Sags. nr. 727-2011-35995. Lokalplan nr. 6008



Relaterede dokumenter
Lokalplan nr Område til idrætsformål i Vester Hassing. Nord. Fremlagt fra den. FORSLAG IRISVEJ KROGENSVEJ KROKUSV

Tillæg nr. 1 til lokalplan 303

Lokalplan nr Område til offentligt formål ved Skiveren

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

LOKALPLAN NR Menighedshus i Nr. Herlev. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PRIVATSKOLEN ALS I VØLUNDSGADE

Lokalplan nr. B Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

LOKALPLAN NR For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Lokalplan nr D. Område til offentlige formål i Gørløse

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning

LOKALPLAN NR. 151 for et område til en bolig og sti ved Kærgårdsvej i Gram

Sags. nr Lokalplan nr Boligområde ved Otto Møllersgade i Gylling

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

LOKALPLANENS HENSIGT

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

TINGLEV KOMMUNE. Tinglev Svømmebad Nørreagervej. Tinglev. LOKALPLAN NR a

Idrætsområdet i Melby. Forslag til Tillæg 1 til lokalplan for en motorsportsbane i Melby

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

Lokalplan nr C. Bolig- og centerområde i Skævinge

LOKAL PLAN AUGUST 1988

VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for et område til offentlige formål i den nordøstlige del af Hårlev by. LOKALPLANENS REDEGØRELSE:

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted

Gundsø byråd har d vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

MRP1REEP WDMMU~E L ORRLPLAN. otm4ifz lite boli~o?wtilvel 39dg~zi~HtWIi4LLL hj, MaPIaI~eI~konintww1. FU~ I{ LS.

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

LOKALPLAN NR. 177a. For området ved Hotel Hillerød. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ)

Sag. nr Lokalplan nr. 6009

Lokalplan for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Ejendomskontor i Lundebjerg-bebyggelsen

LOKALPLAN NR. 093 Tillæg til lokalplan 59. Ny færgefaciliteter på Rønne Havn

Lokalplan nr Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals

LOKALPLAN NR For et offentlig område i Nr. Lyndelse ÅRSLEV KOMMUNE 2003.

KOMMUNE NR BELIGGENDE VED ØSTERMARKSVEJ ODDER LOKALPLAN FQR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL I QDOER BY.

Udarbejdet af Arkitektfirmaet ApS Poul Erik Clausen i samarbejde med Teknik og Udvikling Dato: August 2000 Kontaktperson: Birgit Kaarøe Tlf.

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING

Lokalplan 203. Udvidelse af Torsted Skole

gladsaxe.dk Forslag til tillæg 1 til lokalplan 130 Udbygning af Pilegård

LOKALPLAN NR For et område ved Maltevang. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Lokalplan LK 31 for et børnehus ved Hyldebjerg

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

Lokalplan nr. E.317/C inkl. tillæg nr. 1. Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net doc

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Videbæk i februar 1999 J. Nr Revideret! marts Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Forslag i høring: xx.xx - xx.xx 20xx. Ølstykke Stationsby Ølstykke Bymidte Lokalplantillæg til lokalplan 09

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev

Lokalplan nr Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

LOKALPLAN NR. B

Lokalplan Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan for Grenaa Kommune)

Lokalplan Oktober For Skåninggårdsvej Natur og Udvikling

LOKALPLAN NR For et område ved Helsingørsgade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Lokalplan nr. 66. for et boligområde ved Tagetesvej. Hundested Kommmune

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej

LOKALPLANENS REDEGØRELSE: Lokalplanens indhold... 2 Lokalplanens forhold til anden planlægning... 3 Lokalplanens retsvirkninger...

LOKALPLAN NR Hillerød Handelsskole ved Trollesmindeallé. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Lokalplan Taastrup Kirkeplads til Rønnevang Kirke

Skolens idrætsbaner LOKALPLAN NR. 92. For Marbækskolen SKIBBY KOMMUNE

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Tillæg nr. 1 til lokalplan 61 for vindmøller ved Torup

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017

LOKALPLAN NR For et område ved P.Mogensenvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Lokalplan 231. for Hartmanns Plads i Nærum

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE VED KLOKKESTABELEN GL. HASSERIS LANDSBY

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup. Februar Natur og Udvikling

LOKALPLAN N R for udvidelse af erhvervsejendom i Tebstrup.

Forslag T I L L Æ G N R. 2 5

Side 1. VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for et boligområde samt et område til offentligt formål i Hårlev by. INDHOLDSFORTEGNELSE:

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

Lokalplan 48. For et område til opførelse af præstebolig og konfirmandstue

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm

LOKALPLAN' NR. 034 FOR ET OMRÅDE TIL OFFENTLIGT FORMÅL (KIRKE OG KIRKEGÅRD) I HØJVANGEN LOKALPLANOMRÅDE

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

LOKALPLAN NR. 078 # # Februar Indsigelsesfrist xx. xxxxxx Rønne. Nexø

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan nr Område til erhvervsformål; planteskole i Hals

Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan 03.8 Oktober For beplantningsbælte mellem industri- og boligområderne. Natur og Udvikling

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

LOKALPLAN NR BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

Lokalplan nr B. Boligområde ved Vinkelvænget i Gørløse

Lokalplan nr B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge

LOKALPLAN NR Indsigelsesfrist xx. xxxxxx For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2

Forslag til lokalplan O Institutions- og idrætsformål i Ørslev.

