være et reelt arbejdsmarked og dermed jobmuligheder bagefter. Det signal kan vi nu sende klart og tydeligt, siger Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler-Lederne, der er godt tilfreds med, at politikerne for første gang sætter en konkret målsætning om, at 30 pct. af en ungdomsårgang skal tage en erhvervsuddannelse i 2025. Erhvervsuddannelsesreformen indeholder et nyt basisforløb for elever, der kommer fra folkeskolen. Det giver gode muligheder for at skabe et ungdomsmiljø og introducere og vejlede de unge til erhvervsuddannelserne, inden de skal træffe deres endelige valg af uddannelse. Peter Amstrup er godt tilfreds med, at det i de afsluttende forhandlinger lykkedes at overbevise politikerne om, at tilbuddet også skal gælde elever op til et år efter, de har forladt folkeskolen. Udspillet var kun elever direkte fra 9. og 10. klasse. Den nye EUX på de merkantile uddannelser ser Danske Erhvervsskoler-Lederne også som en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne, fordi de unge får både en faglært og en studieforberedende uddannelse samtidig, så de også kan læse videre. Vi forventer, at EUX vil være et attraktivt tilbud både til mange af de unge, der i dag vælger gymnasiet, og dem, der i dag går på det toårige merkantile grundforløb, men som ikke gør deres erhvervsuddannelse færdig med en praktikplads. Det er vigtigt at give de unge valgmuligheder, siger Peter Enevold, næstformand i DE-L, der dog er bekymret over, at det ikke lykkedes at få forlænget det merkantile grundforløb for de elever, der ikke skal på EUX. De får forkortet deres grundforløb væsentligt, og det kan bl.a. skabe problemer for antallet af praktikpladser. Erhvervsskolerne vil nu arbejde konstruktivt for at føre reformens mål ud i livet. DE-L forventer at blive inddraget i den endelige udformning af love og regler og det fremtidige arbejde for at måle kvaliteten på erhvervsuddannelserne, siger Peter Amstrup. 1

Hvåd hår DE-L opnå et? 25. februar 2014 På direktørmødet den 8. oktober 2013 besluttede direktørkredsen 6 hovedindsatser, som DE-L skulle arbejde for i forhold til regeringens første udspil til reform. Nedenfor beskrives, hvordan det er gået med de indsatser. 1. Grundforløb 1 til flere end elever direkte fra 9. og 10. klasse ja! Unge har adgang til grundforløb 1 op til et år efter, at de har forladt folkeskolen, så elever, der dropper ud af gymnasiet efter få måneder eller har været skoletrætte og har haft et ungarbejderjob, også har adgang til grundforløb 1. 2. Forlæng grundforløb 2 ja! I regeringens udspil blev der foreslået 10 uger, og det er nu forlænget til 20 uger. Både skolerne og arbejdsmarkedets parter har argumenteret for, at det ikke var muligt at nå et tilstrækkeligt fagligt niveau på kun 10 uger, som er den egentlige faglige forberedelse til hovedforløbet. Det har også betydning for de elever, der starter direkte på grundforløb 2 uden grundforløb 1. Forlængelse af grundforløb 2 er dog sket på bekostning af grundforløb 2, som i udspillet var 30 uger, men nu er 20 uger. Desværre lykkedes det ikke at få et endnu længere grundforløb 2 på de merkantile uddannelser. 3. Fjern kvoter (både på den merkantile EUX og generelt) ja! Kvoten på den merkantile EUX erstattes af en økonomisk ramme for antal elever, men den er usynlig for eleverne, så der sendes et vigtigt signal til de unge om, at der er fri adgang til EUX. Kvoter på skolepraktik og adgangsbegrænsning ventes afløst af uddannelsesgaranti på en række uddannelser, adgangskrav på 02 til erhvervsuddannelser og ikke mindst gærdehøjder/adgangskrav forud for grundforløb 2 og hovedforløbet. 4. Merkantil EUX på de tekniske erhvervsuddannelser nej, men Det er lykkedes at få fokus på EUX-modellerne på de tekniske uddannelser og der vil derfor blive arbejdet på ensretning af længder og placering af skoleperioder på hovedforløb, så der bliver bedre muligheder for at samlæse fag på tværs af uddannelser. 5. Afskaf den merkantile studentervej nej, men Der indføres 10 ugers grundforløb 2 til studenter forud for deres 1-årige hovedforløb. Men der indføres en forholdsvis lang overgangsperiode fire år (frem til 2019) hvor den eksisterende studentervej til en erhvervsuddannelse fastholdes i forhold til det nuværende 2-årige hovedforløb. Om det betyder, at den 12 uger HGS fastholdes i overgangsperioden er ikke helt klart. Overgangsperioden giver de merkantile skoler mulighed for at omstille sig og øge kendskabet til EUX som et alternativ til at tage dobbeltuddannelse. 6. EUD10 på erhvervsskolerne både/og Alle kommuner skal udbyde EUD10 og kommunalbestyrelsen skal indgå overenskomst med den lokale erhvervsskole om etableringen af de særlige erhvervsrettede 10. klasser. Samarbejdet skal omfatte mindst 30 pct. og højst 50 pct. af den samlede undervisningstid. 2

Hovedtræk i forliget Grundforløb De 12 indgange reduceres til 4 hovedområder. Den endelige navngivning drøftes i REU. o Omsorg, sundhed og pædagogik o Kontor, handel og forretningsservice o Fødevarer, jordbrug og oplevelser o Teknologi, byggeri og transport Der bliver tale om en 20+20 model med 20 ugers grundforløb 1 og 20 ugers grundforløb 2 på både de merkantile og de tekniske erhvervsuddannelser. På det merkantile område fokuseres og skærpes indholdet i GF 2 mod de brancher, som den enkelte uddannelse er rettet imod, og der afsættes en særlig ressource - svarende til 2 ugers undervisning - til at styrke GF 2 undervisningen i uddannelserne uden obligatorisk EUX. Grundforløb 1 er forbeholdt elever fra 9. og 10. klasse, samt elever der op til et år efter afsluttet 9. og 10. klasse, der ikke har gået på produktionsskole eller har brugt et år i en gymnasial uddannelse. Alle andre skal starte direkte på grundforløb 2. Har folkeskoleeleven en uddannelsesaftale, kan eleven fravælge grundforløb 1 og starte direkte på grundforløb 2. Grundforløb 1 skal give eleven almene og generelle erhvervsfaglige kompetencer samt kendskab til forskellige fagområder og praktik- og beskæftigelsesmuligheder. Der skal vælges fagretning efter to uger på grundforløb 1. Eleven skal uanset fagretning kunne gå ind i et hvilken som helst grundforløb 2 efter grundforløb 1. Det er ikke muligt at samlæse eleverne i grundforløb 1 med de øvrige elever på skolen, idet grundforløb 1 skal afspejle et ungdomsmiljø i et stærkt klassefællesskab. Elever må kun påbegynde grundforløb 1 én gang. Til gengæld kan eleven ifølge SU-reglerne starte på op til fem forskellige grundforløb 2. Grundforløb 2 skal være målrettet én af de 107 erhvervsuddannelser. Der er samlæsningsmuligheder på grundforløb 2 mellem fagene og mellem unge og voksne elever. Grundforløbsprøven, som eleverne skal aflægge som afslutning på grundforløb 2, får øget betydning og den skal være bestået for, at eleven kan påbegynde et hovedforløb. Desuden vil de faglige udvalg i højere grad få mulighed for at stille krav om specifikke kompetencer, som eleven skal have tilegnet sig forud for optagelsen på hovedforløbet. Dette kan få en afsmittende effekt i form af specifikke kompetencer, som eleven skal have ved indgangen til grundforløb 2 - enten fra grundforløb 1 eller udefra. Det den enkelte skole, som vurderer elevens mulighed for at gennemføre et bestemt grundforløb 2. 3