Lokalplan nr Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Transkript:

Sags. nr. 727-2011-35995 Lokalplan nr. 6008 Område til offentlige formål ved Hovedgaden September 2012

Gylling Efterskole set fra Hovedgaden er udarbejdet af: Odder Kommune i samarbejde med Arkipartners A/S. Nærmere oplysninger om lokalplanen fås hos: Odder Kommune Plan Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 e-mail: plan@odder.dk Lokalplanen udleveres ved henvendelse i Plan, Rådhuset. Planen kan også ses og udskrives fra kommunens hjemmeside www.oddernettet.dk under Bo & Byg samt fra www.plansystem.dk.

LÆSEVEJLEDNING Hvad er en lokalplan Der skal udarbejdes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger, større bygge- eller anlægsarbejder, væsentlige nedrivninger, ændringer i anvendelsen af en ejendom eller lignende. Byrådet kan i øvrigt altid beslutte, at der skal udarbejdes en lokalplan. En lokalplan er en detaljeret fysisk plan, der er bindende for den enkelte grundejer, og som fastlægger de fremtidige forhold inden for et nærmere bestemt område. I en lokalplan kan fastsættes bestemmelser for anvendelse, bebyggelsens omfang og placering, udformning og placering af veje, stier og friarealer samt regler for bevaringsværdige huse og bymiljøer m.v. Bestemmelserne skal sikre, at et område anvendes og udformes under hensyntagen til de eksisterende omgivelser og i overensstemmelse med den øvrige planlægning i kommunen. En lokalplan omfatter 3 dele: Redegørelse, Lokalplanbestemmelser og Kortbilag. Redegørelsen beskriver hensigten med lokalplanen og forholdet til anden planlægning. Lokalplanbestemmelserne er juridisk bindende og fastsætter de konkrete rammer for områdets udnyttelse, som tillige er beskrevet på kortbilag til lokalplanen. Kortbilagene illustrerer de eksisterende og fremtidige forhold og sidder bagerst i lokalplanen. Offentliggørelse Inden byrådet vedtager en lokalplan endeligt, skal et forslag til lokalplan offentliggøres i mindst 8 uger, så alle interesserede kan sætte sig ind i forslaget, kommentere det og evt. fremsætte ændringsforslag. Når byrådet har vurderet de indkomne bemærkninger og ændringsforslag, kan lokalplanen vedtages endeligt. Herefter indberettes den til PlanDK og får bindende virkning for grundejere og brugere i området. 3

RETSVIRKNING Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen og bekendtgjort den i Odder Avis, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, der er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil - også efter ejerskifte, selvom det er i strid med lokalplanen. Lokalplanen medfører ikke handlepligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. 4

INDHOLD REDEGØRELSE... 7 Lokalplanens baggrund... 7 Baggrund og formål... 7 Områdets beliggenhed og zonestatus... 7 Eksisterende forhold... 7 Lokalplanens indhold... 8 Formål og områdets anvendelse... 8 Planens hovedtræk... 9 Lokalplanområdet... 10 Ubebyggede arealer... 11 Beplantning... 11 Grønne hensyn... 12 Veje... 12 Stier... 12 Parkering... 13 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING... 14 Kommuneplan 2009 2021... 14 Centerforhold - detailhandel... 14 Lokalplan... 14 LOVGIVNING... 14 Planloven... 14 Zonestatus... 14 Kystnærhedszonen... 14 Naturbeskyttelsesloven... 23 Å- og søbeskyttelseslinje ( 16)... 23 Kirkebyggelinje ( 19)... 24 Museumsloven... 24 Jordforureningsloven... 24 Miljøbeskyttelsesloven... 25 Vejstøj... 25 Lov om miljøvurdering... 25 Servitutter... 25 Bæredygtighed... 25 Tilgængelighed... 26 TEKNISK FORSYNING... 27 Elforsyning... 27 Vandforsyning... 27 Varmeforsyning... 27 Kloakforsyning... 27 Brandhaner... 27 LOKALPLANBESTEMMELSER... 28 1 Lokalplanens formål... 28 2 Lokalplanens område og zonestatus... 28 3 Områdets anvendelse... 28 4 Udstykning... 28 5 Vej- og stiforhold... 28 6 Ledningsanlæg og belysning... 29 7 Bebyggelsens omfang og placering... 29 8 Bebyggelsens ydre fremtræden... 30 9 Ubebyggede arealer... 30 10 Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse... 31 11 Tilladelse fra andre myndigheder... 31 12 Ophævelse af del af lokalplan/byplanvedtægt nr. 6005... 31 13 Beskrivelse af lokalplanens retsvirkninger... 31 14 Vedtagelsespåtegning... 33 5

INDHOLD KORTBILAG... 34 Kortbilag nr. 1... 34 Kortbilag nr. 2... 36 Kortbilag nr. 3... 38 Kortbilag nr. 4... 40 6

Redegørelse Lokalplanens baggrund Baggrund og formål Lokalplanen er udarbejdet for at efterkomme Gylling Efterskoles ønske om at udvide efterskolen. Udvidelsen omfatter øget indkvartering, bedre kantinefaciliteter samt udvidede foredragsmuligheder m.m. Områdets beliggenhed og zonestatus Lokalplanen omfatter et areal på knap 2,9 ha vest for Hovedgaden i den nordlige del af Gylling. Gylling Efterskole ejer arealet. Lokalplanområdet omfatter matr. nr. 77i, 77ab og del af 77m alle Gylling By, Gylling. Området er identisk med lokalplan 6005, der herefter ophæves. Området afgrænses mod nord af det åbne land, mod vest af Malskær Bæk, en skovbevoksning og det åbne land, af boliger mod syd samt af Hovedgaden og boliger mod øst. Hele arealet ligger i byzone og skal forblive i byzone. Eksisterende forhold Området anvendes i dag til Gylling Efterskole, der er en efterskole for normalt begavede elever med læse- og stavevanskeligheder. Skolen blev oprindeligt grundlagt i 1865 som en Grundtvig Koldsk friskole. Siden 1967 har skolen virket som efterskole med samme ideologiske grundlag. Bygningsmassen består i dag af en blanding af nyere bygninger, hal, mellembygning og naturfagsfløj, og ældre renoverede bygninger. Gårdrummene er anlagt med bøgepur, solitære træer og stenbelægninger. Der er desuden etableret idrætsanlæg med baner til fodbold, håndbold og basketball. 7

Foto af eksisterende bebyggelse med værelsesfløj og eksisterende gårdrum Landskabet mod vest består dels af området langs Malskær Bæk med beplantning, dels af plejede græsarealer med regnvandsbassin. Mod nord findes et levende hegn. Malskær bæk er omfattet af 150 m åbeskyttelseslinje samt åregulativlinje som vist på kortbilag 2. En del af området er desuden omfattet af kirkebyggelinje. Hele området er beliggende inden for kystnærhedszonen på 3 km. Lokalplanens indhold Formål og områdets anvendelse Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for at etablere et mere sammenhængende og varieret udbud af faciliteter til betjening af efterskolen. Lokalplanen har endvidere til formål at sikre udviklingsmuligheder for Gylling Efterskole. Området skal fortsat anvendes til offentlige formål som skole, højskole, børneinstitution o. lign. 8

Planens hovedtræk Ny elevfløj Fitness og udvidelse af spisesal Naturfag Ny foredragssal Princip for udvidelse af Gylling Efterskole Projektet består af en ny fritliggende elevfløj i to etager og udvidelse/ombygning af den eksisterende bygningsmasse med en foredragssal, spisesal og diverse servicefunktioner samt et kompetencecenter. Facadeudtryk Den nye elevfløj opføres som et let byggeri i 2 etager med flade tage og en bygningshøjde på max. 6,5 meter. Facaden fremstår i facadeplader i mørke og hvide farver. Ved de fælles adgangsarealer fremstår facaden i glas. Der etableres ståltrapper og reposer som adgang til 1. sal. Foredragssalen opføres som let byggeri med dobbelthøjt rum og sadeltag i samme hældning som den gamle gymnastiksal. Taget beklædes enten med sort alu med stående false eller listepapdækning. Den maksimale højde er 8 m inkl. tagrytterlys. Facaden vil fremstå i facadeplader i mørke farver. For at sikre kontakten fra bygningens rum til de udendørs rum udføres dele af facaden i glas. Den ældste elevfløj fjernes for at give plads til foredragssalen. Den eksisterende spisesal udvides mod øst med en bygning med ensidig taghældning og en maksimal højde på 4 m. Desuden etableres et fitness center som afløsning for de faciliteter, der i dag huses som en del af den udtjente værelsesfløj. Bygningen opføres i glas og facadeplader for at give et let udtryk. I tilknytning til spisesalen etableres en terrasse, der afgrænses med en beplantning i bøgepur. 9

Spisesal/fitness set fra Hovedgaden Foredragssal/elevfløj set fra regnvandssøen Lokalplanområdet Lokalplanområdet er vist på kortbilag 1. Disponeringen af ny og eksisterende bebyggelse inden for lokalplanområdet er vist på kortbilag 4. Placering af ny bebyggelse tager udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse og de landskabelige forhold. Elevfløj/foredragssal set fra naturfagsbygningen Beskrivelse af de enkelte ny- og tilbygningers beliggenhed Ny elevfløj Den nye elevfløj placeres som vist ovenfor parallelt med den eksisterende naturfagsfløj. Derved bibeholdes de fine kig til det åbne land. Samspillet med eksisterende hal, naturfagsbygning og ny foredragssal giver en række attraktive uderum. Ny foredragssal Foredragssalen placeres i forlængelse af den eksisterende gymnastiksal, der i dag anvendes til bevægelsesrum. Den nye bygning opføres med samme dimensioner som den eksisterende bygning hvad angår højde, bredde og taghældning. Den nederste del af facaderne 10