Hvis eleven har en studentereksamen og ønsker en merkantil uddannelse, så starter eleven med et særligt 10 ugers grundforløb 2 og 1 år i praktik med de sædvanlige skoleophold (den merkantile studentervej). Der er dog aftalt en overgangsordning, så studenter har fortsat et hovedforløb på 2 år frem til 2019. Adgangskrav Der indføres adgangskrav til erhvervsuddannelserne på 02 i dansk og matematik i de afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse. Desuden skal eleverne være erklæret uddannelsesparate til en erhvervsuddannelse. Elever med uddannelsesaftale eller med en anden ungdomsuddannelse, som har givet eleven de fornødne faglige kvalifikationer, har direkte adgang til erhvervsuddannelserne. Det bliver muligt at optage elever, som ikke har 02 i dansk og matematik baseret på en prøve og en samtale. Disse elever vil blive fulgt nøje og deres evne til at fuldføre må ikke afvige væsentligt for elever, som opfylder adgangskravene. Optagelsen skal ske på baggrund af en central udarbejdet test og en samtale. Samtidig med, at der indføres adgangskrav til erhvervsuddannelserne, er det aftalt, at adgangskravene til de gymnasiale uddannelser skal gentænkes bl.a. på baggrund af en analyse af sammenhængen mellem karakterer ved indgangen og de opnåede resultater i uddannelsen. Analysen skal være klar i foråret 2014, og analysen skal være en del af gymnasieforligskredsens grundlag for at stille forslag på området. Regeringens udgangspunkt er fortsat, at der skal være samme afgangskrav til alle de kompetencegivende ungdomsuddannelser. Nye tilbud til de elever, der ikke lever op til adgangskravene til EUD Som noget nyt etableres der en kombineret ungdomsuddannelse (tidligere fleksuddannelsen) målrettet elever, som ikke kan klare adgangskravene. Fleksuddannelsen skal både have et beskæftigelses sigte og uddannelsesforberedende sigte. Produktionsskolernes rolle styrkes. Alle kommuner forpligtes til at udbyde EUD10, som er en særlig erhvervsrettet 10. klasse. Forløbet er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men som ikke opfylder adgangsforudsætningerne eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rigtige valg. Motion, campus og Skills Motion og bevægelse skal indgå i undervisningen på både grundforløb 1 og grundforløb 2 i et omfang svarende til gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Erfaringer med campusdannelse skal indsamles og viderekommunikeres. Administrative forhindringer for campusdannelse skal fjernes. Udbredelsen og finansieringen af Skills skal styrkes. Rammebevillingen til Skills forhøjes til 5 mio.kr. med virkning fra 2015. 4

Uddannelsesgaranti Uddannelsesgarantien vil fremover være indrettet så elever, som gennemfører grundforløbet og optages i et hovedforløb i en uddannelse, som udbydes med skolepraktik har sikkerhed for at kunne gennemføre uddannelsen, hvis eleven opfylder kravene om egnethed, geografisk mobilitet og praktikpladssøgning. Elever, som gennemfører grundforløbet i en uddannelse, som ikke udbydes med skolepraktik og som ikke kan få praktikplads, har sikkerhed for at få tilbud om optagelse til grundforløb 2 i en uddannelse, som udbydes med skolepraktik eller uden praktik. Eleven vil få mest muligt merit. Tilbuddet om optagelse til et nyt grundforløb 2 gives kun to gange. EUX og overbygning Der etableres en EUX-model på det merkantile område, der består af grundforløb 1, grundforløb 2 samt et studierettet år. Herefter går eleven 2 år i hovedforløb. Kontor med speciale og finansuddannelsen kan fremover kun tages som EUX-uddannelser. EUX bliver også en mulighed på detail- og handelsuddannelserne. Der indføres frit optag på den merkantile EUX (på både kontor med speciale, finans-, handel- og detailuddannelserne). Dvs. at der ikke bliver udmeldt kvoter, men der arbejdes finansieringsmæssigt med en økonomisk ramme på 3000 elever, som kan justeres, hvis den årlige tilgang