udføres i glas for at opnå en visuel kontakt til udearealerne og det åbne land. Udvidelse af spisesal og etablering af nyt fitness rum For at give plads til det øgede antal elever udvides spisesalen mod øst ud mod det areal, der i dag anvendes som hovedankomsten til efterskolen. Bygningen opføres som et let byggeri med en facadebeklædning i mørke farver samt en stor del af facaden i glas. Kompetencecenter Den eksisterende bygningskrop fastholdes. Facaden mod Hovedgaden afrenses og filtets/vandskures med hvid puds. Ubebyggede arealer Som vist på kortbilag 3 er der udlagt et areal til anlæg af jordvold, amfi og tribune nord for den eksisterende hal. For at tilgodese udsynet fra de østligt beliggende villaer kan jordvold/tribune etableres med en max. højde på 2 m. Beplantning De eksisterende gårdrum er i dag beplantet med bøgepur og solitære træer. Der er desuden udlagt store arealer i græs. Ved opførelse af ny bebyggelse skal der etableres en beplantning i bøgepur og solitære træer for at videreføre det eksisterende udseende af de nære uderum/gårdrum. Eksempel på eksisterende gårdrum mellem naturfagsfløj og elevbygning Indkørslerne til efterskolen er i dag markeret med større træer. Denne beplantning forskønner og giver et grønt præg på ankomsten til Gylling. Lokalplanen indeholder derfor bestemmelse om, at disse træer skal opret- og vedligeholdes. Det betyder, at der ved evt. fældning skal plantes nye træer. 11

Træer ved Hovedgaden skal opret- og vedligeholdes for at bevare det grønne præg ved ankomsten til Gylling. Det levende markhegn i den nordlige del af lokalplanområdet skal opret- og vedligeholdes. Grønne hensyn Der er i planen indbygget en række grønne hensyn, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan. Der er fastsat bestemmelse om, at bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning medmindre bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse. Efter spildevandsplanen skal regnvand nedsives lokalt. Hegnsbeplantningen i den nordlige del af lokalplanområdet skal opretholdes. Markhegnet har en stor betydning som spredningskorridor for dyre- og plantelivet som levested og biotop. Der kan ikke optages bestemmelser om f.eks. brug af miljøvenlige materialer i en lokalplan, men byrådet opfordrer til brug af miljøvenlige materialer i bebyggelsen jævnfør afsnit om bæredygtig udvikling under Forhold til anden planlægning. Veje Adgang til området sker fra Hovedgaden ved 4 eksisterende overkørsler som vist på kortbilag 3. Stier De eksisterende stiadgange fra Fallingvej og Hovedgaden fastholdes. Nye stier udlægges i fast belægning, stenmel eller som naturstier. 12

I venstre side af billedet ses eksisterende stiadgang fra Fallingvej. Parkering Der udlægges 4 arealer til parkering som vist på kortbilag 3. 13

Forhold til anden planlægning Kommuneplan 2009 2021 Byrådet vedtog den 11. maj 2009 kommuneplan 2009-2021. Den er det gældende plangrundlag for lokalplanen. Området er omfattet af rammeområde 6.OF.2, hvor lokalplanlægning for området skal sikre: a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole, højskole, børneinstitution o. lign.), b. at bebyggelsesprocenten for rammeområdet under ét ikke overstiger 35, c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager, og at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over det omgivende terræn, dog kan tillades en bygningshøjde på op til 15 m for bebyggelse til idrætshal o. lign., d. at områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn med karakter som egnens markhegn Centerforhold - detailhandel Der er etableret en dagligvareforretning umiddelbart overfor Gylling Efterskole. Lokalplan Lokalplan 6005 afløses af nærværende lokalplan. Lovgivning Planloven Zonestatus Lokalplanområdet er beliggende i byzone og skal forblive i byzone. Kystnærhedszonen Lokalplanområdet ligger i kystnærhedszonen, hvilket betyder, at lokalplanområdet er omfattet af planlovens bestemmelser om beskyttelse af kystområder. Ved anlæg i de kystnære områder skal der redegøres for den visuelle påvirkning af kystlandskabet og bygningshøjder over 8,5 m skal begrundes. Med denne lokalplan planlægges der ikke med en bygningshøjde over 8,5 m for ny bebyggelse. Den eksisterende sportshal har en bygningshøjde på 10 m. Derudover skal redegørelsen omfatte andre forhold, der er væsentlige for varetagelsen af natur- og friluftsmæssige interesser. 14

Beskrivelse af Gylling Gylling er med godt 650 indbyggere kommunens 4. største by. I byen findes kommuneskole, efterskole, børneinstitution, dagligvareforretning, forsamlingshus og boldklub. Gylling er udpeget som lokalcenter i Kommuneplan 2009-2021, hvilket betyder, at byrådet har til målsætning at understøtte en udvikling i byen. Byrådet har desuden til målsætning at skabe velafgrænsede bysamfund i forhold til det omgivende landskab og miljø og forskønne og forbedre ankomsten til byerne. Landskabsbeskrivelse Landskabet ved lokalplanområdet er domineret af det lavtliggende ålandskab ved Malskær Bæk. Inden for lokalplanområdet skråner terrænet fra kote 8 ved Hovedgaden til kote 3,25 ved Malskær Bæk. Langs Malskær Bæk vokser en tæt beplantning af større træer og lave buske. Fra lokalplanområdet er der udsyn til det åbne land mod nordvest. Lokalplanområdet ligger ca. 1,8 km fra kysten i den del af Gylling, der ligger fjernest fra kysten. Lokalplanområdet kan ikke ses fra kysten. Udsyn til det åbne land mod nordvest Den østlige del af lokalplanområdet ligger ved Hovedgaden og er bebygget med en tæt bymæssig bebyggelse langs gaden. Indvirkning på kystlandskabet - visualisering I det følgende beskrives og vises den planlagte bebyggelses indvirkning på de nære omgivelser fra forskellige positioner. Fotovisualiseringerne viser et maksimalt udbygget planområde med maksimale bygningshøjder i forhold til lokalplanens muligheder. Visualiseringerne viser endvidere den fremtidige bebyggelses placering i kystlandskabet. I lokalplanen er der foretaget en række hensyn til områdets placering i kyst- og ålandskabet. Ny bebyggelse skal placeres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Der gives mulighed for at ombygge og 15

udbygge en del af den eksisterende bebyggelse. Der er lagt vægt på, at der fortsat er en stor grad af udsyn og åbenhed mod det åbne land. Materialevalget er tilpasset den eksisterende bebyggelse i farver og udtryk. Luftfoto af området. Tallene henviser til optagepunkterne for visualiseringens fotos. Billederne er taget på terrænet i normal mandshøjde. 16

Position 1 Billedet er taget langs Hovedgaden nord for Gylling by. Lokalplanområdet ses til højre for vejen. Position 1 (efter) Samme foto som ovenfor med bebyggelse indlagt. Ny bebyggelse i lokalplanområdet er skjult af eksisterende hal og markhegn. 17

Position 2 Billedet er taget ved Hovedgaden overfor efterskolen Position 2 (efter) Samme foto som ovenfor med bebyggelse indlagt. Her ses udbygning til spisesal, fitness og foredragssal. 18

Position 3 Billedet er taget på Hovedgaden overfor indkørslen til Naturfagsfløjen. Position 3 (efter) Samme foto med ny bebyggelse indtegnet. Den nye bebyggelse er skjult af de eksisterende bygninger. 19

Position 4 Billedet er taget mellem Smedegården og Hovedgaden. Position 4 (efter) Samme billede som ovenfor. Her ses den nye foredragssal. 20

Position 5 Billedet er taget øst for Smedegården. Position 5 (efter) Samme billede som ovenfor. Her ses den nye elevfløj. 21

Position 6 Billedet er taget syd for Gylling Kirke på Lerdrupvej. Position 6 (efter) Samme billede som ovenfor. Kirke og kirkegård skjuler lokalplanområdet. 22

Position 7 Billedet er taget øst for Fallingvej set mod sydøst. Position 7 (efter) Samme billede som ovenfor. Her ses ny foredragssal og ny elevfløj. Naturbeskyttelsesloven Å- og søbeskyttelseslinje ( 16) Å- og søbeskyttelseslinje ( 16) Malskær Bæk er omfattet af åbeskyttelseslinje og beskyttet mod tilstandsændringer, beplantning, bygninger, campingvogne eller lignende, jf. naturbeskyttelsesloven 16, se kortbilag 2. 23

Odder Kommune kan meddele dispensation fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelsesloven 65. Med vedtagelse af en lokalplan kan Miljøministeriet ved Naturstyrelsen Århus efter ansøgning bestemme, at reglerne ikke skal gælde for nærmere bestemte områder (reducere eller ophæve beskyttelseslinjen), jf. naturbeskyttelsesloven 69. Kirkebyggelinje ( 19) En del af lokalplanområdet er omfattet af kirkebyggelinje. Inden for en afstand af 300 m fra Gylling kirke må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m, jf. naturbeskyttelsesloven 19, Odder Kommune kan meddele dispensation fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelsesloven 65. Museumsloven For at sikre, at bygherre ved et jordarbejde ikke standses af arkæologiske fund, der er beskyttet af Museumslovens 27 anbefaler Moesgård Museum, at der forud for jordarbejdet foretages en arkæologisk prøveudgravning af arealet. Skulle der under anlægsarbejder i lokalplanområdet fremkomme jordfaste fortidsminder eller andre kulturhistoriske anlæg, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsminder, og Moesgaard adviseres, jf. museumsloven 26. Jordforureningsloven De berørte matrikler er ikke omfattet af områdeklassificeringen, da der ikke er tinglyst, registreret eller i øvrigt kendskab til jordforurening inden for lokalplanområdet. Jordflytninger skal derfor kun anmeldes, hvis et af følgende kriterier er opfyldt: Den opgravede jord, der føres bort fra en ejendom, er forurenet. Jord, der flyttes, stammer fra en kortlagt ejendom eller en kortlagt del af en ejendom. Jord, der flyttes fra et areal, der anvendes som offentlig vej. En eventuel jordflytning skal anmeldes på kommunens lovpligtige anmeldeskema. Før arealanvendelsen af ikke kortlagte arealer ændres til boliger, børneinstitutioner, offentlige legepladser, kolonihaver eller sommerhuse, skal det sikres, at de øverste 50 cm jord på ubebygget areal er rent, eller at der er etableret en varig fast belægning, jf. jordforureningsloven 72 b. 24