overstiger dette antal. Der indføres en ny overbygning (trin 3) på detail- og handelsuddannelserne på de ordinære uddannelsesforløb, som forbereder de unge til at blive butikschefer eller salgsledere. I forhold til EUX på de tekniske uddannelser lægges der op til, at der skal ske mere ensretning af længderne og placeringerne af skoleperioderne på hovedforløbene, så samlæsningsmulighederne bliver meget bedre. Kommer eleven ikke fra 9. og 10. klasse eller har været ude mere end et år, kan eleven ikke få grundforløb 1 som del af sit EUX-forløb, men skal starte direkte på grundforløb 2. Det påhviler eleven at opnå de fornødne kompetencer til dette via enkeltfag. Opnår eleven adgang til EUX bliver deltagerbetalingen til enkeltfagene refunderet. Regeringen ønsker at forbedre videreuddannelsesmulighederne fra en erhvervsuddannelse, bl.a. ved at sidestille højniveaufag på erhvervsuddannelserne med gymnasiale fag. De voksne over 25 Der etableres en ny erhvervsuddannelse for voksne, EVU, for personer på 25 år og derover. EUV træder i stedet for GVU. Uddannelsesgarantien er den samme, som for dem under 25 år. EUV ændrer ikke ved voksenlærlingeordningen. 5

EUV forventes ikke at give mindre aktivitet på AMU. EUV skal ses som et sammenhængende forløb, der giver voksne et formelt kompetenceløft til erhvervsuddannelsesniveau, mens AMU er målrettede kurser, hvor der opnås specifikke arbejdsmarkedsrettede kompetencer. Der vil dog skulle ske en integration af AMU i EUV. Optagelse på EUV følger de samme optagelseskrav som til erhvervsuddannelserne for unge. Erhvervsuddannelserne får ansvar for at gennemføre grundige og systematiske realkompetencevurderinger af de voksne. Undervisning samt lederes og læreres kompetencer Der indføres et minimumstal for lærerstyret undervisning på grundforløbet på 25 klokketimer om ugen i 2015, stigende til 26 timer fra 2016 og frem. Det skal skolerne fremover kunne dokumentere. Regeringen mener, at der skal ske et markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer fx ved en styrkelse af evnerne til at undervisningsdifferentiere. Alle lærere skal have pædagogiske kompetencer svarende til en pædagogisk diplomuddannelse senest 4 år efter ansættelse. Alle lærere skal inden 2020 have erhvervspædagogiske kompetencer, der i omfang svarer til 10 ECTS-point. Der skal derudover ske en faglig opkvalificering af lærere ved virksomhedsforløb. Skolerne forpligtes til at implementere og anvende metoder til undervisningsdifferentiering og til at der sker øget brug af niveaudeling og talentspor. Eleven skal desuden opleve bedre kobling mellem skoleforløb og virksomhedspraktik gennem en række initiativer. Der skal også ske en styrket anvendelse af it på skolerne. I regeringsudspillet forudsættes det, at der er behov for styrket pædagogisk ledelse på skolerne. Ledere og lærere skal implementere et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag for skolens undervisning og sikrer implementeringen af kvalitetsløftet i undervisningen. Skolerne skal sikre systematisk udvikling af undervisningsmetoder og løbende kunne dokumentere, at disse metoder virker. Alle ledere skal have pædagogisk ledelseskompetence svarende til et modul i diplomuddannelse i pædagogisk ledelse. Afgrænsning af hvilke ledere der er tale om udestår. Styring og måling Erhvervsskolerne skal fremover i langt højere grad måles på de resultater, de leverer og hvordan resultaterne reflekterer reformens målsætninger. Der skal på centralt niveau være en mere målrettet og konsekvent styring af erhvervsuddannelserne. Til det formål oprettes der en tværministeriel følgegruppe bestående af topembedsmænd fra bl.a. UVM og Finansministeriet. Der skal være et kvalitetstilsyn, der supplerer regeltilsynet og det økonomiske tilsyn, som har som mål at monitorere og forbedre undervisningens kvalitet. Tilsynet skal i reformens indfasningsperiode 6