Miljøbeskyttelsesloven Vejstøj Årsdøgnstrafikken på Hovedgaden er 1263. Ud fra erfaringstal er det vurderet, at støj fra trafikken på Hovedgaden ikke vil overskride Miljøstyrelsens vejledning. Lov om miljøvurdering Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal kommunen miljøvurdere planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Ved en indledende screening af lokalplanen efter lov nr. 316 af 5.5.2004, 3, stk. 1, nr. 3 og 4, stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer har byrådet vurderet, at det ikke er sandsynligt, at lokalplanen vil have væsentlig indvirkning på miljøet. Konklusionen er, at lokalplanområdet ikke er omfattet af aktiviteter, der medfører, at der skal udarbejdes en miljøvurdering. Ved begrebet miljø forstås den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. De miljøtemaer, sektorer og forhold i den fysiske planlægning, der er vurderet, fremgår af screeningen, som kan ses ved henvendelse på rådhuset. Servitutter Der er ikke tinglyst servitutter på ejendomme omfattet af lokalplan nr. 6008, der er i strid med lokalplanens principper. Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Opmærksomheden henledes på, at det ikke er sikkert, at alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan f.eks. dreje sig om el-, telefon-, tele- og TV-kabler, vand-, fjernvarme-, gas- og spildevandsledninger. Bæredygtighed Det er byrådets målsætning at gøre Odder Kommune til en grøn kommune bl.a. ved at formindske energiforbruget. Målet gælder kommunens eget energiforbrug, men byrådet vil også gerne gennem planlægningen inspirere og motivere erhvervslivet samt private til at arbejde for samme målsætning. 25

Bygninger kan placeres og udformes, så solen kan udnyttes som supplement til opvarmning uden brug af komplicerede anlæg. Passiv solvarme kan reducere energiforbruget til opvarmning betydeligt. Såvel inde som ude kan der anvendes lavenergibelysning. Tilsvarende kan hårde hvidevarer m.v., der har et lavt energiforbrug, være med til at nedbringe energiforbruget. Affald, vandforsyning og spildevandsrensning har også betydning for den miljøbelastning, de enkelte bygninger medfører. Anvendelse af gode byggematerialer, der skaber sunde bygninger, har generel betydning for sundhedstilstanden. Mange foranstaltninger kan indarbejdes i bygninger og omgivelser som et led i en bæredygtig udvikling. Odder Kommune har udarbejdet en vejledning om Boliger og byøkologi - idéer og vejledning. Vejledningen informerer om en række grundlæggende miljøvenlige muligheder, som bygherrer opfordres til at medtage i byggeri af bolig. Der gives konkrete anvisninger om boligens indretning, konstruktioner og materialer, om vand-, el- og varmeinstallationer og æstetisk kvalitet m.m. Vejledningen kan ses på Odder Kommunes hjemmeside og udleveres ved henvendelse på rådhuset. Vi er alle med til at belaste miljøet. Ved at følge idéerne i vejledningen bringes udviklingen nogle vigtige skridt i den rigtige retning mod et mere miljøvenligt og bæredygtigt samfund. Tilgængelighed Den fysiske tilgængelighed er en nødvendig forudsætning for deltagelse i sociale, kulturelle og erhvervsmæssige aktiviteter i samfundet. Det er vigtigt, at gældende regler bliver overholdt, så der ikke fortsat sker en tilgang af nyt ikke tilgængeligt byggeri og anlæg. Bygherre og rådgivere er forpligtet til at sikre, at alle byggelovgivningens krav om tilgængelighed for alle er opfyldt i det enkelte projekt. Forpligtelsen gælder også i ansøgninger om byggetilladelse og anmeldelser. Tilgængelighedskravene har samme juridiske gyldighed som f.eks. kravene til konstruktioner og brandsikkerhed. Det vil sige, at overholdelse af tilgængelighedskravene skal påses i byggesagsbehandlingen. Lovgivningens krav er minimumskrav. Bygherre og rådgivere opfordres til at gå endnu videre, f.eks. ved at benytte Dansk Standard 3028. Formålet med tilgængelighedskravene i lovgivningen er at sikre, at ingen udelukkes fra at kunne færdes ved egen hjælp. Det gælder på de ubebyggede arealer og adgangsarealerne. Det gælder inde i bygninger mellem etager og i rum m.m., og det gælder muligheden for at komme hurtigt ud af bygninger - flugtveje. 26

Teknisk forsyning Elforsyning Elforsyningen kan ske fra Østjysk Energi. Der henvises i øvrigt til det liberaliserede el-marked. Vandforsyning Området er omfattet af Odder Kommunes vandforsyningsplan. I vandforsyningsplanen er lokalplanområdet medtaget under Gylling Vandværk. Varmeforsyning Lokalplanområdet er omfattet af varmeplanen for Odder Kommune. Der er tilslutningspligt til Gylling Ørting Falling Kraftvarmeværk. Der er forbud mod etablering af el-varme. Opmærksomheden henledes på, at der er indsat et nyt stk. 4 i 19 i planloven. Herefter skal byrådet dispensere fra lokalplanens krav om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse, når bebyggelsen opføres som lavenergihus. Kloakforsyning Skal ske i henhold til gældende regler for afledning af spildevand i ned for spildevandsplanens område. Brandhaner Brandhaner må kun anvendes til brandformål. Det er derfor kun Beredskabsafdelingen og vandforsyningen, der må betjene brandhanerne. 27