suppleres med læringskonsulenter, som skal rådgive skolerne om kvalitets- og kompetenceudvikling og sprede viden på tværs af institutioner. Der vil ske regelforenkling. REU inddrages i det lovforberedende arbejde. UVM vil i samarbejde med parterne udforme en plan for implementeringen af reformen. Der skal gennemføres en udbudsrunde af erhvervsuddannelserne i 2017 i forbindelse med den nye struktur. REU inddrages i arbejdet. Praktik, vejledning og nødlidende skoler Der skal fortsat arbejdes for at tilvejebringe flere praktikpladser. UU-vejledningen fokuseres på de elever, der er i risiko for ikke at fortsætte på en ungdomsuddannelse. De uddannelsesparate vil få kollektiv vejledning, der i højere grad skal tænkes som et lærings- og undervisningsforløb, hvor læring sker i samspil mellem lærer og elever. Hertil kommer en opgraderet digital vejledning målrettet de uddannelsesparate elever Der afsættes 10 mio. kr., årligt ekstra i perioden 2015-2017 til en midlertidig forhøjelse af puljen til nødlidende skoler. Hvåd gør DE-L nu DE-L vil i de kommende måneder arbejde intensivt på at påvirke det lovforberedende arbejde, når forligsteksten skal omformes til bekendtgørelser og lovgivning. Det er her helt afgørende, at lovmaterialet formuleres, så skolerne kan leve op til reformens formål. DE-L vil inddrage udvalg og medlemmerne i dette arbejde. Der er en lang række steder i forligsteksten, hvor det er angivet, at Rådet for de erhvervsrettede uddannelser (REU) skal høres, bl.a. i forhold til navnene på de fire hovedindgange. Her vil DE-L bruge sine pladser i REU til at påvirke REU s indstillinger til ministeren. DE-L vil understøtte, at skolerne arbejder konstruktivt og positivt for, at reformens mål kan realiseres. Men DE-L vil også hele tiden holde politikere og embedsmænd op på, at rammerne for skolernes arbejde er rimelige og muliggør, at skolerne kan løfte det ansvar, de er blevet pålagt. Rent konkret vil DE-L i første omgang sætte fokus på nedenstående: Erhvervsskolerne skal kompensere for 26 timers grænsen i stil med den kompensation, der blev givet gymnasierne i forbindelse med 28-loftet. Erhvervsskolerne skal have mulighed for at udbyde for-forløb til de EUX-elever, der ikke kan få grundforløb 1 og derved kommer til at mangle 20 uger i det fulde EUX-forløb. 7

Følge praktikpladsudviklingen på det merkantile område og hejse det røde flag, hvis det afkortede merkantile grundforløb betyder færre praktikpladser. I forhold til kvalitetsstyring og kompetenceudvikling af lærere og ledere er det afgørende, at der tages udgangspunkt i det kvalitetsarbejde, der i dag sker på den enkelte skole og at den enkelte skole også fremadrettet kan prioritere sine indsatser for at nå de centralt fastsatte mål. DE-L har allerede gjort UVM opmærksom på vigtigheden af, at skolerne inddrages i udviklingen af den nye kvalitetsstyring. Skabe forståelse for de økonomiske vanskeligheder, som skolerne kan få i forhold til at tilpasse sig en aktivitetsnedgang (i form af færre elever pga. adgangskravene og tab af uddannelsesuger på særligt de merkantile uddannelser) på kort sigt. F.eks. ved at gøre opmærksom på den udfasningstid, der er på lærere, afskrivningstiden på maskiner og det faktum, at mange bygninger kun kan bruges til undervisning og dermed er usælgelige. Ovenstående indsatser og andre indsatser drøftes yderligere på direktørmødet den 24. marts og sekretariatet modtager meget gerne løbende input fra medlemsskolerne. Disse kan sendes til vicedirektør Nina Olsen på nol@danskeerhvervsskoler.dk 8