LOKALPLAN Lokalplan nr. 6008 for et offentligt område ved Hovedgaden Lokalplanbestemmelser Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformning m.v. I henhold til lov om planlægning - lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. 9. 2009 med senere ændringer - fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens formål Lokalplanens formål er: at sikre områdets anvendelse til offentlige formål som skole, højskole, børneinstitution o.l. at placere ny bebyggelse i tilknytning til den eksisterende bebyggelse. at sikre mulighed for anlæg af jordvold, amfiscene og tribune. at fastholde en grøn ankomst til Gylling. at fastlægge vej- og stiadgang til området. 2 Lokalplanens område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matr. nr. 77i, 77ab og del af matr. nr. 77m alle Gylling By, Gylling. 2.2 Med byrådets offentlige bekendtgørelse af den vedtagne lokalplan forbliver hele lokalplanområdet i byzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til offentlige formål såsom skole, højskole med tilhørende værelser, institutioner og lignende, anlæg til indendørs aktiviteter som idræts, multihal, anlæg til frilufts/udendørs aktiviteter samt boliger til forstander, pedel, lærer eller anden person med tilknytning til skolen eller institutionen. 3.2 Inden for lokalplanområdet kan der opføres de nødvendige tekniske anlæg til kvarterets forsyning - så som transformerstationer, mindre bygninger til områdets drift og forsyning. 4 Udstykning 4.1 Der sker ingen yderligere udstykning i området. 5 Vej- og stiforhold 5.1 Vejadgang må kun ske fra de eksisterende 4 steder på Hovedgaden som vist på kortbilag 3. 28

LOKALPLAN Lokalplan nr. 6008 for et offentligt område ved Hovedgaden 5.2 Der er stiadgang fra Fallingvej og Hovedgaden som vist på kortbilag 3. 5.3 Parkering skal foregår på egen grund inden for de 4 arealer, der er vist på kortbilag 3. 6 Ledningsanlæg og belysning 6.1 Belysning af færdselsarealer må kun udføres som parkarmaturer med en lyspunktshøjde på maks. 4,5 m. Lyskilden skal afskærmes, så lyset ikke kastes over lyskildens horisontale niveau. Belysning af stier skal være parkbelysning med lyspunktshøjde på maks. 3,5 m. 7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Eksisterende elevfløj fjernes. 7.2 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 35 for området under ét. Bebyggelsesprocenten beregnes på baggrund af grundens matrikulære areal. 1 7.3 På kortbilag nr. 3 er vist felter for eksisterende bebyggelse samt byggefelt, hvor ny bebyggelse skal opføres. Ny elevfløj, ny foredragssal og udvidelse til spisesal og fitness skal placeres inden for byggefelt til ny bebyggelse. 7.4 Bebyggelse til elevboliger må opføres i maks. 2 etager. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må overstige 6,5 m over naturligt terræn eller et for grunden fastsat niveauplan. 7.5 Bebyggelse til foredragssal må opføres i 1 etage. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må overstige 8 m over naturligt terræn eller et for grunden fastsat niveauplan. 7.6 Bebyggelse til udvidelse af spisesal og fitness må opføres i maks. 1 etage. Intet punkt af bygningens ydervæg eller tagflade må overstige 4 m over naturligt terræn eller et for grunden fastsat niveauplan. 7.7 Eksisterende bebyggelse skal, eksempelvis efter brand, placeres inden for de viste byggefelter for eksisterende bygninger jf. kortbilag 3. Bebyggelsen skal opføres, i oprindelig højde, taghældning og bruttoetageareal. Dvs. at idræts- og multihal må opføres i op til 10 m. 1 Udregning af bebyggelsesprocenten skal ske iht. Reglerne i bygningsreglementet gældende på det tidspunkt, hvor lokalplanen blev vedtaget. 29

LOKALPLAN Lokalplan nr. 6008 for et offentligt område ved Hovedgaden 7.8 Tage må ikke udføres med valm. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Bebyggelse langs Hovedgaden skal fremtræde som blank teglstensmurværk i rød tegl eller som mørkegrå eller hvide pudsede facader af teglstensmurværk, facadeplader eller beton. Øvrig eksisterende bebyggelse opført i teglstensmurværk skal bibeholdes i blank teglstensmurværk eller pudses i hvid eller mørkegrå. Øvrig ny bebyggelse kan desuden fremtræde i mørke eller lyse facadeplader. 8.2 Døre, vinduesrammer, skodder og lignende bygningsdele må kun fremtræde i følgende farver: hvid, sort eller jordfarver, der omfatter okker, terra de sienna, umbra, engelskrød og dodenkop eller de nævnte farvers blanding med hvid eller sort. 8.3 Tage skal dækkes med tegl, betontagsten, skifer, eternitskifer, listepapdækning eller alutag med stående false. Flade tage kan dækkes med tagpap. 8.4 Tage med tagpap, listepapdækning eller alu skal være sorte. Ved brug af tegl, betontagsten, skifer eller eternitskifer kan farverne blåsort eller mørk grå også anvendes. Der kan desuden anvendes rød tegl. 8.5 Blanke og reflekterende materialer, herunder glaserede og ædelengoberede tagsten og tagplader må ikke anvendes på hverken tagflader eller ydervægge. Denne bestemmelse gælder ikke solfangere og solcelleanlæg. 8.6 Solfangere og solcelleanlæg skal indbygges i bebyggelsens tage eller facader, så fritstående synlige konstruktioner undgås. 8.7 Ny foredragssal kan etableres med tagrytterlys. Derudover kan tage udføres med ovenlys, når disse holdes i samme plan som tagdækningen. Ved flade tage skal ovenlys holdes i niveau med murkronen. 8.8 Synlige tagrender og nedløbsrør skal fremstå i kobber, stål eller zink. 8.9 Skiltning må kun ske i overensstemmelse med Odder kommunes vejledning om skilte og facader fra juni 1995 9 Ubebyggede arealer 9.1 I områdets nordlige del afgrænses et areal, som vist på kortbilag 3, til anlæg af jordvold og/eller amfiscene. Anlægget etableres som et skråningsanlæg med en højde på max. 2 m over na- 30

LOKALPLAN Lokalplan nr. 6008 for et offentligt område ved Hovedgaden turligt terræn og skal udformes, så publikumspladserne vender mod syd og vest. Publikumspladser kan udformes med en kombination af træ og stål. Derudover må der ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/- 0,5 m i forhold til det eksisterende terræn. Terrænregulering må anlægges i max. 1:2 og må ikke foretages nærmere skel end 1 m. 9.2 Ved ny bebyggelse skal der fortsættes en beplantning i bøgepur og enkeltstående træer. 9.3 Den eksisterende og ny beplantning skal opret- og vedligeholdes. 2 9.4 Eksisterende solitære træer plantet ved indkørslerne til efterskolen og vist på kortbilag 3 skal opret- og vedligeholdes. 9.5 Markhegn som vist på kortbilag 3 skal opret- og vedligeholdes. 10 Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse 10.1 Bebyggelsen må ikke tages i brug før tilslutningen til kollektiv varmeforsyning har fundet sted. 3 11 Tilladelse fra andre myndigheder 11.1 Uanset foranstående bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold, før der er opnået tilladelse hertil fra: Odder Kommune til dispensation fra åbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens 65. 12 Ophævelse af del af lokalplan/byplanvedtægt nr. 6005 12.1 Lokalplan nr. 6005 vedtaget den 12.11.2001 ophæves. 13 Beskrivelse af lokalplanens retsvirkninger Lov om Planlægning 18 13.1 Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, ifølge 2 Det betyder, at der ved evt. fældning skal plantes nye træer. 3 Opmærksomheden henledes på, at der er indsat et nyt stk. 4 i 19 i planloven. Herefter skal byrådet dispensere fra lokalplanens krav om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, når bebyggelsen opføres som lavenergihus. 31

LOKALPLAN Lokalplan nr. 6008 for et offentligt område ved Hovedgaden 18 i lov om planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planen. 4 13.2 Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af anlæg, med mindre det er indeholdt i planen. 13.3 Byrådet kan dispensere fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 13.4 I bestemmelsen 10.1 stilles krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. For bebyggelse der opføres som lavenergibebyggelse, har byrådet efter planlovens 19, stk. 4, pligt til at dispensere fra dette krav og efter 20, stk. 2, nr. 3, gives dispensationen uden naboorientering. 13.5 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen. 4 En lokalplan medfører ikke handlepligt, men hvis der ændres i de eksisterende forhold, træder bestemmelserne i kraft. 32

LOKALPLAN Lokalplan nr. 6008 for et offentligt område ved Hovedgaden 14 Vedtagelsespåtegning I henhold til Planlovens 24 vedtages forslag til lokalplan nr. 6008 for et nyt område til offentlige formål ved Hovedgaden i Gylling den 14. maj 2012. Offentlig høring Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 23. maj 2012 til den 18. juli 2012. Byrådet har den 10. september 2012 vedtaget lokalplanen endeligt i henhold til planloven 27. På byrådets vegne. 33

0 20 40 60 80 100 MÅL I M 26p 26o 26n 25k 26m 77m 25a 25h "m" 25e 77ab 26d 77i 25d 77c 78d 78a 1t 77æ 77e 77f 78b 77h 77g 78e "æ" 92a 27v Signaturforklaring afgrænsning af lokalplanområde Lokalplan 6008 For område til offentlige formål ved Hovedgaden by. Kortbilag 1 Matrikelkort

0 20 40 80 M!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Signatur:!! Lokalplangrænse!!!!!! Åregulativlinjer Åbeskyttelseslinjer Kirkebyggelinjer Kortbilag 2 Eksisterende forhold Lokalplan nr. 6008 Odder Kommune, marts 2012

0 20 40 60 80 100 MÅL I M Hovedgaden parkering parkering Regnvandssø Malskær Bæk parkering parkering Fallingvej Signaturforklaring Mål 1:1500 Byggefelt Areal til jordvold og amfiscene Eksisterende bygninger lokalplanområde Markhegn Lokalplan 6008 For område til offentlige formål ved Hovedgaden by. Nedrives Indkørsel Stiadgang Træer der opretog vedligeholdes Parkering Kortbilag 3 Lokalplankort

0 20 80 60 40 100 MÅL I M SAL SPISE SSAL DRAG RE NY FO 2 bad 2 1 rengøring 3 4 EVFL NY EL 1 1 bad 4 3 3 2 1 2 rengøring rengøring bad ophold rengøring 3 CE ETEN KOMP R E CENT bad ophold 4 4 ØJ RFAG NATU N E GÅRD E SMED Lokalplan 6008 For område til offentlige formål ved Hovedgaden by. Kortbilag 4 Illustrationsplan